Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 04.03.1971, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 04.03.1971, Blaðsíða 16
Isbjørnen bedøves oppe fra helikopteren. nanoK helikopterimfngånit ilisimajungnaersIneKartoK. 2 malersvende søger arbejde for sommeren straks eller senere. — Henvendelse: P. E. NIELSEN Set. Hansgade 20 st. . 2200 København N. ALPEMASKINEN vant til lidt af hvert! FORHANDLES AF: Egedesminde: Frederikshåb: Godhavn: Godthåb: Narssan: Sukkertoppen: samt: Sørine Jensen Rinen v. K. Petterson Hans Møller Godthåb Cykelværksted v. A. Tage Hansen Schjøtt v. Tage Schjøtt Leis Motorservice v. Preben Lei Den Grønlandske Handelsudsalg i Grønland Import: O. E. Andersen . Sdr. Ringvej 47 . 2600 Glostrup . Telex 7324 ISBJØRNE ØRERINGE Siden krigen, og navnlig i det sidste tiår, har en forrygende teknisk udvikling fundet sted i Arktis. Der anlægges flyveplad- ser, fiskerihavne, vejr- og radar- stationer. Minebyer og boretårne skyder op, og supertankere sejler ad Nordvestpassagen. I kølvandet på teknikken er fulgt en svulmende turiststrøm, heriblandt en del pengestærke storvildtjægere, der ikke går af vejen for at jagte isbjørne med små fly. Samtidigt er de indfødte jægerbefolkninger vokset stærkt på grund af en forbedret sund- hedspleje, og de benytter i sti- gende grad speedbåde og sne- scootere i jagten. Al den nye, mangesidede fore- tagsomhed har rokket ved natu- rens balance, og i midten af tres- serne spåede naturforskerne en katastrofal fremtid for Arktis’ sparsomme dyreliv. Navnlig men- te man, at isbjørnen, der er et efterstræbt jagttrofæ, var i fare for at blive udryddet. Som en følge af denne dystre formodning enedes de lande, der grænser op til Polarhavet, USA, Canada, Danmark (Grønland), Norge og USSR, om at sætte alle sejl til på udforskningen af is- bjørnens gådefulde levned og jævnligt udveksle erfaringer på internationale møder. Samarbej- dets mål var og er: rimelige inter- nationale fredningsbestemmelser, der sikrer isbjørnen for eftertiden i sit oprindelige miljø, og som jagtbytte for jægerbefolkninger- ne. Det sidstnævnte blev især frem- hævet af dr. Chr. Vibe, lederen af Grønlands Zoogeografiske Un- dersøgelser. I den forbindelse må man huske på, at isbjørnen for- syner de grønlandske fangere med bukseskind, som intet kunstpro- dukt kan hamle op med. Og ikke nok med det, oplevelsen og spæn- dingen ved den traditionelle is- bjørnejagt fra hundeslæde er en vigtig bestanddel af jægernes livsindhold, og indtager en for- nem plads i mytologien, således har jeg i mangen lang pOlarnat i et primusopvarmet telt eller snehule hørt hvordan Thule-fan- gere tryllebinder deres rejsefæller med beretninger fra begivenheds- rige jagter på Arktis konge. Siden den første isbjørnekon- gres i 1965 har de andre lande udført et omfattende forsknings- arbejde vedrørende isbjørnens vandringer, fysiologi og livsfor- løb. Et arbejde som langsfra har været gratis. Eksempelvis kostede canadiernes store isbjørnepro- gram i 69 420.000 kr. Men at bety- deligt mindre kan gøre det har nordmændene bevist ved Spits- bergen, hvor de har mærket en masse isbjørne fra en sælskude tidfe i drivasen. Og i • dag' errihd- satsen ved at bære frugt i form af overraskende erkendelser, •'■til Bl. a. lader en del' genfangster af hidtil 500 mærkede isbjørne for- mode, at den' samlede bestand ’er større end de oprindeligt anslå1' ede 10.000, og at isbjørnen ikke udgør een bestand. Opmålinger af kranier og sammenligninger af blodprøver viser, at man kan tale om en russisk bestand, en cana- disk o.s.v. Dog Sker der bl. a. en udveksling af isbjørne mellem Nordgrønland og Canada, og mel- lem Spitsbergen og Østgrønland. > Således blev der i 69 ved Nanor- talik nedlagt en isbjørn, som var blevet mærket l'/a år i forvejen ved Spitsbergen. Og derfor har både Canada og Norge under den sidste isbjørnekongres i 70 ud- trykt ønske om at drage Danmark aktivt ind i et fælles mærknings- arbejde. Som et første håndgribe- ligt udslag af dette ønske, som ^ på det varmeste gengældes fra dansk videnskabelig side, kom jeg i foråret 70 i lære som isbjørne- mærker på en af canadiernes mange ekspeditioner. Mærkningsekspeditionen stod på i to uger. Hver morgen ved solopgang forlod vi tre mand i en lille helikopter indianersamfun- det, Fort George, for at lede efter isbjørne i Hudson Bays drivis. Fra helikopterens plastboble har man en enestående wide- screen udsigt over ismarkerne. Den lave sol bader skrueisvolde- ( nes rygge i orange pasteller, og våger og render snor sig som guldårer i de lyseblå sneflader. Op ad dagen udviskes ismar- kernes skygger, og vi stirrer efter bjørnespor i én skærende hvid verden, der ruller ensformigt forbi under os. Selvom det ude fryser 30 grader, bliver der i den trange solbelyste plastboble hedt som i et drivhus, og da den øre- døvende helikopterlarm virker hypnotisk sløvende begynder man at nikke med hovedet, og kun sædets umagelighed formår at holde os vågne. Til afveksling skæver jeg over på mine med- f' rejsende. Til højre for mig, i heli- kopterens midte, hænger den ca- nadiske pilot, Gine Vinete, over styrestangen, og på hans anden side sidder ekspeditionens leder, den canadiske zoolog, Thom Man- ning, en sand veteran i Arktis og i omgangen med isbjørne. Mellem knæene holder han et injektions- gevær og pile med bedøvelses- midler. Med eet fanger noget der ligner symaskinesting i snetæp- pet vor opmærksomhed. Det er isbjørnespor! Vi hvirvler ned, og afgør straks på poteaftrykkenes skarpe kanter, at de er nogen- lunde friske. Nu er al døsighed som blæst bort, og i helikopteren . forfølger vi anspændte sporet, 1 der slynger sig mil efter mil mel- lem uvejsom skrueis, over jævne flager og langs med revner. Og pludseligt har vi isbjørnen foran os. En forpustet kæmpe, der tram- per afsted i bugdyb sne. I for- tvivlet vrede vender den gang Vuggestuen »Inuno« i Jakobshavn Til nyopført vuggestue i Jakobshavn med plads til 35 børn ønskes følgende stillinger besat: Leder af vuggestuen: Uddannet barneplejerske, sygeplejerske, børneforsorgspædagog af småbørnslinien og børnehavelærerinder kan komme i be- tragtning. For lederens vedkommende skal det understreges, at dennes vigtigste funktion bliver uddannelse af det grønlandske personale, først og fremmest barnemedhjælperelever og videre- uddannelse af barnemedhjælpere. Aflønningen finder sted i henhold til GTL 14. lønklasse, som for tiden udgør på 1. løntrin kr. 29.707,10 for hjemmehørende og kr. 35.290,70 for ikke hjemmehørende. 1. og 2. assistent: må være fuldt uddannet som forannævnt og aflønnes efter GTL 5. lønklasse, som for tiden udgør på 1. løntrin kr. 25.343,55 for hjemmehørende og kr. 29.976,95 for ikke hjemmehørende. Tiltrædelse vil for lederens vedkommende finde sted senest den 1. maj 1971 og for assistenternes vedkommende senest den 1. juni 1971. Evt. ansøgninger bedes tilstillet bestyrelsen for Vuggestuen i Jakobshavn, postboks 65, senest den 15. marts 1971. Med henblik på den truede isbjørnebestands bevarelse for efter- verdenen har de fleste arktiske lande i flere år drevet en inten- siv forskning af isbjørnens gådefulde levned. Som et led i et internationalt samarbejde på dette felt kom Ivars Silis i marts sidste år til Canada for at blive oplært i canadiernes avancerede mærkningsmetoder, der senere gerne skulle tages i anvendelse i Grønland. Mærkningsekspeditionen udførtes af Canadian Wild- life Service, og Silis’ deltagelse kom i stand gennem dr. Chr. Vibe, lederen af Grønlands Zoogeografiske Undersøgelser med økonomisk støtte af skibsreder Knud Lauritzens Fond. HOTEL CONTINENT NØRREBROGADE 51 KØBENHAVN K TELEFON 35 46 00 — netop Deres hotel i København Alle værelser med bad og telefon 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.