Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.11.1970, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 12.11.1970, Blaðsíða 13
Fra LÆSERNE Prædiken eller debat? Byingeniør kontra kommuneingeniør Under denne overskrift skriver Holsteinsborg-bladet „PaortoK": Den politiske debat her i landet har jo altid haft den kedelige tendens, at den i lange perioder ikke ligefrem kan kaldes lovlig eller konstruktiv. De grønlandske politikere, de valgte såvel som de ikke-valgte, har for flertallets vedkommende altid holdt den tra- dition i hævd, kun at sige noget politisk, når valget står for dø- ren. Når politikerne, som andre steder i verden, som oftest fører an i den politiske debat, af tak- tiske eller måske andre grunde siger så lidt som muligt om poli- tik er det måske ikke helt så un- derligt, at store dele af den brede befolkning ikke giver indtryk af at være synderlig motiveret til engageret og ansvarsbevidst del- tagelse i den åbne politiske debat. Da formandsskiftet blev en rea- litet satte vi vor lid til, at lands- rådet i sin nye skikkelse forholds- vis hurtigt ville komme til at virke inspirerende og igangsæt- tende for samfundsdebatten og på den måde medvirke til at klare begreberne og konkretisere pro- Naturen i Grønland er ikke læn- gere uberørt, skriver Christians- håb-avisen „K’aKarssuaK11: Grønland er med i lige så høj grad som alle jordens andre ste- der. Selv om måske forureninger- ne og miljøforandringerne ikke er så store her, så er de lige „om „hjørnet11. Tænk bare på oliefir- maernes interesse for olieboringer på kontinentsoklen udfor Grøn- land og amerikanernes ide om at sejle olie fra Canada og Alaska gennem nordvestpassagen med gi- gantskibe (hvad om et sådant skib forliser og al olie lækker ud? Grønland ligger ikke så langt fra ruten). Tænk på overflyvninger med amerikanske fly bærende atombomber. Tænk på kommende bjergværksindustri med fare for Hvor er fantasien henne? I en leder i „Grønlandsposten1' 24. august 1970 spørger lederskri- benten om ikke man skulle gen- oplive tidligere tiders hårdtprø- vede skibstyper for at kunne klare storisen i de perioder hvor den generer forbindelsen til syd- grønlandske byer. Når jeg tænker rigtigt efter, så forekommer det mig, at det er meget længe siden — ja, jeg hu- sker ikke hvornår, at syddanske farvande har været islagte i pe- rioden maj-december. I dette tids- rum ligger et par nye, dyre og vistnok ret effektive isbrydere „oplagte11 i nogle danske havne. Hvad med at anvende fanta- sien? Arne Jensen, telestationen, 2912 Sukkertoppen. blemstillingerne når det gælder de store og afgørende helhedspro- blemer. Glædeligt er det, at det skridt, der blev taget gennem formands- skiftet nu ønskes fulgt op af større kompetence til kommu- nerne. Det vil aflaste landsrådet med hensyn til mere begrænsede, lokale problemer og give råds- medlemmerne bedre tid og flere kræfter til at overveje princi- pielle helhedsspørgsmål. Glædeligt er det, at landsrådet i løbet af den indeværende valg- periode har taget initiativer ved- rørende oplysningsarbejde og for- nyet samfundsforskning samt ak- tualiseret beskatningsspørgsmå- let. Taget som helhed mener vi imidlertid ikke, at landsrådet i tilstrækkeligt omfang har med- virket til at klare begreberne om- kring de principielle politiske spørgsmål. En af de mest veleg- nede lejligheder i så henseende er efter vor mening landsrådets åb- ning. Der bør snarest muligt ind- føres en egentlig åbningsdebat med fri og åben debat om, hvor at gøre elve og indsøer sure. Ja, se bare på alle de forureninger som kommer fra lossepladser, og mangel på sådanne, der er snart en sammenhængende losseplads ved de grønlandske strande. Dog er vel jagt og fangst den faktor som i dag beskatter dyre- livet mest i Grønland. Finn Salomonsen siger i sin bog „Fuglene på Grønland11 at den sidste gejrfugl blev dræbt på Grønland i 1844. Nu er denne fugl væk for altid. Der er andre fugle, som var ved at forsvinde fra Grønland, men takket være totalfredning er der en mulighed for at beholde be- standen. Nogle fugle forsvinder fra de traditionelle hækkepladser p. gr. af at folk jager her trods forbud. Der er mange, som samler æg i fuglereservater, selv om der står forbudsskilte. Grønlandshvalen og blåhvalen er næsten væk fra de grønlandske farvande. Måske kan fredningen få bestanden op igen, det ved man bare ikke sikkert. Vinterens eventuelle „savssat’- er“ er i hvert fald ikke venlige overfor hvidfisken. Der skal dræ- bes så meget som muligt. Hvalrossen er blevet en meget sjælden gæst i de grønlandske farvande, hvor der tidligere var så mange af dem. Man kan blive ved med at op- remse eksempler på overbeskat- ning og desimering af dyrebestan- den. Men det mærkelige er, at det kun er en lille håndfuld menne- sker, der vil gøre noget for at bevare dyrebestanden. Den store masse er ligeglad, selv om det i virkeligheden er dem, det går mest ud over, for de fleste dyr- er direkte eller indirekte med i vor husholdning. de store hovedproblemer under- kastes fri og åben debat. — Men i så fald må formandens åbnings- tale lægges om. Han må aflastes i sine meget omfattende og man- geartede arbejdsopgaver, så han bedre får tid til at samle sig om de afgørende helhedsproblemer, ikke mindst i sin åbningstale, som skal være udgangspunktet for den efterfølgende frie debat. I sin nuværende form er åb- ningstalen efter vor mening ueg- net til formålet. Åbningsdebatten må konfrontere os med de kon- krete problemstillinger, som for- manden så vidt muligt må tage klar og utvetydig stilling til. Det er karakteristisk, at man ofte under den nuværende for- mands åbningstaler spørger sig selv, om det nu er præsten eller politikeren, der har ordet. Lige- som under den seneste åbnings- tale, hvor en af mine medlyttere udbrød: „Hvad er meningen? Prædiker han eller hvad11? Derfor: Gem prædiken til om søndagen og lad os få kontant po- litisk stillingtagén, som kan ani- mere til engageret debat og af- klaring af vore mangeartede pro- blemer. Befolknings- koncentrationen Man siger, at befolkningskoncen- trationen foregår frivilligt. Er det også rigtigt? — Jeg er sikker på, at man vil svare ja. — Men hvis der er tale om frivillig flytning, hvorfor giver man så ikke lån til husbyggeri i bygderne? Mange af husene i bygderne er gamle og kan næppe forsvares sundheds- mæssigt set. Deraf kan man slutte, at folk, der ikke vil flytte, tvinges i rea- liteten. Ønsket om at bo i bedre huse tvinger dem tilsidst til at flytte til byerne. Folk i bygder fristes med goder i byerne: Nye etagehus med elek- trisk lys og bad o. s. v. De fristes også med arbejde og flyttepræ- mie. Især det, at man får arbejde frister mange. Men når vinteren kommer hører man, at institutio- ner som KGH og GTO samt de private reducerer arbejdsstyrken, fordi der ikke var arbejde at få til alle. Hvis man vil sørge for arbejde til tilflytterne, må man i første omgang reducere antallet af de udsendte. Mange af dem er ikke faglærte og kan således erstattes med grønlændere. Tilflytterne fristes også' med hurtig lægehjælp og bedre skole- gang i byerne. Men til trods for alle disse goder, bliver mange til- flyttere skuffede. Det sker mange gange, at tilflyttere bliver glemt af de lokale myndigheder. Jeg er sikker på, at politikerne før eller senere vil forstå deres fejltagelse og fortryde, at de har vedtaget befolkningskoncentratio- nen. Man kunne have undgået koncentrationens skyggesider, hvis man var mere fremsynet. Jeg forstår mindre og mindre politikernes vedtagelser. En stor forvirring kendetegner disse års Grønlandspolitik. Politikerne er at sammenligne med et sammen- filtret garn, hvis ender man ikke kan finde. Hvis politikerne ikke vil skaffe sig yderligere vanskeligheder må de gå ind for husbyggeri i byg- derne. Mange beboere i bygderne ønsker ikke at flytte. De må have samme behandling som folk i byerne. De er også mennesker. A. P. N. E. L. Poulsen, Atangmik. Egedesminde avis „Ausiak" skri- ver: Landsrådet har i denne samling behandlet kommunernes afmagt overfor det rent tekniske inden- for administrationen. Man er klar over, at kommu- nerne trænger til en teknisk vej- leder i f. eks. byggesager. Som sagerne står i dag i de fleste grønlandske byer, er kom- munalbestyrelserne fuldstændig i GTOs hule hånd, såsnart der ta- les teknik og byggeri. En kommunalbestyrelse er af ganske naturlige grunde afskå- ret fra at indgå i en effektiv di- skussion om f. eks. et projekt, der skal udføres. GTO kan i rea- liteten skalte og valte med sa- gen, som de vil. Ingen vil opdage dette, grundet manglende kom- munal indsigt. I Godthåb og vistnok Juliane- håb har de højere myndigheder indset, at der burde gøres noget, for at hjælpe kommunerne. Man har derfor i disse byer fået antaget en såkaldt BYINGENIØR hos GTO. Der skal ikke megen fantasi til at se, at denne ordning ikke duer. BYINGENIØREN, ansat af GTO, kan aldrig, hvor gerne han end vil, blive byens og kommunens virkelige effektive rådgiver. Hvad kan en sådan ingeniør ikke udsættes for af pres fra GTO, hvis han ikke „makker ret11? Og kan en kommunalbestyrelse føle sig fuldkommen tryg med en ingeniør ansat på denne måde? Stangjern Faconjern Båndjern Stål Armeringsstål Stålbjælker RHS-profiler Præcisions- stå I rør Rustfrit stål Nej, den eneste virkelige løs- ning bliver ansættelse af en KOMMUNEINGENIØR i hver eneste større by, lønnet af kom- munerne og med eget kontor på kommunekontorerne. En sådan ingeniør vil være til umådelig gavn for kommunalbe- styrelserne. Ingeniøren skal lede alt kommunalt byggeri, kontrol- lere at de private mestre eller GTO udfører de pålagte opgaver på en effektiv, rationel og for kommunerne billig måde. Han skal gennemgå alle over- slag og tilbud, vejlede kommunal- bestyrelserne i administrationen og vedligeholdelsen af kommu- nale boliger m. m. Han skal overvåge boligstøtte- byggeriet og være den, der mod- tager huseen i form af under- skrift på overdragelsesdokumen- ter. Han skal have ansvaret for, at fejl og mangler på husene bliver afhjulpet. Landsrådet kan ligeså droppe tanken om BYINGENIØRER — den giver kun bagslag og util- fredshed i kommunerne. At ordningen, for landsrådet, er billigere med BYINGENIØ- RER er soleklart, for GTO kom- mer jo tiTat betale gildet. Landsrådet kan ligeså godt springe til biddet med det samme, og bevilge de nødvendige midler til en KOMMUNEINGENIØR- ordning. Det er den eneste vej frem, fremfor at komme med halvdårlige, urealistiske løsnin- ger, der på forhånd er dømt til undergang. Emnerør Plader Aluminium- profilplader P.V.C.-beklædte profilplader Galvaniserede profilplader Søm, tråd Skruer, bolte Vi sender gerne brochuremateriale brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit LEMVIGH-MULLER RMUNCKA/S • JERN t STÅL 1003 København K Vestergade 16 Telefon (01) 1505 25 5000 Odense Tolderlundsvej 115 Telefon (09) 1433 22 8100 Aarhus C Sverigesgade Telefon (06)1333 22 Forurening og dyreliv 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.