Atuagagdliutit - 02.04.1969, Blaðsíða 18

Kystskipperkursus i Sukkertoppen
Undervisning i navigation sker bl. a.
med små lejetøjsskibe. Eleven er fisker
Pavia Rosing, Sukkertoppen.
'"s4 ii*. * m> V.
Et kig jd over undervisningslokalet.
inip atuartitsiviussup ilå.
% ^ &
ms.f |
fe
! 4
\ \ W.Æ s %
v ; si:i" ; J
i y*
s j
<*' ' k.
g! |
100% fuldautomatisk
Specielt fremstillet til husmodre, der ønsker deres tøj vasket
helt rent.
Nu hai De chancen lor at opleve en moderne fuldautomatisk vaske-
maskine, som både nænsomt og effektivt klarer alle vaskeproblemer.
FERM super Vaskeautomat er 100 “/• fuldautomatisk og betjenes med
springknap, så De selv kan kombinere Deres egne vaskeprogrammer.
Maskinen arbejder med agitator-systemet, som giver det reneste va-
sketøj med det mindste vaskeslid. Betjeningslugen er anbragt for-
oven, så De ikke skal bukke Dem, når tøjet skal ud og ind.
FERM super Vaskeautomat
100 °/o-IMIK AUTOMATISKIUVDLUINARTOK’
igdlume ningiut ipitdluinartunik errorsinigssamingnik kigsau-
tigissaKartut erKarsautigalugit sanåK.
m3na pisinaulersinekarputit masklna errorsissut automatlskiuvdlui-
nartok mlsilisavdlugo, tåussuma errortagssat sdtdlflnlt mlanerssdt-
dlugit ajungitsumigdlo isumagissarpai. FERM super vaskeautomat
100 °/»-imlk automatiskiuvdlulnarpoK, isumaglnekartarpordlo tOrtagak
Kinerdlerfigssiak atordlugo, talmål tumik errorseriautsit éssi gingi tsut
akuleriårsinauvatit. masklna sulissarpOK agitator-system atortoralu-
go, tåussumalo kingunerissarpå iplnerpånik nungutdlamiklnerpånlg-
dlo errorslneic. lmlvfia kåvane inigssinekarsimavoK, taimåitumlk Imt-
nlngne imaerinlngnilo pekitariakartåsångilatit.
Vask hvad De vil
FERM skal der til
sOgaluartunigdlunlt errorsissarumaguvit Ferm pigfsavat.
AKTIESELSKABET FERM . ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
pisiniångikaluardlutit atuagaussanik nalunaerssutinik piniarniarit.
Tekst og foto: Erik Damgaard, Sukkertoppen.
Sukkertoppens udtjente forsamlingshus er i denne vinter ramme om et kyst-
skipperkursus. Kurset kom i stand efter et lokalt ønske, der blev efterfulgt af
Ministeriet for Grønlands ansættelse af en kursusleder.
sumTssusersiornermik atuartitsinerme
atornekartut ilagai angatdlatéraliat pl-
ngussat. atuartoK tåssauvoK aulisartoK
Pavia Rosing, ManitsoK.
Sidste vinter var der stærkt røre
omkring de bemandingsregler, som
der indtil da i vid udstrækning var
dispenseret fra. Kursen blev skærpet,
og kredse med interesse for fiskeri gik
i gang med at undersøge behovet for
oprettelse af et kystskipperkursus i
byen. Behovet var stort, og det blev nu
overladt erhvervsudvalget og kæm-
nerkontoret at føre korrespondancen
med Ministeriet for Grønland om kur-
set.
Hver morgen kan man se en lille
flok mænd gå op til forsamlingshuset
lidt før kl. 8. Alle har skuldertasker
med lange søkort. Kigger man inden
for i forsamlingshuset, vil man opleve
en god arbejdsatmosfære. Bordene er
stillet således, at alle eleverne kan se
tavlen ved den ene langside af salen.
Der er god plads, der er god varme og
der er god stemning. Eleverne ar-
bejder med søkort, transportør, lineal
og passer, og det er tydeligt at mærke,
at man ved, hvad det gælder. Nemlig
at blive dygtig nok til at kunne bestå
kystskippereksamen engang i april.
Lederen af kystskipperkurset er
overstyrmand Hans Jørgen Jensen,
der i de sidste 10 år har drevet en
skipperskole i Hundested. I det føl-
gende bringes en samtale med Hans
Jørgen Jensen:
— Hvornår begyndte kurset?
— Det begyndte den 3. december
1968 med 20 deltagere fra hele Suk-
kertoppen distrikt. Der er nu 17 del-
tagere tilbage, to kunne ikke klare
synsprøven, og én er holdt op.
— Hvordan er forholdene?
— Vi holder undervisning i byens
forsamlingshus. Der er god plads, og
vi har det hele for os selv, men man
kommer ikke uden om, at yi har
manglet en del materialer, især grøn-
landsksproget materiale. Der har selv-
følgelig været en del begyndervanske-
ligheder, men aldrig større end at de
kunne overvindes. Vi har mødt stor
hjælpsomhed fra kæmnerkontoret, for-
samlingshusforeningen og fra skolen,
som dels har hjulpet med materialer
og dels har stillet lokaler til rådighed,
når der har været brug for det. Uden
denne enestående hjælpsomhed kunne
kurset vanskeligt gennemføres.
— Hvilke specielle vanskeligheder
er der?
— Sprogvanskelighederne nødven-
diggør, at al undervisning foregår ved
tolk. Dette bevirker, at undervisnings-
tiden bliver dobbelt så lang som på et
tilsvarende kursus uden tolk. Vi har
heldigvis en meget dygtig tolk på dette
kursus, idet fisker Michael Heilmann,
der selv har taget kystskippereksamen
i Danmark, virker som tolk. Det er
en mægtig fordel at have en tolk, der
er dus med fagsproget. Eleverne er
flinke og villige til at møde. Der hører '
een del hjemmearbejde med til under-
visningen, men dette vanskeliggøres
dog af bl. a. de små boliger.
— Hvilke muligheder har eleverne
efter aflagt prøve?
— Den eksamen, som disse elever
skal igennem, er akkurat den samme,
som afholdes i Danmark. Der kom-
mer en eksamenskommission herop fra
Danmark i april, og eleverne bliver
bedømt efter samme kriterium som i
Danmark. Det vil sige, at et kystskip-
perbevis fået i Grønland, kan anven-
des overalt.
— Hvorfor er kurset lagt i Sukker-
toppen?
— Det skyldes nok dels pladsmangel
i Godthåb, og dels den omstændighed
at fiskerne helst vil blive i deres
hjemby under så langt et kursus. Det
er vigtigt, at der uddannes mange
kystskippere. De dygtigste af disse
kan så evt. senere tage sætteskipper-
eksamen i Godthåb. En kystskipper-
eksamen er et godt grundlag for at
erhverve sætteskippereksamen senere.
— Er kurset på kysten fremtidens
løsning?
— I år er der to kurser igang uden
for Godthåb, nemlig her i Sukkertop-
pen og i Egedesminde, hvor der er 15
deltagere. Det vil endnu et stykke tid
kunne lade sig gøre at afholde kyst-
skipperkurser uden for Godthåb.
Derimod må det frarådes kraftigt at
afholde forberedelse til sætteskipper-
eksamen I og II, idet disse eksaminer
kræver flere lærere inden for special-
fag samt flere undervisningsmateria-
ler. Det største problem ved afholdelse
af et kystskipperkursus uden for
Godthåb opstår uden tvivl ved an-
skaffelsen af undervisningslokaler.
— Hvordan er mulighederne for de
grønlandske fiskere?
V— Der er i Grønland gode lånemu-
ligheder for de unge, der vil fiske
med større kuttere, og en dygtig og
målbevidst fisker med de nødvendige
papirer på uddannelse vil sikkert
kunne skabe sig en god fremtid. Frem-
over vil dispensationsreglerne nok
yderligere blive strammet, og så kom-
mer det an på at have de fornødne
kundskaber og beviset derfor.
Geologer til Grønland
115 danske geologer skal til sommer løse forskellige opgaver rundt om i
Grønland.
Hvert år i februar holder den viden-
skabelige kommission for Grønland,
der består af kloge professorer og
andre videnskabsmænd med departe-
mentschef Eske Brun i formandsstolen
møde for at tage stilling til videnska-
belige projekter i Grønland. På mødet
forleden forelå 21 ansøgninger om til-
ladelse til de mest forskelligartede
ekspeditioner til Grønland.
En af dem, der kaldte smilet frem
i den ellers så alvorlige forsamling,
kom fra en canadisk komponist og
musikprofessor, dr. Cecil Meade. Han
bor til daglig i Chile, men nu vil han
gerne studere vilkårene for kultur-
livet i Grønland.
Til det formål agter han at med-
bringe et piano, og nu ønsker han til-
ladelse til at udføre recitation for be-
lej en bil nu
ul ferien
derhjemme
"Tja
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudiejning!
NAVN:.
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
, nar De.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
'ITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUT0
folkningen. Det blev oplyst, at dr.
Meade tidligere har spillet piano og
reciteret for eskimoerne i Canada og
Alaska.
En anden ansøgning kommer fra
Robert Marx i Florida. Han har fået
fat i et vikingeskib, som har været
brugt til en filmsoptagelse, og nu vil
han sejle over Atlanten og vil stige
i land i Grønland for at deltage i
sommerens arkæologiske udgravnin-
ger.
KORTLÆGNING MED HELIKOPTER
Men ellers er de fleste ansøgninger
fornuftbetonede omend yderst forskel'
lige.
Det største, videnskabelige projekt
i år er dansk. Det er en fortsættelse
af Grønlands Geologiske Undersøgel-
ses ekspeditioner i de foregående år.
115 mand skal løse forskellige opga-
ver rundt om i Grønland.
Den største ekspedition går til Sco-
resbysund, hvor den tidligere påbe-
gyndte kortlægning af Jameson Land
og af områderne nord for Nordvest-
fjord fortsættes. Man vil ligesom sid-
ste år anvende et moderskib og to he-
likoptere, så man hurtigere kan kom-
me rundt i det vidtstrakte fjordom-
råde.
11 mand skal fortsætte kortlægnin-
gen mellem Agto og Nordre Strøm-
fjord.
20 mand skal foretage en kortlæg-
ning i områderne syd for Sdr. Strøm-
fjord. De er udstyret med to heli-
koptere. Næst år skal hovedaktivite-
ten flyttes sydpå til Fiskenæsset. Det
er her, man har fundet store nikkel-
forekomster. Hele området skal næ-
ste år undersøges nærmere.
Det løbende arbejdsprogram ved
det radioaktive Kvanefejld ved Dyr-
næs vil blive fortsat med 18 mand,
men det totale antal deltagere i den-
ne ekspedition bliver på 40 mand,
fordi man vil udvide kerneborings-
programmet i samarbejde med atom-
energikommissionen.
Derudover skal enkelte geologhold
foretage mindre undersøgelser adskil-
lige steder i Grønland.
Torskefiskeriet
Torskeindhandlingen til KGH’s an-
læg og Godthåb Fiskeindustri (inklu-
sive Fiskenæsset) er i årets første to
måneder gået frem med 239 tons i
forhold til indhandlingen på samme
tidspunkt d fjor (fra 694 til 933 tons).
Indhandlingen til Angmagssalik
(Kungmiut) er steget med 98 tons (fra
40 til 138 tons).
Fiskeriets udvikling i de enkelte di-
strikter ser således ud: Godthåb Fi-
skeindustri (inkl. Fiskenæsset): 524
tons (+ 154), Sukkertoppen: 140 (+
43), Angmagssalik: 138 (+ 98), Julia-
nehåb: 55 (H- 33), Narssait: 32 (-4- 17),
Frederikshåb: 22 (+ 3), Nanortalik:
18 (-4-4) og Godthåb: 4 (-4- 5).
I forhold til 1968, 1965, 1964, 1963 og
1962 er der tale om fremgang på hen-
holdsvis 34,4, 92,0, 152,8, 113,5 og 27,8
procent, og i forhold til 1967 og 1966
er der tale om tilbagegang på hen-
holdsvis 35,2 og 27,6 procent.
18