Atuagagdliutit - 24.07.1969, Blaðsíða 30
Vi eksisterer dog!
Det krigshærgede Biafras øverste finansembedsmand siger i sit palmehytte-
kontor midt i junglen: — Hvorfor anerkender Danmark ikke Biafra? I hjæl"
per os med fødevarer, men det, vi i virkeligheden har brug for, er inter-
national anerkendelse.
Af LASSE JENSEN
Langt fra Moskva-mit ungaseidssut
I Moskva blev spørgsmål som Tjekkoslovakiet og Kina så godt som ikke berørt på den kommunistiske ver-
denskongres for ikke at ødelægge illusionen om den fuldstændige enighed i den kommunistiske verden. Men
ved grænsen mellem Sovjetunionen og Den kinesiske Folkerepublik finder stadig alvorlige episoder sted.
Denne, hvor sovjetiske patruljefartøjer på Wusuli-floden jager kinesiske fiskere bort ved hjælp af vandkanoner
hører ganske vist til de ublodige handlinger, men er absolut ikke egnet til at køle de ophidsede gemytter.
kommunistit silarssuarmit tamarmit pissut autdlartitaisa Moskvame atautsimlneråne Tjekkoslovakiamut Ki-
namutdlo tungassut erKartorneKångingajagput kommunistit isumaKatigigdlutnarnerånik oKartarneK igdlersor-
niardlugo. kisiånile Sovjetunionip kineseritdlo inufnait kungitsQvfiata kigdleKarfiata erKåne pfsanganartunik
pissoKartuarpoK. åssilfssame uvane takuneKarsfnauvoK rusit angatdlataisa nåkutigdITssutit kineserit Wusulip
kQane aulisartut imermik Katserutinik såkortorssuarnik atortoKardlutik Kimåtlniarait. taimailiortarneK aungmik
kuissinertaKångitsunut ilaugaluarpoK kamagsimassunigdle såimartitsiniutinut ilåungitdlulnarpo«.
Owerri, Biafra (RB-special)
Den gamle opel rasler afsted igennem junglen. Det er snart to timer siden,
den forlod Biafras nyerobrede centrum, Owerri. Guiden forklarer undskyl-
dende, at „vi ved jo ikke alt" til spørgsmålet om, hvorfor det er så svært at
finde republikkens finansministerium.
Han spørger sig for i landsbyerne.
Endelig er der en mand, som vist ved
noget. Han klemmes ind på forsædet
og viser os vej til departementsche-
fen i republikken Biafras finanskom-
missariats kontor.
Landets højeste finansembedsmand
smiler undskyldende og byder på en
amerikansk cigaret, mens han kaster
et cigaretskud ud igennem palmehyt-
tens vindue. Dr. Eneli er tidligere
professor ved det økonomiske fakul-
tet ved universitetet i Lagos. Som alle
andre dbointellektuelle måtte han
flygte, da Nigerias dominerende folk,
hausaerne, indledte pogromerne i
1966 — de massakrer, der indirekte
førte til oprettelsen af iboernes egen
stat: Biafra.
VI HAR PENGENE,
VI HAR GODE KREDITTER ..
— Hvorfor anerkender Danmark
ikke Biafra? Indleder Eneli med at
sige. Et spørgsmål, vi har hørt gen-
taget hundreder af gange. „I hjælper
os med fødevarer, men det, vi i vir-
keligheden har brug for, er inter-
national anerkendelse. Vi eksisterer
dog“.
I departementschefens kontor er der
tralvt. Ministeriet — som er en sam-
ling camouflerede småhuse dybt inde
i junglen, med gravede beskyttelses-
rum imellem husene — ligner de
andre biafranske ministerier, vi har
besøgt. Mellem de nøgne landsbybørn
og de høje kvinder med kalabas-
krukkerne på hovedet iler travle hvid-
skjorte-ogislips-embedsmænd afsted
med dokumentmapper under armen.
Biafra er et travlt land, og finans-
ministeriet er et travlt ministerium.
Der skal skaffes penge — mange
penge, bl. a. til våben.
— Men vi har pengene. Vi har store
fonds i udlandet. Husk på, de fleste
forretningsmænd i Nigeria var iboer
— de får gode kreditter i Vesteuropa,
siger departementschefen, dr. Joshua
Eneli.
— Fra Frankrig? Det har jeg aldrig
hørt. Det står i hvert tilfælde ikke i
mine bøger. Næ, vi får våben fra
vore venner og fra det frie marked
i Vesteuropa, erklærer han.
VÅBEN-FLYVERNE
Våbenforsyningerne er et kapitel
helt for sig. Når der er en pause i
hjælpeforsyningerne i Uli — hvis ikke
fremtvinger biafranerne en — dukker
store firemotores fly op på pladsen.
Nogle med synligt trætte europæiske
besætninger. Trætte efter en lang fly-
vetur med lasten fuld af våben og
ammunition: Fra Iissabon.
Andre med livlige ibo-piloter efter
knapt en times flyvetur gennem det
nigerianske luftværnsskyts mod syd.
De kommer fra likreville i Gabon —
hovedstaden i en af de fem stater,
der anerkender Biafra som selvstæn-
dig stat.
Gabon er tidligere fransk koloni.
Kulturen er fransk, sproget fransk
og moderlandet er stadigvæk la Belle
France. Og den gabonesiske hær er
udrustet med franske våben. Det for-
hindrer jo ikke, at Gabon eksporterer
våben til vennerne i Biafra. Nye vå-
ben kan man jo bare få i Frankrig,
som siden 1967 har øget sin våben-
hjælp til Gabon og Elfenbenskysten
(som også anerkender Biafra) med
5—600 procent.
Næh, Frankrig sender ikke våben
til Biafra. Det står ikke i dr. Enelis
bøger, selvom det smil, hvormed han
benægter det, tydeligt fortæller °s
at han ved, at vi ved, hvorfra våb-
nene kommer.
IBO-LAND ELLER OLIE-LAND
Og der er god brug for våbnene-
Biafra kan ikke forsvares med læger,
ingeniører, økonomer, olieteknikere
og lærere alene. Men disse spiller en
væsentlig rolle, — og har altid gj°rt
det i Biafra.
Iboeme har siden midten af tredi-
verne været et fremskridtsfolk. Hvor
andre stammer har afvist europæisk
kultur, videnskab, teknik og tradition
har iboerne begærligt grebet den
uden at miste sin egenart og stolthed.
Det engelske sprog tales af alle-
Alle — med undtagelse af de helt
gamle og de helt små — kan læse,
skrive og regne. Det er en stor ære
for familien, landsbyen og stammen,
hvis den unge mand eller kvinde kom-
mer på universitetet.
Resultatet er at se overalt. På trods
af belejringen fungerer alt perfekt-
Kun fjorten dage efter biafranernes
indrykning i den næsten totalt smad-
rede provinshovedstad Owerri, var el-
og vandforsyningen atter normal.
Og endnu — efter to års krig, h-
delser, belejring og hungersnød
fungerer olieraffinaderierne, kilden til
landets fremtidige rigdom og forment-
lig også til de næsten ubegrænsede
vesteuropæiske kreditter.
Der er livlig trafik overalt på Blaf-
ras veje. Benzin er intet problem,
biafranerne forsyner dog ikke blot sig
selv, men også hjælpeorganisationer-
ne med brændstof.
IKKE BRÆNDSTOF, MEN STØTTE
— Vort problem er ikke olien eller
spørgsmålet om at hælde noget i tan-
ken på vore biler, siger dr. Eneli. Vort
problem er den øvrige verden. Hvor-
for lader man Storbritannien myrde
Biafra? Hvorfor støtter Sovjetunionen
i fællesskab med den britiske arbej-
derregering folkedrabet, der allerede
har kostet over en million af vore
landsmænd livet?
Dr. Joshua Eneli kvæler et suk og
kigger ud over 'palmerne. Henimod
den landsby, der for tre dage -siden
blev angrebet af jetjagere — i mid-
dagsstunden, -mens befolkningen var
samlet til marked: 86 døde, 136 så-
rede.
Der skal altså et helt folk slås ihjel,
før Europa forstår. Vi har opbygget
denne stat. Helt uden europæisk
hjælp. Med vore egne hænder. Det er
vores olie, vort land og vore skoler-
Vi kræver bare, at man taler med os,
før man udvinder vores olie. Og ikke
taler med en regering i Lagos, hvis
sprog vi ikke engang anerkender, og
hvis tradition ligger uendeligt fjernt
fra vor.
Efter samtalen i junglen -kører man
tilbage gennem det overbefolkede
landskab. Kigger på de beslutsomme
soldater og de glade, legende, men
sultne børn og er tilbøjelig til at give
manden -ret.
12M - 12 M STATIONCAR - 12M VAN - 17 M - 17M STATIONCAR - 20 M - TRANSIT KASSEVOGN - TRANSIT LADVOGN - TRANSIT BUS
FORD
sa SCAN I ADAM
AUTORISERET FORD-FORHANDLER
De får den bedste betjening
og De får det største udvalg
i person- vare- og lastvogne
når De handler Ford med
Scaniadam.
Skriv efter brochuremateri-
ale og priser, og De vil få
omgående svar. Referer ven-
ligst til vor repræsentant
Kurt Molge.
Vi sælger gerne med 50% i
udbetaling og restsum over
18 måneder.
}caNiadam
H. C. Andersens Boulevard 18
1 553 København V.
Telegramadresse: Scaniadam
ESCORT - ESCORT STATIONCAR - ESCORT VAN - CORTINA - CORTINA STATIONCAR - SAMT FORDS STORE LASTVOGNSPROGRAM
30