Atuagagdliutit - 12.11.1970, Blaðsíða 26

TEKNIK
OG
m
7TK
mmmmj
j5
Forskning i u-landene hæmmes
af mangel på småbeløb
F.t slåp'nrip n nrnrinks ripr tnrpknimm pr i mprp pnri. pt 11 riivkl.irt.nsl nnri invpctp
„Et slående paradoks, der forekommer i mere end ét udviklingsland
belyses ved følgende eksempel. En forsøgs-atomreaktor til ca. 3h-l
millioner dollars kan stå ubenyttet hen, fordi en ventil til 1.000 dollars
skal udskiftes".
Det er den ledende forsker ved
den argentinske atomenergikom-
mission, Jorge A. Sabato, der her
giver udtryk for sin overraskende
iagttagelse, at der i u-landene
ofte rådes over store summer til
indkøb af kostbart forsknings-
udstyr, mens småbeløb til drifts-
udgifter er næsten umulige at
fremskaffe.
Sabato hævder, at den væsent-
ligste årsag til dette forhold lig-
ger i det 20. århundredes bureau-
kratiske systemer, der ikke er til-
passet moderne tiders behov,
hvilket har haft en hæmmende
virkning på forskningen. Som
følge heraf præges forsknings-
centrene i u-landene af „middel-
mådighed, bureaukrati og ked-
somhed, og man er komplet ude
af stand til at yde nogen form for
skabende indsats'”.
Disse synspunkter fremsættes
af Sabato i en stærk artikel om
forskning i udviklingslandene i
det nyeste nummer af kvartals-
tidsskriftet „Impact of Science
on Society", der udgives af UNES-
CO, FNs Organisation for Under-
visning, Videnskab og Kultur.
Nummeret er helt viet til temaet
„kvalitet kontra kvantitet".
Til belysning af sin påstand
ridser Sabato den ulykkelige livs-
cyklus op for et typisk forsk-
ningscenter i et udviklingsland. I
den indledende fase, hvor de store
De kan stryge
■rulle-presse
alt Deres tøj
på en
Stryge-Ferm
Ny Stryge-Ferm er den hurtigste
og smukkeste afslutning på Deres
vask. - Ny Stryge-Ferm betjenes
med et let tryk på fodkontakten,
der automatisk styrer valse og
strygeflade. Den store valselæng-
de (740 mm) bevirker stor effek-
tivitet og smukt arbejdsresultat. 2
termostater sørger for den rigtige
temperatur, hvad enten behandlin-
gen gælder terylene eller hør.
Stryge-Ferm har indstillinger til
både stryg og pres samt kontrol-
lampe og strømsikring.
Ny Stryge-Ferm fås i 3 udførelser: A. Fritstående model, B. ind-
bygningsmodel, C. bordmodel.
atissatit sutdlunit manigsarsinauvatit —
sinauvatit manigsaut FERM atordlugo
rullersinauvatit — naKi-
manigsaut FERM nutåK errortsnrnut pilertornerpåmik kussanar-
nerpåmigdlo naggasiutigssauvoK. manigsaut FERM nutåK påssu-
nekartarpoK ikitaut cåkukitsumik tutivdlugo, tåussumalo isuma-
minik manigsautita manigsagkavdlo tungavia ingerdlatlsavai. ma-
nigsautitåt angisoK (740 mm) angnerpåmik suntssarpoK iniga-
Kartardlunilo kussanarnerpånik. termostatit mardluk nalerKutumik
kissåssuseKartitsiscarput suliaK teryleniugpat hør-iugpatdlunit.
manigsaut FERM manigsainermut nakitsinermutdlo inigssivfigssa-
KarpoK, kisalo KutdleKardlune nåkutigdITssumik sarfamutdlo sik-
ringekardlune.
investeringer gøres, er alle entu-
siastiske — navnlig politikerne:
der skal indvies nye bygninger,
der skal foretages store indkøb
af udstyr, hvilket er godt stof for
pressen, og der skal holdes taler.
Den anden fase indtræder ca.
5 år efter. Alle de spændende
indkøb er foretaget. Nu er det
bare driftsomkostningerne, der
skal dækkes, og som Sabato ud-
trykker det: „en glaspuster kan
være lige så betydningsfuld som
en dr. phil“. Men nu, da resulta-
terne skulle begynde at vise sig,
er det mere besværligt at rejse
kapital, og forskningsarbejdet
hæmmes: centret „bliver en va-
ritabel kirkegård for kostbart ud-
styr, hvor der kun er middelmå-
dige medarbejdere tilbage". De
dygtigste forskere er rejst og der-
ved medvirket til „the brain
drain".
I tredje fase, hvor samfundet
skulle høste frugterne af centrets
forskning, er det hele løbet ud i
sandet, fordi alt initiativ er kvalt
i bureaukrati.
OGSÅ MANGLER I l-LANDENE
Også i industrilandene kan der
være grund til at nære bekym-
ring for kvaliteten af den viden-
skabelige forskning.
Professor G. A. Boutry ved
Conservatoire National des Arts
et Métiers i Paris kommenterer
det eksplosionsagtige antal vi-
denskabelige afhandlinger: alene
i USA steg antallet af afhandlin-
ger i fysik til det 50-dobbelte i
tiden 1922-1966.
Boutry spørger, „om en sådan
stigning inden for et så intellek-
tuelt krævende område kan finde
sted, uden at kvaliteten på gen-
nemsnitsforskeren er forringet".
Han bemærker, at mængden af
udsendt videnskabeligt materiale
tilsyneladende ikke bestemmes af,
hvor meget nyt og værdifuldt,
der er at rapportere, men af det
faktum, at forskerne er tvunget
til at udsende et eller andet —
det er måske for groft at sige
hvadsomhelst — med jævne mel-
lemrum. Det fænomen udtrykkes
i USA som „Publish or Perish".
En anden omstændighed, der
kan føre til forringet kvalitet af
forskningsarbejdet, siger Boutry,
er tendensen hos en del europæi-
ske laboratorier til at følge de
amerikanske laboratorier, fordi
„en forskningsleder ved at be-
nytte forsigtigt varierede efter-
ligninger af de forsøg, der alle-
rede er udført andre steder, fore-
gøgler sig et bevis — der ellers
er svært at fremskaffe — på, at
der opnås positive resultater".
Boutrys dom er set på anden
baggrund lige så streng som Sa-
batos. Han siger: „Den asmo-
sfære af ungdommelig entusiasme
blandet med den fatning, der tid-
ligere prægede alle laboratorier
— såvel store som små — er grad-
vis ved at blive erstattet af en
hektisk travlhed, af sensations-
mageri og af vanen med at ud-
sprede malplacerede og somme ti-
der modstridende kressemedde-
lelser".
IMMUNITET MOD REKLAME
OG HJERNEVASK
Et helt andet spørgsmål på om-
rådet „kvantitet kontra kvalitet"
behandles i Impact af Martin
Esslin, der er chef for radioteatret
ved BBC. Han siger, at selve
mængden af TV-programmer har
en tilbøjelighed til at sløve seer-
nes evne til at skelne mellem
virkelige og opdigtede begiven-
heder. Da TV næsten udeluk-
kende er et medium for afslap-
ning og underholdning, bliver der
en tendens til at bedømme alle
udsendelser efter deres under-
holdsningsværdi.
Som følge heraf, skriver Esslin,
vil rigtige soldaters virkelige død
i Vietnam enten blive betragtet
mere eller mindre ligegyldigt,
fængslende eller underholdende,
end hvis det drejede sig om skue-
spillere i en krigsfilm, og poli-
tikeren bedømmes efter, om hans
optræden på skærmen var lige så
underholdende som komikerens.
Esslin farer hårdt frem mod
fjernsynet for dets „pseudo-ud-
sendelser" og fyldstof, men til
trods for sin kritik nærer han
store forventninger til dette me-
dium, som han anser for at være
— eller i hvert fald kan blive —
formidler af den moderne folke-
kunst.
Han er mindre pessimistisk end
de fleste med hensyn til den store
risiko for, at TV skal masse-
dirigere seerne. Det forekommer
mig, at selve mængden af TV-
stof sikrer, at dette ikke sker.
TV-reklame vil i det lange løb
sikkert gøre seerne immune. Det
samme gør sig gældende for po-
litisk propaganda via TV, siger
Esslin.
Verdens fiskebestand
reduceret med 40 pct.
i løbet af en snes år
Den franske havbiolog og under-
vandsekspert Jacques Yes Cou-
sleau tegner et dysters billede af
livet i verdenshavene og hævder,
at verdenshavene langsomt men
sikkert er ved at uddø.
Han har afsluttet en 3'/2 års
ekspedition til flere oceaner og
er kommet til den konklusion, at
mennesket er skyld i en omfat-
tende forurening af verdensha-
vene.
Alle tror, at det er olie-forure-
ningerne alene der er skyld i, at
dyrelivet og floraen er på vej til
at uddø i havene. Dette er imid-
lertid fejlagtigt. Størstedelen af
ansvaret skal lægges på jordens
befolkning som forurener luften
over kontinenterne, hvor regnen
tager de skadelige partikler op
og skylder dem ud i havene. Han
hævder at have beviser for, at
fiskebestanden i verdenshavene
er dalet med 40 pct. i de sidste
20 år. På en pressekonference
understregede professor Cousteau,
at omkring 1000 fiske- og skald-
dyrarter er uddød i løbet af de
seneste år. I virkeligheden under-
skriver menneskeheden sin egen
dødsdom ved at udrydde livet i
verdenshavene, erklærede han
ifølge „Fiskaren".
Sweet Dublin
2100
såkukitsoK, KasilingitsoK, mamartoK tipigigsordlo
tåssa tåuna irlandimiut whiskey-ånik akulik!
26