Atuagagdliutit - 24.07.1969, Síða 6

Den indre del af den bugt, der sand- kangerdliumarngup Kavdlunåtsiait umiar-
synligvis er nordboernes „Sandhavn". ssualivigisimagunagåta Ki'ngua.
5

c* O KiC>f)lTj
CD ■
h--------1-------j
O / J tcH
Halvøen ved Herjolfsnæs med nordbohuse.
ikigaine KeKertaussaK Kavdlunåtsiait igdlukue titartarneKar-
simavdlutik.
Nordboernes »Sandhavn«
Vær
kræsen
i valget
af
skønhedsmidler
- og frem for alt:
vær sikker på, at De altid får
præparater, der passer til
Deres hudtype.
Dubarry har specialcremer
og -præparater, som »opbygger«
huden, giver nyt velvære -
og et mere strålende udseende.
kussagsautigssanik
KinigaKarningne
narrussarit...
pingårnerpåmigdlo:
isumagissaruk Kinigkavit
amingnut nalerKutunigssåt.
Dubarry cremiuteKarpok
tarnutauteKardlunilo antermik
»iluarsaissartunik«, taimatutdlo
inumarigsautaussunik -
pfnissuserdlo naligssaKångitsok.
Du barry
kJ
VM 10 åre
lenforhøjefee
med koral
1^11
Sådan vinder De 10 års lønforhøjelse
Inde i kapslen på alle de 10 slags kildefriske KORAL-vand finder De
et af bogstaverne i ordet KORAL. Når De har samlet bogstaverne
K-O-R-A-L i samme farve: rød. blå. gul. grøn eller sort
har De vundet 10 års lønforhøjelse på henholdsvis 500,
400, 300, 200 eller 100 kr. hver eneste måned i 10 år.
Finder De en kapsel med et af tallene 100, 50 eller 25 trykt i,
har De vundet beløbet i kroner. —■—— i
Ved MåukarneK, et par kilometer vest for Herjolfsnæs, ligger der en natur-
havn, som middelalderen igennem uden tvivl har været et samlingssted for
folk fra nær og fjern.
Tekst og foto: OVE BAK
Middelalderen igennem blev der som
bekendt foretaget dristige sejladser til
Grønland fra Norge og Island. Disse
lange rejser har naturligvis været far-
lige og budt på mange og hårde stra-
badser for de rejsende. Ved Grønlands
sydspids forværredes forholdene ofte
af tåge og is, og det kunne være van-
skeligt at komme igennem til landet.
I Sydvestgrønland lå den nordiske
Østerbygd, der i hvert fald i den før-
ste del af dens eksistens havde regel-
mæssig forbindelse med Norden. Ski-
bene er sikkert kommet hen på sen-
sommeren, da isforholdene i den tid
plejer at være de bedste.
Der findes overleveret nogle kortfat-
tede beretninger om, hvor man nor-
malt lagde til land, når man nåede
frem til Grønland. Som pålideligste
kilde regner man Ivar Bardarson. Han
opholdt sig i Grønland omkring år
1340, og han kan berette (her i noget
omskrevet form) om sejladsen til den
fjerne ø: — „en dag før man ser fjel-
det Hvarf i Grønland, kan man se et
andet højt bjerg, som hedder Hvid-
særk, og under de to fjelde ligger et
næs, som hedder Herjolfsnæs, og ved
dette ligger en havn, som hedder Sand,
almindeligvis havn for nordmænd og
købmænd".
Man antager almindeligvis, at loka-
liteten Sand eliler Sandhavn skal søges
ved bygden Frederiksdal, der tidligere
har været en af Brødremissionens
pladser. Her er der forholdsvis gode
havneforhold i en lille lavvandet bugt
med græsklædte kystskråninger og en
ganske smal sandstrand. Stedet ligger
øst for Herjoilfsnæs på den modsatte
fjordbred.
SÆRDELES GOD NATURHAVN
På mine undersøgelsesrejser sidste
sommer fandt jeg imidlertid en lokali-
tet, MåukarneK et par kilometer vest
for Herjolfsnæs. Det er en bugt be-
liggende på spidsen af den halvø, hvor-
på det nævnte næs ligger. Naturfor-
holdene har begrunder i modsætning
til hvad der er tilfældet ved Frederiks-
dal, at man navngiver området Sand,
og desuden er der kun få kilometers
afstand over land fra Herjolfsnæs.
BAARING
SOMMERLAND
Direkte til Baarlng Vig
ca. 12 km Ira Middelfart
Parceller på 2000—7000 m-;. Fuldt bygge-
modnede. Kun strå- eller tegltage.
Tinglyste bestemmelser om arkitektur
og beplantning. Ingen byggefrist. Be-
taling over 10 år. Lav rente. Forlang
udstykningsplan. Udstykningens salgs-
kontor åbent hver helligdag fra kl. 14.
Anden tid efter aftale.
A/S BAARING SOMMERLAND
Bredgade 41 - 1260 Kbh. K.
Normalt er der svære dønninger ud
for Herjolfsnæs-halvøen. Selv i stille
vejr er det vanskeligt at lægge til ved
den lave klippekyst, men i den nævnte
bugt er der en særdeles god natur-
havn. Da der lligger en lille ø i den
smalle munding, svækkes dønnin-
gerne, når havet er i oprør. Norden-
vinden kan frembringe skumtoppe i
bugten, men bølgerne bliver ikke høje.
Der er gode ankerpladser, og i bunden
af bugten er der en bred sandstrand
hvorpå skibe kan hales op til eftersyn
og for vinteren. Selve kysten består af
temmelig høje sandskrænter, som ly-
ser langt bort, og desuden findes et
sandblæst område på landet ved bug-
tens vestside. Hovedindtrykket af den-
ne del af bugten er derfor sand og
atter sand — noget ret usædvanligt
og bemærkelsesværdigt i Grønland.
Ved østbredden er der derimod frodige
græssletter og skråninger, hvor jeg i
august fandt en hidtil uregistreret
nordbogård. Omkring bygningerne er
der efter grønlandske forhold ideelle
muligheder for opdyrkning, og bag-
Der skal i år investeres ca. 340
miil. kr. i bygge- og anlægsarbejder
i Grønland. Også den grønlandske ak-
tivitet er blevet ramt af sparekniven,
idet arbejder for op imod 10 mili. kr.
har måttet udgå, netop som anlægs-
sæsonen skulle starte. I de samlede
investeringer er foruden statens ar-
bejder indregnet boligstøttebyggeriet,
der i år vil omfatte arbejder for ca.
74 miil. kr. samt de kommunale ar-
bejder og forskellige opgaver for pri-
vate, hvori GTO er impliceret. Hertil
kommer skønsméessigt rent private ar-
bejder til en samlet sum af mellem
10 og 15 miil. kr. GTO skal admini-
strere arbejder for i alt ca. 300 miil.
kr. Af anlægs- og byggeprogrammet
som iscenesættes af GTO skal ca. 300
mili. kr. bruges til materielanskaffel-
ser m. m. og af de ca. 270 mill. kr.,
der således bliver tilbage til egent-
lige bygge- og anlægsarbejder, går
de ca. 55 procent til arbejder, som ud-
føres af udsendte entreprenører, og
ca. 33 procent til lokale mestre i Grøn-
land, medens GTO selv kun udfører
ca. 12 procent.
Den samlede aktivitet på det tek-
niske område vil skønsmæssigt give
beskæftigelse til 4.800 mand, incl. tek-
nikere og kontorfolk m.v., hvoraf om-
kring halvdelen vil være personer bo-
sat i Grønland. Gør man beskæftigel-
sen af håndværkere og arbejdere op
i mandmåneder, står de i Grønland
bosatte beskæftigede endda for ca. 10
procent mere arbejde end de ud-
sendte, idet det for deres vedkom-
mende i gennemsnit drejer sig om be-
skæftigelse over en længere periode
end de udsendte sæsonarbejdere.
De lokale mestres andel af anlægs-
og byggearbejderne er i år større end
nogensinde, og GTO’s andel samtidig
landet har store græsningsarealer for
køer og får.
Alt tyder på, at stedet må være den
lokalitet, som Ivar Bardarson kaldte
Sandhavn, og i så fald har der i den
nu menneskeforladte bugt middelalde-
ren igennem været et samlingssted
for folk, der kom fra nær og fjern for
at høre nyt og handle, når båden fra
Europa lagde ind.
Sandhavn-gården har lignet de
gårde, man træffer andre steder 1
Østerbygden. Der har her været huse
af sten med et eller to rum samt
mangerumshuse opført af græstørv og
sten. Desuden ses forrådsrum og folde.
Lidt nord for hussamlingen findes et
hus opført af svære, smukt firkantede
og aflange granitsten. Fra døren, der
kun ligger et par meter fra kystskræn-
ten, har der været en glimrende ud-
sigt over bugten og dens indsejling.
Man må håbe, lat der inden længe
bliver mulighed for at foretage en
arkæologisk undersøgelse af denne
nordbogård, da der uden tvivl kan
fremdrages genstande, som vil kunne
fortælle hidtil ukendte ting om forbin-
delsen mellem det nordiske Grønland
og Skandinavien. Her såvel som ved
de mange andre ikke undersøgte nord-
bogårde ligger der spændende arbejds-
opgaver for arkæologerne.
mindre end nogensinde. Ved årets be-
gyndelse var der i Grønland 320 lo-
kale mestre mod 270 året før og 130 i
1964. Under gennemførelsen af dette
års arbejder ventes de lokale mestre
i a'lt at ville beskæftige ca. 1500 lo-
kale arbejdere, 60—70 lærlinge og om-
kring 400 udsendte arbejdere.
I flere byer er situationen nu den,
at lokale mestre i år står for alt ar-
bejde, bortset fra nogle få færdig'
gørelser af arbejder fra sidste år. Det
gælder foreløbig i Narssax og Egedes-
minde, men efterhånden som udvik-
lingen skrider frem, vil situationen
blive en lignende i andre byer.
Inden for bygge- og anlægspro-
grammet 1969 skal der i alt investe-
res ca. 97 mill. kr. i Godthåb, 43 mill-
kr. i Holsteinsborg, ca. 26 mill. kr. 1
Frederikshåb, ca. 26 mill. kr. i Suk-
kertoppen, hvorved åbentvandsbyerne
tilsammen tegner sig for ca. halvde-
len af investeringerne. De største in-
vesteringer i øvrigt sker med ca. 22
mill. kr. i Jakobshavn og ca. 21 mill-
kr. i Julianehåb. I Angmagssalik in-
vesteres ca. 5,3 mill. kr. og i Scores-
bysund aa. 1,1 mill. kr.
Boligstøttebyggeriet er den største
post med i alt 73,8 mill. kr., hvortil
kommer boliger for udsendte med 23
mill .kr. hvorved boligbyggeriet i all
beslaglægger 96,8 mill. kr. Herefter
følger skoler og kollegier med ca. 45
mill. kr., havne ca. 27,3 mill. kr., vej,
vand og kloak m. m. ca. 22,3 mill. kr.,
soaiale instiutioner o. lign. ca. 19>9
mill. kr., elforsyningen ca. 18,2 miH-
kr. og teleanlæg ca. 16,2 mill. kr-
Bygge- og anlægsprogrammet omfat-
ter endvidere bl. a. værfter, industri-
anlæg, butikker og pakhuse, tankan-
læg, sygehuse og kirker.
Ove Bak.
Investeringer på ca. 350 mill.
i bygge- og anlægsarbejder
Lokale mestre står i år for en større del af anlægsprogrammet end nogen-
sinde tidligere, samtidig med at GTO’s andel fortsat er svindende.
6