Atuagagdliutit - 24.07.1969, Síða 3

Edwin Aldrin nulialo.
Mike Collins, nulia mérailo.
Sats's 3rd stags fees Apailo onfc»
|W>nsl«naHr «wse durifig 2nd fsvsjiuiion.
Kåumåmut autdlarnerat.
Kåumat inungnit...
(Klip. sujugdl. nangitaK)
vugut sule norKainiamerulernigssa-
mik erKigsineK nipåissuserdlo nunar-
ssuarmut pissusinaujumavdlugit. nu-
narssuarme inuit tamarmik tugdlusi-
mårutigåse, tamavtalo kinukumavavse
perdlasinase nunarssuarmut utersi-
naorKuvdluse, Nixon cncarpoK.
Armstrongip kivdligtisimaKalune
Nixon Kutsavigå nalunaerdlunilo
nangmineK Aldrinilo atarxinautitut
angisutut issigigigtik Kåumåmisinau-
gamik.
autdlarneK pisanganartoK
nalunaexutap akunere mardluk siv-
nilårdlugit Kåumatip Kåne angalaor-
sinardlutik Kåumåmukartut angatdlå-
tik ikivigåt uvdlågssåkut pingasunut
tangnex pingasungortoK, tåssalo xa-
suersårtugssångordlutik axaguane
autdlarnialernigssamik tungånut.
Neil Armstrong ilaKutailo.
CM sspavots
/ from $M.
S* ComraBi*« Modul«
Mki-cocrs<s
cdrreetions „
opHonal
l Two revs. ahet dock
iny ond crew kansfei, IM fees »o
IM is jtffesoned toward ren
m fenar erbit. ond dockin
ÆVV>piic«/
CSM fees onto hansearlh eoursc ot
stad of 31 st tevalotion. 59 hrs. 31 mio.
ufier fes! gaicsg into ionar otfeii.
tlMt by S. h\ C.bupii
axaguane uvalikut pingasungulerå
angalanerup pisanganarnerpårtå nag-
dliukalugtualerpoK. tåssame angala-
ssut Kåumåmit Kangåtaralugtualer-
put. minerane Kåumatip Kåva Kupisi-
mavoK. KanormigOK tingilersutdlo ku-
paK ikersitdlune Kåumatip Kåva sar-
rissoriatdlarpat?
angalanerdle tamatumunåkutaoK i-
luagtipoK. silarssuax tamåkerdlugo i-
nuit 600 milliunigdlit anersårpiåsana-
tik najugsimangårtitdlugit angatdlat
pivfigssarititaussoK erKordluinandg-
sångajagdlugo Kangåtarpox torratdla-
vigdlugo, pitsiåinardlo katiguvfigssa-
mingnut KutsissusigssarititaussoK 112
km. anguvdlugo.
KåumåmukarKårtut iluagtitsissumik
Kåumat Kimåpåt inunertik ximariar-
nago. Kåumåmutdle Kimépai angatdlé-
inuit Kåumåmut perKårnerånik
erKåissutigssaK.
mik torKavia såkutitdlo 8 mili. kr-nik
naleKartut, tamåko ilagalugit anersår-
tutigisimassait fjernsynikutdlo åssili-
ssut 2 miil. kr-nik akilik.
Kåumåme kingulerutut ilagait inuit
tagpavane tumerKåve, Kaxugorssuar-
mut atajuartugssat kingorna tikerår-
tarumårtunit inardlerneKångikunik.
unukut arfinex mardlunut Kiterxu-
tilerå Armstrong åma Aldrin angat-
dlat nunarssuarmut utissutigssartik
katiguvfigåt. angerdlamut avxutå nu-
ningniarnigssardlo pisanganartoK ki-
serngoruput.
ErdlaversinioK
Mangorssup ernerata Manguarxap
Kåumåmukarnerata kingornagut xåu-
masiarneK sujugdlex taimatut pivoK.
amerikamiut Kåumasiarnerat pissa-
riuneroKaoK xanga exerKut siåginar-
dlugit Kåumåmukartaratdlarnermit,
tagpavungame tungmancårneK ake-
xarsimavoK 190 milliarder kruninik.
tåssa ukiut 12 matuma sujornagut a-
merikamiut Kåumåmukartitsiniardlu-
tik misilissalernerånit aningaussartu-
tit taima angnertutigisimåput. tåssa
imåipoK: Kåumåmut tuterKårtut av-
dloriarnere tamarmik 1 milliard kru-
ninik akeKarsimåput.
Kåumåmukaråine ErdlaversinioK
nåpingits’ugagssåungitsoK åma ameri-
kamiut misiginguarujåt, nalivtinilo
ErdlaversinioK tåssa rusit autdlartitåt
Lunik 15. rusit pissusingnåmigsunåsit
uivssumisitsiniarunardlutik amerika-
miut Apollo 11-mik Kutdlartitsingit-
siartut Lunik 15 autdlartipatdléinaKåt.
åritdlume pisångatilinguarujugut ru-
sit sunialeKåimitauva? kiligtigssiaro-
runa? amerikamiungoruna autdlarneK
aj ulisagaluarpata ånåussiartortugssaK?
Lunik 15 Kåumåmik kåviginale-
Kingmat pisanganeK migdliartungilaK.
kåvivfiagoK avdlångortipåt, kisagoK
Kåumat 15 km-nik Kutsigtigalugo ku-
lauvålerpå. tåssagoK avdlarKuniarung-
naerpoK rusit Lunik 15 sagdlaitsumik
nuniseriardlugo Kåumatip ilamerngi-
nik katerssiteriardlugo utertinialeKåt.
Manden på månen
På månen stod en dag en hvidklædt
mand
og gravede månestøv op i en spand.
Vi kom i fred, stod der på en seddel,
og månemanden syns han var mægtig
ædel.
Men manden tænkte ikke, da han på
månen stod,
at der på jorden var død og krig og
blod.
Dog Armstrong, for det var nemlig
hans navn,
vidste godt, at på jorden var der sult
og sorg og savn.
Han så på sedlen: Vi kom med fred,
og tænkte: hvorfor, hvorfor tog jeg
med.
Det er jo løgn det hele, det vil jeg ned
og sige.
På vor lille jord er der hundredvis
af krige.
Men han glemte at tænke og gik bare
vidre,
følte sig så let og ku' som fuglen
kvidre.
Og han blev berømt og kom i avisen
og åd sig mæt i flæskegrisen.
Kåumåmit uternerat.
Johan Fleischer, 13 år.
Kåumåme angalaorneK Kåumåmitdlo autdlarneK.
amerikamiungoK sukaniukalugtuaKait
nunarssup tungånut, Kåumatip ilamer-
nginik misigssugagssanik tikerKåissi-
niutdlutik.
åritdlume Nagtoraliup nua Kangå-
talersordlo rusit nunigtitserpatdlåina-
Kaut. xanoroK, KanoroK? tugporoK, to-
rujugssuardlune! anersa Erdlavérsi-
nioK taima piniangårane igdlarnermit
Kitutsivdlune nåkarsimåKingila?
amerikamiutdle sapitsuliartik piv-
dlugo silarssuarmiunit tamanit ner-
sualårneKaKaut rusinit agdlåt. Kåu-
måmukarKårnermik taimågdlåt siani-
gissaKångitdlat kinéserit 700 milliuni-
ussut. pisimassoK taima pingårtigi-
ssok kineserit formandertik Mao piuå-
nguardlugo sukutdlunit taisimångilåt.
avdlarpagssuit pivdluarKussiortor-
mata åma formanderput Erling piv-
dluarKussissariaKaraluarpoK Mangua-
raK sivnerdlugo. Julul
Stor udbygning af
Grønlands havne igang
Der skal i år investeres ca. 28 miil. kroner i nye havneanlæg.
Såvel de stadigt stigende gods-
mængder i skibstrafikken som fiske-
riets krav — især med ibrugtagning
al' større og større fiskerfartøjer —
nødvendiggør i disse år betydelige in-
vesteringer i havneanlæg. Under gen-
nemførelsen af den igangværende 10
årsplan for havneudbygning i Grøn-
land investeres således i år ca. 28
millioner kroner fordelt på en række
havne.
I Godthåb udbygges atlantkajen
med yderligere 100 meter, og der
etableres en 40 -meter -passager- og
kystkaj, hvorved man samtidig får
mulighed for forbedring af ekspedi-
tionsforholdene for tankskibe. I Godt-
håb færdiggør man tillige en særlig
sandlosningskaj for togtefartøjer.
Til forlængelsen af atlantkajen skal
der i 1969 bruges ca. 7 mili. kr., og
ialt skal der i havnen i Godthåb i år
investeres ca. 10 mi-ll. kr. Ved gen-
nemførelsen af disse arbejder bliver
havneområdet udvidet med ca. 7000
kvadratmeter til ca. 14.500 kvadrat-
meter, hvilket skulle kunne dække
det stigende behov for havnearealer
nogle år frem i tiden.
Efter omfattende undersøgelser og
et udvalgsarbejde udført af Grøn-
landsrådets sekretariat, KGH og GTO,
er man nået frem til, at det eksiste-
rende havneanlæg fuldt udbygget
skulle kunne dække skibstrafikkens
behov frem til ca. 1985, vel at mærke
hvis udviklingen foregår ad de baner,
man venter. Man er derfor nu alle-
rede ved at skulle i gang med forbe-
redelser til den næste store havne-
udvidelse i Godthåb. GTO regner med,
at der er ganske udmærkede havne-
muligheder på Admiralitetsøerne og
i Malenebugten, således at der her
vil kunne bygges en fremtidens stor-
havn for Godthåb. Med en sådan havn
vil den nuværende skibshavn efter-
hånden kunne frigøres hovedsageligt
til brug for fiskeriet.
Det er imidlertid nødvendigt, at der
først skabes endelig klarhed over,
hvilken besejlingsform man for frem-
tiden vil satse på i Grønlandsfarten,
om det skal være pramcontainerski-
be eller andre skibstyper, før -man går
videre i planlægningsarbejdet med
henblik på bygningen af denne nye
havn.
I Frederikshåb skal der, i forbindel-
se med udbygningen af fiskeindustri-
anlægget, bygges en ny 40 meter lang
1-----------------------------------
REJSEGRAMMOFONER
brugte — med 10 grammofonplader
oxalugtartut angatdlåtagkat
atornikut — oxalugtartuvdlo nQtai 10
85,00 kr. )- nagsiunerata akia ilångut-
dlugo tigunerane akiligagssångordlugit
nagsiuneKésåput.
Kr. 85.00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København.
____________________________________I
trawlerkaj, hvortil der i år skal bru-
ges 3,6 miil. kr. Den nye trawlerkaj
sammenbygges med den allerede eksi-
sterende fiskerikaj, således at man
ved dette samlede kajanlæg får plads
til en trawler, en linebåd og to kut-
tere. Til den nye trawlerkaj anvendes
en konstruktionstype, som hermed for
første gang tages i brug i Grønland,
en såkaldt brokaj af præfabrikerede
elementer.
I Sukkertoppen skal der i år bru-
ges ca. 2 mili. kr. til færdiggørelse af
en ny 70 meter lang industripier, hvor
der samtidig vil kunne ligge en traw-
ler og to linebåde, og hvor den bliver
betydelige bagarealer til brug for bl.
a. fiskeindustrien.
I Sukkertoppen færdigbygger man
samtidig atlantkajen, idet man her
mangler fremføringen af de sidste
installationer. Endnu inden den nye
40 meter lange atlantkaj står helt
færdig, er det vedtaget at udvide den
med 20 meter for herved at opfylde
besejlingsmæssige krav. Denne for-
længelse vil senere blive foretaget.
I Holsteinsborg afslutter man i 1969
i alt væsentligt arbejdet med atlant-
kajen, et arbejde hvortil der nu skal
bruges 8,3 -mili. kr. af et totalt beløb
— til atlantkaj og bådehavn — på ca.
15 miil. kr. til brug over nogle år. I
forbindelse hermed begynder man
etableringen af en anlægs- og dæk-
mole, hvortil der i år er afsat 2,5
mili. kr. I Holsteinsborg skal der så-
ledes alene i 1969 anvendes næsten
11 miil. kr. til havnearbejder.
Endnu mangler der herefter atlant-
kajer i Nanortali'k, NarssaK og Chri-
stianshåb, hvortil kommer forbedrin-
ger af eksisterende atlantkajer — no-
get der planlægges udført inden for
rammerne af 10 årsplanen for havne-
byggeri i Grønland, som dækker åre-
ne frem til 1975.
I prognoserne for skibstrafikkens
videre udvikling i Grønlandsfarten
regnes der med betydelige stigninger
i godsmængderne. Medens der over
havnene i Grønland blev ekspederet
ialt ca. 160.000 tons, hvoraf ca. 40.000
tons i Godthåb, så regnes der med,
at man i 1975 vil være nået op på ca.
250.000 tons, hvoraf de ca. 100.000 tons
i Godthåb.
3