Atuagagdliutit - 12.11.1970, Blaðsíða 2

—
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb Årsabonnement + porto, Danmark . . kr. 56,90
og øvrige Grønland .. kr. 74,80
Løssalgspris .. kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime .. kr. 56,90
Kal.-nunåtalo sivnerane .. kr. 74,80
pisiarineKarnerane .. kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerfssap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
-
augtitagssanik aningaussat
ama ingminut tatigineK
Forsidebilledet: Bådehavnen i Godthåb, hvor den lokale både-
forening har broer med liggeplads. For tre år siden startede for-
eningen med 200 medlemmer. I dag er medlemstallet 350, oplyser
dens formand, maskinmester Ove Egede. På de fire broer er der
liggeplads til 220 både. Der er altid fuldt besat i sæsonen, der
varer fra midten af maj til midten af november. Bådenes størrelse
varierer fra 12-13 fod joller til 36 fods kuttere.
Foreningen har med tilskud fra kommunen bekostet bygning af
broerne og den får et mindre årligt tilskud fra kommunen. Der er
ikke mere udvidelsesmuligheder i bådehavnen, der ligger i den
inderste vig i skibshavnen. Men foreningen håber at få en større
havn anvist, når byens udvidelse ud til Malenelandet bliver en
realitet.
sarKåne åsseK tåssa Nungme umiatsialivik, umiatsiautileKatigit pe-
Katigigfiata talerKaveKarfigisså. ukiut pingasut Kångiutut peKati-
gigfik autdlarnerpoK 200-nik ilaussortaKardlune. uvdlumikut ilau-
ssortat 350-iussut peKatigigfiup sujuligtaissuata maskinmester Ove
Egedep oKautigå. talerKavit ungalerit sisamåuput katitdlutik umiat-
sånut 220-nut inigssagdlit. talerKavit singineKartarput majip Ker-
Kane amuneKartardlutigdlo novemberip KerKane, tamatumalo na-
låne ulivkårtuåinarput. angatdlatit angissuseKarput umiatsiårKanit
12-13 fodsilingnit pujortulérKanut 36 fodsilingnut.
peKatigigfiup kommunimit tapivfigineKardlune talerKavit suliari-
tisimavai ukiutdlo tamaisa angnertungikaluamik peKatigigfik kom-
munimit tapivfigineKartarpoK. månåkut umiatsialiviussoK agdleriar-
figssaerusimavoK. peKatigigfiuvdle neriutigå igdloKarfik kangimut
agdlineKarpat InersuneKarnigssaK umiatsialivigssamik periarfigtu-
nerussumik.
---------------------------------------------------------
Nungme pisiniarfigtaK
upernagssaro ama pisiniarfigssap nutåp sananenalernera På-
miune autdlarnisassoK
J. F. nunavtfne augtitagssarsiu-
lernigssap tungåtigut autdlarKau-
taussumik måna sujumut avdlo-
riarneKarpoK. nunavtinut ministe-
reKarfik åma danskit-canadamiut
augtitagssarsiortitseKatigit Gree-
nex aningaussanut tungassumik
isumaKatiglssuteKangajalerput
„tngile K’ernertOK“-me augtitag-
ssat iluaKutigineKarnigssåt piv-
dlugo. tamåna oKatdlfnermik pi-
lersitsivoK augtitagssarsiornermit
akilerårutaussugssat kiap pisagai
sangmineKalerdlune. landsrådip
sujuligtaissua Erling Høegh dan-
skit avisitigut ersserKigsaivoK
aningaussat tåuko ilarpagssue
landskassimut nåkartmeKartaria-
Kartut. tikuarpå taimatut ånrig-
ssussinigssaK isumåkut KanoK ka-
låtdlinut pingåruteKartugssauti-
gissoK. — kalåtdlinut tungatitdlu-
go tamatumane pineKartut ani-
ngaussåinåungitdlat. pineKartut-
dle tåssa kalåtdlit ingmingnut ta-
tiginerat nangminerdlo ikiuteKa-
ratik tigoraissuinartut misigisi-
majungnaernigssåt, landsrådip
sujuligtaissua OKarpoK.
tamatumunga nunavtinut mini-
stere akivoK nunavtine augtitag-
ssarsiornerme aningaussat pine-
Kartugssat danskit nålagauvfiata
kassianut nåkartineKartariaKar-
tut, tåssa Kalåtdlit-nunåta nu-
nartå nålagauvfiup pigingmago.
ministere åma OKarpoK augtitag-
ssanit aningaussat soruname ator-
neKarumårtut, aningaussarpag-
ssuit danskit nålagauvfiata nu-
navtinut atugagssångortitagai iki-
lisarsinaujumavdlugit.
tamatumane aperKut pingår-
dluinartoK agtorneKarpoK, politi-
kerip kiavdlunit månamut akisi-
nausimångiså: Kalåtdlit-nunåt
KanorpiaK inigssineKarsimava
danskit nålagauvfiåne? nunap
ingmikortua tåuna issigineKamer-
pa aningaussarsiornikut Dan-
markimut pexatauvdluinartug-
ssatut? imalunit Kalåtdlit-nunåt
issiginenåsanerpa nunap ingmi-
kortuatut, aningaussarsiornikut
nangminérsinauniartugssatut tai-
malo periarfigssaKartugssatut po-
litikikut nangminerssulernigssa-
mut?
ilimagissariaKångilaK aperKut
tamåna uvgunåinaK akinenåsa-
ssok. sujunigssamume tungavoK.
månåkutdle nunarput nalorni-
nartorsioKaoK aningaussarsiorni-
kut sulivfigssaKarniarnikutdlo.
imaxa tamatumane aningaussat
aperKutauvatdlångitdlat angneru-
ssumigdle aperautauvdlune Ka-
noK ilivdlutik kalåtdlit ingming-
nut tatigilernigssåt. ingminutdlo
tatigineK anguneKarsinaussångi-
laK suliagssaKångikåine.
tåssauvoK ajornartorsiut. sordlo
landsrådip sujuligtaissua OKartoK
nunavtine inugtut ajornartorsiutit
årKingneKartugssåungitdlat aug-
titagssarsiortoKalerneratigut. aug-
titagssarsiorneK taimågdlåt ani-
ngaussanik isertitaKarfiussug-
ssauvoK, angnertumigdle sulivfig-
ssaKartitsilersugssaunane. tåssa
imåipoK: augtitagssanit aningau-
ssat ikiutitungajak issigissariaKå-
såput. taimaingmat ajornakusor-
poK takusavdlugo KanoK ilivdlu-
ne aningaussat tåuko kingunexar-
sinaunersut kalåtdlit ingmingnut
tatigilernigssånik.
ajornardluinarnerame kalåtdlit
augtitagssarsiornerme pexatauti-
visavdlugit? augtitagssarsiortunik
sutdlissinigssaK kalåtdlinut piu-
kunautiligtut taineKartarpoK. ka-
låtdlitdle augtitagssarsiornerme
sulissuvigtut, augtitagssanik ujar-
dlersartutut augtitagssarsiorner-
milo ingeniøritut? tamåna ajor-
nartutut isumaKarfigineKånguat-
siarpoK.
augtitagssanit isertineKarumår-
tugssat aningaussat pinautigi-
lersinagit imaKa nalerKunerusa-
galuarpoK erKarsautigisavdlugo
kalåtdlit augtitagssanik piainer-
me peKatautineKarnigssåt. sujug-
dlermik isumagineKartariaKarpoK
kalåtdlit augtitagssanik piainer-
me ilautineKalersinaunigssåt ili-
niartineKarnikut. tamånalo måna
autdlarnertariaKarpoK. piårpat-
dlångilaK kalåtdlit inusugtut Ca-
nadamut iliniariartortisavdlugit,
tasavkume augtitagssarsiornerup
tungåtigut påsisimassaligssung-
mata.
kalåtdlit augtitagssanik piai-
nerme peKataulerunik misigisi-
malersugssåuput augtitagssanit
aningaussarsiat ikiutåinåungitsut,
nangminerdle sulinermikut pexa-
tauvdlutik atautsimut aningau-
ssartutit matuniarnigssanut.
Minepenge
og selvrespekt
J. F. Det første skridt til den
kommende minedrift i Grønland
er nu taget. Grønlandsministeriet
og det dansk-canadiske selskab,
A/S Greenex, er ved at være
enige om de økonomiske vilkår
for udnyttelse af mineralforekom-
sterne i „Sorte Engel". Det har
affødt diskussionen om, hvem der
skal have afgifter fra minedrif-
ten. Landsrådsformand Erling
Høegh gjorde i danske blade gæl-
dende, at en stor del af disse
penge burde tilfalde lanskassen.
Han påpegede den psykologiske
virkning, en sådan ordning vil
medføre for den lokale befolk-
ning. — For grønlænderne er der
her ikke blot tale om ét spørgs-
mål om penge. Det er et spørgs-
mål om selvrespekt og et spørgs-
mål om at komme ud af den en-
sidige modtagerposition, sagde
landsrådsformanden.
Hertil svarede grønlandsmini-
steren, at penge fra minedriften i
Grønland burde tilfalde den dan-
ske statskasse, eftersom staten
ejer undergrunden i Grønland.
Ministeren sagde endvidere, at
minepenge ganske naturligt vil
blive brugt til at reducere de
store beløb, den danske stat be-
vilger til Grønland.
Her har man berørt et meget
vigtigt spørgsmål, som ingen po-
litiker hidtil har kunnet give svar
på: Hvad er Grønlands egentlige
status i det danske rige? Skal
landsdelen ses i økonomisk sam-
menhæng med det øvrige rige?
Eller skal Grønland betragtes
som en landsdel, der skal kunne
svare sig selv økonomisk og der-
med give mulighed for politisk
selvstændighed?
Man skal ikke forvente, at sva-
ret ligger om hjørnet. Det hører
fremtiden til.
Men i øjeblikket befinder Grøn-
land sig i en stor usikkerhedspe-
riode økonomisk såvel som be-
skæftigelsesmæssigt. Måske dre-
jer det sig ikke så meget om
penge som selvrespekt. Og man
opnår ikke selvrespekt, hvis man
ikke har noget at bestille.
Det er netop problemet. Som
landsrådsformanden sagde, vil
Grønlands befolkningsproblemer
ikke blive løst med minedriften.
Den vil blot give penge i kassen,
ikke beskæftigelse af betydning.
Det vil sige: Minepenge bliver en
slags socialhjælp. Det er derfor
svært at se, hvordan disse penge
vil kunne give grønlænderen mo-
ralsk rygrad og dermed selvre-
spekt.
Er det helt umuligt, at grøn-
lænderen aktivt kan være med i
minedriften? Man har nævnt
servicefagene i minedriften som
beskæftigelsesmulighed for den
lokale befolkning. Men grønlæn-
dere som minearbejdere, prospec-
torer eller mineingeniører? Det
anser man åbenbart som en umu-
lighed.
Inden man begynder at slås om
fordelingen af eventuelle mine-
penge vil det måske være mere
nærliggende at tænke på at del-
agtiggøre grønlænderen i den
kommende minedrift. Man må i
første omgang sørge for at få
grønlænderen med i mineindu-
strien gennem en uddannelse, der
bør indledes nu. Det er ikke for
tidligt at sende unge grønlændere
på uddannelse til vor store nabo
Canada, hvor man har erfaring
på dette område.
Aktiv grønlandsk deltagelse i
minedriften vil give den lokale
befolkning følelsen af, at mine-
penge ikke blot er en socialhjælp,
men at man virkelig hjælper til
den fælles husholdning gennem
egen indsats.
niuvertut sulexatigigsut favør-
købmændinik tainexartartut niu-
vertarfigssue inuinarnit pigine-
Kartut Kalåtdlit-nunåne åma må-
na autdlarnerérput. pisiniarfik
pilersineKarsimavoK pigingnexa-
tigigfigtut Nungme, atissaerniar-
tarfiup „Magasinet“-ip igdloKar-
fingme tåssane pigingnigtue pi-
gingnigtoralugit, tåssa Benny Rei-
ding åma Poul Brandt.
pisiniarfigtåK inigssineKarsima-
vok sujornatigut Nungme niuver-
tussarsimassut pisiniarfiutåne, su-
jugdlermik Kaj Narupip kingor-
nalo kukunersiuissup Frederik
Lyngep. sujornatigut pisiniarfing-
me Tuapånguanitume inikitdliu-
neKarsimagaluarpoK, kisiåne må-
na igkat pérneKarsimåput agdli-
sitsineKarsimavdlunilo periarfig-
ssatdlo ima atordluarneKarsima-
tigalutik pisiniarfik måna angi-
sorssuångorsimavdlune Kauma-
ssuvdlunilo.
upernagssaro Påmiune pisiniar-
figssarssuax sananeKalerisaoK.
1972-ime aussåkut inersimåsaoK,
imaKalo ukiume tugdlerme Nung-
me pisiniarfik måna autdlarner-
simassoK igdloKarfiup KerKane
pisiniarfigssarssuarmut nungne-
KarisaoK. nautsorssutigineKarpor-
dlo tåssane 2000 kvm atugagssari-
tineKarumårtut.
Benny Reiding Kalåtdlit-nunå-
ne Favørinik pisiniarfiliornigssa-
mik isumagssarsisimavoK Nung-
me igdloxarfiup KerKane niuver-
tarfeKarnigssamik pilerssårutit
autdlarnerneKarmatale, piårtoru-
jugssuarmigdle isumagssarsiap
piviussungortineKarnigssånut pe-
riusigssat amerdlasut misigssorsi-
mavai. kisiåne igdloKarfiup KerKa
pivdlugo pilerssårutit sivitsulorsi-
måput, påsinarsingmatdlo Frede-
rik Lynge niuvertutut taimaitiku-
matdlersoK Reiding aulajangersi-
mavoK pilerssårutiminit piårne-
russumik Favør atulersikumav-
dlugo.
favør ama niuvertarfigssuaK
tamatuma kingunerå niuvertar-
figssuaK 9. oktober autdlarnersoK
igdloKarfiup angnerssånit orni-
garneKardluardlune. — Kularuti-
gingilarput Favørip tungavigissai
erKutisavdlugit, taima Reiding
OKarpoK, — tåssa Kularnaitsumik
ukiumut pisiarititaKartåsavdluta
3 mili. kruninik nalilingnik. su-
jornatigut pigingnigtusimassut 3
millionit inutsiardlugit pisiariti-
taKartarsimåput, niuvertarfigdlo
nutånik pisatsersorneKarsimassoK
atordlugo pissutigssaKardluarpoK
nåmaginartumik pisisitsissarnig-
ssaK ilimagisavdlugo.
niuvertarfigtå månåkorpiaK 130
kvm-iuvoK, ilångukåinilo niorKU-
tigssanik uningatitsivik sulissori-
ssatdlo inait igdlorssuaK 300 kvm
migssiliordlugit angissuseKarpoK.
Favør pisiortorfiuvdlunilo tuni-
ssaKartarfiuvoK. taimåitordle pi-
siniarfigssuit sumilunit piuma-
ssamingne pisissarsinåuput tama-
tumuna akinik iluaKutauneru-
ssugssanik angussaKarsinaugunik.
Nungme pisiniarfiup Favørip
uvdlormut sujulerssuissua, dispo-
nent Arne Juul Pedersen navsui-
aivoK pingårnerpaussoK tåssau-
ssok niorKutigssat pisissartunut
pingåruteKartut angnertunik pisi-
nerme akigititagkat mingnerpåt
atordlugit pigssarsiarineKartar-
nigssåt, tamånalo angussarparput
Danmarkime pisiniarfigssuit Fa-
vorit avdlat 43-t piseKatigigå-
ngavtigik.
kisalo Arne Juul Pedersen OKa-
lugtuarpoK Favør årKigssutdluar-
simassumik pisiniartartunut nav-
suiauteKartartoK Kåumatikutår-
tumik naKitertitaralugo avise
Køkkenposten, kisalo ukiumut
avisit piserKusårutinik imagdlit 8
igdlunut tamanut avguåunexar-
tarput. atuagagssiat avKutigalugit
ilisimatitsissutigineKartarput Fa-
vørip niorKutigssautai, atorneKar-
nigssåt, akit, uningatineKarnerat
il. il..
Favørip niuvertarfiutai atau-
siåkåt ukiut tamaisa januarime
Københavnime pingitsoratik a-
tautsimigiartugssåuput, tåssanilo
nalunaerutigisinauvait isumat ni-
uvertarfingne misiligtagkamikut
angussarissatik åmalo pisissartu-
nik suleKatigingningnermikut. a-
tautsiminerme iluarsartuneKar-
tarput pivfigssamut niuverfiu-
ssugssamut pisiagssarititagssat
pisiaritikumassatdlo.
HALVDAGS KONTORDAME
En halvdags kontordame søges til Atuagagdliutit/Grønlands-
posten pr. 1. december. Arbejdet kan tilrettelægges for formid-
dag eller eftermiddag og kræver i øvrigt nogen erfaring med
regnskab og korrespondence. Arbejdet er selvstændigt.
Grønlandsposten, telefon 1083, box 39, Godthåb.
2