Atuagagdliutit - 04.03.1971, Blaðsíða 12

[LISTER
Er strømforsyning Deres problem? Lad os være
Dem behjælpelig. Vi leverer anlæg fra 2 KVA
til 5.000 KVA.
Forlang yderligere oplysninger.
mmkmfabrik%
9700 Brønderslev . Telf (08) 82 02 55 . Telex 9749
København: Vesterlundvej 18 . 2730 Herlev . Telf. (01) 94 70 66 . Telex 5565
Århus: Lilleringvej 8-10 . 8462 Harlev J. . Telf. (06) 9413 66
må den grønlandske mester stå
og se, at de udsendte laver ar-
bejdet, selv om han kunne have
lavet det meget billigere.
Ikke for det, at jeg har spor
mod danskere, tværtimod. Lad os
se realistisk på det. Vi taler me-
get om skat for tiden, og at den
grønlandske landskasse skal have
noget at arbejde med. Landsrå-
det har ikke penge nok, derfor
skat. Meget store beløh kunne
spares, hvis man var mere tole-
rant over for den grønlandske
mester og arbejder eller befolk-
ning i det hele taget. For man
ser til stadighed, at de større
danske mestre, som har været
heroppe i en lang årrække, læn-
ges hjem, og det er dem vel undt,
for hvem ville ikke føle en slags
hjemve, hvis man har været væk
fra sit land i lang tid. I Danmark
køber de værksteder og andre
virksomheder for store summer,
som burde været blevet i Grøn-
land, der hvor pengene er tjent.
Det samme gælder de udsendtes
lønninger.
Derfor synes jeg, at man må
tage hensyn til den fastboende
grønlandske befolkning. Man må
jo tage i betragtning, at de skal
leve af den indkomst de får på
En bestemt gruppe
får alt arbejdet
I Julianehåb-bladet „Kujatå-
mio“ skriver Eli Petersen:
De forskellige foreninger og in-
stitutioner i Grønland er til gavn
for landet, hvis de bliver udnyt-
tet rigtigt. Men det ser desværre
ud til, at der er for megen kor-
ruption, ikke alene i en enkelt
by, men i dem alle.
Vi siger, at Grønland er grøn-
lændernes land. Det ser desværre
ud til, at man snart må sige, at
det VAR grønlændernes.
Det siger sig selv, at den grøn-
landske mester og arbejder er
blandt dem, der skal forsøge, at
få deres land og by til at gøre
fremskridt, men dette bliver
effektivt hæmmet af visse ele-
menter i alle byerne, der mener,
at de har førsteprioriteten. Man
må snart se sig selv som et an-
den-klasses menneske, og det er
ikke videre behageligt.
Der må en meget strengere
kontrol til for at få det hele til
at glide bedre, sådan at det ikke
kun er en bestemt gruppe, der
får alt arbejdet.
Det tegner også til, at det bli-
ver en bestemt gruppe, der kom-
mer til at beherske byerne, hvad
det arbejdsmæssige angår, og det
ser ud til, at det går støt frem
for dem.
Den lille grønlandske mester
må snart se sig nødsaget til at
forsvinde. Utallige gange får man
at vide, hvis man har givet til-
bud eller får et stykke arbejde,
at det kan man ikke klare, og
det er for meget for en. Ja, så
er der en større dansk mester,
der får arbejdet, og han udfører
det i mange tilfælde med udsendt
arbejdskraft. Det gør ikke spor,
at det bliver meget dyrere. Og så
den tid af året, hvor der er no-
get at bestille.
Så synes jeg også, at bygge-
programmerne må tilrettelægges
mere hensigtsmæssigt, sådan, at
der også er beskæftigelse i vin-
terhalvåret. Det sker hvert år,
at man må gå arbejdsløs i 2 og
3 måneder.
Man må kunne lave det sådan,
at det meste udendørs arbejde
bliver lavet om sommeren, og det
indendørs pm vinteren, så var
problemerne løst. Hvad det hånd-
værksmæssige angår, må man se
at komme væk fra begreberne
dansk og grønlænder, og i stedet
sige faglært og ufaglært. For
hvad hjælper det, at man sender
unge på uddannelse eller kurser
og ofrer store summer på at dyg-
tiggøre dem, når de alligevel ikke
bliver regnet for noget, når de
kommer tilbage. Det er penge
smidt lige ud i luften. Mange
kommer tilbage fra uddannelse
eller kurser, men kan ikke få
noget at bestille. Derfor respek-
tér os grønlændere som menne-
sker og arbejdskammerater på
lige fod med alle, så ville vi være
mere tolerante over for hinanden.
Landsmænd! Kom frem med je-
res meninger og synspunkter.
Rug ikke over problemerne, for
det vil i kun miste jeres selv-
respekt og menneskeværd af.
Man siger jo, at vi lever i et
frit land, men efter min mening
er vi allerede nået til et — gan-
ske vist mildt — diktatur. PAS
PÅ!
sign. Eli Petersen
Julianehåb.
Et svar til Tobias Josefsen!
I sidste nummer af A/G stiller
Tobias Josefsen, Godthåb, nogle
spørgsmål om etableringen af et
FAVØR-supermarked i byen, og
da denne forretning har lejet lo-
kaler af mig, så synes jeg, at jeg
bør supplere T.J.’s spørgsmål
med nogle konkrete oplysninger.
Så kan FAVØR’s ejere selv be-
svare de øvrige spørgsmål.
Det er ikke rigtigt, at FAVØR
er en danskejet kædeforretning,
men derimod er det en køb-
mandsejet indkøbsforening. Det
vil sige, at de enkelte detailfor-
retninger er selvstændige, både
med hensyn til ejerforhold og
med hensyn til indkøbspolitik.
En FAVØR-købmand kan der-
for købe sine varer enten hos
FAVØR’s lager eller hos det kon-
kurrenter, og det vil i praksis
sige, at købmanden har de bed-
ste muligheder for at skaffe bil-
lige varer frem til sine kunder.
I øvrigt ganske samme forhold,
som der hersker mellem en brugs-
forening og FDB, men modsat
forhold KGH’s engrosafdeling og
de grønlandske købmænd, idet
KGH har monopol på en lang
række af dagliglivets forbrugs-
varer, som fordyres særdeles fø-
leligt for forbrugerne.
I øvrigt deler jeg ganske T.J.’s
betænkeligheder ved, at en rela-
tiv stor del af den grønlandske
detailhandel sker fra danskejede
butikker. Jeg har selv forsøgt at
afhænde min forretning til en
tilsyneladende velkvalificeret
grønlænder, selvom jeg havde en
lang række danske købere, og
den spøg kostede mig 40.000,— kr.
på et årstid. Derfor er det FA-
VØR, som lejer butikken i dag.
Endelig bør det vel nævnes, at
når der i de sidste år er startet
så relativt få detailbutikker i
Godthåb, så skyldes det først og
fremmest, at Kommunalbestyrel-
sen og Bebyggelsesudvalget har
saboteret alle byggeplaner for at
tvinge butiksejere ind i den tåbe-
lige centerplan, som nu heldigvis
synes stoppet af et vågent Grøn-
landsråd. Hvis Kommunalbesty-
relsens flertal havde været mere
interesseret i byens trivsel end i
prestigeprojekter, så havde der i
Godthåb været plads til mange
detailforretninger, sandsynligvis
flest grønlandskejede, og alle med
kundeservice til en rimelig pris
i højsædet.
Kære Tobias: Tag det roligt,
der skal nok komme grønlandske
butikker med tiden. 250 års for-
dummende monopolstyre kan
ikke afvikles på en enkelt dag,
desværre.
Venlig hilsen
Kaj Narup.
WUMIM. L
Tal med vor motorafdeling og forlang tilbud
12.ooo.ooo
(12 millioner)
mennesker
køber i år et
-det japanske ur
med verdensgaranti
Prisrigtige modeure ...
Elegance i topkvalitet, en al SEIKOs
specialer.
Denne model'fas med streg- eller
romertal.
I helstal kr. 164,00
I gulddouble....... kr. 174,00
THE GREENLAND
MAIL ORDRE CORP.
Postboks 530 . Godthåb
TIL DAMER
med et par ledige timer
Konsulenter søges i de største af de vestgrønlandske byer. —
Stillingen er helt selvstændig, så arbejdstiden bestemmer De
selv — det samme gælder indtægten. Konsulenter kan fort-
sætte arbejdet, når der tages fast ophold i syd-Danmark. Lille
kapital nødvendig til varelager.
For nærmere oplysning skriv venligst:
Billet mrk. „4“, Grønlandsposten, Dr. Tværgade 30, 1302 Køben-
havn K.
Fra
LÆSERNE
Landsvalgt formand?
Den 4. februar citerede radioavi-
sen en leder i A/G, hvor man
foreslog en landsvalgt landsråds-
formand. Begrundelsen var, at
landsrådsformanden har så meget
at gøre, at det var mere rimeligt
med en sådan fremgangsmåde.
For medlemmer i folkevalgte
bestyrelser, råd eller ting må det
ikke være morsomt at træffe
principielle afgørelser sammen
med en formand, der ike er valgt
som andre medlemmer! De tider
er nu forbi, da folkevalgte i Grøn-
land havde en formand, der ikke
var udpeget fra deres midte. Der
er mange, som ikke ønsker at
skrue udviklingen tilbage. Derfor
må man indtrængende tilråde, at
et råd af et hvilket som helst
slags, selv vælger formanden af
deres midte!
Man er klar over, at lands-
rådsformanden må have meget at
gøre. Men landsrådet har sit eget
sekretariat. Derfor er det rime-
ligt, at de folkevalgte selv ud-
peger deres formand. Man må
have så megen tillid til det grøn-
landske landsråd, at man også
kan lade det vælge formanden i
deres midte.
Hvis den nuværende frem-
gangsmåde skal ændres, får vi
måske — vi, som ellers ikke bry-
der os om den slags — lyst til at
demonstrere.
Julianehåb, den 5. febr. 1971.
Thorvald Simonsen.
Tømrer- og snedkermester!
Skulle I mangle en rutineret maskin- og bygningssnedker. Der
kan påtage sig alle opgaver og arbejde selvstændigt — er jeg
klar til udrejse med kort varsel (også udsendte firmaer har
'interesse).
Mangeårigt kendskab til Grønland. Er desuden en god forskal-
lingstømrer. Svar til:
Billet mrk. 3 „Snedker", Grønlandsposten, Dr. Tværgade 30,
1302 København K.
12