Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.07.1969, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 24.07.1969, Blaðsíða 30
Vi eksisterer dog! Det krigshærgede Biafras øverste finansembedsmand siger i sit palmehytte- kontor midt i junglen: — Hvorfor anerkender Danmark ikke Biafra? I hjæl" per os med fødevarer, men det, vi i virkeligheden har brug for, er inter- national anerkendelse. Af LASSE JENSEN Langt fra Moskva-mit ungaseidssut I Moskva blev spørgsmål som Tjekkoslovakiet og Kina så godt som ikke berørt på den kommunistiske ver- denskongres for ikke at ødelægge illusionen om den fuldstændige enighed i den kommunistiske verden. Men ved grænsen mellem Sovjetunionen og Den kinesiske Folkerepublik finder stadig alvorlige episoder sted. Denne, hvor sovjetiske patruljefartøjer på Wusuli-floden jager kinesiske fiskere bort ved hjælp af vandkanoner hører ganske vist til de ublodige handlinger, men er absolut ikke egnet til at køle de ophidsede gemytter. kommunistit silarssuarmit tamarmit pissut autdlartitaisa Moskvame atautsimlneråne Tjekkoslovakiamut Ki- namutdlo tungassut erKartorneKångingajagput kommunistit isumaKatigigdlutnarnerånik oKartarneK igdlersor- niardlugo. kisiånile Sovjetunionip kineseritdlo inufnait kungitsQvfiata kigdleKarfiata erKåne pfsanganartunik pissoKartuarpoK. åssilfssame uvane takuneKarsfnauvoK rusit angatdlataisa nåkutigdITssutit kineserit Wusulip kQane aulisartut imermik Katserutinik såkortorssuarnik atortoKardlutik Kimåtlniarait. taimailiortarneK aungmik kuissinertaKångitsunut ilaugaluarpoK kamagsimassunigdle såimartitsiniutinut ilåungitdlulnarpo«. Owerri, Biafra (RB-special) Den gamle opel rasler afsted igennem junglen. Det er snart to timer siden, den forlod Biafras nyerobrede centrum, Owerri. Guiden forklarer undskyl- dende, at „vi ved jo ikke alt" til spørgsmålet om, hvorfor det er så svært at finde republikkens finansministerium. Han spørger sig for i landsbyerne. Endelig er der en mand, som vist ved noget. Han klemmes ind på forsædet og viser os vej til departementsche- fen i republikken Biafras finanskom- missariats kontor. Landets højeste finansembedsmand smiler undskyldende og byder på en amerikansk cigaret, mens han kaster et cigaretskud ud igennem palmehyt- tens vindue. Dr. Eneli er tidligere professor ved det økonomiske fakul- tet ved universitetet i Lagos. Som alle andre dbointellektuelle måtte han flygte, da Nigerias dominerende folk, hausaerne, indledte pogromerne i 1966 — de massakrer, der indirekte førte til oprettelsen af iboernes egen stat: Biafra. VI HAR PENGENE, VI HAR GODE KREDITTER .. — Hvorfor anerkender Danmark ikke Biafra? Indleder Eneli med at sige. Et spørgsmål, vi har hørt gen- taget hundreder af gange. „I hjælper os med fødevarer, men det, vi i vir- keligheden har brug for, er inter- national anerkendelse. Vi eksisterer dog“. I departementschefens kontor er der tralvt. Ministeriet — som er en sam- ling camouflerede småhuse dybt inde i junglen, med gravede beskyttelses- rum imellem husene — ligner de andre biafranske ministerier, vi har besøgt. Mellem de nøgne landsbybørn og de høje kvinder med kalabas- krukkerne på hovedet iler travle hvid- skjorte-ogislips-embedsmænd afsted med dokumentmapper under armen. Biafra er et travlt land, og finans- ministeriet er et travlt ministerium. Der skal skaffes penge — mange penge, bl. a. til våben. — Men vi har pengene. Vi har store fonds i udlandet. Husk på, de fleste forretningsmænd i Nigeria var iboer — de får gode kreditter i Vesteuropa, siger departementschefen, dr. Joshua Eneli. — Fra Frankrig? Det har jeg aldrig hørt. Det står i hvert tilfælde ikke i mine bøger. Næ, vi får våben fra vore venner og fra det frie marked i Vesteuropa, erklærer han. VÅBEN-FLYVERNE Våbenforsyningerne er et kapitel helt for sig. Når der er en pause i hjælpeforsyningerne i Uli — hvis ikke fremtvinger biafranerne en — dukker store firemotores fly op på pladsen. Nogle med synligt trætte europæiske besætninger. Trætte efter en lang fly- vetur med lasten fuld af våben og ammunition: Fra Iissabon. Andre med livlige ibo-piloter efter knapt en times flyvetur gennem det nigerianske luftværnsskyts mod syd. De kommer fra likreville i Gabon — hovedstaden i en af de fem stater, der anerkender Biafra som selvstæn- dig stat. Gabon er tidligere fransk koloni. Kulturen er fransk, sproget fransk og moderlandet er stadigvæk la Belle France. Og den gabonesiske hær er udrustet med franske våben. Det for- hindrer jo ikke, at Gabon eksporterer våben til vennerne i Biafra. Nye vå- ben kan man jo bare få i Frankrig, som siden 1967 har øget sin våben- hjælp til Gabon og Elfenbenskysten (som også anerkender Biafra) med 5—600 procent. Næh, Frankrig sender ikke våben til Biafra. Det står ikke i dr. Enelis bøger, selvom det smil, hvormed han benægter det, tydeligt fortæller °s at han ved, at vi ved, hvorfra våb- nene kommer. IBO-LAND ELLER OLIE-LAND Og der er god brug for våbnene- Biafra kan ikke forsvares med læger, ingeniører, økonomer, olieteknikere og lærere alene. Men disse spiller en væsentlig rolle, — og har altid gj°rt det i Biafra. Iboeme har siden midten af tredi- verne været et fremskridtsfolk. Hvor andre stammer har afvist europæisk kultur, videnskab, teknik og tradition har iboerne begærligt grebet den uden at miste sin egenart og stolthed. Det engelske sprog tales af alle- Alle — med undtagelse af de helt gamle og de helt små — kan læse, skrive og regne. Det er en stor ære for familien, landsbyen og stammen, hvis den unge mand eller kvinde kom- mer på universitetet. Resultatet er at se overalt. På trods af belejringen fungerer alt perfekt- Kun fjorten dage efter biafranernes indrykning i den næsten totalt smad- rede provinshovedstad Owerri, var el- og vandforsyningen atter normal. Og endnu — efter to års krig, h- delser, belejring og hungersnød fungerer olieraffinaderierne, kilden til landets fremtidige rigdom og forment- lig også til de næsten ubegrænsede vesteuropæiske kreditter. Der er livlig trafik overalt på Blaf- ras veje. Benzin er intet problem, biafranerne forsyner dog ikke blot sig selv, men også hjælpeorganisationer- ne med brændstof. IKKE BRÆNDSTOF, MEN STØTTE — Vort problem er ikke olien eller spørgsmålet om at hælde noget i tan- ken på vore biler, siger dr. Eneli. Vort problem er den øvrige verden. Hvor- for lader man Storbritannien myrde Biafra? Hvorfor støtter Sovjetunionen i fællesskab med den britiske arbej- derregering folkedrabet, der allerede har kostet over en million af vore landsmænd livet? Dr. Joshua Eneli kvæler et suk og kigger ud over 'palmerne. Henimod den landsby, der for tre dage -siden blev angrebet af jetjagere — i mid- dagsstunden, -mens befolkningen var samlet til marked: 86 døde, 136 så- rede. Der skal altså et helt folk slås ihjel, før Europa forstår. Vi har opbygget denne stat. Helt uden europæisk hjælp. Med vore egne hænder. Det er vores olie, vort land og vore skoler- Vi kræver bare, at man taler med os, før man udvinder vores olie. Og ikke taler med en regering i Lagos, hvis sprog vi ikke engang anerkender, og hvis tradition ligger uendeligt fjernt fra vor. Efter samtalen i junglen -kører man tilbage gennem det overbefolkede landskab. Kigger på de beslutsomme soldater og de glade, legende, men sultne børn og er tilbøjelig til at give manden -ret. 12M - 12 M STATIONCAR - 12M VAN - 17 M - 17M STATIONCAR - 20 M - TRANSIT KASSEVOGN - TRANSIT LADVOGN - TRANSIT BUS FORD sa SCAN I ADAM AUTORISERET FORD-FORHANDLER De får den bedste betjening og De får det største udvalg i person- vare- og lastvogne når De handler Ford med Scaniadam. Skriv efter brochuremateri- ale og priser, og De vil få omgående svar. Referer ven- ligst til vor repræsentant Kurt Molge. Vi sælger gerne med 50% i udbetaling og restsum over 18 måneder. }caNiadam H. C. Andersens Boulevard 18 1 553 København V. Telegramadresse: Scaniadam ESCORT - ESCORT STATIONCAR - ESCORT VAN - CORTINA - CORTINA STATIONCAR - SAMT FORDS STORE LASTVOGNSPROGRAM 30

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.