Atuagagdliutit - 24.07.1969, Page 22

Mere varieret program
for boligbyggeriet
Fald i byggepriserne på ca. 22 procent i Godthåb gennem rationalisering.
Grønlands tekniske Organisation har
ved gennemførelsen af de senere års
boligbyggeri som bekendt i betydeligt
omfang arbejdet med typiserede plan-
løsninger og standardiserede kompo-
nenter for etagehusbyggeriet — de vel-
kendte altangangshuse. Under plan-
lægningen iaf det boligbyggeri, som
skal gennemføres efter 1970, arbejdes
der nu med nye boligtyper, idet man
bl. a. regner med at gå over til at
bygge trappeopgangshuse, således at
man herved får et mere varieret ud-
bud af boliger. Der er således taget
hensyn til den kritik, der har været
rejst mod et alt for ensartet bolig-
byggeri i de grønlandske byer.
Man håber, at det vil vise sig mu-
ligt at anvende de samme komponen-
ter til de forskellige, varierende hus-
typer, således at man ikke kommer til
at sætte de rationaliseringsfordele, der
er opnået i de senere år, til.
Også byggeprogrammet for enfami-
liehuse er som bekendt udvidet. For
et par år siden lancerede GTO en ny
serie enfamiliehuse i forskellige stør-
relser som supplement til det øvrige
boligprogram. Husene er, i modsæt-
ning til de hidtil opførte, fuldt mo-
derne indrettede bl. a. med central-
varme og baderum. De har da også
vakt interesse, og i sommer gennem-
føres derfor et ret omfattende byg-
geri også af denne kategori.
Boligstøttebyggeriet i 1969 vil i alt
omfatte arbejder for ca. 74 mili. kr.,
hvortil kommer boliger for udsendte.
Det samlede program omfatter i alt
442 boliger, deraf 283 i flerfamiliehuse,
med store byggearbejder i bl. a. Fre-
derikshåb og Godthåb, hvor man reg-
ner med at blive færdig med Store
Slette-byggeriet i 1970, og i Holsteins-
borg. I Christianshåb skal der bl. a.
bygges rækkehuse af en ny type, der
blev opført for første gang i Nanor-
talik sidste år, og som i vid udstræk-
ning udføres af de samme komponen-
ter, som anvendes i etageboligbygge-
riet. Næste år regner man med at
bygge sådanne huse også i Jakobshavn
og senere følger lignende byggerier i
andre byer.
Med standardiseringen af boligbyg-
geriet og anvendelsen af præfabrike-
rede komponenter er der allerede op-
nået betydelige resultater med hensyn
til billiggørelse af boligbyggeriet i
Grønland. Prisudviklingen for bygge-
riet kan illustreres med eksempler fra
Godthåb, hvor byggeprisen for etage-
huse er nedbragt fra 2.600 — 2.700 kr.
pr. etagekvadratmeter i 1962/63 til ca.
2.000 kr. omregnet til samme pris-
niveau, således at byggeprisen er fal-
det med ikke mindre end ca. 22 pro-
cent. Udviklingen er ikke så markant
i andre byer, bl. a. fordi der her i de
fleste tilfælde er tale om mindre og
mere spredte byggerier.
Så flytter vi
Det gør 15 pct. af Grønlands be-
folkning.
Der flyttes mere fra sted til sted i
Grønland end i det lille Danmark. I
virkeligheden er ^lytteaktiviteten 50
pct. større i Grønland end i Danmark.
Det fremgår af en undersøgelse om
befolkningens såkaldte vandringer,
som Grønlandsrådet har ladet fore-
tage. I 1967 — det seneste tal — blev
der registreret 3201 interne flytninger
i Grønland. Der er selvfølgelig ikke
tale om lokale flytninger fra f. eks.
Myggedalen i Godthåb til Østerbro,
men mest om flytninger fra bygd til
by eller omvendt. Dertil kommer, at
der var 2300 flytninger mellem Grøn-
land og Danmark, så man ialt kommer
op på 5500 flytninger på eet år.
De udsendte flytter også meget, men
det ved enhver i Grønland. Helt præcis
flyttede 2650 udsendte til Grønland
fra Danmark, men kun 1800 flyttede
den anden vej. Overskuddet blev på
850 eller ca. 15 pct. 600 udsendte skif-
tede bopæl indenfor Grønlands græn-
ser. Det samlede antal flytninger af
udsendte nærmer sig således stærkt
det samlede antal grønlandske flytnin-
ger. I 1967 kom der 300 flere udsendte
i Godthåb og 150 flere i de øvrige
åbentvandsbyer. I skolebyerne Ju-
lianehåb og Egedesminde blev tallet
øget med 125. I bygderne er der kom-
met 100 flere udsendte.
Ung pige
19 år, realist, */* år på husholdningsskole, i huset og i børnehave, søger
arbejde fra 15. .august eller senere i Julianehåb. Alt har interesse.
Kirsten Uhre Pedersen . Viaduktvej 5 . GI. Holte . 2840 Holte.
Sort Toyota Crown de luxe 2300
Argang 1969 med camping træk, km. tal 10.000, indregistreret 1/4-1969
på grænseplader til salg fra 15/8-1969 for kr. 13.800 kontant ab. Køben-
havn. — Henvendelse:
Teletekniker Bjarne Olsen . Lembckesvej 31 . 6100 Haderslev.
FRAM 21
Hurtig, sødygtig, økonomisk og prisbillig motorsnekke — 9 sømil med 8/12
hk FM motor — 11 sømil med 12/16 hk. Forlang tilbud, brochure og Tempo
Bådes store bådekatalog 1969. Stort udvalg i motorbåde, speedbåde, motor-
joller kuttere, skrog for selvbyggere, indebords og udenbords-motorer og
udstyr til både.
2670 GREVE STRAND, telegram-adresse:
E A/s TEMPOBÅDE
Godthåbs buspark tæller nu tre vogne. De store Mercedes
vogne har telefon, båndspilleapparater og andet ud-
styr kostet ca. 70.000 kr. stykket. Dertil kommer den dyre
fragt. Busserne kører 17—18 timer i døgnet. Ellers kan de
ikke forrente sig. Som nyt i Grønland har man lavet reklame
på busserne.
Nungme busit måna pingasuput. angisQt telefone, imiussi-
ssutait avdlatdlo atortue ilångutdlugit akeKarput 70.000 kr.
migssiliordlugit, tåssa bile atauseK, åmale Danmarkimit
aggiuneKarnerat akisorujugssQvdlune. busit uvdlup unuav-
dlo ingerdlaneråne nal. akunere 17—19 ingerdlassarput,
taimåingigpat ingmingnut akilerslnåunglnamik. nunavtine
sujugdlerpaussumik busit silatimlkut ugsagsårutinik Kali-
pangneKarsimåput.
Kørende pladebarer i
Grønlands hovedstad
Foruden at være befordringsmidler tjener busserne i Godthåb som plade-
barer, hvor ungdommen formedelst en krone kan nyde det nyeste på hit-
listen.
Godthåb har hverken poptempel eller regulær pladebar. Men Godthåb har
sine busser. Takket være dem har man mulighed for at afhjælpe dette ung-
dommens savn — Kørende Ipladebar — det er noget, man ikke har andre ste-
der i verden. Sig ikke, at vi altid er bagefter i Grønland! Busserne i Grønland
er nemlig /forsynet med båndspilleapparater og trykkammerhøjttalere. Efter-
middagens popudsendelser optages på bånd. Om aftenen Ikører ungdommen
i Godthåb formedelst en krone med bussen og lytter andægtigt til det nyeste
på hit-listen siddende mageligt og -kikkende på gadelivet i Grønlands hovedstad.
Men busserne i Godthåb har en an-
den funktion. De er også befordrings-
midler, der hovedsagelig betjener den
lokalle befolkning. Vel er størstepar-
ten af bussernes publikum børn og
unge mennesker. Men husmødre og
ældre mennesker, der ikke -har råd
til at tage en taxa hvergang de skal
på et ærinde i byen, er glade for, at
der findes busser, der kan befordre
dem fra den ene ende af byen til den
anden for kun een krone.
ELENDIGE VEJE
Det er nu to år siden, regelmæssig
bustrafik blev indført i Godthåb. Man
startede med to Ford transitbusser.
Men det viste sig hurtigt, -at den type
vogne er for sarte til Godthåbs pri-
mitive vejnet. Efter otte og en halv
måned var reparationsudgifterne på
transitterne oppe på 25.000 kr. Mere
robuste vogne, to Mercedes busser
-blev så anskaffet i februar i år. Det
var en fremgang og en rigtig investe-
ring. Indehaveren, den grønlandsk-
gifte dansker, Steen Brandt, siger til
„Grønlandsposten":
—- Jeg er meget glad for de nye
busser. De svarer absolut til forvent-
ningerne. Skal der være tale om bus-
drift i Grønland, skal vognene nemlig
være meget solide. Om vinteren er
vejene -fyldt med en halv meter dybe
huller, Jeg tror ikke, at biler — ikke
engang på prøvebaner — bliver ud-
sat så hårdt som på vejene i Godthåb.
Men de to store 24 personers Merce-
des vogne synes at kunne tage stra-
badserne. Nu har de kørt 30.000 km.,
og der er ikke noget i vejen med dem.
Vi har altid to køreklare busser samt
en i reserve. I løbet af sommeren
får vi en tredie Mercedes.
99,9 PCT. GRØNLÆNDERE
— Nu har vi kørt i to år, fortsætter
Steen Brandt. I sin tid startede vi
som en slags forsøg for at undersøge,
om det kan lade sig gøre med bus-
drift i Godthåb. Vi fik anskaffet to
små transitbusser. Folks interesse var
stor allerede fra starten og vi prø-
vede at bygge videre med faste stop-
pesteder. Men det viste sig, at Ford-
busserne ikke kunne holde til en kør-
sel på 450 km. hver dag på Godthåbs
veje. Stoppestederne blev ikke over-
holdt. Det kunne folk ikke være tjent
med. Og så blev de to store Mercedes
vogne anskaffet. Det hjalp.
Der er mange blindveje i Godthåb,
og det er meget vanskeligt at etablere
faste stoppesteder, men der arbejdes
ihærdigt med at indføre faste stoppe-
steder. Det er mit håb at kunne dække
hele Godthåb ind, når den fjerde bus
kommer i løbet af sommeren. Vi er
også begyndt at udstede rabatkort —
10 kr. for 12 ture. Der kommer jo
flere og flere kunder.
— Hovedparten af passagererne er
grønlændere?
— Ja, 99,9 pct. af passagererne er
grønlændere, og publikummet er me-
get nemt at have med at gøre. I de
to år, jeg har kørt med busser i Godt-
håb har jeg aldrig udsat for et ondt
ord eller kværifianteri fra de grøn-
landske kunder. Anderledes med de
0,1 pct., der udgør danske kunder.
Dem ser jeg helst ikke i bilerne. De
er nemlig utilfredse og vanskelige. -—
Hvorfor kan man ikke købe omstig-
ningsbilletter, hvorfor kan man ikke
køre den og den vej, spørger de. De
burde være klar over, at buskørsel
i Godthåb ikke kan drives som i Kø-
benhavn. De burde vise en lille smule
tolerance.
UTROLIG KØRETRANG
— Tror De, at en udvidet busdrift
vil betyde en trussel på taxakørsel?
— Hjemme er taxa en luksus, der-
imod en hverdagsting her. I øjeblik-
ket er der ca. 90 hyrevogne i Godt-
håb med 7000 indbyggere. Det kan
altså ikke være dårligt at have en
taxa, og der kommer flere og flere
hyrevogne. Folk i Grønland har en
køretrang, så man må forbarme sig-
Der vil altid være behov for hyre-
vogne. Men jeg tror, at udviklingen
vil gå derhen, at flere og flere vil
benytte sig af busser, fordi de er bil-
ligere.
— Bilafgiften er nu en realitet.
— Jeg synes, at indførelsen af bil-
afgiften er helt i sin orden, men man
må håbe, at en del af bilafgiften vil
blive brugt til forbedring af vejnet-
tet og til mere effektiv -snerydning
om vinteren. Sidste vinter måtte vi
indstille kørslen allerede ved 20-ti-
den, fordi -der ikke var maskiner til
at rydde sne.
— Benytter De grønlandske chauf-
fører?
— Grønlandske chauffører kører
mere ind end danske. Jeg ser helst
flere gode grønlandske chauffører,
men det er et kildent spørgsmål. Før
har jeg haft grønlandske chauffører,
som jeg gav mere i løn end danske.
Nu benytter jeg lokale chauffører en
gang imellem som afløsere.
Julut.
Realkreditordning
i Grønland
En realkreditdelegation på fire med-
lemmer berejser Grønlands vestkyst
fra 4. til 20. august for at studere de
grønlandske bolig- og udviklingspro-
blemer med det formål at undersøge
muligheden for at etablere en real-
kreditordning i Grønland. Delegatio-
nen består af bestyrelsesformanden i
Grønlandsbanken A/S, bankdirektør
Anker Hansen, kreditforeningsdirek-
tør, højesteretssagfører Niels Alkil,
hypotekforeningsdirektør E. Friehling
og vicedirektør Olav Grue fra Byg-
geriets Realkreditfond. Det meddeles,
at direktør Alkil ledsages på rejsen af
sin frue.
Delegationen ankommer til Narssar-
ssuax 4. august og besøger, hvis vejr
og is tillader det, Julianehåb, NarssaK,
Frederikshåb, Godthåb, Sukkertoppen,
Holsteinsborg og Diskobugtområdet.
Formodentlig bliver Jakobshavn den
nordligste by, delegationen besøger.
Rejsen skal ses -på baggrund af den
store interesse, der -fra mange sider er
for også på realkreditområdet at nor-
malisere forholdene i Grønland.
Dejlig lys
uvmioifl TIL DIT >61. OAHSKE HOF
KB
øl
til rigtig pris
22