Atuagagdliutit - 02.04.1969, Blaðsíða 25

pitsåussusé pissutåuput
B&W ALPHAp dieselmotoré totaktigdlit
ventileKångitsut Kalåtdlit - nunåne atu-
gauleriartuinarput.
KVALITETEN TÆLLER
B&W ALPHA totakts ven-
tilløse dieselmotorer træn-
ger mere og mere frem i
Grønland.
100 - 1000 HK
TELEGRAM-ADR.: ALPHA FREDERIKSHAVN. TELEX 9783
porskimut piarérsagauned
Jisusip åniarneranik toKuneranigdlo
OKalugtuaK kingumut tusancigkångav-
tigo ImaKa OKarumassoKarsinauvoK
tassane nutårtaKångitsoK. sujomagut-
dle tusartarigarårput. méraugatdla-
ravtale iliniagkanut ilauvoK. imåisi-
nauvordlo pisimassut tåuko sunerne-
Kautigingikivut sujornagut tusakula-
vatdlåravtigik.
tamånale porskimut piarérsarnivti-
nut ilauvoK. nagdliutorssuime piarér-
sarfigineKartarput. nalungilarput jut-
dle piarérsarfigineKartaKissOK. isuma-
vutdle porskimut piarérsarniardlugit
KanoK pissarpugut? tåssuna isumagi-
ngilara Kagdlikut piarérsarneK, isu-
mavdle piarérsagaunera pivara.
QKartoKartarpoK pisimassut tamåko
fusarångavtigik erKaimassåinaussut
erKainiutit. ilumoraluarpoK, encainiu-
tauvoK. tåssamtOKarpordle KagfarKig-
tinigssånut pissutigssamik, inussugu-
me PuigujavatdlåKigavta. porskimut-
dlo piarérsarnigssavtinut erKainiaga-
Karnigssarput ilauvoK. tamåna soku-
tåungitsungilaK. taimailiortarpugut
nerdliviliarångavta. tamåna Jisusip
nangmineK perKussinerå nerdliviliar-
tarnigssaK perKussutigititdlugo OKa-
rame: taimailiortaritse erKaivdlunga.
M'KainiagaKarnerup pingåruteKarnera
aangmineK inugtut inunivtinit nalu-
ngilarput. asassavtinik erKainiagaKa-
rangavta tåussuma piumasså kigsau-
tålo erKaimajumassarpavut, isumav-
Mne umassutut ersserKarigtarput Ka-
sersipå åpariarneK avancussinerdlo
r pissusigssamut suliagssamutdlo Gutip
|inungnut uvavtinut tuniusimassånik.
inugpagssuitdlo bibilip OKalugtuari-
ssainut taimåitarput. nalungilåt ta-
marmik KanoK pisimassut. misigssor-
tarpåt atuardlugo ilikagagssåinartut.
; taimåikame inungmut nangminer-
Ir^ mut tungassångilaK. tauvalo OKautsip
iWpujunertarisså anguneKartaringilaK.
avdlaussarpordle Jisusip OKausisa tu-
ngånut aperissaråine: sok? sok tamå-
na piva? tauva nangmineK tåssane pe-
KatauneK erssertarpoK. bibilivdlo a-
perKumut taimåitumut pisiniartarpå-
tigut sok taimåisassoK. tauva Jisusip
åniarneranik toKuneranigdlo OKalug-
tuaK uvavtinut aperKUtitaKalersarpoK:
sok Jisusip tamåko tamaisa åniarti-
- }J itåussutigissariaKåsavai? sok ikingu-
(*"*. taisa Kimépåt? tauva tamavta nipa-
lso, nginararaugut, nalunginavtigo. aper-
fk Kutikut tåssupa uvagut nunamut på-
guneKartutut itarpugut sordlo ajoKer-
f®sugkat sinilersut Kajangnåssusertik
tjpisinåungissusertigdlo pivdlugit.
f. nipanginarångavtale pissussuserput
fakissugssåussuserputdlo takuvdlugit,
,tauva aitsåt Gutip OKausiata OKalugfi-
noK iliornivtinutdlo suniuteKartardlu-l'j^|&is*nan&0I’t'arPat;igut. pissussutsivta
tik. jWsnunamutdlusoK nungutikångatigut
perérsumik erKainiagaKarneK uvav- 'tauva aitsåt ivangkiliup pissaunerata
—miim
nntn”
Forberedelse til Påske
isumåkérfigingnigtup makititsissuvdlo
tine KagfartitaKartarpoK, KanoK ilior-g^isumuRér
nivtinut misingnauteKartarpoK uvav-,f tikisinångortarpåtigut. nigerit tugsiu-
tinutdlo ikiutausinaussardlune. tai-’j I .
måitarportaoK Jisusip åniarneranikW>mik llane ima tugsiartarput: „sumi-
tOKuneranigdlo OKalugtuaK tusarKig-W*iPit ånåussissiga kikiagtormåssuk? su-
kångavtigo. aperKutit tåssånga piler-' m mipit OKarångavta, jutit rumamiutdlo
sarput akissariaKagkavut. apencutdlo. jsåkutuisa kikiagtoråt? nalungitdluar
tåssa una: sok taima pissoKåsava?
Jisuse åniardlunilo toKiisava „ ,
galuta? tåuna sok tamavta ingmikut jlumortoK:
akissagssarårput. I (I pivdlunga Kimagauvutit, Gutivdlo
Universitetime iliniarnertujutitdlu- jkamangneranit tigussauvdlutit, Kima-
nga professorit ilåt OKalugiarnermine JgaorKunanga, toKup Koruane ersinar-
-------- , jbcULUlLllSU iVilYicig LUI cl l ; IlclJ. Ullgi LUI Ueli -
soKåsava. sok! jparputdle Kavdlunåt tugsiutåinxtoK i-
usava pissuti-fTj
P ‘llumortoK:
OKarpoK: ilisimatussutsip iluane Ka-
ngarssuardle „soK“-mik aperineK a-
tornérusimassoK. aperKutauj ungnaer-
simavoK sok uvagut inugtut silarssu-
arme månisassugut, sunalo pivdlugo
månitugut. taorsiutdluguligoK aperKu
taulersimavoK Kano«, tåssa inunerup
tungavianik pissutånigdlo aperinig-
ssamut taorsiutdlugo nåmagineKåina-
lersimavdlune inunerup inatsisai pigi-
nåussusilo misigssusavdlugit. kingor-
nalo tamatumuna angussaKarneKarsi-
maKalune, tamåna pissutaungmat na-
livtine ilisimatussutsikut angussarpag-
ssuarnut. — taimailivdlune Jisusip å-
niarneranik OKalugtuaK atuarneKarsi-
nauvoK. aperisagaluardluta sok tamå-
na pissoK apermarsinauvugut KanoK
tamåna pissoK. inuit Kavsérssuit tamå-
na nåmagissarpåt. tamatumale er-,
atorKartitsinerme OKaluscK
Luk. 1, 26—38.
,>anersåkut ivdlernartukut ilumiugi-
neKalersoK niviarsiamit Måriamit er-
mussoK," taima kristumiutut ugperi-
ssavtine navsuertarpugut. kisiåne Je-
susip ilumiugineKalernerata nalunar-
t°rtå måna erKartorniångilara, tamå-
name påsiniaraluaruvtigo natersivdlu-
S° Påsisinåunginavtigo. atåtigutdle ti-
tardlugulusoK ersseridgsarumavara:
anersåkut ivdlernartukut ilumiugine-
kalersoK, taima OKardluta OKautiginia-
ravtigo: ugpertugut Jesuse Nåsaråti-
mit pissoK avKutigalugo Gute nang-
rnineK uvagut silarssuavtinut tikiu-
simassoK, inugtut inunivtine tikikåti-
Sut; ugpertugut: tåussuma Gutisut i-
ssutse pigigaluardlugo paggatigissatut
isumaKartingikå, pissutsile iperarå
kivlap tåutua ativdlugo inuitdlo åssi-
gilerdlugit, inugtutdlo pissuseKardlu-
ne malungnarsigame ingminik nika-
narsarpoK nålåinardlune toKumut ag-
alåt måssame såningassulingme to-
Kumut agdlåt.
tamåkununga tungassut erKarsauti-
gilerdlugit uvavtine aperKut — Måria-
KusaoK aperKutingorsimassoK — Kag-
farKajåsinaugaluarpoK: KanoK ilivdlu-
ne tamåna pisinauva? nalunaerutitut-
dle nuånersutut Gutimit pissutut i-
vangkilio tåuna tusarnåruvtigo påsi-
lisavarput uvavtinut nalunaerutau-
ssok Gutip Kutsingneruvsårtup Jesuse
nunarssuarme måne inungorsimassoK
avKutigalugo inussutsivtine tikikåti-
&ut, suliagssarigålo Gutip inuvdlo ing-
^ingnut atanerat ajorte avKutigalugo
aserorsimassoK iluarsisavdlugo, — av-
dlatut oKautigalugo: énautisavdluta.
taimåitumik ivangkilio tåuna tåssau-
v°k: åniarsiorliup nalåne nipe jut-
‘iJerpalugtoK (jutdlip nipå).
tupingnaraluarpoK erKumiginarsi-
naugaluardlunilo najorKutagssaK tai-
wåitoK åniasiorfiup nalåne uvavti-
nut tusartineKarmat. Gutivdle ajorti-
Lngnut asangnissusiata erssernera
angnerpåK tåssanipoK. ånåussisserput
aniartitaunerane maligtarigaluartit-
dlugo, agdlåme såningassugdlup atå-
nut aputdluta tåssane toKUSsoK takor-
dlorsinaugaluartitdlugulunit, ugperav-
ta: tåuna tåssaussoK anersåkut ivdler-
nartukut ilumiugineKalersoK, Gutimit
PissoK, åniartitaussoK, såningassuling-
me toKussoK uvagut ånåuneKarnig-
ssarput nåmagsineKarKuvdlugo. avKii-
nrik artornarnerpåmik, någdliungnar-
tunik angnerpånik atugaaartoK uva-
gut peKatigivdluinalerumavdluta, åni-
artitaussorme uvagut ingmigut iluar-
tutineKarKUvdluta.
erKarsardluaruvta OKarsinauvugut
Jesusip någdliungnera autdlarnersi-
massoK inungorneranit. Jesusip Gu-
tiussusia emarsautigalugo nuname i-
nungornera åniartitauneratut pissu-
seKarpoK. Gutip ernera „nålagåussu-
sermik tuvimiulik" inungormat nu-
namilo inuvdlune niarKuminik igar-
figssaKarane agdlåt. inuit atortagait
tamaisa atorumagamigit taimailior-
poK, nikanarsardlune. taimåitumik å-
ma uvavtinut tugpatdlernartuvoK i-
nunerup avKutåne, någdliungnarner-
påtutdlunit uvagut issigisinaussaralu-
avtine, Jesuse sujulerissaravtigo, a-
tugkamik tamatuminga atugaKarérsi-
massoK, taimåitumigdlo uvagut atug-
kavtinik ilisimangnigdluinartoK, tai-
måikamilo ama OKilisaisinaussoK o-
Kilisaissartordlo, nakussagtitsisinau-
ssok nakussagtitsissartordlo, pissag-
titsisinaussoK pissagtitsissartordlo!
anersåkut ivdlernartukut ilumiule-
rame ilalårdlune såningassulingme ki-
kiagtugausinauvoK. taimailiorsinåu-
séngikaluarpoK ajortip akornusinera-
nit akornuserneKarsimagaluarune, a-
kereap artorsimåsångikaluarpå. tåu-
nauvoK uvagut sivnerdluta toKumut a-
jugauvdlune makitoK, taimåitumigdlo
nakuarssuarmit nakunerussoK. tåuna
ånåussissivtitut ugperfigårput, tåu-
ssuma såne uvagut séniumiartarpugut
ajOKersugkatut Tumatut navsueruti-
galugo: Nålagara, Gutiga. taimåitu-
migdlo ilungersortungortarpugut nu-
name måne inunerput tåussumunga
kivfartorfiussutut atorniardlugo.
Jesuse Gutip erneratut ånåussissiv-
titutdlo nalunaiautigineKartoK Gutip
igdluanut tusariartortarparput. nalu-
ngilara måne ilagit tamåna kajumig-
dlutik OKalugfingmingne katerssussu-
tigissaråt, Kularingilaralo tamåna
mingnerulisångeKissoK måne OKalug-
figsåvsine! ilagit månimiut kigsåuku-
mavavse OKalugfigtårse ilagigtut i-
ngerdlanivsine nakussagsautauvdlua-
rumårtOK, Gutimutdlo ugpernerup pi-
ssagsautigssånik aigdlerfigissarumå-
rigse, Gutivdlo tunissutainik angi-
ngårtunik tunissutisivfigissarumårig-
se. KanortoK Gutip ilagit oKalugfigtåv-
sinilo sulineK pivdluarKuligit.
John Petrussen.
turne (iteKissume).
malugissarpugut Jisusimik kikiag-
tueKatåussusermik åniartitaunermut-
dlo pisitseKataunermik uvavtinitoKar-
tOK.
tauvalo aperaumut akissutigssaK i-
maileraraoK: pivdlunga Kimagauvutit,
någdliungnigssavne kisimérKunanga.
*i xalungilarput inuit tamavta någdli-
ungnerup ermusianik imaigagssaKar-
.ugut, avdlåkut pingikaluaruvtigulu-
lit toKukut uvavtinut tikiukumårtu-
cut. ima OKartoKarsimavoK: någdli-
xngnerup ermusiata Gutip isåussåta
xarKane Gutip pivdluarKUSsutå itar-
jok imaerångavtigo. Jisusip åniarne-
a toKualo pivdlugit uvavtinut imåi-
)ok inunerme KanoK itunik atugag-
.saKåsagaluaruvtalunit Jisuse pivdlu-
,o Gutimut avKutigssaKartugut åni-
ånganerput pérdlugo erKigsinermik
aorsisavdlugo. taimåitarpordlo aki-
:sugssåussuserput pissussuserputdlo
lagsataralugit Kimarravigigångavtine.
.aimåitarpoK atugagssavut KaKugulo
toKugssarput encarsautigigångavtigik
kisimivfigisångilavut, Jisusip tamaisa
sujunivtigut atorérmagit ajugåussute-
rérdlutalo. tamåkua nålagauvfigssa-
riungnaerpåtigut. pivdlunga Kimagau-
vutit, Gutivdlo kamangneranit tigu-
ssauvdlutit. tamåna tamavtinut tu-
ngavoK. akissutdlo uvavtinit ilimagi-
ssagssaK tåssa: umatikut ilungardlune
KujaniarneK, umatikutdlo ugperdlune
tatigingningneK, avKume ingerdlavig-
ssavtine.
K. L.
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 -
Kbhvn. SV. — Danmark.
Når vi nu igen i denne tid i kir-
kerne hører Jesu lidelseshistorie og om
korsfæstelsen, vil nogen måske sige,
at der ikke er noget nyt i det. Det
har vi hørt om så oi'te før. Det hører
med til vor børnelærdom, og det kan
ga sådan, at man står uberørt over for
aisse begivenheder, fordi man har hørt
uet så mange gange før.
I kirke og menighed hører det med
til vor lorberedelse til påske at høre
om disse begivenheder og en højtid
skal man forberede sig til. Juleforbe-
redelser er der nok af. Det kender vi
alle, men hvordan har vi det med at få
sindet forberedt til påske. Her tænker
jeg ikke på overfladiske forberedelser,
men sindets forberedelse.
Der er dem, der siger, at når vi hø-
rer om disse begivenheder, sa er det
jo kun et minde. Det er for så vidt rig-
tigt. Det er et minde, men alene deri
ligger da også en anledning til at tage
det frem igen, for vi mennesker glem-
mer så let, og det at mindes hører
også med til vor forberedelse til på-
ske. Det er ikke noget uvæsentligt. Det
gør vi jo også, når vi går til alters. Det
rigger jo da også i Jesu egen befaling,
nar han i forbindelse med nadverbe-
falingen siger: „Gør dette til ihukom-
melse af mig“.
Vi kender mindets værdi og storhed
fra vort eget menneskeliv. Når vi min-
des en af vore kære, vil vi altid hu-
ske dennes sidste vilje og ønsker. De
vil altid stå levende og klare i vor
bevidsthed og have indflydelse på vore
handlinger.
Et minde om noget, der er sket en-
gang, skal da fremkalde noget hos os,
sætte præg på vore handlinger og
være til hjælp for os. Sådan er det
også, når vi igen en gang sammen hø-
rer beretningen om Jesu lidelse og
død. Der er et spørgsmål, som toner
frem fra disse linier og kræver et
svar af os, og det er det spørgsmål:
Hvorfor skulle det ske. Hvorfor skulle
Jesus lide og dø for vor skyld? Dette
hvorfor skal vi hver for sig svare på.
Dengang jeg gik på universitetet var
der en professor, der i en af sine fore-
læsninger sagde, at man inden for vi-
denskaben i længst forsvunden tid,
var holdt op med at spørge „hvorfor".
Man var holdt op med at spørge om,
hvorfor vi som mennesker er sat ind
i denne verden og hvorfor vi er her.
I stedet for gav man sig til at spørge
hvordan. Det vil sige, at i stedet for at
spørge om tilværelsens grund og år-
sag, nøjedes man med at udforske til-
værelsens love og egenskaber. Og si-
den er man nået langt ad den vej.
Det er en af årsagerne til vor tids
store videnskabelige resultater. På
samme måde kan man læse Jesu li-
delseshistorie. I stedet for at spørge
hvorfor er dette sket, kan man nøjes
med at spørge, hvordan det er sket,
og det er der mange mennesker, der
nøjes med. Men når man gør det, så
betegner det dog et fald og en vigen
uden om den rolle og opgave, som
Gud har givet os mennesker. Sådan
forholder mange mennesker sig til
bibelens beretninger. De ved, hvordan
det er sket altsammen. De udforsker
det. Det er noget man kan lære og
læse sig til.
Men så er det noget upersonligt. Så
når det ikke det, som var målet med
ordet. Noget andet er, når man med
Jesu ord for øje spørger hvorfor.
Hvorfor er dette sket. Så bliver man
seiv part i sagen, og bibelen holder os
fast ved dette spørgsmål. Hvorfor
skulle dette ske. Sådan står da Jesu
lidelse og død med dette spørgsmål til
os: Hvorfor skulle Jesus lide alt dette
og hvorfor svigtede hans venner ham.
Og så bliver vi alle tavse, for vi ved
det godt. Der er noget i dette spørgs-
mål, som knuger os til jorden på sam-
me måde, som disciplene faldt i søvn
på grund al deres svaghed, deres ufor-
måenhed.
Men når vi sådan bliver tavse, så-
dan får vor egen skyld og ansvar at
se, så er det jo først, at Guds ord
kan komme til at tale til os. Når vi
l'øler os tynget til jorden af vor egen
skyid, så er det først at evangeliet kan
komme til os med sin oprejsende og
tilgivende kraft. I en af negrenes sal-
mer synger de: „Hvor var du, da de
korsfæstede min frelser". Hvor var- du?
Vi plejer at sige, at det var jøderne,
der fik ham korsfæstet og at det var
de romerske soldater, der udførte det,
men vi ved også godt, at det er sandt,
som det står i salmen:
For min skyld blev du så forladt
og af Guds vrede taget fat
at aldrig jeg forlades skal
i dødens grumme dybe dal.
Vi mærker det, at inde i os selv er
der noget af det som var med til at
korsfæste Jesus, at føre ham ud i den
lidelse.
Og svaret på det spørgsmål må da
blive: For min skyld blev du så for-
ladt, for at jeg ikke skal være alene
i min lidelse. Vi ved, at der er en li-
delsens kalk at tømme for hvert men-
neske om ikke før så i den død, der
venter os engang. Der er en, som har
sagt det sådan: At på bunden af den
lidelses kalk, som Gud rækker, der
ligger der en velsignelse fra Gud, hvis
vi tømmer den. For Jesu lidelses og
død skyld er det sådan for os, at hvad
vi end kan komme ud for i livet, så
har vi for Jesu Kristi skyld en vej til
Gud, at han tager angsten bort og giver
os fred i stedet. Sådan er det når vi
kommer til ham med alt vort ansvar og
vor skyld. Sådan er det, når vi tænker
på alt det, vi skal igennem, også vor
egen død engang. Vi skal ikke være
alene med den, for Jesus Kristus er
gået for an os i det altsammen og har
ført det til sejr. Det skal ikke herske
over os mere. „For min skyld blev du
så forladt og af Guds vrede taget fat".
Det gælder os alle, og det svar han
venter af os, det er hjertets inderlige
tak, det er hjertets tro og tillid på den
vej vi skal vandre. K. L.
KAGER
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekager - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
kågérKat - kågérKat åssigTngitsut akulertt - kågérKat kajortut - nøddekage
(KåKortarialik) - lagkagiliagssat - sandkagit - kågitdlo avdlat avgugagssat
Repræsentation: B. INGERSLEV PETERSEN, Rømersgade 11, København K.
25