Atuagagdliutit - 04.03.1971, Blaðsíða 4

Hver 8. grønlænder
havde TB
Sådan var det for 15 år siden. Dengang var tuberkulose den hyppigste
dødsårsag i Grønland. Nu spiller sygdommen ingen rolle statistisk som
dødsårsag, udtaler overlæge P. Krebs Lange til Grønlandsposten i en
afskedssamtale.
Den voldsomme tekniske udvikling i Grønland har et modstykke,
som ikke er mindre imponerende. For tyve år siden var lungetuber-
kulose den hyppigste dødsårsag i Grønland. Sygdommen sendte den-
gang 200 grønlændere i graven årligt. I dag dør der kun een eller to
årligt af tuberkulose. Den udvikling er sket, takket være opførelsen
af „Sana“, Dronning Ingrids Sanatorium, og danske lægers dygtige
indsats. Nu er tuberkulose så stærkt på retur, at sanatoriet har fået
navneforandring og bruges som et alment hospital.
nakorsauneK P. Krebs Lange agdlagfingmine „Sana“me.
Det er 17 år siden, sanatoriet
blev åbnet, og i de sidste 12 år
har overlæge P. Krebs Lange
stået for den gode udvikling. Nu
forlader han landet efter en for-
tjenstfuld gerning.
SMITTE FRA HVALFANGERE
På falderebet har Grønlandspos-
ten haft lejlighed til en afskeds-
samtale med overlæge P. Krebs
Lange. På spørgsmålet, om Grøn-
land for en årrække siden havde
tuberkuloserekorden blandt de
lande, der fører statistik, svarer
han:
— Ja, det var en meget beklage-
lig rekord. Tuberkulose-sygelig-
heden og -dødeligheden lå sky-
højt i Grønland før og under 2.
verdenskrig. Kun få lande —
navnlig i Sydøstasien og enkelte
FOTO
&
KINO
KVALITET
til
KONKURRENCEDYGTIGE
PRISER
har altid været
vort mål
og er det også
fremover
Bestil derfor
Deres
FOTO-KINOVARER
hos os
Forlang eventuelt
vort tilbud
P0LAR-F0T0
Gothersgade 113
1123 København K.
Telegramadr.: POLARROSE
andre steder — kom op på lig-
nende højder.
Tuberkulosen er en sygdom, der
findes overalt på jorden, den tri-
ves både i troperne og i arktis,
og den har haft tid nok til at
brede sig, da den er en meget
gammel sygdom. Den kan f. eks.
påvises i fund fra stenalderen og
fra de gamle ægyptiske mumie-
grave.
— Tuberkulosen var en folke-
sygdom, da De kom herop i 1958?
— Det kan man roligt kalde
den. — Tuberkulosehyppigheden
kan bl. a. angives ved det årlige
antal af nye tuberkulosetilfælde
pr. 100.000 indbyggere. Dette tal
var i 1956 tæt op mod 2000. Til
sammenligning kan anføres, at i
Danmark lå samme tal i disse år
på ca. 30. Ca. hver 8. grønlænder
havde eller havde haft tuberku-
lose.
Tuberkulosen var også i Grøn-
land en gammel sygdom, da Hans
Egede kom hertil i 1721. Hans
Egede nævner i sin „Nye Perlu-
stration" de mange dødsfald
blandt unge og især blandt børn.
Alt tyder på, at tuberkulosen
havde sin store andel heri. For-
mentlig har tuberkulosen vundet
udbredelse gennem smitte fra
hvalfangere i 15-1700 tallet, grøn-
lændernes forfædre har næppe
haft smitten med, da de indvan-
drede fra Canada for 3-4000 år
siden, ej heller synes det sand-
synligt, at de har fået tuberkulo-
sen fra de gamle nordboere.
Omtrent 1/3 af alle dødsfald
skyldtes tuberkulose i årene efter
2. verdenskrig, og indtil 1955 var
tuberkulose den hyppigste døds-
årsag. Nu spiller tuberkulosen
ingen rolle statistisk som døds-
årsag, førstepladsen indtages nu
af ulykkestilfælde.
ENDNU 15-18 GANGE SÅ
MEGET SOM I DANMARK
— Hvor meget har man nået
i dag, hvad angår tuberkulosebe-
kæmpelse?
— Jeg har allerede nævnt, at
tuberkulosedødeligheden er gået
stærkt tilbage. I 1950 regnede
man med små 200 tuberkulose-
dødsfald i Grønland, nu dør der
kun 1 til 2 årligt af tuberkulose.
Men da tuberkulosen nu er en
sygdom, man kommer sig af, når
man blot får behandling i tide,
siger dødeligheden ikke så meget
om tuberkulosehyppigheden.
Lad mig derfor nævne, at vi i
1955 — det var det første år,
hvor røntgenskibet „Misigssut"
var på farten — fandt ca. 570
tuberkulosetilfælde på vestkys-
ten, i 1970 var tallet 68. Og for-
skellen er i virkeligheden større,
end det umiddelbart fremgår af
tallene, fordi befolkningen er vok-
set stærkt i disse år. Fra 1951-58
overførtes 16-1700 grønlandske
patienter til behandling i Dan-
mark. Trods dette fyldtes det nye
Dronning Ingrids Sanatoriums
211 sengepladser med tuberkulo-
sepatienter ved åbningen i 1954,
og samtidig lå der mange tuber-
kulosepatienter rundt om på di-
striktssygehusene.
I dag er der næsten ingen grøn-
landske tuberkulosepatienter i
Danmark, kun få tuberkulosepa-
tienter på de lokale sygehuse, og
her på Dronning Ingrids Hospital
klarer vi os med 1/3 af sengene,
resten benyttes til kirurgiske og
medicinske patienter.
Trods disse betydelige frem-
skridt har vi endnu 15-18 gange
så megen tuberkulose i Grøn-
land som i Danmark. Kampen
mod tuberkulosen må derfor føres
usvækket videre.
18 PCT. TILBAGEFALD
— Sker der mange tilbagefald?
— En del ser vi, men ikke for-
uroligende mange. Det hænger
bl. a. sammen med, at mange lidt
ældre patienter havde deres før-
ste tuberkulose, før vi fik de mo-
derne tuberkulosemidler i sidste
halvdel af 40erne. De har der-
for ikke fået en så effektiv be-
handling, som vi kan give i dag.
Men det skyldes også, at en del
patienter glemmer at fortsætte
med medicinen derhjemme efter
udskrivningen fra hospitalet, så
deres behandling ikke bliver lang-
varig nok.
Ved en opgørelse for et par
år siden fandt jeg, at af de bacil-
lære tilfælde skyldtes 18 pct. til-
bagefald. Det er et lignende for-
hold som i Danmark.
— Hvor store er chancerne i
dag for fuldstændig helbredelse?
— Hvis vi får patienten ind i
tide, og pågældende gennemfører
den foreslåede behandling også
efter udskrivningen, kan vi næs-
ten love fuldstændig helbredelse.
Som sagt er dødsfald af tuber-
kulose en sjældenhed i Grønland.
Takket være den gennemførte
vaccination mod tuberkulose af
alle spædbørn i Grønland ser vi
praktisk talt aldrig dødsfald af
tuberkuløs meningitis. Denne syg-
dom forløb tidligere altid døde-
ligt og forvoldte talrige dødsfald
blandt børnene. Og takket være
den årlige undersøgelse med „Mi-
sigssut" får vi de allerfleste ind
i tide. De svære tilfælde, vi ser
skyldes ofte, at de pågældende
ikke har ladet sig undersøge i
flere år. En årlig undersøgelse
hører sig til.
MEGET FIN TILSLUTNING
— Er De tilfreds med tilslut-
ningen til de årlige folkeunder-
søgelser?
— Tilfreds er man vel først,
når man har nået de 100 pct.,
men det er at forlange for meget.
Vor tilslutningsprocent i Grøn-
land må siges at ligge endda ual-
mindeligt fint, navnlig i betragt-
ning af, at vi nu på vestkysten
har haft årlige undersøgelser med
„Misigssut" siden 1955.
Thule undersøges af skibet ca.
hvert 4. år, men til østkysten tør
man ikke sende det på grund af
isforholdene. Der klarer vi os med
udsendte specialister. I de første
år lå tilslutningen på 90 pct. eller
derover, de senere år har den
været på nogle og firs. Det er
meget fine procenter og væsent-
lig mere, end man opnåede ved
folkeundersøgelseme i Danmark.
— Gøres der nok på revalide-
ringens område?
— Det er glædeligt, om der
kunne komme mere gang i hjæl-
pen til de arbejdsmæssigt handi-
cappede, og en del tuberkulose-
patienter med følger af navnlig
knogle- og ledtuberkulose kunne
i høj grad trænge til revalidering
og eventuelt omskoling. Disse til-
fælde er dog forholdsvis få i
sammenligning med de talrige til-
fælde af lungetuberkulose. Og
her er den moderne kemobehand-
ling — eventuelt suppleret med
operation— så skånsom og effek-
tiv, at de allerfleste uhindret kan
vende tilbage til deres tidligere
arbejde, selv drøjt arbejde som
fangere eller fiskere.
De svære tilfælde, der giver
varige gener ved nedsat lunge-
funktion, ses mest hos ældre,
hos hvem revalidering sjældent
kommer på tale. Den dag, mere
systematisk revalidering og om-
skoling er mulig i Grønland, vil
der dog nok dukke flere op, end
man rent umiddelbart har ind-
tryk af.
De helt store tal bliver der dog
ikke tale om blandt tuberkulose-
patienterne.
TILLIDSFULDE PATIENTER
— Hvordan er grønlændere som
tuberkulosepatienter?
— Jeg har haft den skæbne, at
mit tuberkulosearbejde er faldet
i 3 milieuer omtrent så forskel-
lige, som tænkes kan. Først var
jeg reservelæge på Københavns
kommunes sanatorium Avnstrup
med de slagfærdige, fornøjelige
københavnske patienter, men med
en del urolige hoveder iblandt.
Fra 1944 var jeg overlæge i
næsten 13 år på det gamle, stil-
fulde privatsanatorium Vejlefjord
med dets særegne klientel, præget
bl. a. af en del udlændinge. Vi
havde de sidste år også en del
grønlændere, og det gik udmær-
ket. Og så endelig de sidste I2V2
år her i Grønland, hvor jeg for
alvor lærte grønlandske patien-
ter at kende — og lærte at værd-
sætte deres tålmodighed og gode
humør, deres tillidsfuldhed over
for den behandling, man foreslog
dem. Ingen diskussion om f. eks
operation eller ikke operation:
nakorsauneK ved bedst, hvad der
skal gøres, det er nu hans arbej-
de.
Man følte sig ofte ydmyg over
for så megen tillid— ydmyg og
taknemmelig. Selvfølgelig har
ikke alt været idyl, der har af og
til været vanskeligheder, også her
findes der brushoveder, der giver
efter for den første, ikke altid
den bedste indskydelse, med hvad
heraf kan følge af uro. Men det
ødelægger ikke mit hovedindtryk
af, at bedre patienter end grøn-
lændere kan man vanskeligt få.
— Har De været glad for Deres
år i Grønland?
— Det turde vist fremgå af,
hvad jeg her har sagt, at vi har
befundet os godt i Grønland. —
Det har været travle år — i
perioder også for travle, navnlig
de første år, men det var jeg
forberedt på af min forgænger.
Det havde været rart med tid til
mere end dagen og vejen.
Grønland tog godt imod os, gav
os rige oplevelser og vore børn en
grønlandsk barndom, som de
aldrig vil glemme. Også Grøn-
lands storslåede og prægtige natur
lærte vi at sætte pris på, og i
Danmarks menneskemylder vil vi
ofte sige: Gid vi nu kunne tage
en tur til NiaKornanguaK. Der
var fred og stilhed.
Julut.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer, og vi leverer den hvor De
ønsker det. Vor billigste vinterrate for udlejning er 200 kr.. om ugen
for en MINI, med 1000 km gratis. Vi har vogne af alle mærker og i alle
størrelser, og der er fuld forsikring til kørsel overalt i Europa. — Eller
vi kan sælge Dem en fabriksny, bil på grænseplader til fordelagtig
pris. f. eks. Fork Escort kr. 9.SOO,—, Fiat 128 kr. 10.600,—. Citroen GS kr.
11.500,— Cortina kr. 12.000,— SAAB V4 kr. 12.400,— Fiat 125. kr. 13.600,—
B. M. W. 16.00 kr. 14.500,—. Volvo 142 kr. 15.500,—. B. M. W. 2002 kr. 16.200,—.
M. G. B. kr. 18.000,— Alfa Romeo 1750 Berlina kr. 20.300,—. Skriv og fortæl
om Deres kørselsbehov, og De får omgående pr. airmall, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år.
4