Atuagagdliutit - 04.03.1971, Blaðsíða 17

på gang sit slanke hoved mod
dette ukendte uhyre fra luften,
den blotter drabelige hjørnetæn-
der og da det ikke hjælper, fort-
sætter den flugten. Isbjørnen
strøg elegant over hushøje skrue-
isvolde, den svømmede mellem
kvadderis og over tyndis kurede
den på maven, medens den skov-
lede sig frem i rasende fart med
forpoternes kløer. Man bliver be-
taget af denne opvisning af enorm
styrke, behændighed og udhol-
denhed.
Omsider fik vi manøvreret is-
bjørnen hen et passende sted,
hvor den standsede op med ryg-
gen imod blå iskvadre og front
imod os. Helikopteren dansede
som en arrig kæmpehveps i luf-
ten foran bjørnen, hvis sorte øjne
for første gang blev bedende, og
den kom grangiveligt til at ligne
en stor, harmløs legetøjsbamse.
Thom skød fra luften med stor
præcision en pil med bedøvelses-
middel i bjørnens skulder, og
inden et kvarter var den gået
ned for fuld tælling. Vi landede
tredive meter derfra og nærmede
os forsigtigt bjørnen. Nu var den
sandelig ikke længere nogen lege-
tøjsbamse, men 500 søvnige kilo
af verdens største rovdyr. Uvil-
kårligt kom jeg til at tænke på
en uheldig kok på en canadisk
vejrstation. I flere uger havde
han fodret en isbjørn med køk-
kenaffald gennem en lem i gul-
vet. For nylig var kokken gledet
i noget æblegrød og røget med
ud gennem lemmen — og dermed
var stationen blevet uden kok.
Men vor bjørn viste sig at være
Tekst, foto og tegninger:
IVARS SILIS
fuldstændig groggy, og vi kunne
uden risiko gå i gang med arbej-
det.
Vi arbejdede hurtigt og effek-
tivt, og inden en time var gået
fra skudøjeblikket var alle under-
søgelser overstået. Bjørnen havde
fået kulørte ringe med numre i
ørerne, på indersiden af overlæ-
ben havde vi tatoveret det samme
nummer, den havde fået fjernet
en ubetydelig tand til aldersbe-
stemmelse, den var blevet gen-
nemmålt på alle leder og kanter,
et sveddryppende job at flytte
rundt på det tunge bæst. Den var
blevet tappet for et par blodprø-
ver, en pose havde vi fyldt med
dens ekskrementer, og da vi slut-
tede af med at sprøjtemale et
stort nummer på den brede ryg
forsøgte den allerede slapt at rejse
sig på benene.
Nogle minutter efter steg vi til
vejrs, og bjørnen luntede hoved-
rystende derfra, som om den var
vågnet efter en ond drøm.
Senere på dagen overraskede
vi på en lille ø’s fladstrand en
isbjørnehun med tre små unger,
et sjældent syn blandt isbjørne
hvor tvillingefødsler er de mest
almindelige. Åh, den stakkel,
allermest havde hunbjørnen lyst
til at rende derfra, med moder-
kærligheden sejrede, og med
kraftige dask skyndede hun så
sine trillinger. Da hun opdagede,
at den midste af ungerne (10 kg)
havde besvær med at vinde med,
skete der det forbløffende, at mo-
deren standsede op et øjeblik,
og gik en smule ned i haserne så
det lille kræ kunne kravle op på
hendes ryg. Og således fortsatte
flugten med den lille ridende på
sin kloge, omsorgsfulde moders
ryg, medens de to andre traskede
indædte bagefter.
Familien klatrede op på toppen
Ekspeditionslederen, Thom Manning, undersøger en is'bjørns barselshule.
angalassut pissortåt Thom Manning misigssuissoK nånup inånik ernivianik.
S
C AJ ;si ETl ER
I KÆMPEUDVALG
Stort katalog over mængder
af musikindspilmnger på Com-
pact-Cassette tilsendes mod
indsendelse af kr. 2.50 der
også dækker porto og eks-
pedition til:
F.H.C. KUNDESERVICE
Landgreven 7 1301 Kbh K
Lokaler udlejes
Lokaler udlejes til kurser og møder. — init kursuseKarnermut
atautsimlnernutdlo atorneKarsinaussut.
Henvendelse. — sågfigissagssaic:
KNUD RASMUSSENS HØJSKOLE
3911 Holsteinsborg.
af en stejl snefane, hvor hunnen
blev bedøvet. Denne gang blev
mærkningen særdeles livlig. Med
store forundrede øjne kikkede
ungerne på os, og kravlede ufor-
stående rundt på deres livløse
mor. Når vi skulle flytte dem,
spidsede de underlæben, brum-
mede alt det de små struber for-
måede, bed og kradsede. I dette
tilfælde afsluttede vi undersøgel-
sen ved at malke moderen for
mælkeprøver.
To hundrede meter derfra fandt
vi familiens hule i en snefane. Et
to-rums hi, som den drægtige
hun havde skovlet om efteråret.
Engang i januar havde hun født
trillingerne og i dag havde hun
været ude med sit afkom for
første gang.
Vi havde dårligt nok mavet os
ud af barselshulen før den igen
blev taget i besiddelse af dens
rette beboere, der med en times
ufrivillig søvn havde bidraget til
bestræbelserne for isbjørneartens
fortsatte beståen, bestræbelser
som også Danmark bør kunne
afse penge og mandskab til.
I næste nummer vil jeg fortælle
videre om ekspeditionens resulta-
ter og højst uventede afslutning.
Glæd Dem selv og andre med et
Anthon Berg Marcipanbrød
- den rene marcipan med den fine chokolade
- fornemste danske mærke . ..
ANTHON BERG
Anthon Berg Marcipanbrød
ilingnut avdlanutdlo mamarssautigitiguk
— marcipan avdlamik akoKångitsoK siikulåtivingmik
Kagdligaic — danskit sukulåtiliaisa pitsaunerssåt ...
■L- - ---i
17