Atuagagdliutit - 24.07.1969, Síða 16

STATSMINISTER BAUNSGAARD:
Ingen lønmodtager skal regne
med mindre forbrugsmuligheder
— Vi ville fortjene at blive straffet, hvis vi ville bruge momsen til at lune
med før et valg, siger statsministeren.
Af Torben Østerby
København (RB-special)
Folketinget er sendt hjem. på sommerferie, regeringens medlemmer indstiller
sig også på ferietid efter en hektisk folketingssamling, som synes at have skær-
pet modsætningerne mellem de tre regeringspartier og oppositionen.
Statsminister — ministeriuneK Hilmar Baunsgaard.
Ritzaus Buraus specialtjeneste har
før sommerferien talt med statsmi-
nister Hilmar Baunsgaard, der har
fået stillet spørgsmålet — om trepar-
tiregeringen har skuffet.
— Det er ikke min sag at afgøre det.
Til sin tid bliver det vælgernes. De
sidste måneders økonomiske udvikling
har overrasket, og jeg tror, at man
skal være meget omhyggelig, hvis man
vil bedømme baggrunden for de se-
neste økonomiske begivenheder.
— Danmark har haft en meget ringe
indflydelse på den internationale va-
lutauro, om overhovedet nogen. Rente-
foden på eurodollarmarkedet var for
kort tid siden seks pct. for kortfristede
kreditter. Nu er den' 12 pct. Med Dan-
marks enorme udenrigshandel siger
det sig selv, at vi er meget afhængi-
ge af svingninger i den internatio-
nale økonomiske aktivitet og de in-
ternationale økonomiske betingelser.
Dermed er diskontoforhøjelsen i maj
forklaret. Der var ingen indre økono-
miske årsager til den.
Når de seneste ugers økonomiske
drama, der har været tilstræbt fra
oppositionens side, er dæmpet ned, vil
man kunne se tilbage over en folke-
tingssamling 1968/69 som en samling,
hvor der virkelig blev lavet et reform-
arbejde.
OVERDREVETS YDERSTE REVLE
— Er oppositionen for grovkornet?
— Grov vil jeg ikke sige. Det kan
overraske, at Socialdemokratiet vil op-
træde så letsindigt i den økonomiske
politik, som tilfældet er. Det er trods
alt ikke så længe siden, at Socialdemo-
kratiet blev forarget, hvis andre op-
trådte mindre ansvarligt over for den
daværende regerings økonomiske poli-
tik. Nu ser man altså Socialdemokra-
,'iet ude på overdrevets yderste revle.
— Det har knaget mere end tidligere
i regeringens fuger?
— Der har ikke på noget tidspunkt
været samarbejdsproblemet. Forskel-
len i opfattelsen mellem de tre rege-
ringspartiers folketingsgrupper har i
nogle enkelte sager været markeret
lidt tydeligere end før i de halvandet
år, regeringen har siddet.
FORSKELLIGE STANDPUNKTER
— Det er ikke overraskende, at der
kommer situationer, hvor tre selv-
stændige partier udadtil markerer for-
skellige standpunkter. Det vigtigste
er, at vi kan konstatere, at regeringen
og regeringspartierne overvinder
uenigheden og er i stand til at gen-
nemføre en politik i enighed. Der er
dokumenteret en samarbejdsevne og
en samarbejdsvilje, som vil føre til,
at samarbejdet har en lang tid foran
sig.
— Hvor store dønninger kan rege-
ringssamarbejdet udsættes for?
— Der har ikke været tale om døn-
ninger. På det radikale landsmøde
brugte jeg det udtryk, at der havde
været gnister. Gnister vil opstå i et-
hvert samarbejde. Spørgsmålet er, om
gnisterne er store og giver anledning
til alvor. Sådan har det endnu ikke
været.
SAMARBEJDET SKAL HOLDE
— Der er en tærskel, hvor samar-
bejdet ikke kan holde?
— Det er vel ikke udelukket, hvis
man skal se meget langt ud i frem-
tiden. Jeg kender intet område i dag,
hvor jeg på forhånd kan anse det for
sandsynligt.
— Kan et parti af samvittigheds-
grunde forlade regeringen uden brud
på dens parlamentariske basis?
— Jeg kan ikke forestille mig, at
de tre regeringspartier ikke også vil
være enige om, hvordan man skal
behandle en sådan parlamentarisk si-
tuation.
— Er et folketingsvalg rykket nær-
mere nu, end det har været tidligere
under trepartiregeringen?
— Valget rykker nærmere dag for
dag, men der er ikke sket noget, som
ændrer den oprindelige tanke at sam-
arbejdet foreløbig skal holde valgpe-
rioden ud.
— På den socialdemokratiske kon-
gres sagde Jens Otto Krag, at Social-
demokratiet må være rede til med
kort varsel at overtage regeringsmag-
ten.
— Det betyder, at han skal til at
lægge sin politiske kurs totalt om. Det
mangler Krag så at dokumentere, at
han både har vilje og evne til.
— Socialdemokratiet siger, at vi
bliver flået med de ny skatter.
— Det hverken skal eller vil man
blive. Ingen vil bestride, at vi fører
en stram finanspolitik. Vi må stræbe
efter at være mindre følsomme over
for kortvarige udsving i den inter-
nationale økonomi, og vort samlede
forbrug må afbalanceres. Det private
og det offentlige forbrug kan ikke
vedblivende være større end vor pro-
duktion kan bære.
IKKE ANSVARLIGHED
— Smedeformanden Hans Rasmus-
sen har på den socialdemokratiske
partikongres sagt, at skattepolitikken
undergraver overenskomsterne og at
han ikke vil garantere for ro på ar-
bejdspladserne, når kildeskattens stig-
ning kommer.
— Den udtalelse genspejler ikke
den ansvarlighed, Hans Rasmussen
plejer at lægge for dagen. Der er to
årsager til vort valutaunderskud. Det
private og offentlige forbrug har væ-
ret for stort — og gennem adskillige
år er industriens konkurrenceevne
blevet svækket. Vi må være villige
til at tilpasse stigningen i det private
forbrug til det, vor øjeblikkelige pro-
duktion og valutaindtjening giver mu-
lighed for. Bliver valutaunderskuddet
ved med at stige, får erhvervslivet
ikke de investeringsmuligheder, det
skal have — og så kan vi ikke få den
varige fremgang.
— Der er ingen lønmodtager, der
skal regne med mindre forbrugsmu-
ligheder, måske en lidt mindre stig-
ning end nogle har regnet med, men
stigning bliver der under alle om-
stændigheder tale om.
SKAT OG MOMS
— Eksisterer der noget ønske læn-
gere hos de tre nuværende regerings-
partier om overflytning af skatten fro
indkomst til forbrug?
— Der skal altid være begge former
for skat. Da vi fik merværdiafgiften
var den først og fremmest tænkt som
et konjunkturpolitisk middel, man
skulle bruge ved svingninger i den
økonomiske aktivitet — og det er de
tre regeringspartier fortsat enige om.
at man skal.
— Når momsen ikke kunne tages
i brug i foråret, hang det som bekendt
sammen med, at det tekniske apPa"
ratur i centraladministrationen var
belastet på grund af kildeskattens
ikrafttræden den 1. januar. Når vi
først har fået kildeskatten indarbej-
det, vil mulighederhe for at udnytte
momsen konjunkturpolitisk være til
stede som oprindelig tænkt.
— Socialdemokratiet har ændret sin
holdning til den indirekte beskatning,
fordi den ikke kan påvirkes med af-
skrivninger, opsparingsordninger eller
andet. Er den direkte skat ikke på vej
til at blive kompromitteret?
— Der har altid gjort sig svagheder
gældende over for den direkte be-
skatning. De gør det vel mindre i dag
end tidligere. En række fradragsbe-
stemmelser er ophævet, og kontrol-
mulighederne er blevet væsentligt for-
bedret. Der kan givet gøres mere her.
INGEN SPEKULATION
— Vil momsen være et velegnet
middel til at lune med for de tre re-
geringspartier, når de skal til valg?
momsen op, den direkte skat ned . • •
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekager - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
kågérKat - kågérxat åssigTngitsut akulerit - kågérxat kajortut - nøddekage
(KåKortarialik) - lagkagiliagssat - sandkagit - kågitdlo avdlat avgugagssat
Repræsentation: B. INGERSLEV PETERSEN, Rømersgade 11, København K.
Anånat igdluat
Egmontgården, Godthåb
Stillingen som økonoma ved mødre- og svangrehjemmet Anånat Igdluat
(Egmontgården, Godthåb) er ledig til besættelse pr. 15. august 1969 eller
efter aftale.
Institutionen er uddannelsessted.
Aflønning i h. t. den grønlandske tjenestemandslovs 8. lønklasse og
ansættelse vil iøvrigt finde i h. t. regulativ for økonomaer og oldfruer
i statens tjeneste i Grønland.
Ansøgninger sendes til forstanderinden, Anånat Igdluat, Egmont-
gården, box 67, 3900 Godthåb, Grønland.
NR. 23 gengivet i naturlig størrelse. NR. 23 angissusigssamisortoK.
... i dag koster det ikke mere at nyde en
god cigar. Derfor vælger stadig flere ci-
garrygere NR 23!
pitsaussumik cigåtornigssaK måna akisu-
nerujungnaerpoK ... taimåitumik amerd-
liartuinartut NR. 23 Kinertarpåt!
Fås i 10 stk.-pakninger eller i kas-
ser med 50, 100 eller 200 stk.
portugkatut 1 o-nik imaligtut ima-
lunit karsitut 50-nik, 100-nik 200-
nigdlunit imaligtut pineicarsmau-
VOK.
ClliAREN TIL CERUTPRIS
CIGÅK’CERUTITUTAKILIK
— En regering, der bygger sin po-
litik på en sådan spekulation, vil for-
tjene at blive straffet. Regeringen
har ikke planer om at ville påvirke
vælgerne med nedsættelse af de di-
rekte skatter forud for et valg. Flet
afhænger helt af de økonomiske mu-
ligheder til den tid. Om vi kan give
skattelettelser i 1971, ved ingen i dag-
Hvis den økonomiske situation ikke
tillader det, vil vi lade være — helt
uafhængigt af, om der skal være fol-
ketingsvalg eller ej.
STATSMINISTEREN OG NATO
— Har Danmark en statsminister,
der går mere ind for den NATO-poU"
tik, Socialdemokratiet er gået ind for,
end den radikale NATO-politik, som
vedtoges på landsmødet i Aalborg?
— En statsminister vil altid gå ind
for den udenrigspolitik, som er Dan-
marks offioielle. Hvis ikke vil enten
den officielle udenrigspolitik blive
ændret eller statsministeren gå af-
skal der ske ændringer i Danmarks
udenrigspolitik, kan det kun ske med
folketingets godkendelse. Det er rege-
ringens opgave at administrere den
udenrigspolitik, der er flertal for i
tinget.
Hilmar Baunsgaard slutter:
— Der er enighed mellem den ra-
dikale folketingsgruppe og de radi-
kale regeringsmedlemmer om rege-
ringens udenrigspolitiske linje. De
problemer, der blev rejst i De radi-
kale Venstres landsmødeudtalelse un-
dersøges i regeringens sikkerhedspo-
litiske udvalg og i det ny forsvars-
politiske udvalg. Jeg ved, at alle kom-
petente forsamlinger selvfølgelig vil
respektere, at resultatet af undersø-
gelserne må kendes, før der dømmes-
16