Atuagagdliutit - 04.03.1971, Blaðsíða 15

BIKUBIMIT
ORIENTERING FRA BIKUBEN
igdlumingne peKutigigsårusugtut avdlatigutdlumt
aiortugssarigsarusugtut avKUtigssarat Bikuben
KularnångilaK inuit ikingeKissut igdlortik alianåinerutikusugkaluardlugo periarfig-
ssaerutTnartartut — amerdlanertigut akigssaerutTnardlutik.
tamåko oKilisåukumavdlugit Bikuben avKutigssausinaussumik iluatingnardluinar-
tumik autdlarnigaKarsimavoK.
tamima oKilisåuneKartut tåssåuput kikutdluntt Bikubime ilevKågaKarérsut.
åiparit åipaKingitsutdlunit åssigTngitsumik pineKaratik taimatut atorniarsinau-
titåuput. aningaussat atorniagkat atorneKarsinåuput igdlutårniardlune (initårniar-
dluniluntt) aningaussanik sujuleKutsérKårtariaKaråine. åmale aningaussat atorne-
Karsinåuput, amerdlanertigutdlume taimatut atorneKartåsagunardlutik, sunigdlunit
igdlume atortugssanik pisiniartariaKaråine. nutånik pigssarsiniartut kisimik plna-
tik åmale pigissanik pisorKanik taortigssarsiuivdlutik kigsauteKartut aningaussanik
atugkerneKarsinåuput.
igdlume atortugssatut nautsorssuneKartartut tamarmik aningaussanik taimatut
atugkanik pisiariniarneKarsmåuput, sordlo peKutit, naterssuit, radio, errorsissut,
Kerititsivik, sågugssat, Kutdlit, sinigfit oKorutit, nerrivingmut nerinermutdlo ator-
tugssat sugaluartut, igavfingme atortugssat sugaluartut avdlarpagssuitdlo. tåssame
sugaluartut igdlume pisåtatut atorneKartartut tamarmik taima pisiariniarneKarsi-
nåuput.
piumassarineKarpordle aningaussanik atorniartut aningaussarsiornerup tungåti-
gut torersumik ingerdlatsisinåusassut.
taimatut atugkerneKarusugkåine piumassarineKartut åipåt tåssa mingnerpåmik
ukiup atautsip ingerdlanerane Bikubime ilevKågaKarsimanigssaK akugtuvatdlå-
ngitsumik ilississardlune.
piumassarineKartut tåuko mardluk nåmagsisimagåine aningaussanik taima atu-
gagssanik atugkerneKarnigssaK KularutigissariaKångilaK, tåssalo KularnavérKust-
nane avdlatigutdlumt sitdlimasinane atorniarneK ajornångilaK.
taima ukioK atauseK Bikubime ilevKårsimagåine aningaussat ilevKågkat pinga-
soriautait — angnerpåmigdle 10.000 kr. atugkiuneKarsinåuput. sordlo ukiup atautsip
ingerdlanerane 1000 kr. nåvferardlugit Bikubimut torKortersimagåine tauva ukioK
tåuna någpat 3000 kr. atorneK ajornångitdlat, tåssa katitdlugit 4000 kr. pisiutigssa-
rilerdlugit.
aningaussat atugkat Kåumatikutårtumik akilersuivdlune utertineKartugssåuput si-
visunerpåmik ukiut pingasut ingerdlaneråne.
naluneKångilaK måna nåvferaissumik akilersuivdlune igdlume atortugssanik åssi-
gTngitsunik pisiniarfingne pisineK ajornångitsoK. Bikubile avKutigalugo ajungine-
ruvoK akikinerugame.
aningaussat atorniagkat erniakinerugamik.
åma iluatingnartutut issigissariaKarpoK pigissat Bikuben avKutigalugo atornikut
pisiarineKartut pisiariniariardlugit nangmineK pigissavigtut issigineKalersinauga-
mik, måssale nisiniarflt avKutigalugit nåvferaissumik akilersuivdlune pisiat aitsåt
nangmineK pigissatut issigineKalersinaussut akiliutigssaK kingugdleK akilerneKar-
pat.
Bosætningslån
er en af de lånemuligheder, som Bikuben tilbyder sine kun-
der.
Bikubens bosætningslån ydes såvel til ægtepar som enlige.
Lånet kan anvendes til boligindskud og køb af boligudstyr
ikke alene ved bosætningen men også ved senere fornyelser
af bohave.
Til boligudstyr henregnes møbler, tæpper, radio, vaskema-
skine, gardiner, lamper, sengeudstyr, dækketøj, service, bestik,
køkkenudstyr o.s.v. — alt det man normalt har brug for i et
hjem.
Hvem kan få et sådant lån?
Det kan alle bikubekunder, dog under et par forudsætnin-
ger.
For det første må man have orden i sin økonomi.
For det andet må man have opsparet regelmæssigt i Bikuben
gennem mindst 1 år.
Når de to nævnte forudsætninger er opfyldt, kan man for-
vente at få lån uden kautionister eller anden sikkerhedsstil-
lelse, som ellers er nødvendige for at få lån nogensteder.
Hvis man foretrækker at stille sikkerhed for lånet, bliver
udlånsrenten lavere.
Ved at bruge Bikubens bosætningslån kan man låne op
til 3 gange det beløb, som man i løbet af 1 år har opsparet
ved regelmæssige indskud, dog højst 10.000 kroner. Hvis man
f. eks. i løbet af 1 år har opsparet 1000 kroner, kan man låne
3000 kroner, således at man ialt har 4000 kroner til rådighed.
Tilbagebetaling af lånet sker ved månedlige beløb over
højst 3 år.
Hvad er så fordelen ved bosætningslån fremfor afbetalings-
køb?
Det er billigere at tage bosætningslån, da renten er væsent-
ligt lavere end ved afbetalingskøb.
Endnu en ting bør man være opmærksom på. Ved køb på
afbetaling tager sælgeren som regel ejendomsforbehold. Det
betyder faktisk, at køberen ikke kan betragte det købte som
sit eget, før det sidste afdrag er betalt. Hvis man tager bosæt-
ningslån, bliver man ejer af sine ting straks ved købet.
erniat
aningaussanut åtartugkanut akiuput. aningaussat ilev-
Kågkat sparekassimut aningaussat uvaguvtlnit atusavai
tauvalo ingmlkut akilertariaKardluta - ernianik. aker-
dlianigdle sparekassimit aningaussanik atoruvta tauva
akiat - erniåt - ingmlkut akilertariaKarparput.
ilevKåriautsit ardlåt suna atorneKarnersoK ilevKågkat
KanoK erniarKortutiginigssånik aulajanglssQssarpoK.
Kåumatit mardluk sujumut nalunaerKårdlune tigusivfiu-
slnaussut Kåumatit pingasut sujumut nalunaerKårdlune
tigusivfiuslnaussunit erniarKortuneruput. magpersagkat
sukutdlunit piumagdlerflkut tigusivfiuslnaussut erniakl-
neruput.
tamatumunga patsisauvoK aningaussat sparekassimut
isertut sivisujårtumik nautsorssQtigisInaussat inuiaKati-
gingne sulislkuminarnerunerat. sparekassip KanoK ilior-
nigssaK sujunigssaK ungasiarnerussoK ilångutdlugo
piarérslnauvå taimalo aningaussat pitsaunerpåmik atug-
kiunigssåt isumagislnauvdlugo.
akerdlianigdle sparekasse piarérsimassugssauvoK
piumagdlerfikut tigusivfiuslnaussut aningaussagssaKartl-
kumavdlugit.
taimåitumk aningaussat ilevKågkat ernialersornerat
åssiglngisitårtOvoK. sparekasse sivisunermik pivfigssa-
Kartitaugpat erniat amerdlanerusåput.
Rente
er den pris, man betaler for at låne penge. Når vi opsparer et
beløb og har det stående på en sparekassekonto, „låner"
sparekassen pengene af os og må betale os vederlag herfor.
Låner vi selv penge fra sparekassen, må vi til gengæld betale
prisen — renten.
Hvilken rente man opnår ved at sætte penge ind på en
sparekassebog er forskellig, afhængig af hvorledes pengene
er anbragt. 12 måneders opsigelsesbog giver større rente end
3 måneders. Man får mindre rente på konti, som kan hæves på
anfordring (checkkonti og konti på almindelige vilkår).
Forklaringen er den, at sparekassen bedre kan tilrettelægge
sine dispositioner, når opsparingen sættes ind på opsigelses-
bøger. Sparekassen kan bedre låne pengene ud igen og få
dem til at arbejde ude i samfundet. Modsat må sparekassen til
enhver tid være klar til at udbetale beløb, der hæves fra an-
fordringskonti.
Derfor må sparekassen operere med forskellige rentesatser,
Jo længere frist sparekassen har til at arbejde med pengene,
desto større rente bliver der råd til at give.
15