Atuagagdliutit - 24.07.1969, Blaðsíða 25
De unges ansvar for
deres egen sundhed
inusugtut peridssusertik
akissugssaoKatauvfigivåt
sungiusimassamit nutamut sungiu-
sanångisamutdlo ikårsalerneK mung-
ukiorKortussutsimrkut åssigingit-
sunit tamanit ilisimaneKarpoK, taima-
le misigissaKartarneK inusugtut takor-
dartarmginerugunarpat —• tamånalo
tuPingnångilaK. méncat atuartiåne
aiuartitdlune — tamatumalume su-
Jornagut — nangminérctlune aulaja-
n§igagssat angnikitsuinaussarput. au-
lajangigagssat avdlanit isumagineKar-
tarput akissugssauvfigineKartardlu-
tigdlo. inusugtungoråinile nangmineK
akissugssaulertariaKarpoK, sujunig-
ssaK iiiniarnigssaralo piarérsarfigiler-
’-ariaKarput piarérsagkatdlo piviussu-
agortiniarnerat autdlarnertariaKar-
Pok.
ukiune tåukunane aulajangernia-
Sagssat taima amerdlitigivfiåne inup
PerKissutsiminut nangmineK akissug-
ssaunera åma angnertunerulertarpoK.
inusugtugåine perKigkåinilo perni-
ssutsip oKatdlisigivatdlårnigssa pi-
ssariaKångitsutut issigissariaicarpoK.
PerKigsuneK inusugtut amerdlanerpåt
»Pingitsugagssåungitsutut“ issigissar-
Pat- inusugtutdle nalussarpåt perni-
ssuseK pigiuåinarneKarsinaunersoK.
atorKaunerussut amerdlaKissut misi-
ligtagkatik najorKutaralugit ugper-
Parsausinåuput taimåituåinångitsoK.
tamåna pissutigalugo inusugtut sapi-
agisartik tamåt iliormésagaluarput
PerKigtuåinarumavdlutik.
inuit tamarmik inungornermingnit
Pencigsussarput, inugdlo ingminut er-
Karsautigalune pendssutsiminik tåu-
Ssuminga avdlångutsailiuissariaKar-
P°k. peridssutsimut pingårutenartut,
nangmineK aulajangivigisinaussat pi-
ngårnerssarait nerissat evKiluisårner-
dlo.
sule inusugtitdlune angujumassat
anaerdlassaraluaKaut: atuarneK, ti-
nterssorneK, sulineK ikingutitdlo ila-
ginerat. iluamigdle nerineK ajoråine
PerKigungnaertariaKarpoK, nuånå-
rungnaertariaKardlune issikordlugtu-
ngortariaKardlunilo. taima pissoKarå-
nSat angujumassat angujuminaitdli-
ssarput. taimaingmat pitsaussunik ne-
rissaKartariaKarpoK, nerissat amer-
dlåssusé nerivfigissartagkatdlo avdlå-
ngorartitariaKaratik tuavioranilo ne-
rissariaKardlune.
inusugtut ikingnerpait nangming-
PeK nerissagssamingnik nangminér-
nintik nerissagssiortarunarput. tai-
ntaingmat nerrivingmut savssame-
Rartut amerdlanerit nerissarpait. tai-
PaåikaluartoK ajoKutåusångilaK er-
Karsautigigåine nerissagssat sut per-
Kingnartunersut sutdlo ingmånguai-
naK nerissaråine pitsaunerunersoK.
inusugtoK nangminérdlune sujuner-
snteKartaraluarpat imaKa ilaKutarit
nerissartagait nutånik ilaneKåsaga-
inarput.
Uvdlormut nerissartagkat
uvdlå korsiutit tåssåuput nerissat
inungnut tamanut pingåruteKardluar-
iut. sulisagåine nåmagtunik nerisima-
ssariaKarpoK. iluamérsunik uvdlåkor-
^uteKåsagåine imiartorfik angnår-
nlugo imugtortariaKarpoK, imugssua-
i'ngmik igfiartortariaKardlune, ner-
Pigtungikåine neKitortariaKardlune,
PtssariaKartikåinilo månigtortariaKar-
niune, uvdlåkorsiutinutdlo naggasiu-
ntut paornat ivserat, juicemik taine-
KartartoK, imertariaKardlune. nerrer-
^ut autdlancaumut KaKorterKassor-
i°fsinåuput. sukutdle sipårtariaaar-
Put. KaKorterKassut, kavfe tilunit ing-
n*ånguåinaK sukulertariaKarput. sukut
Karsitdlartitsinartarput sunguamig-
ninnit iluaKutaunatik.
uvdlup Kiterarnerane nerineK kI-
naatdlagtitsissarniåsagaluarpoK, uv-
niup sivnerane sulinigssamut nåmag-
lunik nukigssaKartitsiniåsagaluardlu-
ne. inuit ilait angerdlardlutik neriar-
tortarput, ilaitdle sulivfingmingne ne-
dssariaKartarput. angerdlarsimavdlu-
ne sulivfingmilunit nerigaluaråine
ParKingnartunik pikunartunigdlo ne-
rissariaKarpoK. igfiaK uvdlup Kiterar-
nerane nerissat pingårnerssarissaria-
^arpåt. neKimik nerpingmigdlunit ig-
iiartugaK ilaKartikåine pitsaunerpau-
V°K' umassut iloKutait nerissagssåu-
Pnt pitsarujugssuit. igpagssaungmat
Pniikut nerissat sivnere uvdlup Kite-
rarnerane nerigåine nerissagssiorneK
ajornånginerpauvdlunilo akikinerpau-
■^ugssauvoK. Kagdlersutigssat inerig-
. at pisiarisavdlugit akisorujugssuput
mflssutigssartaKångingajagtanputdlo.
nvdlup Kiterarnerane nerissat tamati-
§ut kilitamik atautsimik imugssuarta-
iingmik ilaKartitariaKarput, imugssu-
ardlo ivssunårdlugo kilitaK Kagdler-
sutigeriånguaruk. imigagssanit imuk
inåssutigiuminarneruvoK. suliviingme
nerissaråine angerdlarsimavtingmit
imungmik nagsartariaKarpoK. irnalu-
nit kakao imungmik akussaK puiau-
ssaK pisiareriånguaruk; tåunale i-
mungmit akisuneruvoK C-vitamini-
migdlo akoKångilaK. sodavandit imiat-
dlo åssigingitsut åma taimåiput, ne-
rissagssatdlo akuinik perKingnigssa-
mut pissariaKartunik akoKångitdlui-
narput.
uvdlormut nerinerit pingajuat pi-
ngåmerpaussoK tåssa unukut nerineK.
perKingnartunik nerissagssiusagåine
pivfigssaK sivisoK atortariaKångilaK.
pingårtOK tåssa nerissagssat naleKar-
dluartut nerissagssiarineKarnerat ne-
rissagssatdlo encortumik suliarine-
Karnerat. neKe nerpigdlunit utaK su-
jatardlunit nautsianik (kartoflinik)
pigssaKaråinilo nautitanik (grønsagi-
nik) ilalik nerissagssiarisavdlugo ajor-
nånginerssauvoK perKingnarnerssauv-
dlunilo. amerdlanerpåne nautitat nu-
tarpasigsut pigssarsiarineK ajornar-
tarput, ardlaligpagssuarnile nautitat
Kerititat igamut ikeriåinångordlugit
suliarineKarsimassut pisiarineKarsi-
naulerput.
uvdluinarne nerissat pitsaussussa-
riaKarput. nerissatigut tåukununatigut
inussutigssat perKigdluésaguvta pi-
ssariaKartitavut tamaisa pissagssarå-
vut. tauva ånilångavatdlårane ilåné-
riardlune nerineK ajornartåsångilaK
sut pendngnartunersut aperKutigina-
go.
uvdluinarne nerissat pemigsårunet-
Karneråtutdle ipoK inup nangmineK
evKiluitsutiniarnera.
eKérsimårtuneK, muånårtuneK ino-
Katinutdlo ajungitsumik pissuseKar-
neK pissusiuput pitsaussut. pitsaussu-
nik pissuseKarnermut iluaKutaussut
ilagåt issikorigsuneK, ipitsuneK. Ka-
suersimåsagåine issikorigsusagåinilo
ipitssussariaKarpoK. tamåna perKissut-
simut pingåruteKartorujugssuvoK. uv-
aulaterutit
aulaterut (piskeris) imuliornerme
avdlanigdlo nerissagssiornerme pi-
ngitsorneKarsinåungingaj agpoK. aula-
terutdle KanoK itoK pigissariaKarpa?
aulaterutit åssigingitisut pisiarineKar-
sinåuput. Kimerdlulåriartigik.
aulaterutit åssigingitsut tamarmik
mångei-tornineK ajortunik, Kitugdli-
gårtunik aulaterutitaKartariaKarput.
aulaterut KajangnaitsussariaKarpoK,
evKiaruminartussariaKardlune, tigu-
miuminartussariaKardlune sukasu-
migdlo sulissutausinaussariaKardlune.
piumassaussutut erKartorneKartut
aulaterutit åssilineKarsimassut uko
pigait. aulaterutit tåuko igdlunut tu-
ngassunik nålagauvfiup sujunersui-
ssartue suleKatigalugit suliarineKar-
simåput. tamarmik tigumivé sitdla-
jåuput, taimaingmat tigumiuminar-
tuvdlutik. aulaterutitait mångertorni-
neK ajortut ingmiingnut katinermikut
aKerdlortigåuput, atautsimordlutik i-
pumingnut ikussauvdlutik, katagtug-
ssaujungnaerdlugitdlo ipuinut aulaja-
ngigauvdlutik (kikiagussauvdlutik).
ipe« eKiterfigssaKångilaK aulateruti-
taisa ipuinut ikuvfé angmanimini-
nguaKångingmata.
aulaterut nr. 1 pæritut ilusilingmik
taineKartartoK imuliornerme kågili-
agssanik imerpalassunik åssigissåi-
dlut tamaisa timip assagtarnera (uv-
iartarneK) sivisunarussaussanaKångi-
laK. uviarnikut ameK maigtusarneKar-
tarpoK, uvlarnerdio inumarxgsiat-
aiangnartarpoK. agssait kukitdlo lpit-
sut pinersautini'k Kanoratunit permg-
sartigalune atuinermit takujuminar-
nerujugssuput. pinersautit (puadit,
kukmgnut Kaiipautit åssjgissaitdio)
erKortumik, tåssa ingassainagit, ato-
råine kussanaKutausinåuput. ipitsu-
gåinile aitsat pinersautinik atuinikut
angussat pitsaussusinåuput
Kigutit pårivdluagkat åma penu-
ssutsimut issikoringnermutdio pingå-
ruteKartorujugssuput. inup nangmi-
neK evKiluitsutiniarnerane kigutit på-
rivdluarnigssåt pingårnerpånut ilau-
vok. nerissat sivnere, pingartumik ig-
fiat, sukut mamartukujuitdlo sivnere,
kigutit akorninitut kigutit putOKaler-
nigssånut pissutauvdluartarput. tai-
maingmat kigutit akulikitsumik sa-
ligtarnerat, pingitsoranilo uvdlåkut
unukutdlo ajornångigpatdlo nererér-
nerit tamaisa saligtarnerat, ilencuvoK
pitsaussoK. akugtuvatdlångitsumik ki-
gutit nakorsåliartarneK åma pissa-
riaKarpoK, kigutit ajoKuteKångitsori-
galuaråinilunit. kigutit ajoKuteKarner-
sut kigutilerissup avdlanit takulertor-
nerusinauvå.
ama sinik erKåingitsortariaKångilaK.
atausiåinardlune kingusinåkut inar-
neK sornguname ajoKutauneK ajorpoK.
sivisumigdle singnakisåråine inuma-
rigsujungnaertariaKarpoK. inuit ilait
nalunaeKiitap akunerine arfinen-
pingasune siningnermik kingorna inu-
marigsussarput; avdlat nalunaeKiitap
akunerine Kuline sinigtariaKartarput.
KanoK sivisutigissumik sinigtariaKar-
neK nangminérdlune påsiniarneK a-
jornångilaK — påsissardlo nangmineK
pissutigalune maligtariaKarpoK. sing-
nakisåråine KasusimassariaKarpoK,
nuånångitariaKardlune nåpautinutdlo
akiusinauneK mingnerulertardlune.
takuneKarsinauvoK erKaimassagssat
amerdlaKissut. inunermile pissutsit
pitsaussut ardlagdlit, erKortumik ne-
rissarneK, ipitsuneK nåmagtumigdlo
sinigtarneK inunermut tamarmut „ani-
ngaussalineniput“ pitsaussut — uv-
dluinarne sulinerme ingmånguåinaK
akeKartut.
kostkonsulente.
nigdlunit aulaterinerme atusavdlugo
piukunarnerpauvoK.
aulaterut nr. 2 sujatsivingme aula-
terumik taineKartarpoK. aulaterutitai
ima inigssisimåput alugssautitut iter-
ssiumaneKardlune. sujatsivingme au-
laterut errortorfiussane pukitsune su-
j atsivingmilunit aulatererulornerme
aulaterinermilunit atusavdlugo piu-
kunartuvoK. åma .nerpingnik utanik
åssigissåinigdlunit niussissutigiumi-
nartuvoK, atorneKarångat igait Kajor-
talemagit niuneKarsinaussaramik.
aulaterut nr. 3 aulaterumik niv ni-
kårtumik taineKartarpoK, måningnik,
månigit KaKortortåinik, imup Kalipå-
nik åssigissåinigdlunit aulaterutigiu-
minartuvdlune. aulaterut salingneKå-
sagångat Kivnikårtua ajornartorsiuti-
ginago pérneKarsinauvoK.
aulaterutit erKartorneKartut pinga-
sut tamaisa åssigingmik atorfigssa-
KartineKartarunångitdlat. atorfigssa-
KartineKarnerpaussarunarpoK pæritut
ilusilik.
aulaterutit saligdluartanniåkit, ne-
rissagssiat sivnimernge aulaterutitai-
sa akorninut unigtorKajaunartaKing-
mata.
igavfingme atortugssangnik pitsau-
ssumik pigssarsinigssat tamatigut ku-
larissåsångilat agdlagartånguaK ima
agdlangnilik: Fremstillet i samarbej-
de med Statens Husholdningsråd ag-
dlagartaliuneKarsimagångat.
kostkonsulente.
Fornemmelsen af at være på vej fra
noget velkendt til noget nyt og ukendt
kendes ai alle mennesker i alle alders-
klasser, men hos de unge er denne for-
nemmelse sikkert særlig udpræget —
og med rette. I børneskolealderen og
før den tid skulle man kun tage stil-
ling til de små problemer. Ellers var
der andre, der tog bestemmelser for
en og havde ansvaret derfor. Men nu
skal man selv til at tage ansvaret, man
skal til at lægge planer for fremtiden
og uddannelsen, og man skal begynde
at føre disse pianer ud i livet.
I disse år, hvor der er så meget an-
det at tage stilling til, kommer der også
et øget ansvar for ens egen sundhed.
Når man er ung og rask, synes man
vel, det er overflødigt at snakke så
meget om sundheden. Et godt helbred
er for de fleste unge jo heldigvis „no-
get, man har“. De unge kan jo bare
ikke vide, om det gode helbred er
noget, man bliver ved at have. Mange
ældre mennesker kan af egen smerte-
lig erfaring snakke med om, at det er
det ikke. Og det burde nok kunne op-
fordre de unge til at gøre, hvad gøres
kan, for at bevare det gode helbred.
Et hvert menneske er fra fødslen
forsynet med en vis portion helbred,
og det er dette helbred, det gælder om
at bevare så godt som muligt for ens
egen skyld. Af de forhold, der har be-
tydning for sundhed, og som man selv
kan råde noget over, er de vigtigste
ernæringen og den personlige hygi-
ejne.
Der er så meget man gerne vil nå,
mens man er ung: Læsning, sport, mo-
tion, arbejde og samvær med kamme-
raterne. Men får man ikke noget rig-
tigt at spise, går det ud over helbred,
humør og udseende — og så kan det
knibe med at nå det, man gerne vil.
Derfor gælder det om >at spise rigtigt
og regelmæssigt og tage sig god tid til
det.
Det er nok de færreste unge, der
laver mad til sig selv alene. De må af
den grund spise, hvad der kommer på
bordet. Men derfor kan man jo godt
tænke over, hvilke madvarer, der er
sunde, og hvilke, det er bedst kun at
spise lidt af. Og måske kan et par for-
slag fra den unge selv bringe godt nyt
ind i familiens madplan.
DAGENS ENKELTE MÅLTIDER
Morgenmaden er et vigtigt måltid
for alle mennesker. Man skal jo have
Om piskeris
Et piskeris er næsten uundværligt
ved tilberedning af mælk og mange
andre ting. Men hvilket piskeris skal
man vælge? Der findes forskellige ty-
per piskeris i handlen. Lad os se lidt
på dem.
Som grundregel for alle typer af
piskeris må det bemærkes, at de skal
have strenge af rustfrit fjedertråd. Det
skal være solidt, nemt at rengøre,
falde bekvemt i hånden og være hur-
tigt at arbejde med.
Disse 'krav opfyldes faktisk af de tre
her afbillede piskeris, der er fremstil-
let i samarbejde med Statens Hus-
holdningsråd. Alle tre typer har skaft
af en lidt buttet form, så det er be-
hageligt at holde på. De rustfri fjeder-
strenge er loddet sammen og ført ned
i skaftet, hvor de holdes fast af en
gennemgående nitte. Der er ikke mu-
lighed for ansamling af snavs, da sam-
menføjningen mellem skaft og strenge
er lukket tæt til.
Piskeris nr. 1, et såkaldt pærefor-
met ris, er mest velegnet til udrøring
af mælk, til bløde kagedeje og lig-
nende.
Piskeris nr. 2 er en såkaldt pande-
rører. Strengene her er 'anbragt, så de
danner en skeformet fordybning. Pan-
derøreren er velegnet til piskning og
røring i flad skål eller på en pande.
Den kan også bruges til at tage den
kogte fisk eller lign. op af suppegry-
den, uden at suppen følger med.
Piskeris nr. 3 kaldes spiralris. Dette
ris er velegnet til pistning af æg,
æggehvider og flødeskum eller lign.
Den tynde spiral er let at tage af, når
riset skal rengøres.
Man har sikkert ikke lige stor brug
for alle tre typer piskeris. Det der vil
blive mest brug for er sikkert det
pæreformede ris.
Vær omhyggelig med rengøringen af
piskerisene. Der kan så nemt gemme
sig små madrester.
De kan altid være sikker på at få
et godt køkkenredskab, når De ser
efter det lille mærke, hvorpå der står:
Fremstillet i samarbejde med Statens
Husholdningsråd.
Kostkonsulenten.
noget at arbejde på. Et godt morgen-
måltid må helst bestå af et stort glas
mælk, rugbrød med ost, fisk og/eller
kød, eventuelt æg og som afslutning et
glas frugtsaft, det man kalder juice.
Til den, der skal have meget at spise,
er det godt at lægge bund med en
portion havregrød. Men spar på suk-
keret, både til grøden og til kaffen
eller teen. Sukker mætter bare uden
ellers at gøre nogen gavn.
Måltider midt på dagen, frokosten,
skal gerne kvikke op, så man har
kræfter til resten af dagens arbejde.
Nogle kan nå at komme hjem i deres
frokostpause, andre må spise frokosten
på arbejdspladsen, men i begge til-
fælde gælder det om at få en sund og
nærende mad. Rugbrød er det bedste
grundlag for dette måltid, og hertil
kan man bedst vælge at spise kød
eller fisk — indmaden fra dyrene er
meget værdifuld — den nemmeste og
billigste måde at klare dette på er at
anvende, hvad der har været til overs
fra den foregående dags aftenmåltid.
Det er meget dyrt at købe færdiglavet
pålæg, og sjældent indeholder dette
pålæg ret mange næringsstoffer. Til
enhver frokost bør der være et stykke
med ost, og den må gerne skæres i
tykke skiver. Af drikkevarer kan man
bedst anbefale mælk — tag en flaske
mælk hjemmefra — eller man kan
købe en flaske kakaomælk, men den
er jo noget dyrere end almindelig
mælk og indeholder ikke C-vitamin.
Det samme må siges om diverse slags
sodavand og øl og dertil kommer, at
de ikke indeholder nogen som helst
af de stoffer, der er nødvendige for
sundheden.
Endelig er der dagens tredie hoved-
måltid, aftensmaden. Det behøver ikke
at tage lang tid at tilberede et sundt
måltid. Det, det kommer an på er, om
man bruger værdifulde madvarer at
tilberede maden af og at man behand-
ler madvarerne rigtigt. En portion kogt
eller stegt kød eller fisk med kartofler
og gerne lidt grønsager er det nem-
meste og sundeste, man kan få. Det er
de fleste steder ikke muligt at skaffe
friske grønsager, men efterhånden kan
man mange steder købe frosne grøn-
sager, der er gjort i stand til lige at
putte i gryden.
Det er den gode, daglige mad, der
skal tælle i ernæringsregnskabet. Det
er derigennem vi skal have alle de
næringsstoffer, som er nødvendige for
det gode helbred. Så kan man med ret
god samvittighed slå sig løs en gang
imellem og spise uden at skele til,
hvad der er sundt.
Som med maden, hvor det er de gode
daglige vaner der tæller, ligeså er det
med den personlige hygiejne.
At være frisk, glad og naturlig over
for sine medmennesker er gode egen-
skaber. Og en ting, der støtter disse
egenskaber, er, at man er velsoigneret,
velplejet. Renlighed betyder meget for
det at være veloplagt og have et godt
udseende. Og det betyder meget for
sundheden. Den daglige afvaskning
behøver ikke at tage lang tid, men den
hærder huden og den virker forfri-
skende. Rene hænder og rene negle
gør et langt bedre indtryk end nok så
grundig anvendt kosmetik. Kosmetik
anvendt på den rette måde, det vil sige
i meget beskeden mængde, kan være
velegnet til at underbygge de træk,
man fra naturens hånd er forsynet
med. Men det heldige resultat er først
og fremmest afhængigt af, om man er
ren.
Velplejede tænder er også af stor
betydning for sundheden og det gode
udseende. At pleje sine tænder godt
er et af de vigtigste punkter i den per-
sonlige hygiejne. Madrester på tæn-
derne, særlig af brød, sukker og slik,
giver øget risiko for huller. Så det er
en god vane at børste sine tænder tit,
ihvertfald hver morgen og aften, og
helst efter hvert måltid. Regelmæssige
besøg hos tandlægen er også nødven-
digt, selv om man ikke mener, der er
noget i vejen. Den slags kan tandlæ-
gen bedre finde ud af end man selv
kan.
Så er der spørgsmålet om søvn. At
man en enkelt gang er længe oppe,
sker der naturligvis ikke noget ved.
Men for lidt søvn vil i det lange løb
ødelægge ens velbefindende. Nogle er
veloplagte efter 8 timers søvn, andre
må have 10. Hvor meget man behøver
må man selv finde ud af — og for ens
egen skyld rette sig efter. For lidt søvn
giver træthed, dårligt humør og nedsat
modstandskraft overfor sygdomme.
Der er således mange ting man må
huske på, men et sæt gode levevaner,
hvor man spiser rigtigt, er velplejet
og får tilstrækkelig søvn er en god in-
vestering for hele livet — og den ko-
ster trods alt kun så lidt i det daglige
arbejde.
Kostkonsulenten.
25