Atuagagdliutit - 24.07.1969, Page 14

Børnenes Hvem-Skrev-Hvad
Fra
LÆSERNE
Hvor er hjertesproget henne?
I forbindelse med diskussionen om det grønlandske sprogs fremtid skriver
programsekretær Niels Højlund i „Kristeligt Dagblad":
Udarbejdet under redaktion af
Gudrun Paaske og Knud Sandvej.
348 sider, illustreret, indb. kr. 25,50.
Politikens forlag.
Gennem de sidste par år har en stab
af børnebibliotekarer — med Gudrun
Paaske i spidsen — arbejdet for Poli-
tikens Forlag på at skabe en ny hånd-
bog — en „Hvem skrev-hvad“ om bør-
nebøger og børnebogsforfattere. Resul-
tatet foreligger nu, og bogen føjer sig
smukt ind i rækken af Politikens Lit-
teratur Håndbøger — det er dem med
„Pegasus" motivet på bindet; i dette
tilfælde er det vingede litteratursym-
bol dog blevet til en kæphestepegasus.
„Børnenes Hvem-skrev-hvad“ er en
opslagsbog med biografier af ca. 500
danske og udenlandske børnebogsfor-
fattere, handlingsreferater af ca. 400
udvalgte børne-, ungdoms- og billed-
bøger samt et stort titelregister med
bibliografiske data for over 2.500 bør-
nebøger. Sidst i bogen er der endda
blevet plads til fortegnelser over spe-
cielle børnegrammofonplader samt en
oversigt over prisbelønnede børnebø-
ger. Alt i alt en informationsrig op-
slagsbog og et nyttigt stykke værktøj
for forældre og pædagoger, for alle der
har med børn at gøre — og for bør-
nene selv.
Når man blader bogen igennem væk-
kes minder om glade barndomsople-
velser i bøgernes verden — Robin
Hood, Penrod, Peder Most, Peik, Bibi
og, mange flere — ja selv drengenes
gamle venner Tarzan og Flemming er
der. Vi får genopfrisket handlingen i
„Kong Salomons miner", „Børnene i
Nyskoven", „Gøngehøvdingen" og
„Herr Stankelben" — men den nyere
og helt nye børnelitteratur er også
med: „Hr. Poppers pingviner", „Katten
Mackenzie", „Karius og Baktus",
„Stendolken" og de elskelige „Laura"-
bøger, for blot at nævne nogle få af
de mange.
Spændende er det at slå op i forfat-
terbiografierne og læse om, hvem der
står bag bøgerne — ofte får man et
helt nyt syn på en børnebog og en
bedre forståelse af dens tema, når man
kender forfatterens baggrund.
Torskefiskeriet
Torskefiskeriet i Grønland i årets
første halvdel viser en tilbagegang på
1801 tons (fra 6143 til 4342 tons) i for-
hold til indhandlingen på samme tids-
punkt i 1968.
Udviklingen i de enkelte distrikter
ser således ud: Godthåb Fiskeindustri
(inkl. Fiskenæsset): 1524 tons (-4- 1294
tons), Sukkertoppen: 1053 (+ 292), Ju-
lianehåb: 503 (4- 256), Narssaic: 328
(-i- 25), Godthåb: 262 (+ 0), Angmag-
ssalik: 236 (+ 179), Nanortalik: 199 ( +
37), Frederikshåb: 144 (H- 737), Hol-
steinsborg: 68 (-4- 10) og Egedesminde:
25 (+ 13).
I forhold til fra 1968 og med 1962 er
der tale om tilbagegang på henholdsvis
29,3 — 45,1 — 51,1 — 32,0 — 16,8 —
46,5 og 66,1 pct.
KGHs fartøjer „Jens Mikkel", „Nuk“
og „Carl Egede" har indhandlet hen-
holdsvis 114, 316 og 164 tons. For „Jens
Mikkel“s og „Carl Egede“s vedkom-
mende drejer det sig om en tilbage-
gang på henholdsvis 55 og 167 tons.
Universitetslektor Mogens Boserup
har været så modig i Politiken at begå
en artikel, hvor han foreslår at man
begynder at indstille sig på, at det
grønlandske sprog vil uddø og derfor
ikke bruger flere kræfter end højst
nødvendigt på at holde det i live.
Det er modigt at skrive sådan noget.
Andre siger det er forfærdeligt og hå-
ner Boserup fordi han, et barn af
Grundtvigs fædreland, overhovedet vil
tillade sig selv at tænke noget sådant.
Hvis det skal være effektivitetens pris,
så fri os for effektiviteten, siger man.
Og så sender man med nogle pæne ord
om „både og“ i stedet for „enten eller"
etc. .. Exit Boserup.
☆
Men så let kommer man jo ikke om
ved det. I en radioudsendelse heroppe
om emnet uddybede Boserup sit syns-
punkt og erklærede, at der selvfølgelig
ikke var andre end grønlænderne selv,
der kunne træffe politisk beslutning
om et så fortvivlet vanskeligt spørgs-
mål. Men når det er sagt, erklærede
Boserup, så er der ikke noget der for-
hindrer også danske i at have en me-
ning om sagen. En dansk mening, be-
vares. En udenforståendes mening,
selvfølgelig. Men ikke nogen ond me-
ning. En mening der har til hensigt at
fremtvinge en debat om det, som alle
snakker om, men som ingen tør røre
ved på det offentlige, politiske plan.
Det er stadig sandt, at modersmålet
er hjertesproget. Det er stadig sandt,
at et folk mister sig selv, når det mi-
ster sit sprog. Hvordan kan man da
være så hjerteløs, at man vil udsige
en sådan dødsdom over det grønland-
ske folk, som Boserup åbenbart gør.
— Nej, det gør han ikke. Han ud-
trykker ikke noget ønske, han prøver
så virkelighedstro som muligt at be-
skrive hvad der er ved at ske. Han
prøver at forestille sig en fremtids-
udvikling som vil komme uanset hvor-
dan man vender og drejer sig. Der er
meget mere end det Boserup nævner,
som taler i samme retning.
☆
Første eksempel: Grønlandsk kan
børnene kun lære fremover, hvis der er
tilstrækkelig med grønlandske lærere.
I dag er der 200 grønlandske — og
600 danske. I 1971 vil der være 800
danske og stadig kun 200 grønlandske.
I 1975 vil der måske være 1000 danske
lærere heroppe — og stadig kun 200
grønlandske. Der dimitteres i år 4
lærere fra det grønlandske semina-
rium. I 1970 vil der også blive 4 fær-
dige. I 1971 kommer slet ingen fra se-
minariets afgangsklasse. I de derefter
følgende år er der håb om noget større
tal, men ikke engang nok til at dække
afgangen af grønlandske kateketer,
som indtil nu har båret hovedbyrden
ved undervisningen i grønlandsk. Selv
om man sætter fuld fart på med den
meget betænkelige nødløsning med
skoleassistenter, har man dels ingen
garanti for, at der er tilstrækkelig
mange grønlændere, som søger denne
uddannelse, dels slet ingen for, at de
der vil, også vil indstille sig på, at den
største del af deres undervisningstid
skal helliges faget grønlandsk. I ad-
skillige år har det været næsten umu-
ligt at få grønlandske lærere til at
tage ud på udstederne, hvor proble-
merne er størst.
Hvad vil man gøre? Det nytter da
ikke at slå syv grundtvigske kors for
sig og så tro, at dermed har man løst
problemet.
☆
Et andet tidens tegn: Det er vitter-
lig sådan, at der er adskillige ledende
grønlandske familier, som officielt er
varme fortalere for det grønlandske
sprogs bevarelse, men hvis børn opdra-
ges rent dansksproget i hjemmet. Så-
danne børn skal gå til undervisning
i grønlandsk i skolen, men resultatet
bliver næppe anderledes end når vi
andre lærer fremmedsprog til husbe-
hov. Hvor er modersmålet og hjerte-
sproget så henne? Skal man klandre
disse familier?
— Næh — de har i praksis indset
netop hvad Boserup siger: at skal
deres børn engang kunne klare sig
på lige fod med andre under uddan-
nelse i Danmark, eller skal deres børn
en dag kunne indtage den kvalifice-
rede plads i det grønlandske samfund,
som deres baggrund berettiger til, så
må disse børn beherske dansk, ikke
blot til husbehov, ikke blot som man
behersker et fremmedsprog, selv hvor
man behersker dette godt, men virke-
lig som man behersker sit modersmål
— og så gør de altså dansk til børne-
nes modersmål, ganske uanset hvad
disse mennesker mener i princippet
om det grønlandske sprogs fremtid.
☆
Et tredie eksempel: Hvordan skal et
sprog overleve, hvis der ikke skabes
poesi og litteratur på dette sprog, hvis
det ikke bestandig fornys i kunstens
smeltediegel? Hvor er den grønlandske
poesi og kunst i disse overgangsår? Ja,
med års mellemrum skrives der en bog
og en hel del litteratur oversættes —
men liv, nutidighed, sprogets lutring,
det kan man vist nok ikke tale om. I
en institution som Grønlands Radio
mærker vi i hvert fald ikke meget til
det. Og hvor skulle det komme frem,
om ikke der?
Læg så dertil den enorme forsinkelse
i al uddannelse, som dobbeltsprogethe-
den med to så forskellige sprog giver.
Læg den umådelige hæmning for en-
hver grønlænder, som skal påbegynde
uddannelse, læg alle misforståelserne,
alle nederlagene, som skyldes tospro-
getheden. Man må da spørge: er det
umagen værd? Kan det overhovedet
lade sig gøre for mennesker at danne
en integreret kultur i moderne form på
tosprogethedens vilkår?
Eller må vi om ti eller tyve år er-
kende, at anstrengelsen var forgæves?
Ingen dansk kan give svaret. Alle
danske i Grønland lider under sprog-
prohlemet — ja, også de! Ingen øn-
sker at slå noget i stykker som kunne
gro frem, hvis det blev værnet i
denne barske overgangstid. Ingen fore-
stiller sig selvfølgelig heller, at den
nuværende generation af voksne grøn-
lændere skal miste deres modersmål.
Men hvad med børnene og de unge,
skal de pålægges tosprogethedens
byrde i den nationale idés hel-
lige navn? Eller må man se i øjnene,
at også det skal mistes, hvis fremti-
den skal erobres? En forfærdelig høj
pris. Ja, men hvad nu hvis den er så
høj, skal man så lyve om det, eller tie
stille med det?
I hvert fald en tak til Boserup, fordi
han har turdet råbe ud fra tagene,
hvad andre kun hvisker om i kamrene.
Niels Højlund.
Åbent brev
Hr. Mogens Boserup!
Jeg er glad for den interesse, De
engang imellem viser Gtrønland og be-
folkningens fremtid. Jeg er også glad
for at erfare, at De lægger vægt på
ligestillingstanken, som vi grønlæn-
dere ifølge grundloven er berettiget
til. Det skal ikke skjules, at vi grøn-
lændere gør alt, hvad vi kan, for at
opnå denne ligestilling. Men jeg vil
sige Dem, at vi slet ikke ønsker at ofre
vort sprog for at blive ligestillet med
danskerne. Når man mister sit sprog,
mister man også sin stolthed som folk.
Man bliver rodløs, mister respekten
for sig selv og dermed sin identitet.
Vi har ikke i sinde at gøre det.
Levevilkårene har ofte Skiftet gen-
nem århundrederne her i Grønland.
Kampen for tilværelsen har altid væ-
ret hård i dette land, Andre folk har
bukket under for denne hårde kamp-
Men vi grønlændere har kunnet over-
leve i kraft af vort sprog og vor kul-
tur. Og vi vil fortsat værne om disse
værdier. Vi elsker vort sprog, men vi
vil også lære andre sprog. Vi tror fuldt
og fast på, at vi derved får mulighed
for at blive ligestillet med andre folk,
der er stolte af deres sprog og kultur-
Villads Villadsen.
Forskellen er stor
Der er meget stor forskel på dansk
og grønlandsk løn i Grønland. Og det
er uretfærdigt. Jeg kan nævne et ek-
sempel :
En i Danmark uddannet murer har
en dansk arbejdsmand i sit sjak. Som
faglært giver grønlænderen ordrer til
sin danske medhjælper. Jeg talte med
den danske murerarbejdsmand og fik
at vide, at han var taget op til Grøn-
land af skattemæssige grunde. Ved
ankomsten til Grønland fik han an-
vist et en-familiehus at bo i, skønt
der var plads i GTO’s barakker. Det
kan altså lade sig gøre at have fri-
bolig for en udsendt håndværker i
disse år, hvor der er boligmangel
blandt de lokale befolkning.
Jeg fik at vide, at den danske mu-
rerarbejdsmands timeløn var 7 kr.
større end den grønlandske murers.
Grønlænderen behersker de to sprog,
hvilket naturligvis er en kvalifikation
i Grønland. Jeg spurgte danskeren om
han kunne grønlandsk. Han svarede,
at han kendte kun to ord på grøn-
landsk „åp“ og penis. Den ellers alvor-
lige samtale druknede således i lat-
ter.
Se, der er tale om en meget stor
forskelsbehandling, som det ærede
landsråd har vedtaget. Det er en mær-
kelig tankegang. — For at bekæmpe
denne lønmæssige forskelsbehandling
har man startet „Inuit-partiet". Men
man har ikke rigtigt forstået partiets
ide.
Mathias Løvstrøm,
Godthåb.
Hjemmebryg
Befolkningen heroppe har fået øj-
nene op for det store spiritusmisbrug-
Dertil hjalp spirituskampagnen 1
marts uden tvivl. Men misbruget vil
ikke ophøre så længe hjemmebryg til-
lades.
Hjemmebryg er særlig et problem i
bygderne. Der er mange børn i byg-
derne, som lider under følgerne af
dette misbrug.
Landsrådet kan ikke løse spiritus-
misbruget, fordi medlemmerne ikke
forstår deres pligt til at standse hjem-
mebryg. Den sidste landsrådssamling
viser, at landsrådsmedlemmerne ikke
har et fast standpunkt i spiritus-
spørgsmålet.
At man tillader hjemmebryg skyl-
des, at man er bange for, at folk vil
begynde at fremstille livsfarlige drik-
ke, dersom salg af malt og humle for-
bydes. Men det er en dårlig undskyld-
ning. Mange hjem i Grønland er ikke
andet end boligstøttens drikkebuler,
takket være hjemmebryg. Sådanne
hjem har ingen lykkelig fremtid.
Hjemmebryg kan være meget stærk,
og en tønde, der normalt bruges som
bryggeappairat kan rumme mange li-
ter. Det sker tit, at berusede folk væk-
ker børn midt om natten under et
hjemmebryg-gilde. Det er synd f°r
børn. Der sker jo ting, som de ikke
har godt af at se.
Hjemmebryg er også et stort pro-
blem for ganske unge i bygderne. De
drikker med og under påvirkning af
alkoholen begår de mange kriminelle
ting.
Man kan hjælpe mange børn og
ganske unge, hvis man forbyder hjem-
mebryg.
Sem Dorph,
Nanortalik.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: J. Lemkow, W. Laulund C.-W. Nordenbøge & Palle Jensen
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlåssinek pajugtuinerdlo
Generalagenter for: Hamburg-Amerlka Linie, Hamburg
Contrans, Hamburg — Enssa Line, Madrid
A/s EM. Z. SVITZERS BJERGNINGS-ENTREPRISE
Svitzerip k a k i t s i n i u t a u t e k a r f i a
GRUNDLAGT 1833
tiingavilerneKarpoK 1833
TELEGRAM-ADRESSE: „SVITZERSALVAGE" KØBENHAVN
TELEX 5983

m/s „SIGYN" som er stationeret i Grønland i sommer
m/s „SIGYN" aussan måna Kalåtdlit-nundnitoK
Bjergning, bugsering, undervandssvejsning og -skæring,
skibsreparationer og dykkerundersøgelser
KaidtsiniameK, kalingneK, imap iluane svejsineK avguinerdlo umiar-
ssuarnik iluarsåussineK arKartartutdlo atordlugit misigssuissarneK
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
GOLOIM emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB