Atuagagdliutit - 04.03.1971, Blaðsíða 6

Retfærdig pengeoverføring
til byer og udsteder
En gennemgang af forholdene omkring pengeoverføringen til de
grønlandske byer og udsteder. Grønland ligner ikke de latinamerikanske
u-lande på dette punkt. Dér får kun få mennesker noget ud af de
udenlandske kapitaloverførsler. Hér har alle teoretisk lige muligheder.
Er Grønland et u-land på godt
og ondt? Lider Grønland af de
samme samfundssygdomme som
f. eks. de latinamerikanske lande,
hvor ganske få mennesker høster
frugterne af kapitaloverførslerne
udefra? Er Grønland et sådant
land, at ligemeget hvor mange
penge, man poster ind i det, for-
bliver det på samme materielle
standpunkt uden højnelse af leve-
standard, uden forbedrede finan-
cieringsmuligheder for privatper-
soner af den brede befolknings-
gruppe..? Noget kunne tyde på
det, hvis man tager et af ind-
slagene i landsrådets skattedebat
i efteråret 1969 for gode varer.
Et medlem hævdede, at „man ikke
engang havde formået at sætte
de penge, som vi allerede råder
over i Grønland, i retfærdig cir-
kulation i samfundet". Det er
næsten at insinuere, at en lille
udvalgt skare af mennesker nyder
godt af kapitaloverførslerne til
Grønland, mens flertallet ikke har
AKAI
VERDENSNAVNET
/ BÅNDOPTAGERE
SERVICE
OG EN GROS
electrolyd
HARRESTRUPVEJ 5
2740 SKOVLUNDE
(01)9143 00
en chance udover indskud af
egenkapital.
Situationen er i virkeligheden
en ganske anden.
PENGEINSTITUTIONERNE
Pengeinstitutionerne kom til
Grønland for ca. fire år siden,
Grønlandsbanken i juli 1967 og
Bikuben ca. ni måneder tidligere.
Tilstedeværelsen af disse penge-
institutter betød en vældig om-
lægning. Hermed var et landsom-
fattende system for pengeover-
føring byer udsteder imellem sat
i værk — for ikke at tale om den
overførsel af startkapital for in-
stitutterne fra Danmark til Grøn-
land. Befolkningen i Grønland
fik mulighed for at sætte penge
ind og tage dem ud samt optage
kontant lån.
Pengeinstitutterne er ikke blot
serviceorganer for Godthåb, men
dækker hele kysten. Befolkningen
overalt i Grønland kan gennem
KGHs repræsentanter blive kun-
der i det pengeinstitut, de øn-
sker. Det var ikke muligt for in-
stitutterne at etablere filialer
overalt i Grønland.
At denne nyskabelse har haft
betydning for Grønland er der
ingen tvivl om. Alle — og ikke
blot et udvalgt mindretal — har
samme muligheder som befolk-
ningen i Danmark. Man har også
konstateret en væsentlig frem-
gang i opsparingen. Der eksiste-
rer nemlig en opsparingsevne, og
viljen er blevet større.
Naturligvis får byer med stor
aktivitet (det vil sige de største)
mest glæde af de muligheder,
pengeinstitutterne byder på. — I
byer med stor aktivitet og rela-
tivt gode erhvervsmuligheder,
formår de erhvervsdrivende store
beløb og har mulighed for at låne
resten. Hidtil er alle rimelige
ønsker indfriet, og der er ingen
som helst grund til at tro, at den-
ne linie ikke skulle fortsætte.
DERFOR FAVORISERES
STØRRE BYER
Alligevel kan man i nogen grad
forklare citerede udtalelse fra
skattedebatten i landsrådet. Det
er jo ikke ligemeget udfra hvilket
synspunkt, man behandler emnet
om pengeformidling. Hvis man f.
eks. er landsrådsmedlem fra en
lille landsrådskreds, kan penge-
overføringen måske synes uret-
færdig. Hverken landskassen,
bolig- og erhvervsstøtten eller
pengeinstitutterne fordeler jo lige
mange penge til hver valgkreds.
Men hvem vil i øvrigt også
mene, det er rigtigt?
Det er nemlig indlysende klart,
at en mand eller en erhverssam-
menslutning med orden i sager-
ne, forretningstallent m. m., alene
af disse grunde kan låne så og
så meget. Der må — og det må
pengeinstituterne måske se lidt
Det
er kunst
at bygge...
Som ved andre kunstarter lægger
man inden for arkitekturen naturlig-
vis stor vægt på det æstetiske —
Men lige så naturligt mi arkitekten
tage hensyn til de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri betragtes og kriti-
seres som en helhed, må materialer
og byggemetoder altid udvælges med
største omhu. — Blandt andet der-
for vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større indpas i det
moderne byggeri. Såvel på tegne-
stuer som på byggepladser har man
indset, at der — alt taget i betragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
Det afbildede byggeri er
LOUISIANA
i Humlebæk.
strengere på end statslige — fi-
nancieringsinstanser — være et
marked for det materiel, den byg-
ning eller den virksomhed, der
skal financieres. Er der ikke det,
har man ingen garanti for, at in-
vesteringen er sikret. Dør f. eks.
den enkelte privaterhvervsdriv-
ende låntager, ville man uden
marked for hans virksomhed,
miste investeringen.
Det er klart, at der på mindre
steder i Grønland ikke er et mar-
ked i samme grad som i de større
grønlandske byer, og det er lige-
så klart, at den største by, nem-
lig Godthåb, har størst marked.
Netop derfor noterer de grøn-
landske pengeinstitutter, at en
stor del af deres virksomhed
isoleres til netop Godthåb. Finan-
ciering fra landskassen — mere
udpræget bolig- og erhvervsstøt-
ten — og endnu mere måske
statsbyggeriet — lægger sikkert
ikke så stor en procentdel af fi-
nancieringen i Godthåb.
Følgen af krav til markedet er,
at de mindre steder som regel —
i hvert fald altid steder med
ringe aktivitet — får de mindste
virksomheder, og altså kan der
ikke overføres større beløb til et
sådant samfund. De betyder stort
set, at man ikke kan overføre
større beløb til et område, end
man mener, området kan bære.
Sagt på en anden måde: man kan
ikke overføre større beløb til et
område, end man kan få igen.
Man låner jo heller ikke en mand
flere penge, end man mener kan
kan tilbagebetale. Det er f. eks.
også helt indlysende, at en even-
tuel realkreditfond vil kræve
marked.
Flere og helt andre synspunkter
spiller også en væsentlig rolle ved
„distribueringen" af penge i et
samfund som Grønland.
PENGEFORSTAND
Det vil være forkert at sige,
at der i Grønland er ældgammel
tradition for regnskabsføring, og
det vil vel også være forkert at
sige, at det gamle kulturmønster
blandt andet byggede på, at man
betalte tilbage, hvad man lånte
— det sidste af den simple grund,
at man aldrig lånte eller lånte
ud. Var der tale om kapitalover-
førsel (f. eks. fødevarer) fra een
til en anden var det i praksis en
gave — i hvert fald en ydelse,
man ikke ville gøre krav på se-
nere.
De långivende institutioner i
Grønland har set en stor opgave
i at gøre den nye tids lånevilkår
klart for befolkningen, og man
har allerede kunnet spore en
regnskabsmæssig fremgang. Siden
de øgede lånemuligheder kom til
Grønland er der endog indført
regnskabspligt for private er-
hvervsdrivende, og også den har
hjulpet med til en mere tids-
svarende indstilling til dette
spørgsmål.
I dag er det en betingelse for
overhovedet gt kunne optage lån
at have qrdep i sine pengesager,
ikke blot at have rede på drifts-
situationen, driftsregnskab og star
tus, men at have et godt og for-
nuftigt budget. Man kræver i dag
et helt andet engament i den på-
gældende erhvervsvirksomheds
drift, at det efterhånden har haft
en fremmende virkning med hen-
syn til forståelsen af såvel de mu-
ligheder, den enkelte i samfundet
har i dag, som de krav og betin-
gelser, der stilles ham.
Som yderligere begrundelse for
de større byers andel i investe-
ringerne kan fremhæves den om-
stændighed, at befolkningen her
har bedve muligheder for at ind-
stille sig på de betingelser, lån-
ydende institutioner stiller. Det
er i større byer langt lettere at
få hjælp til regnskabsføring og
orientere sig om de muligheder,
man har i aktuelle situationer.
Også dette kan — hvis man er
klar over sagens mange perspek-
tiver — give anledning til misfor-
ståelser og urigtige antagelser om,
at pengeformidlingen ikke udføres
efter retfærdige principper.
FLEST DANSKE
I STØRRE BYER
Debatten kunne nemlig tilføres
indslag der vækker harme blandt
grønlandske erhvervsdrivende. —
Det er f. eks. ikke forkert at sige,
at det i betydelig grad er danske
der drager fordel af erhvervsin-
vesteringerne.
Den omstændighed skyldes
imidlertid dels, at danske er-
hvervsdrivende naturligvis etab-
lerer sig i byer med før omtalte
marked, dels at de har større
tradition for hele manøvreringen
omkring långivning og -tagning.
Naturligt eller ikke, så er dette
nok nærmere sandheden, end at
der er tale om uretfærdige ret-
ningslinier for de pengedistribu-
erende grønlandske indstansers
virksomhed.
Og er det sandhed, kan det vel
kun animere til at søge mere og
bedre oplysning om muligheder,
krav vilkår eller betingelser, end
man de mindst beboede steder i
Grønland hidtil har ment nød-
vendigt. -den.
Lån til anskaffelse
af egnede rejekuttere
ErhvervsstøtteudvaJget har på mødet fornylig besluttet i videst muligt
omfang at imødekomme ansøgninger fra kvalificerede ansøgere om
lån til køb af egnede fartøjer samt ombygning og udrustning af igang-
værende fartøjer til rejefiskeri. Erhvervsstøtteudvalget har dermed
draget konsekvensen af de ændrede klimatiske forhold. Mens torske-
forekomsterne er gået tilbage i de senere år, har der været fortsat
fremgang i rejefiskeriet.
Forekomsterne af rejer i Disko-
bugten har gennem årene vist sig
meget stabile, og der er fundet
nye rejefelter i åbentvandsområ-
det, som lover godt.
Fabriksanlæggene i Diskobug-
ten er nu udbygget i et sådant
omfang, at der ikke længere er
kapacitetsbegrænsninger for fi-
skernes indhandling af rejer, og
sammenholdt med pris- og afsæt-
ningsvilkår skulle det give større
sikkerhed for fiskernes erhvervs-
muligheder.
Til rejefiskeri i Diskobugten
har fartøjer på omkring 20 tons
vist sig meget rentable. Efter sag-
kyndiges mening vil det være en
fordel, at fartøjerne i dette om-
råde er så store, at de kan ar-
bejde med netspil og andre nye
redskaber.
Fartøjer, der anvendes til
fiskeri i åbentvandsområdet bør
efter sagkyndiges mening fortsat
være på mindst 50-60 tons, idet
fartøjer under denne størrelse
har for mange spilddage på grund
af vejrliget.
De foreliggende beregninger
viser, at fartøjer på 125-150 tons
med de nuværende priser kan
drives mest rentabelt i reje-
fiskeri, baseret på søkogte og
frosne rejer, hvilket forudsætter,
at der er fryseri ombord.