Atuagagdliutit - 04.03.1971, Blaðsíða 9

hed og venlighed over alt, hvor
Jeg er kommet frem. Rigtig mange
tak. Efter planen skal arbejdet
fortsættes den kommende som-
mer.
Mange mennesker i nordboer-
nes gamle Østerbygd ser dagligt
spor af fortidens mennesker nær
deres huse. Det gælder naturlig-
vis i særlig grad de efterhånden
mange fåreholdere, der lever
spredt og ofte ensomt i distriktet.
De har genoptaget nordboernes
gamle erhverv. I en tale i Nar-
ssarssuaK den 20. august 1970 i
forbindelse med afsløringen af
det store nordbomindesmærke på
Brattahlid, K’agssiarssuk, udført
af Sven Havsteen-Mikkelsen (om-
talt i A/G 25/9 af lærer B. Cor-
fitz Sørensen) har jeg nærmere
udtrykt forbindelsen mellem for-
tid og nutid:
„For første gang hædres nord-
bofolket i Grønland med et gedi-
gent kunstværk. Takket være
porfessor Pearson’s storslåede
gave er der på klippevæggen i
K’agssiarssuk opsat figurer, der
Tekst og foto:
OVE BAK
skal minde i nutid og fremtid om
middelalderens beboelse på Brat-
tahlid og i Østerbygden som hel-
hed — om de mennesker fra Nor-
den, der tog land i disse fjord-
egne ved den store polarøs syd-
vestkyst.
Landsmænd slog sig ned her
som nybyggere i tiden omkring
år 1000, efter at Erik den Røde
havde fundet Brattahlid egnet
som hjem og arbejdsplads for sig
og sin familie.
Bag en isbræmmet klippekyst
ligger Østerbygdens lange fjorde
med grønne skråninger dækket
af græs og kratskov. Her har vi
det land, som Erik kaldte Grøn-
land — „for at lokke folk til“,
siger sagaen. Navngivningen er
dog sikkert sket spontant ved
synet af det grønne land, der
uventet viste sig for ham og hans
bådmandskab, da de kom ind i
fjordene efter at have sejlet langs
Kap Farvel-landets fjeldkyster,
som har nøgne eller snedækkede
granitspidser, der forsvinder i
skyerne. — Efter at have rundet
stormvaskede, tristudseende ud-
næs så Erik et grønt, smilende
land, der lå ubeboet og fristende
tilbød at blive et nyt hjem for
ham og hans slægt, at blive det
sidste og endelige mål for den
lange rejse, hans omskiftlige til-
værelse hidtil havde været.
For mange andre end Erik og
hans husstand blev Grønland rej-
sens mål. Vi hører om Ejnar, Her-
jolf, Ketil, og hvad de nu hedder.
Der er mange årsager til udvan-
dringen. Blandt disse må vi nok
sætte een højt: de fremmede,
fjerne kyster udstrålede en vold-
som dragning på folks sind og
lokkede med spænding, lykke,
rigdom og den arbejdsopgave, som
det var at grundlægge et nyt
hjem og et nyt samfund.
Snart var Østerbygden beboet
af nybyggere, der her skabte et
hjem for sig og deres familier
samt for deres efterkommere. Et
nyt blandt Grønlands mange folk
kaldte denne jord, disse fjelde og
højdedrag for deres land — deres
fædreland.
Mange generationer af grøn-
landske nordboere skabte på den-
ne jord værdier for sig selv og
det samfund, der her opstod. Hver
fjord og hver dal fik sit navn og
sin historie givet af de menne-
sker, der her under arbejde med
jord og dyr levede en tilværelse
i ofte ængstelig afhængighed af
landets ydeevne.
Vi ved kun lidt om nordboernes
liv. Sagaer om enkeltpersoners og
slægters skæbne findes så godt
som ikke. Vi tør blot nære et for-
fængeligt håb om, at en beret-
ning skjult i en eller anden klip-
pehule en dag vil blive fundet.
Folket forsvandt — vi ved end-
nu ikke hvorfor.
Nordboerne var mange. Overalt
ved fjordbredderne, i dalene og
på de større øer boede de. Fra
indlandsisens rand til nær næs-
sene ved havet findes resterne af
deres gårde, folde, diger og
spredtliggende sæterhuse og fåre-
skjul. Hver tomt er et minde om
generationer af grønlændinges liv
og arbejde samt en konstant ud-
fordring til løsning af de mange
gåder, der knytter sig til nordbo-
folkets skæbne. Ikke mindst dets
forsvinden er gådefuld. Det er
endog uvist, om beretningen her-
om nogensinde vil blive skrevet.
Efter omtrent 500 års forløb er
der i 1900-tallet atter kommet
mennesker til mange af de for-
ladte nordbopladser. Nutidens
fåreholdere har bosat sig nær de
forladte ruiner. Atter er der ny-
byggere ved Østerbygdens fjorde.
De opfører deres huse og anlæg-
ger haver på de gamle tun, som
er ryddet for sten af forgænge-
ren, nordbobonden.
Fåreholderen af i dag føler et
bånd mellem sig og de menne-
sker, som markerne, fjeldet og
fjorden gav udkomme i en fjern
fortid. De har ligesom ham slidt
med at opføre bygninger, bære
sten og arbejde med jorden. De
har ligesom ham vandret rundt
på fjeldskråningerne og i dalene
— kendt hver en busk og hver en
sten. De har også været ængste-
Birketræer ved Ulvesøens sydvestbred.
orpit Ulvesøp kujåmut klmut sinåne.
Ved Ulvesøens sydvestbred. Her findes grupper med buske og høje træer. Ved nordbredden findes et me-
get stort kratareal, hvor der er lunde med næsten udelukkende 6—8 meter høje, næsten lige birketræer. En
del af østbredden består af en fjeldskråning, som er overgroet med en usædvanlig kraftig og sammenfiltret
bevoksning af birke og en del pil. Et sted så jeg bjerg-æl, der ellers ikke kendes i denne egn af landet. Stam-
merne er ofte kraftige, men de fleste er krogede og bøjede. — I 1723 — kun 2 år efter sin ankomst til Grøn-
land — besøgte Hans Egede eskimoer, der var på sommerophold i bunden af Lichtenau Fjord. Han blev for-
undret over bevoksningen ved fjordbredden. — „Dog berettet de, at lengere op til Fjels, hvort hen mand med
Baad motte først fare ofver et stort Vand, skulle endda findis større og meere Skofv, men ochsaa kraaget".
Ulvesøp kujåmut kimut sinå. tamånTput orpigkat orpitdlo portusQt. avangnamut sinå orpigaxarfigssOvoK åma
orpeKardlune 6—8 meterisut portutigissunik nardluvdlufnangajagtunik. kangimut sinå sivingajåjuvoK orpingnik
ssinigdlo torssusQnik nagguviginexarsimassoK. åma takuvara orpigaK tamåne naussarneranik ilisimaneKångit-
sok. orpit kanårtait siligtuput amerdlaneritdle sangujorårtQvdlutik. — 1723-me Hans Egedep tikerårsimavå
eskimQt aussivigissartagåt Agdluitsup kangerdluata KlnguanltoK. tupigusQtigisimavå tamatuma naggorissusia,
tusarpåligoK tivfasingnerussume taserssuax umiatsiåmik ikårxårdlugo tikitariaKartoK anginerussunik orpilik.
lige for vejrets luner og bandet
over myg og fluer. Ligesom ham
har de holdt af dette skønne land
og oplevet de sorger og de glæ-
der, det giver de mennesker, som
drister sig til den udfordring, det
i virkeligheden er, at være land-
bruger på polarøen Grønland.
Samhørighedsfølelsen mellem
fortidens og nutidens grønlandske
jordbruger er udtrykt af en af de
mænd, som i dag er nybyggere i
nordboernes Østerbygd, og jeg vil
slutte med hans ord:
— „Jeg føler det, som var den
sidste nordbo, der boede på den
gamle gårdtomt nær bygningerne,
min bedstefar, og at jeg har fået
stedet i arv efter ham. Hver aften
i tusmørkstid kommer ham frem,
og vi taler om alt muligt, men
mest om hvorledes vi skal undgå
misvækst, hungersnød og dårlig
fangst. Den gamle nordbo slutter
altid samtalen med ordene: —
„Og husk aldrig at bøje dig for
konger, præster og øvrighedsper-
soner!".
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et lint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur i gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtær, stødsikkert,
med dato. Stål eller guld-
double kosse .......... kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og tydelig ud ......... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublelænke i murstens-
mønster ................ kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
Tømrersvend søger arbejde
Er vant til husbyggeri og støbeforskalling. Har været på Grøn-
land før. Alt andet arbejde har også interesse. Værelse skal
kunne anvises.
B. V. HANSEN
Møllervangsvej 22 . Frederiksværk.
Danmarkimut tikitdlutit ajornartorsiuteKalisagaluaravit
takornariauvdlutitdlunit nalornissulisagaluaruvit
sågfiguk:
POK
Grønlandsk rådgivnings- og konsulentvirksomhed
St. Kannikestræde 10, 1169 København K.
angmassarpoK: ataus. — tatdl. nal. 11-16 sisam. 14-19 tlf. BY 5160
kalåtdlinut ajornartorsiutilingnut sujunersuissarfik takornaria-
nutdlo agdlagfenarfik.
Økonomaassistent
En stilling som økonomaassistent ved Dronning Ingrids Hospi-
tal søges snarest besat.
Aflønning finder sted i henhold til overenskomst af 17. juli
1968 mellem Ministeriet for Grønland og Økonomaforeningen.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæf-
tigelse bedes sendt til landslægen, postboks 76, 3900 Godthåb.
Dronning Ingridip nåparsimaviane økonomaassistentitut atorfik
ernglnaK inugtagssarsiuneKarpoK.
økonomat pexatigigfiata Kalåtdlit-nunånutdlo ministeriep 17.
juli 1968 isumaKatigissutåt maligdlugo akigssarsiairartineKå-
saoK.
atorfingmik pigssarsiaringnigkumaneK iliniarsimassanik suju-
singnerussukut sumik suliaKarsimanermik nalunaerutimik ilalik
unga nalunaerutigerKuneKarput: Landslægen, postboks 76, 3900
Godthåb.
9