Atuagagdliutit - 04.03.1971, Blaðsíða 16

Isbjørnen bedøves oppe fra helikopteren.
nanoK helikopterimfngånit ilisimajungnaersIneKartoK.
2 malersvende
søger arbejde for sommeren straks eller senere. — Henvendelse:
P. E. NIELSEN
Set. Hansgade 20 st. . 2200 København N.
ALPEMASKINEN
vant til lidt af hvert!
FORHANDLES AF:
Egedesminde:
Frederikshåb:
Godhavn:
Godthåb:
Narssan:
Sukkertoppen:
samt:
Sørine Jensen
Rinen v. K. Petterson
Hans Møller
Godthåb Cykelværksted
v. A. Tage Hansen
Schjøtt v. Tage Schjøtt
Leis Motorservice v. Preben Lei
Den Grønlandske Handelsudsalg i Grønland
Import: O. E. Andersen . Sdr. Ringvej 47 . 2600 Glostrup . Telex 7324
ISBJØRNE
ØRERINGE
Siden krigen, og navnlig i det
sidste tiår, har en forrygende
teknisk udvikling fundet sted i
Arktis. Der anlægges flyveplad-
ser, fiskerihavne, vejr- og radar-
stationer. Minebyer og boretårne
skyder op, og supertankere sejler
ad Nordvestpassagen.
I kølvandet på teknikken er
fulgt en svulmende turiststrøm,
heriblandt en del pengestærke
storvildtjægere, der ikke går af
vejen for at jagte isbjørne med
små fly. Samtidigt er de indfødte
jægerbefolkninger vokset stærkt
på grund af en forbedret sund-
hedspleje, og de benytter i sti-
gende grad speedbåde og sne-
scootere i jagten.
Al den nye, mangesidede fore-
tagsomhed har rokket ved natu-
rens balance, og i midten af tres-
serne spåede naturforskerne en
katastrofal fremtid for Arktis’
sparsomme dyreliv. Navnlig men-
te man, at isbjørnen, der er et
efterstræbt jagttrofæ, var i fare
for at blive udryddet.
Som en følge af denne dystre
formodning enedes de lande, der
grænser op til Polarhavet, USA,
Canada, Danmark (Grønland),
Norge og USSR, om at sætte alle
sejl til på udforskningen af is-
bjørnens gådefulde levned og
jævnligt udveksle erfaringer på
internationale møder. Samarbej-
dets mål var og er: rimelige inter-
nationale fredningsbestemmelser,
der sikrer isbjørnen for eftertiden
i sit oprindelige miljø, og som
jagtbytte for jægerbefolkninger-
ne.
Det sidstnævnte blev især frem-
hævet af dr. Chr. Vibe, lederen
af Grønlands Zoogeografiske Un-
dersøgelser. I den forbindelse må
man huske på, at isbjørnen for-
syner de grønlandske fangere med
bukseskind, som intet kunstpro-
dukt kan hamle op med. Og ikke
nok med det, oplevelsen og spæn-
dingen ved den traditionelle is-
bjørnejagt fra hundeslæde er en
vigtig bestanddel af jægernes
livsindhold, og indtager en for-
nem plads i mytologien, således
har jeg i mangen lang pOlarnat
i et primusopvarmet telt eller
snehule hørt hvordan Thule-fan-
gere tryllebinder deres rejsefæller
med beretninger fra begivenheds-
rige jagter på Arktis konge.
Siden den første isbjørnekon-
gres i 1965 har de andre lande
udført et omfattende forsknings-
arbejde vedrørende isbjørnens
vandringer, fysiologi og livsfor-
løb. Et arbejde som langsfra har
været gratis. Eksempelvis kostede
canadiernes store isbjørnepro-
gram i 69 420.000 kr. Men at bety-
deligt mindre kan gøre det har
nordmændene bevist ved Spits-
bergen, hvor de har mærket en
masse isbjørne fra en sælskude
tidfe i drivasen. Og i • dag' errihd-
satsen ved at bære frugt i form
af overraskende erkendelser, •'■til
Bl. a. lader en del' genfangster af
hidtil 500 mærkede isbjørne for-
mode, at den' samlede bestand ’er
større end de oprindeligt anslå1'
ede 10.000, og at isbjørnen ikke
udgør een bestand. Opmålinger af
kranier og sammenligninger af
blodprøver viser, at man kan tale
om en russisk bestand, en cana-
disk o.s.v. Dog Sker der bl. a. en
udveksling af isbjørne mellem
Nordgrønland og Canada, og mel-
lem Spitsbergen og Østgrønland. >
Således blev der i 69 ved Nanor-
talik nedlagt en isbjørn, som var
blevet mærket l'/a år i forvejen
ved Spitsbergen. Og derfor har
både Canada og Norge under den
sidste isbjørnekongres i 70 ud-
trykt ønske om at drage Danmark
aktivt ind i et fælles mærknings-
arbejde. Som et første håndgribe-
ligt udslag af dette ønske, som ^
på det varmeste gengældes fra
dansk videnskabelig side, kom jeg
i foråret 70 i lære som isbjørne-
mærker på en af canadiernes
mange ekspeditioner.
Mærkningsekspeditionen stod
på i to uger. Hver morgen ved
solopgang forlod vi tre mand i en
lille helikopter indianersamfun-
det, Fort George, for at lede efter
isbjørne i Hudson Bays drivis.
Fra helikopterens plastboble
har man en enestående wide-
screen udsigt over ismarkerne.
Den lave sol bader skrueisvolde- (
nes rygge i orange pasteller, og
våger og render snor sig som
guldårer i de lyseblå sneflader.
Op ad dagen udviskes ismar-
kernes skygger, og vi stirrer efter
bjørnespor i én skærende hvid
verden, der ruller ensformigt
forbi under os. Selvom det ude
fryser 30 grader, bliver der i den
trange solbelyste plastboble hedt
som i et drivhus, og da den øre-
døvende helikopterlarm virker
hypnotisk sløvende begynder man
at nikke med hovedet, og kun
sædets umagelighed formår at
holde os vågne. Til afveksling
skæver jeg over på mine med- f'
rejsende. Til højre for mig, i heli-
kopterens midte, hænger den ca-
nadiske pilot, Gine Vinete, over
styrestangen, og på hans anden
side sidder ekspeditionens leder,
den canadiske zoolog, Thom Man-
ning, en sand veteran i Arktis og
i omgangen med isbjørne. Mellem
knæene holder han et injektions-
gevær og pile med bedøvelses-
midler. Med eet fanger noget der
ligner symaskinesting i snetæp-
pet vor opmærksomhed. Det er
isbjørnespor! Vi hvirvler ned, og
afgør straks på poteaftrykkenes
skarpe kanter, at de er nogen-
lunde friske. Nu er al døsighed
som blæst bort, og i helikopteren .
forfølger vi anspændte sporet, 1
der slynger sig mil efter mil mel-
lem uvejsom skrueis, over jævne
flager og langs med revner. Og
pludseligt har vi isbjørnen foran
os.
En forpustet kæmpe, der tram-
per afsted i bugdyb sne. I for-
tvivlet vrede vender den gang
Vuggestuen »Inuno« i
Jakobshavn
Til nyopført vuggestue i Jakobshavn med plads til 35 børn
ønskes følgende stillinger besat:
Leder af vuggestuen:
Uddannet barneplejerske, sygeplejerske, børneforsorgspædagog
af småbørnslinien og børnehavelærerinder kan komme i be-
tragtning. For lederens vedkommende skal det understreges, at
dennes vigtigste funktion bliver uddannelse af det grønlandske
personale, først og fremmest barnemedhjælperelever og videre-
uddannelse af barnemedhjælpere.
Aflønningen finder sted i henhold til GTL 14. lønklasse, som
for tiden udgør på 1. løntrin kr. 29.707,10 for hjemmehørende
og kr. 35.290,70 for ikke hjemmehørende.
1. og 2. assistent:
må være fuldt uddannet som forannævnt og aflønnes efter
GTL 5. lønklasse, som for tiden udgør på 1. løntrin kr. 25.343,55
for hjemmehørende og kr. 29.976,95 for ikke hjemmehørende.
Tiltrædelse vil for lederens vedkommende finde sted senest
den 1. maj 1971 og for assistenternes vedkommende senest den
1. juni 1971.
Evt. ansøgninger bedes tilstillet bestyrelsen for Vuggestuen i
Jakobshavn, postboks 65, senest den 15. marts 1971.
Med henblik på den truede isbjørnebestands bevarelse for efter-
verdenen har de fleste arktiske lande i flere år drevet en inten-
siv forskning af isbjørnens gådefulde levned. Som et led i et
internationalt samarbejde på dette felt kom Ivars Silis i marts
sidste år til Canada for at blive oplært i canadiernes avancerede
mærkningsmetoder, der senere gerne skulle tages i anvendelse
i Grønland. Mærkningsekspeditionen udførtes af Canadian Wild-
life Service, og Silis’ deltagelse kom i stand gennem dr. Chr.
Vibe, lederen af Grønlands Zoogeografiske Undersøgelser med
økonomisk støtte af skibsreder Knud Lauritzens Fond.
HOTEL
CONTINENT
NØRREBROGADE 51
KØBENHAVN K
TELEFON 35 46 00
— netop Deres hotel
i København
Alle værelser med bad
og telefon
16