Atuagagdliutit - 16.04.1970, Page 10

Fortsat to lønniveauer
Landsrådets behandling af lønspørgsmålet blev en tynd kop te, en stille
konstatering af, at fødestedskriteriet stadig er den bedste løsning
Fødestedskriteriet var — jeg-ved-ikke-for-hvor-mange-gange — til be-
handling i landsrådet. Det blev en tynd kop te, en stille konstatering
af, det fortsat er nødvendigt med et kriterium, og at det ikke har væ-
ret muligt at finde frem til et andet, der i højere grad end fødesteds-
kriteriet yder retfærdighed til alle sider. Kun Elisabeth Johansen
mandede sig op og kaldte fødestedskriteriet en sort plet i udvik-
lingen, en snavset plet, som har gjort mest ondt på den grønlandske
del af samfundet.
Videre nåede man ikke i lands-
rådet om det spørgsmål. Rådet
fulgte planlægningsudvalgets hen-
stilling og lagde sagen i bero ind-
til videre ...
KRITERIUM NØDVENDIGT
1 planlægningsudvalgets betænk-
ning vedrørende spørgsmålet om
afskaffelse af fødestedskriteriet
hedder det bl. a.:
— På baggrund af resultatet af
de hidtige undersøgelser og drøf-
telser om spørgsmålet er udvalget
nået til den opfattelse, at de be-
grundelser og forudsætninger, der
i sin tid førte til det nuværende
lønningssystem, fortsat har gyl-
dighed, og at der derfor i endnu
en tid må gælde to lønniveauer i
Grønland: et lavere for hjemme-
hørende personale og et højere
for ikke-hjemmehørende perso-
nale.
Der må derfor fortsat bestå et
kriterium for, hvornår en person
skal henføres til den ene eller an-
den af disse grupper.
Trods meget nøje overvejelser
af forskellige muligheder har ud-
valget måttet erkende, at det ikke
har været muligt at finde frem til
et kriterium, der i højere grad
end fødestedskriteriet yder ret-
færdighed til alle sider.
Udvalget indstiller derfor, at
landsrådet vedtager, at rådet i er-
kendelse af, at det ikke har været
muligt at finde frem til holdbare
forslag til nye lønsystemer til af-
løsning af det ved den grønland-
ske tjenestemandslov af 1964 fast-
satte lønsystem, stiller sagen i be-
ro indtil videre, idet rådet dog
med opmærksomhed fortsat vil
følge udviklingen inden for løn-
ningsområdet i Grønland.
ORGANISATIONERNE
Udvalget har imidlertid bemær-
ket, at tjenestemandslønningerne
og herunder grønlandstillæg og
boligbidrag i følge den kommen-
de tjenestemandslov vil blive fast-
sat ved aftaler mellem tjeneste-
mandsorganisationerne og staten.
Organisationerne får derved stør-
re indflydelse på fastsættelsen af
lønningerne. Udvalget kan på nu-
værende tidspunkt ikke med sik-
kerhed sige, hvad dette vil inde-
bære. Men så vidt udvalget kan
bedømme skulle der være mulig-
heder for, at der ved lønaftalerne
kan foretages justeringer af for-
holdet mellem tjenestemandsløn
og grønlandstillæg for tjeneste-
mandsgrupper, hvor forskellen
mellem lønningerne til hjemme-
hørende og ikke-hjemmehørende
findes mest utilfredsstillende. I
udvalgets betænkning nævnes vi-
dere, at aftalereglerne i den kom-
mende tjenestemandslov måske
kan give mulighed for at mindske
utilfredsheden med fødestedskri-
teriet.
Jørgen Olsen henviste til be-
tænkningens ordlyd om, at util-
fredsheden med fødestedskriteriet
måske vil blive formindsket, når
organisationerne får større ind-
flydelse på lønaftalerne. Han kun-
ne ikke godtage denne bemærk-
ning, der uden tvivl har den hen-
sigt at afdæmpe utilfredsheden.
Olsen forlangte, at ordet „måske"
blev strøget. Han foreslog en æn-
dring i teksten derhen, at aftale-
reglerne absolut giver mulighed
for at mindske utilfredsheden med
fødestedskriteriet.
Niels Holm bemærkede, at or-
ganisationerne ifølge forslaget får
betydelig bedre mulighed for at
forhandle sig til større fordele.
Men mange tjenestemænd er i
dag ikke medlemmer af organisa-
tionerne. Det er nødvendigt at
slutte sig sammen om organisa-
tionerne, og prøve på at løse pro-
blemerne gennem dem i stedet for
ad politisk vej.
INGEN ADGANG TIL
DISPENSATION
Marius Abeisen gjorde opmærk-
som på, at sekretariatet har fore-
taget en grundig undersøgelse af
lønningsproblemet uden pres fra
ministeriet. Det har ikke noget
med lønpolitik at gøre, at plan-
lægningsudvalget ikke kunne an-
befale ændring i reglen om fribo-
lig. Det er et organisationspørgs-
mål.
Elisabeth Johansen: Fødesteds-
kriteriet er måske det, der har
gjort mest ondt på det grønland-
ske samfund. Det er en snavset
plet i udviklingen. Jeg er klar
over, at de udsendte må have en
eller anden form for præmiering,
men den største utilfredshed
kommer også af, at enkelte grøn-
landskfødte har mulighed for at
opnå udsendt status. Derfor må
landsrådet komme med en udta-
lelse om, at adgang for dispensa-
tion må ophøre i fremtiden. Det
hører ingen steder hjemme, at
grønlandskfødte skal oppebære
et grønlandstillæg.
Alibak Josefsen påpegede det
urimelige i, at udsendte har ad-
gang til fribolig, skønt de ikke be-
taler skat i Grønland og tjener
mange penge. Derfra stammer
utilfredsheden fra grønlandsk si-
de.
Peter Heilmann, der ledede mø-
det under formandens sygdom,
bad rådet om at erindre, at det
var et håndhævet princip, at tje-
nestemænd ved nye lønordninger
ikke får forringede vilkår: — Vi
er adskillige der er ansat før re-
striktionernes tid, og som har op-
nået udsendt status. Jeg kan ikke
forstå, at vi få kan volde så stort
besvær, sagde han og fortsatte: •
-— Heller ikke Elisabeth Johan-
sen fremkom med et forslag til
afløsning af de utilfredsstillende
forhold. Alibak Josefsen er forar-
get over de udsendtes ret til fri-
bolig, men jeg er sikker på, at de
fleste i rådet ikke er enig med
ham.
Peter Nielsen nævnte, ait de ud-
sendte har forpligtelser, som de
hjemmehørende ikke har. Ud-
sendte, der har børn til uddan-
nelse i Danmark får et ringe til-
skud fra ministeriet indtil barnet
fylder 19 år, men derefter må de
selv bekoste uddannelsen, mens
ministeriet betaler uddannelsen af
de hjemmehørendes børn.
Peter Heilmann afrundede de-
batten ved at gentage de ord, han
ved tidligere lejligheder har sagt
i rådet i forbindelse med drøftel-
sen af lønspørgsmålet: Lønpro-
blemerne er et af de sværeste
punkter i Grønlandspolitikken.
Dette synspunkt synes at blive
bekræftet endnu engang ved slut-
ningen af dette punkt på dagsor-
denen.
Julut.
DATSUN
1300 pick up
Kompakt og praktisk
brugskøretøj
Kraftig 67 hk motor, med det
overskud, De har brug for.
En smuk, smidig og økono-
misk distributionsvogn i ja-
pansk topkvalitet. Vognen le-
veres med lad i to længder
TAGE SCHJØTT
NARSSAK
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl i
Islands Brygge 81-83
København Si Telex 9543
Telf. (01) 27 As. 4301
Tlg.adr. Flytterosendahl
- det gamle firma
Specialister i flytning
til og fra GRØNLAND
Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
im
Toms Yankie Bar
giver energi og godt humør
Torns Yankie Bar nukingnik nuånårnermigdlo tunississarpoK
Vær
kræsen
i valget
af
skønhedsmidler
-og frem for alt:
vær sikker på, at De altid får
præparater, der passer til
Deres hudtype.
Dubarry har specialcremer
og -præparater, som »opbygger«
huden, giver nyt velvære -
og et mere strålende udseende.
kussagsautigssanik
KinigaKarningne
narrussarit...
pingå'rnerpåmigdlo:
isumagissaruk Kinigkavit
amlngnut nalerkOtOnigssåt.
Dubarry cremiuteKarpok
tarnutauteKardlunilo amermlk
»iluarsaissartunik«, taimatutdlo
inumarigsautaussunik -
pfnfssuserdlo naligssaKångitsok.
Du barn
Kontorfunktionær til Arbejds- og
Socialdirektoratet i Grønland
Til Arbejds- og socialdirektoratet i Grønland, (Godthåb) søges
snarest en kontorfunktionær.
Ansøgere, der har interesse i selvstændigt arbejde indenfor
økonomisk planlægning, regnskab og budgetkontrol vil blive
foretrukket.
Pågældende vil muligvis også kunne tildeles administrativt
arbejde, der omhandler unges erhvervsvalg.
Aflønning efter overenskomst mellem Grønlands Arbejder
Sammenslutning og Ministeriet for Grønland.
Skriftlig ansøgning med fyldige oplysninger om tidligere be-
skæftigelse bilagt anbefalinger bedes sendt inden 20. april til
Arbejds- og socialdirektoratet, postboks 615, 3900 Godthåb, Grøn-
land.
MASKINCHEF
til trawler i Grønland
Som led i udviklingen af det havgående fiskeri i Grønland byg-
ger Den kongelige grønlandske Handel i øjeblikket to hæk-
trawlere på ca. 750 BRT og med 1900 HK hovedmotor, som
skal levere fersk fisk til filetfabrikkerne i Sukkertoppen og
Frederikshåb. Til disse trawlere søges maskinchefer med første
klasses certifikat til tiltrædelse den 1. august 1970.
Maskincheferne skal deltage i inspektionsarbejdet på værftet
i Frederikshavn, indtil trawlerne sættes i drift i Grønland
medio 1971.
Aflønning består af fast løn plus fangstbonus. I byggeperio-
den sker aflønningen ved fast løn. Der vil kunne stilles fami-
liebolig til rådighed i Grønland på rimelige betingelser.
Skriftlig ansøgning med personlige oplysninger og referen-
cer bedes sendt til:
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Ansættelseskontoret
Strandgade
1004 København K.
10