Atuagagdliutit - 27.05.1971, Page 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ........................ kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland ........................ kr. 86,80
Arsabonnement + porto, Darmark, fly ...................... kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib ............ kr. 70,90
Løssalgspris ..................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NOngme .............. kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK -f nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane . kr. 86,80
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90
pisiarinerane .................................................... kr. 2,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
...................................
akerdlerissut angisoK
Mennesket i centrum ...
J. F. akerdliunermik takutitsi-
neK manåkut sinerissame tamar-
me ingerdlåneKarpoK. aggersitat
nåmagigtaitdliutigåt nunavtine
tjenestemandit pivdlugit inatsi-
sigssamut sujunersut. tåuna nå-
pertordlugo aggersitat ånaissug-
ssauvait ajungitsorsiagssat åssi-
gingitsut, månamut akigssauti-
mingnut ilångutdlugit pissartag-
katik.
isumaKatigingineK årdlerinarsi-
simavoK. pinlnåsagaluarpat ag-
gersitarpagssuit angerdlakåssug-
ssåuput. uvdlumikut Kavdlunåt
sulissugssat nunavtine pingitsor-
sinåungitdluinarpavut, pingårtu-
mik iliniagartut iliniartitsissut-
dlo. ukiut 250 Danmarkimut ata-
simagaluartugut uvdlumikut a-
tautsimigdlunit nunavtinitumik
kalåtdlimik nakorsaKångilaK i-
natsisileritoKaranilunit. tamåna a-
lianarpoK.
akerdlerissut angnerpåmik er-
KuissugssauvoK atuarfeKarfing-
mik. iliniartitsissungordlåt ardla-
Kartut igdlOKarfingne Kavsine
piumajungnaerdlutik nalunaerér-
simåput, amerdlanerussutdlo ma-
lingnaujumårsimåput. encarsauti-
gineK ajornångilaK tamåna KanoK
kinguneKarumårtoK atuarfingnut,
nunavtine tjenestemandinik ag-
gersitanik amerdlanerpånik suli-
ssoKartunut.
påsineK ajornångilaK måna nå-
J. F. En protestaktion er i øje-
blikket i gang langs kysten. De
udsendte er utilfredse med for-
slaget til en ny tjenestemandslov
i Grønland, ifølge hvilken de ud-
sendte mister en række økono-
miske goder, som de hidtil har
haft.
Situationen tilspidser sig. I
værste fald vil det betyde en
masse-hjem-vandring. I dag kan
vi ikke undvære dansk arbejds-
kraft i Grønland. Det gælder især
akademikere og lærere. Efter 250
års rigsfællesskab findes der ikke
i dag een grønlandsk læge eller
jurist i Grønland. Det er sørgeligt.
Konflikten vil gå hårdest ud
over skolevæsenet. Adskillige nye
lærere i de forskellige byer har
allerede meldt fra, og flere vil
sikkert følge efter. Man kan ud-
mærket tænke sig, hvilke kon-
sekvenser det vil få for skolen,
der beskæftiger det største antal
udsendte tjenestemænd i Grøn-
land.
Man kan godt forstå, at staten
vil spare, men man kan også for-
lagauvfik sipårniarmat, åmale
påsineK ajornångilaK aggersitat
namagigtaitdliutåt. nunavtine pi-
ssutsit sule Danmarkimut nåper-
tutungorKajarsimångitdlat. sule
Kavdlunånik sulissugssanik ag-
gersitsineK ajornaKaoK ingmikut
ajungitsorsiagssalerniångikåine.
måne pissutsit — pingårtumigdlo
nunavta nangmineK pissusia —
Kavdlunånut takornarnartujuar-
tugssåuput. Kavdlunåt amerdlane-
rit kajumigisagunångilåt sulinig-
ssaK nuname majip nålemerane
aputitalingmik anorerssuartartu-
me.
soruname Kavdlunåt avontåri-
neKarsinåuput suliaK pingårneru-
tinago nunap pinut tungavatdlår-
tutut. uvdlumikutdle kina ani-
ngaussaK pinago suliamik pingår-
nerutitsiva? Kanga taimåitoKar-
tarsimagaluarpoK. nalivtine sag-
dliutineKarput timikut ajungit-
sorsiagssat, tamånalo avdlångor-
tisavdlugo ajornakusoKaoK.
akerdlerissut imåinåungitsoK
pilersimavoK. aggersitat anger-
dlåinariåuput, nunavtine atorfi-
nigtitaunermingnut tungassut nå-
magingikunikik. Kavdlunåt ator-
fingnik pingårnerpånik tiguming-
nigtut pingikuvtigik ineriartor-
neK unigtortugssauvoK.
tamåna ministereKarfiup folke-
tingivdlo påsissariaKarpåt.
stå de udsendte. Forholdene i
Grønland er langt fra normalise-
ret. Man kan stadig ikke få dansk
arbejdskraft til Grønland uden en
form for premiering. Grønland —
og ikke mindst naturen — vil al-
tid være fremmedartet for dan-
ske. De fleste danske vil sikkert
ikke bryde sig om at arbejde i
et land, hvor snestormen raser i
slutningen af maj.
Selvfølgelig kan man bebrejde
de udsendte deres manglende
idealisme. Men hvem er idealist
i vore dage? Idealister hører for-
tiden til. I dag er det materielle
en kendsgerning, som er meget
svær at lave om.
Her er det lagt op til en alvor-
lig konflikt. De udsendte kan
bare rejse hjem, hvis de ikke er
tilfredse med ansættelsesforhol-
dene i Grønland. Uden danske,
der sidder på de vigtigste poster
i Grønland, vil udviklingen gå i
stå.
Det må ministeriet og folketin-
get forstå.
(Fortsat fra forsiden).
vi har fået en uddannelseslov for
Grønland. Disse ■ nyskabelser vil
betyde, at man får mulighed for
at tilrettelægge et mere hensigts-
mæssig og mere menneskevenlig
uddannelses- og oplysningsarbej-
de. Jeg tror, at det er vor opgave
at sørge for, at den nye lov kom-
mer til at virke til befolkningens
bedste.
DET GRØNLANDSKE SPROG
— Mange anser det grønlandske
sprog som et handicap i uddan-
nelsen. De har ved adskillige lej-
ligheder fremført Deres mening
om det spørgsmål. Mener De, at
det grønlandske sprog er en hin-
dring for at opnå en effektiv ud-
dannelse?
— Det kan man godt sige. Der
er så mange fag, som de unge
skal lære. Det grønlandske sprog
er meget svært at lære og kan
sommetider virke som en hin-
dring for tilegnelsen af andre
kundskaber. Men jeg kan pege på
en udvej. Jeg tror, det er på tide
at ændre den meget svære grøn-
landske retskrivning. En mindre
krævende grønlandsk retskriv-
ning vil betyde meget for en hur-
tigere tilegnelse af andre fag.
— Der arbejdes i øjeblikket for
at ændre den grønlandske ret-
skrivning til det lettere. Det kan
måske tænkes, at forslaget herom
når frem til landsrådet i over-
skuelig fremtid?
— Ja, det kan ovenikøbet tæn-
kes, at forslaget om en ny grøn-
landsk retskrivning fremlægges i
rådets efterårssamling. Jeg kan
selvfølgelig ikke sige noget om,
hvordan landsrådet vil stille sig
til forslaget. Men jeg kender en
hel del til det, og jeg kan sige,
at jeg rent personligt støtter for-
slaget om en ny grønlandsk ret-
skrivning fuldtud.
STØRRE SELVSTÆNDIGHED
— De nævnte en af de sager,
som rådet vil behandle til efter-
årssamlingen. Vi har også hørt, at
spørgsmålet om indførelse af ind-
komstskat i Grønland vil blive
genstand for drøftelse ved samme
lejlighed. Hvornår venter man, at
skatter vil blive en realitet i
Grønland?
— Vi har fra Ministeriet fået
skitseforslaget til indkomstbeskat-
ning i Grønland. Men forslaget er
meget langt og kun affattet på
dansk. Vi må vente med at be-
handle det til medlemmerne har
sat sig ind i det og drøftet det
med vælgerne. På nuværende
tidspunkt kan man ikke sige,
hvornår landsrådet kan færdig-
behandle forslaget. Man kan imid-
lertid forvente, at direkte skatter
kan blive indført i 1973.
— Mener De, det er rimeligt at
øge kommunernes og landsrådets
beføjelser?
— Man har tænkt sig, at stør-
steparten af de direkte skatter i
Grønland vil tilfalde de kommu-
nale kasser. Derved øges kommu-
nernes selvstændighed. Det sam-
me vil blive tilfældet med lands-
rådet. Men skatterne vil ikke bli-
Arbej cisulykker
Over 100.000 mennesker dør og
flere milioner kvæstes hvert år
som følge af ulykker i verdens
industriforetagender. I de fleste
tilfælde skyldes ulykkerne ufor-
sigtighed, og de vil kunne fore-
bygges ved hjælp af relativt
simple sikkerhedsforanstaltnin-
ger, siger ILO.
ve så store, at vi kan opnå fuld
selvstændighed.
Med hensyn til bevillinger fra
Danmark vil det være på sin
plads, at de folkevalgte i Grøn-
land får større medbestemmelses-
ret i forbindelse med pengenes
administration. Dette er ønskeligt,
og det er allerede ved at være til-
fældet. Man har således tænkt
sig, at kommunerne for fremtiden
får lov til at komme med skitse-
forslag i forbindelse med plan-
lægningsarbejdet.
DOBBELTADMINISTRATION
— Administrationen af Grønland
er meget tung, fordi der er tale
om dobbeltadministration. Det vil
betyde en lettelse og besparelse,
hvis størsteparten af administra-
tionsarbejdet kan blive flyttet til
Grønland. Kan De gå ind for den
tanke?
— Jeg kan ikke med bestemt-
hed sige, hvad der er at fore-
trække. Virkeliggørelsen af en så-
dan tanke forudsætter en minu-
tiøs undersøgelse. I øvrigt tror
jeg ikke, man skal forvente, at vi
i dag rent administrationsmæssigt
kan klare os selv uden Danmark.
Men jeg finder det ønskeligt, at
man gradvist går bort fra dob-
beltadministrationen. Man kan for
eksempel flytte nogle sager til
Grønland. Det kommer imidlertid
an på, hvad det er billigst og
nemmest.
— Hvilke sager kan tænkes
flyttet til Grønland?
— Forudsætningen må som sagt
være en minutiøs undersøgelse,
og da det ikke har været tilfæl-
det, kan jeg ikke sige, hvilke
sager der kan tænkes flyttet til
Grønland. Men man kan måske
tænke sig, at administrationen af
skolevæsenet kan flyttes perma-
nent til Grønland. I dag tales der
allerede om, at det ville være
rimeligt, om kommunerne i Grøn-
land overtog administrationen af
skolerne. Men det er et spørgs-
mål om tid.
PLIGTER TIL UNGDOMMEN
— Herved er vi tilbage til ung-
dommen. Problemet med hash og
andre euforiserende stoffer er
heller ikke ukendt på skolerne i
Grønland. Hvad har skolen gjort
for at bekæmpe det?
— Det er endnu så nyt i Grøn-
land, og jeg kan ikke sige, om
der gøres noget for at bekæmpe
det, som man f. eks. gør i Dan-
mark. Men jeg kan sige, at man i
forbindelse med undervisningen
fortæller børnene, hvilke farer
brugen af den slags stoffer inde-
bærer. Men efter, hvad man er-
farer, bliver det nok nødvendigt
at gøre noget mere ved sagen.
— Hvad disciplin angår står
ungdommen i Grønland tilbage
for de unge i andre lande. Det
skyldes måske, at vi ikke har
værnepligt heroppe. Hvad mener
De, om værnepligten bliver ind-
ført heroppe, eller man giver ung-
dommen en anden form for tvun-
gen pligt?
— Jeg synes, man først og frem-
mest skal koncentrere sig om at
give ungdommen sunde fritids-
beskæftigelser. Men siden De di-
rekte spurgte mig om min me-
ning angående tvungne pligter til
ungdommen, så synes jeg, at jeg
vil foretrække arbejdslejre frem
for værnepligt.
VEJEN FREM
— Mange grønlændere er i dag
blevet apatiske, og ikke så få går
i hundene. Hvad kan man gøre
for at komme over dette pro-
blem?
— Man kan sige, at apati for en
stor del skyldes den voldsomme
tekniske udvikling. Vejen frem er
øget oplysning og uddannelse.
Man må give folk større ansvar
og øgede pligter f. eks. gennem
indførelse af skatter. Man må give
folk følelsen af, at udviklingen
kommer dem ved.
— Andelsbevægelse påpeges
som en udvej til at gøre folk mere
aktive i udviklingsarbejdet?
— Det spørgsmål har man be-
rørt flere gange i landsrådet. Jeg
tror, at brugsforeninger, som nu
er i fremgang i Grønland, vil
komme til at betyde meget på
dette område. Når folk får følel-
sen af, at de selv driver et fore-
tagende, som de har ansvar for,
vil de få lysten til en øget ind-
sats. Og det er vejen til at kom-
me over den kedelige apati.
— Er De optimist med hensyn
til grønlændernes større medleven
og større aktive deltagelse i deres
egne anliggender?
— På grundlag af mine udtal-
elser i samtalens løb, synes jeg
at kunne sige, at jeg fuldtud tror
på det.
Julut.
Kvindekursus
Dansk Kvindesamfund vil i år
holde kursus for unge grønland-
ske kvinder over 16 år. Kurset
finder sted i Julianehåb i dagene
6.—15. juli og vil omfatte føl-
gende emner: Uddannelse, politik,
arbejdsmarkedet, økonomi, fami-
lie, bolig- og byplan og kultur.
Nyt inspektionsskib
Forsvarsminister Erik Ninn-Han-
sen har søgt folketingets finans-
udvalg om en bevilling på 37,5
miil. kr. til et nyt inspektions-
skib til søværnet.
Til dagbladet Politiken oplyser
ministeren, at det med anskaf-
felsen af det nye skib bliver mu-
ligt at udvide den seks måneders
årlige inspektions- og rednings-
tjeneste ved Grønland til en hel-
årstjeneste. Kravene til inspek-
tionstjenesten er udvidet med ud-
videlsen af fiskerigrænserne i
1967.
Det nye skib skal bygges på
et dansk værft.
arnat kursuseKarsugssat
Dansk Kvindesamfund aussaK
måna kursuseKartitsiniarpoK ka-
låtdlinut arnanut inusugtunut 16
Kångerdlugit ukiulingnut. kursu-
seKartOKasaoK K’aKortume julip
6-iånit 15-iånut, måkulo oKaluse-
rineKåsåput: iliniartitauneK, poli-
tik, sulivfigssaKartitauneK, ani-
ngaussarsiorneK, ilaKutarit, igdlut
igdloKarfitdlo pilerssårusiorfigi-
neKarnere kisalo kulture.
sulivfingne ajunårtarnerit
inuit 100.000-it sivneKartut silar-
ssuarme tamarme sulivfingne
ukiup atautsip ingerdlanerane
ajunårdlutik toKussarput ardla-
lingnigdlo millionigdlit timimikut
ajoKusertardlutik. ajunårtarnerit
ajoKusertarneritdlo amerdlaner-
påtigut mianerssuaitdliornermik
pissuteKardlune pissarput, ajutor-
sinauneK pingitsorniardlugo ang-
nertungitsunik isumangnaitdli-
sauteKarnikut pingitsorneKarsi-
naugaluartut, sulissartut peKati-
gigfisa silarssuarme tamarme kå-
tuvfiat nalunaerpoK.
En alvolig konflikt
2