Atuagagdliutit - 12.11.1970, Blaðsíða 13

Fra
LÆSERNE
Prædiken eller debat?
Byingeniør kontra
kommuneingeniør
Under denne overskrift skriver
Holsteinsborg-bladet „PaortoK":
Den politiske debat her i landet
har jo altid haft den kedelige
tendens, at den i lange perioder
ikke ligefrem kan kaldes lovlig
eller konstruktiv. De grønlandske
politikere, de valgte såvel som de
ikke-valgte, har for flertallets
vedkommende altid holdt den tra-
dition i hævd, kun at sige noget
politisk, når valget står for dø-
ren. Når politikerne, som andre
steder i verden, som oftest fører
an i den politiske debat, af tak-
tiske eller måske andre grunde
siger så lidt som muligt om poli-
tik er det måske ikke helt så un-
derligt, at store dele af den brede
befolkning ikke giver indtryk af
at være synderlig motiveret til
engageret og ansvarsbevidst del-
tagelse i den åbne politiske debat.
Da formandsskiftet blev en rea-
litet satte vi vor lid til, at lands-
rådet i sin nye skikkelse forholds-
vis hurtigt ville komme til at
virke inspirerende og igangsæt-
tende for samfundsdebatten og
på den måde medvirke til at klare
begreberne og konkretisere pro-
Naturen i Grønland er ikke læn-
gere uberørt, skriver Christians-
håb-avisen „K’aKarssuaK11:
Grønland er med i lige så høj
grad som alle jordens andre ste-
der. Selv om måske forureninger-
ne og miljøforandringerne ikke er
så store her, så er de lige „om
„hjørnet11. Tænk bare på oliefir-
maernes interesse for olieboringer
på kontinentsoklen udfor Grøn-
land og amerikanernes ide om at
sejle olie fra Canada og Alaska
gennem nordvestpassagen med gi-
gantskibe (hvad om et sådant skib
forliser og al olie lækker ud?
Grønland ligger ikke så langt fra
ruten). Tænk på overflyvninger
med amerikanske fly bærende
atombomber. Tænk på kommende
bjergværksindustri med fare for
Hvor er fantasien
henne?
I en leder i „Grønlandsposten1'
24. august 1970 spørger lederskri-
benten om ikke man skulle gen-
oplive tidligere tiders hårdtprø-
vede skibstyper for at kunne
klare storisen i de perioder hvor
den generer forbindelsen til syd-
grønlandske byer.
Når jeg tænker rigtigt efter, så
forekommer det mig, at det er
meget længe siden — ja, jeg hu-
sker ikke hvornår, at syddanske
farvande har været islagte i pe-
rioden maj-december. I dette tids-
rum ligger et par nye, dyre og
vistnok ret effektive isbrydere
„oplagte11 i nogle danske havne.
Hvad med at anvende fanta-
sien?
Arne Jensen,
telestationen,
2912 Sukkertoppen.
blemstillingerne når det gælder
de store og afgørende helhedspro-
blemer.
Glædeligt er det, at det skridt,
der blev taget gennem formands-
skiftet nu ønskes fulgt op af
større kompetence til kommu-
nerne. Det vil aflaste landsrådet
med hensyn til mere begrænsede,
lokale problemer og give råds-
medlemmerne bedre tid og flere
kræfter til at overveje princi-
pielle helhedsspørgsmål.
Glædeligt er det, at landsrådet
i løbet af den indeværende valg-
periode har taget initiativer ved-
rørende oplysningsarbejde og for-
nyet samfundsforskning samt ak-
tualiseret beskatningsspørgsmå-
let.
Taget som helhed mener vi
imidlertid ikke, at landsrådet i
tilstrækkeligt omfang har med-
virket til at klare begreberne om-
kring de principielle politiske
spørgsmål. En af de mest veleg-
nede lejligheder i så henseende er
efter vor mening landsrådets åb-
ning. Der bør snarest muligt ind-
føres en egentlig åbningsdebat
med fri og åben debat om, hvor
at gøre elve og indsøer sure. Ja,
se bare på alle de forureninger
som kommer fra lossepladser, og
mangel på sådanne, der er snart
en sammenhængende losseplads
ved de grønlandske strande.
Dog er vel jagt og fangst den
faktor som i dag beskatter dyre-
livet mest i Grønland.
Finn Salomonsen siger i sin bog
„Fuglene på Grønland11 at den
sidste gejrfugl blev dræbt på
Grønland i 1844. Nu er denne
fugl væk for altid.
Der er andre fugle, som var ved
at forsvinde fra Grønland, men
takket være totalfredning er der
en mulighed for at beholde be-
standen.
Nogle fugle forsvinder fra de
traditionelle hækkepladser p. gr.
af at folk jager her trods forbud.
Der er mange, som samler æg i
fuglereservater, selv om der står
forbudsskilte.
Grønlandshvalen og blåhvalen
er næsten væk fra de grønlandske
farvande. Måske kan fredningen
få bestanden op igen, det ved
man bare ikke sikkert.
Vinterens eventuelle „savssat’-
er“ er i hvert fald ikke venlige
overfor hvidfisken. Der skal dræ-
bes så meget som muligt.
Hvalrossen er blevet en meget
sjælden gæst i de grønlandske
farvande, hvor der tidligere var
så mange af dem.
Man kan blive ved med at op-
remse eksempler på overbeskat-
ning og desimering af dyrebestan-
den. Men det mærkelige er, at det
kun er en lille håndfuld menne-
sker, der vil gøre noget for at
bevare dyrebestanden. Den store
masse er ligeglad, selv om det i
virkeligheden er dem, det går
mest ud over, for de fleste dyr-
er direkte eller indirekte med i
vor husholdning.
de store hovedproblemer under-
kastes fri og åben debat. — Men
i så fald må formandens åbnings-
tale lægges om. Han må aflastes
i sine meget omfattende og man-
geartede arbejdsopgaver, så han
bedre får tid til at samle sig om
de afgørende helhedsproblemer,
ikke mindst i sin åbningstale, som
skal være udgangspunktet for den
efterfølgende frie debat.
I sin nuværende form er åb-
ningstalen efter vor mening ueg-
net til formålet. Åbningsdebatten
må konfrontere os med de kon-
krete problemstillinger, som for-
manden så vidt muligt må tage
klar og utvetydig stilling til.
Det er karakteristisk, at man
ofte under den nuværende for-
mands åbningstaler spørger sig
selv, om det nu er præsten eller
politikeren, der har ordet. Lige-
som under den seneste åbnings-
tale, hvor en af mine medlyttere
udbrød: „Hvad er meningen?
Prædiker han eller hvad11?
Derfor: Gem prædiken til om
søndagen og lad os få kontant po-
litisk stillingtagén, som kan ani-
mere til engageret debat og af-
klaring af vore mangeartede pro-
blemer.
Befolknings-
koncentrationen
Man siger, at befolkningskoncen-
trationen foregår frivilligt. Er det
også rigtigt? — Jeg er sikker på,
at man vil svare ja. — Men hvis
der er tale om frivillig flytning,
hvorfor giver man så ikke lån til
husbyggeri i bygderne? Mange
af husene i bygderne er gamle og
kan næppe forsvares sundheds-
mæssigt set.
Deraf kan man slutte, at folk,
der ikke vil flytte, tvinges i rea-
liteten. Ønsket om at bo i bedre
huse tvinger dem tilsidst til at
flytte til byerne.
Folk i bygder fristes med goder
i byerne: Nye etagehus med elek-
trisk lys og bad o. s. v. De fristes
også med arbejde og flyttepræ-
mie.
Især det, at man får arbejde
frister mange. Men når vinteren
kommer hører man, at institutio-
ner som KGH og GTO samt de
private reducerer arbejdsstyrken,
fordi der ikke var arbejde at få
til alle.
Hvis man vil sørge for arbejde
til tilflytterne, må man i første
omgang reducere antallet af de
udsendte. Mange af dem er ikke
faglærte og kan således erstattes
med grønlændere.
Tilflytterne fristes også' med
hurtig lægehjælp og bedre skole-
gang i byerne. Men til trods for
alle disse goder, bliver mange til-
flyttere skuffede. Det sker mange
gange, at tilflyttere bliver glemt
af de lokale myndigheder.
Jeg er sikker på, at politikerne
før eller senere vil forstå deres
fejltagelse og fortryde, at de har
vedtaget befolkningskoncentratio-
nen. Man kunne have undgået
koncentrationens skyggesider,
hvis man var mere fremsynet.
Jeg forstår mindre og mindre
politikernes vedtagelser. En stor
forvirring kendetegner disse års
Grønlandspolitik. Politikerne er
at sammenligne med et sammen-
filtret garn, hvis ender man ikke
kan finde.
Hvis politikerne ikke vil skaffe
sig yderligere vanskeligheder må
de gå ind for husbyggeri i byg-
derne. Mange beboere i bygderne
ønsker ikke at flytte. De må have
samme behandling som folk i
byerne. De er også mennesker.
A. P. N. E. L. Poulsen,
Atangmik.
Egedesminde avis „Ausiak" skri-
ver:
Landsrådet har i denne samling
behandlet kommunernes afmagt
overfor det rent tekniske inden-
for administrationen.
Man er klar over, at kommu-
nerne trænger til en teknisk vej-
leder i f. eks. byggesager.
Som sagerne står i dag i de
fleste grønlandske byer, er kom-
munalbestyrelserne fuldstændig i
GTOs hule hånd, såsnart der ta-
les teknik og byggeri.
En kommunalbestyrelse er af
ganske naturlige grunde afskå-
ret fra at indgå i en effektiv di-
skussion om f. eks. et projekt,
der skal udføres. GTO kan i rea-
liteten skalte og valte med sa-
gen, som de vil. Ingen vil opdage
dette, grundet manglende kom-
munal indsigt.
I Godthåb og vistnok Juliane-
håb har de højere myndigheder
indset, at der burde gøres noget,
for at hjælpe kommunerne.
Man har derfor i disse byer fået
antaget en såkaldt BYINGENIØR
hos GTO.
Der skal ikke megen fantasi til
at se, at denne ordning ikke duer.
BYINGENIØREN, ansat af GTO,
kan aldrig, hvor gerne han end
vil, blive byens og kommunens
virkelige effektive rådgiver.
Hvad kan en sådan ingeniør
ikke udsættes for af pres fra
GTO, hvis han ikke „makker
ret11?
Og kan en kommunalbestyrelse
føle sig fuldkommen tryg med en
ingeniør ansat på denne måde?
Stangjern
Faconjern
Båndjern
Stål
Armeringsstål
Stålbjælker
RHS-profiler
Præcisions-
stå I rør
Rustfrit stål
Nej, den eneste virkelige løs-
ning bliver ansættelse af en
KOMMUNEINGENIØR i hver
eneste større by, lønnet af kom-
munerne og med eget kontor på
kommunekontorerne.
En sådan ingeniør vil være til
umådelig gavn for kommunalbe-
styrelserne. Ingeniøren skal lede
alt kommunalt byggeri, kontrol-
lere at de private mestre eller
GTO udfører de pålagte opgaver
på en effektiv, rationel og for
kommunerne billig måde.
Han skal gennemgå alle over-
slag og tilbud, vejlede kommunal-
bestyrelserne i administrationen
og vedligeholdelsen af kommu-
nale boliger m. m.
Han skal overvåge boligstøtte-
byggeriet og være den, der mod-
tager huseen i form af under-
skrift på overdragelsesdokumen-
ter.
Han skal have ansvaret for, at
fejl og mangler på husene bliver
afhjulpet.
Landsrådet kan ligeså droppe
tanken om BYINGENIØRER —
den giver kun bagslag og util-
fredshed i kommunerne.
At ordningen, for landsrådet,
er billigere med BYINGENIØ-
RER er soleklart, for GTO kom-
mer jo tiTat betale gildet.
Landsrådet kan ligeså godt
springe til biddet med det samme,
og bevilge de nødvendige midler
til en KOMMUNEINGENIØR-
ordning. Det er den eneste vej
frem, fremfor at komme med
halvdårlige, urealistiske løsnin-
ger, der på forhånd er dømt til
undergang.
Emnerør
Plader
Aluminium-
profilplader
P.V.C.-beklædte
profilplader
Galvaniserede
profilplader
Søm, tråd
Skruer, bolte
Vi sender gerne brochuremateriale
brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit
LEMVIGH-MULLER
RMUNCKA/S • JERN t STÅL
1003 København K
Vestergade 16
Telefon (01) 1505 25
5000 Odense
Tolderlundsvej 115
Telefon (09) 1433 22
8100 Aarhus C
Sverigesgade
Telefon (06)1333 22
Forurening og dyreliv
13