Atuagagdliutit - 04.03.1971, Blaðsíða 21

nalivta ikiuinikut piumassai
ukiut ikigtunguit Kalåtdlit-nunå-
nikåine takuneKarsinauvoK ukiu-
ne kingugdliussune avdlångorner-
ssuit sujumukarnerujugssuitdlo
Pisimassut. sujuaf-iarnerujugssuit
pisimåput atissalersornerme inu-
ssuteKarnerme tuberkulosimik
avdlanigdlo nåpautinik akiuiner-
me, il. il. inigssiat moderniussut
sananeKarsimåput iluagtitsivdlu-
nilo inigssaKalersissut agdlagar-
tane Kutdlingorsimagåine moder-
niussunik najugaKamerup ajor-
naitsunerussutainut peratarsinå-
ngorfiussarpoK. soK-uname akisu-
såput. silarssuvdle atugartungor-
sarsimassup ajungitsutai periåi-
nåuput, tamarmingme angneru-
ssumik mingnerussumigdlunit ila-
ngivfigssarissarpait.
utorKait Kularnångitsumik ukiut
Kångiutut nalerKiussivigissarpait
takussardlugulo uvdlumikut atu-
garigsårneK. åmame inuit inuia-
Katigingnut moderniussunut na-
lerKutungorsameråne sipåmeKå-
ngilaK. ikiuissarfigtut atorfeKar-
fingne ajungitsumik pikorigsu-
migdlo sulineKarpoK, ardlaligti-
gutdlo inerititat ajungitsut tiku-
arneKarsinauvdlutik. Kavsinik tu-
PiginåinartarpoK ikiuinerme su-
livfigdlit sulissausiat.
inuiaKatigingnilo uvdlumikut
plssutsit erKarsautigigåine imåi-
tarpoK OKausingnåt uko issuarKa-
jånartardlutik: ajunginiåsagaluaK
ajoKuteKarpoK-åsit.
ukiut nutåt ajungitsorpagssuit
nagsatarait, åmåtaordle erdling-
nartorpagssuit ånaineKarput. inuit
igdloKarfingnut angnemut eKi-
tertineKarput, tamånale Kavsinik
isumaminik pissarpoK. igdloKarfit
angnerit atugarigsårutinik amer-
dlasunik tuniussagssaKarneruput
inugpagssuit kajungeringnilissu-
tigissåinik, mingneningitsumik
inusugtut. ataKatigigdluarnerdle
nunanarfingnit mingnerussunit
nalungisan igdloKarfigssuame
ånaineKartarpoK. tamatumungalo
ilångutarput ajomartorsiutit nu-
tåt nautsorssutigeringisatdlo. pi-
nerdlungniakujungnerup agdliar-
tomera, paggitameK, pentami-
ssuserdlo. åiparingnerit ajutortut,
åiparingneritdlo autdlartinerdli-
ortut, mérKat isumåkigångortut,
mérKatdlo atuarnigssamingnik
isumåkérissut, agdliartortutdlo
atuarsinaunatigdlo agdlagsinåu-
ngitsut. ajomartorsiutitaoK ila-
Kartarput inuiaKatigit sulivfeKar-
figtut pilersitaisa avatånitutut
inigssitariaKartunik.
inuiaKatigigtut inerikiartome-
rup anguniagå tåssauvoK inuia-
Katigigtut atugarigsårtutut inig-
ssaK. tamatumalo ungatånikaluar-
put sujunertarissat ajunginerpåt,
taintåitordle ersserKigtarpoK inui-
aKatigingne pigssardliornerpåt tå-
ssaussångitsut ikiuinerup ajungit-
sorsiainik angnerpåmik isumag-
ssorneKartut inuiaKatigit tåukua
pilersiniagåinik.
farisiarimik ilångauserissumig-
dlo åssersumit OKautsit uko nalu-
ngilavut „pigssarsiama Kulinge
tuniutaraka, isinginiartardlunga-
lo.“ imaKa erKarsautiginagulunit
OKautsit tåuko nangmineK atortu-
tut itarpavut. patsisigssarsiute-
Karsinaussardluta ima: pissug-
ssautitauvugut inuiaKatigingnut
aningaussanik isåtitaKåsavdluta,
taimaingmat ikiortariagdlit inuia-
Katigit uvagut sivnerdluta isu-
magissariaKarpait. taimaititdluta-
le avdlat isumait inuiaKatigingnut
umigssuissusinåuput. inuiaKatigi-
me atugarigsårtiniagkat tåssauju-
tigigamik inuiaKatigit ingmikor-
titerivfiussut, ilait Kutdlersautit-
dlugit piginåussuseKardlutik nu-
kigssaKardlutigdlo, ilaisa namagi-
nariaKarmåssuk avatåne måtu-
ssaussutut ineK. taimåitut ingiar-
niusserusungneK ingminutdlo na-
patiniarneK isumåkiginartarpait,
tauvalo angerdlarsimavfiat inoKu-
tigigtutdlo inuneK nåkåukiartora-
raut, imåisinaulersardlunilo: nå-
kåuneK aliasutitdlo imigagssamik
puiorsagaulersardlutik.
Kanga erKartorneKarnerussar-
put inuiaKatigit puigugaussortait.
tåssa kingufirit inuiaKatigit ineri-
kiartornerånik malingnausinau-
.iungnaertortaussut, taimalo KanoK
iliorfigeriameK a j ornarsiussarsi-
massut. taimailiortuerupoK. kisiå-
ne inuit ardlaKaKissut angerdlar-
simavfitdlo ardlaKaKissut makiti-
taunigssamut ikiortariaKarnermik
pissariaKartitsiput, inusugtutdlo
ardlaKaKaut sut tamarmik isuma-'
Karnerånik påsingnigdluarsinau-
jungnaersimassut.
avatånit issigalugit imaKa ikig-
tuinartut iput, kalåtdlinile inuia-
Katigingne ikigtune ikigissariaKa-
ratik. tåssanipoK landsrådip nu-
tågssap piårtumik OKaluserissa-
riaKaligå tamanalo pissutigalugu-
taoK inuiaKatigingnik misigssui-
ssugssat tamaungnartut ilagseru-
sungnarput.
ajomartorsiutit Kavsit patsise-
KartineKarsinåuput imemiarpat-
dlåmermik, avdlåtaordle pissu-
taussarput. inup inunera åssigl-
ngitaKigame ingmikortunut ataut-
simortumik nalemutungorsaru-
minåitarpoK. ajornartorsiuteKar-
tarpordlo pitdlainikut ajungitsu-
liorfigingningnikutdlunit iluarsi-
neKarneK sapersunik.
OKautigineKarérsutut inuiaKati-
git atugarigsårtiniagaussut ingmi-
kut påsisimassalingnik atuissuput,
taimåikamilo Kavsitigut iluagtit-
singitsorfigssaKalersarpoK. inup
inunera avatangerniarneKarpoK
årdleringinigssamik, tatigerKusår-
nermik, kivfartussiniarnermik,
ingmikutdlo påsisimassalingnik.
inup pissariaKagai sussut sule er-
ssertinagit sujumut erKoriame-
Kardlutik. inuitdle atausiåkåt
pissariaKartitåt tåssaussarpoK
asangningneK, akuerssåmeKar-
neK, nautsorssutigineKarumaner-
dlo, taimåikamigdlo inugsiami-
sårfigingningneK påsisimassaKar-
tunerdlo taortigssiåinartut iler-
sarput pivingmut unga sanig-
dliutdlugit: tåssa inoKåmik asang-
ningnermut testamentitåp erccar-
tugåtut itumut.
inuiaKatigingne inuit ajomar-
torsiutait ikiomeKalingisåinartar-
put inuit iliniardluarsimassut Ka-
nganit amerdlanerugaluarpatalu-
nit, KaKortunik kitdligdlit amer-
dlanerugaluarpatalunit, nalunaer-
ssuivfit påssussissarfitdlo atora-
luarpatalunit, ataKatigigdluåssu-
seK (igdlersoKatigissuseK) amigau-
taugpat.
samåriamiumik nåkingnigtumik
åssersut tamatigut soKutiginartu-
juarpoK. ajornartorsiortut pissu-
siat pulavfigissutut itariaKartar-
poK. KanoK ardlaKartigissunik na-
lungeKatigingnissuteKamerdlior-
fiussångila Danmarkime avKusi-
ninarne angalauginartut igdloKar-
fingme Kaningnerme unuissutig-
ssånik nerisinåussutigssånigdlo
aningaussagssinaråine Kimalerto-
rumåinardlugit uvdluinait suliag-
ssauterpagssuisa pivfigssaKarti-
ngingmatigut isumagisavdlugit.
nuname matumane angerdlarsi-
mavfit ardlaKaKaut nékariartor-
fiusimassut aningaussat tungåti-
guinaK ikiuinigssaK nåmagane,
påsisimassaKartutdlunit ikiuinig-
ssåt nåmagane. inuit tåukua inu-
nerme sapitdlinigssåt angorKing-
neKarsinausagpat ataKatigigdluå-
ssuseK (igdlersoKatigissuseK) pi-
ssariaKarpoK. inuiaKatigingne
inuvfigissamingne akuerineKar-
nermingnik ugperingningnigssåt
pissariaKardlune, ingmingnutdlo
ugperilernigssåt pissariaKardlune.
suliagssaK tamåna ajornaitsuinåu-
Har man blot opholdt sig i Grøn-
land i nogle få år, kan man se,
at der i de senere år er sket store
forandringer og vældige frem-
skridt. Der er sket vældige frem-
skridt inden for beklædning og
ernæring, indenfor bekæmpelsen
af tuberkulose og andre sygdom-
me. Der bygges moderne boliger,
og er man heldig efterhånden at
komme øverst på ventelisten, kan
man få adgang til alle en moder-
ne lejligheds faciliteter. Det kan
være dyrt ganske vist, men den
civiliserede verdens goder er dog
forhånden, og alle får dog mere
eller mindre del i dem.
De gamle vil sikkert drage sam-
menligning med en svunden tid
og skønne på, at man har det
godt idag. Der spares heller ikke
på anstrengelserne for at tilpasse
befolkningen til et moderne sam-
fund. Der gøres et godt og dyg-
tigt arbejde inden for de sociale
institutioner, og der kan også på
mange områder peges på gode
resultater. Ofte er man fyldt af
beundring for det arbejde, som
socialhjælperne udfører.
Alligevel er det sådan, at når
man betragter samfundsforholde-
ne af idag, fristes man til at cite-
re de kendte ord: Det skulle være
så godt, og så er det faktisk skidt.
Den nye tid har ganske vist
bragt meget godt med sig, men
der er også gået meget værdi-
fuldt tabt. Man koncentrerer be-
folkningen i de store byer, og det
går ofte helt af sig selv. Storbyen
byder jo på så mange behagelig-
heder, som trækker mange men-
nesker til, ikke mindst ungdom-
men, men sammenholdet, som det
var kendt fra de små steder, er
gået tabt. Dertil er der kommet
en mængde nye og uforudsete
problemer, den stigende krimina-
litet, slagsmål og brutalitet, ægte-
skaber, der går i stykker og ægte-
skaber, der får en dårlig start,
børn der forsømmes og børn, der
forsømmer skolen og vokser op
som analfabeter. Det drejer sig
om problemer, som ofte falder
uden for rammerne for de orga-
ner, samfundet har oprettet.
Målet for vor samfundsudvik-
ling er velfærdssamfundet, og der
ngilaK. åssersutdle uvavtinut tai-
mailiorfigingnerKussissutut ituar-
POK.
inuiangnilunit modemiunerpå-
ne inuiait ikiuinermut ingerdla-
titsivé kisimitdlutik nåmångit-
dlat. avKutigssiuissutut anersåK
atorfigssaKartuartarpoK. inuit av-
dlat ikiorumavdlugit ingmingnik
luniutut atorfigssaKartuartarput.
taimåitumik ilagit tungåningånit
atorfigssaKartineKartarpoK sulia-
mik suleKatauvfigingningnigssaK
ajornartorsiuterpagssuit ukiut nu-
tåt nagsatarissait iluarsiniarsi-
naorKUvdlugit. agdlåme folkekir-
kep iluane ingerdlatitsivfingnik
peKatigigfingnigdlo tikuagagssa-
KartarpoK inugtaKartuartunik
inuiaKatigit iluåne ajornartorsior-
nerpånik tuniusimavfigingnigtu-
nik, iluagtitsissartunigdlo inug-
pagssuit ikiortardlugit inunerup
isumaKåssusianik takungningner-
mut. taineKarsinåuput Kirkens
Korshær (inungnut nåkarsima-
nerpånut timikut anersåkutdlo
ikiuiniarfik), Kofoeds skole, Sø-
mandsmissionen (umiartortunut
isumagingnigfik), avdlatdlo. Ka-
norme tauvame ipa, Grønlandske
kirkesagimut suliagssåusånginer-
dlune nutåK soKutiginartordlo:
akunermiliutusavdlune (isumaKa-
tigigsitsiniésavdlune) Kalåtdlit-
nunåne ilagit tunganit ikiuiner-
mik suliaKarnermut. tåssane sule-
Kataujumassunut tamanut suliag-
ssaKardluarpoK.
ligger de allerbedste hensigter
bagved, men det spores tydeligt,
at det ikke er dem, der befinder
sig nederst i samfundets sociale
lag, der får mest ud af de sociale
goder, som dette samfund skulle
bringe os.
Fra lignelsen om farisæeren og
tolderen kender vi disse ord: „Jeg
giver tiende af alt det, jeg ejer,
og jeg faster". Uden at tænke
over det, bruger vi måske selv
disse ord, undskylder os med.
vi betaler samfundet, hvad vi er
forpligtet til, og så må samfundet
på vore vegne tage sig af dem,
som ikke kan klare sig selv.
Imens er der andre, hvis sind
fyldes med bitterhed mod det
bestående samfund. Velfærdssam-
fundet er nemlig samtidig det
specialiserede samfund, hvor man
enten må være på toppen med
evner og kræfter, eller også må
man finde sig i at være lukket
ude. Så opgiver man kapløbet og
selvopholdelsesdriften. Så forfal-
der hjemmet og familielivet, og så
kan det hænde at sorgen og
nederlagene bliver druknet i spi-
ritus.
Før talte man så meget om den
fortabte generation, altså den
generation, som ikke kunne følge
med i samfundsudviklingen, og
som man derfor ikke kunne gøre
ret meget for. Det gør man ikke
mere, men der er mange menne-
sker og mange hjem, der har
brug for hjælp til at blive rettet
op, og der er mange unge, som
ikke rigtig kan finde en mening
i det hele.
Set udefra er det måske kun
et fåtal, men i det grønlandske
samfund tæller de dog i høj grad
med. Her er et område, som det
nye landsråd snarest må tage un-
der behandling, og i samme an-
ledning har man lyst til at sende
en hilsen til de samfundsforskere,
som er på vej herop.
Mange problemer kan tilskrives
overdreven nydelse af spiritus,
men der er også andre årsager.
Menneskelivet er nemlig så kom-
pliceret, at det ikke lader sig
indpasse i bestemte grupper. Der
er problemer som hverken kan
løses ved straf eller ved god-
gørenhed.
Velfærdssamfundet er som sagt
et specialistsamfund, og derfor
kommer det ofte til kort. Man vil
omgive menneskelivet med tryg-
hed, med reklame, med service og
eksperter. Man vil gætte menne-
skers behov, før de opstår, men
det enkelte menneske har et be-
hov for kærlighed, for at blive
accepteret, for at blive regnet
med, og derfor er elskværdighed
og ekspertise kun for erstatnings-
varer at regne i sammenligning
med den ægte ting nemlig kærlig-
hed til medmennesket, sådan som
det nye testamente taler om det.
Lignelsen om den barmhjertige
samaritan vil altid være aktuel.
Man må gå helt ind i de nød-
stedtes situation. Hvor ofte har
man ikke haft en dårlig samvit-
tighed, når man i Danmark har
givet en af landevejens farende
svende et beløb til logi og mad i
den nærmeste by. Det var jo
mest for at slippe af med ham,
for hverdagens mange opgaver
levnede ikke tid til at tage sig
af ham.
Der er mange hjem her i dette
land, hvor så meget er gået i for-
fald, at det ikke er nok at hjælpe
økonomisk. Ikke engang ekspert-
bistand er tilstrækkelig. Der kræ-
ves solidaritet, for at disse men-
nesker kan genvinde livsmodet,
troen på, at de er accepterede i
det samfund, de lever i og troen
på sig selv, og denne opgave er
ikke mulig at leve op til, men
lignelsen bliver alligevel stående
som en bestandig opfordring til
os.
Selv i det mest moderne sam-
fund kan samfundets hjælpeor-
ganer ikke stå alene. Der er sta-
dig brug for pionerånd. Der er
stadig brug for mennesker, der vil
give noget af sig selv for at
hjælpe andre. Derfor er der fra
kirkelig side brug for, at man
går aktivt ind i arbejdet for at
råde bod på de mange vanske-
ligheder, som den nye tid bringer
med sig. Der kan dog også inden
for folkekirken peges på institu-
tioner og foreninger, hvor der
stadig er mennesker, som vil ofre
sig for de lavest stillede i sam-
fundet og har haft held til at
hjælpe mange mennesker til en
meningsfyldt tilværelse. Der kan
peges på kirkens korshær,
Kofoeds skole, sømandsmissionen
og andre. Mon ikke det var en
ny og aktuel opgave for den grøn-
landske kirkesag at være formid-
ler af et kirkeligt socialt arbejde
i Grønland. Der er nok at tage
fat på for alle, som vil arbejde
med her.
Kr. L.
MAMARTAK'AOK'
fima pflrtugkat iluine mftncanut
frlmærklnlk navssfigssaicarpoK
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
IELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
- HQNPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
Kr. L.
Vor tids sociale udfordring
21