Atuagagdliutit - 27.05.1971, Page 17

BIKUBIMIT
ORIENTERING FRA BIKUBEN
Kaution
Det er en forudsætning for en sparekasses eksistens, at penge-
ne arbejder. De beløb, som spares op og sættes i sparekassen,
må lånes ud bl. a. for at skaffe penge til betaling af indlåns-
renter, administration m. m.
De beløb, som sparekassen disponerer over, er imidlertid
sparernes penge, og derfor stiller sparekasseloven ret strenge
krav til sikkerhed for, at låntagerne opfylder deres forpligtelser.
Personlig sikkerhedsstillelse i form af kaution anvendes i al-
mindelighed kun i tilfælde, hvor anden og bedre sikkerhed,
f. eks. pant i fast ejendom, ikke kan stilles.
På den anden side er personlig sikkerhedsstillelse i form af
kaution et særdeles vigtigt element i sparekassernes udlåns-
virksomhed. Der ansøges til mange fornuftige investeringer,
hvor ansøgerne ikke har andet at tilbyde som sikkerhedsstil-
lelse end kautionister. Denne form for sikkerhedsstillelse kan
slet ikke undværes.
Ved kaution forstår man i daglig tale de aftaler, hvorved en
person (kautionisten) påtager sig at indestå en anden person
(kreditor) for, at en trediemands (hovedskyldnerens) gældsfor-
pligtelser overfor kreditor opfyldes. Sagt på en anden måde
er kaution en sikkerhedsstillelse, som kautionisten giver penge-
instituttet for låntagerens overholdelse af lånebetingelserne.
Den kautionsform, pengeinstitutterne anvender, er selvskyldner-
kaution. Det vil sige, at kautionisten hæfter, som om han selv
var skyldner, så snart låntageren er udeblevet med renter og
afdrag.
I princippet ligger det egentlig sådan, at kreditor i tilfælde
af misligholdelse straks og uden videre kan holde sig til selv-
skyldnerkautionisten. I praksis går man normalt lidt mere lem-
fældigt til værks. Først beder man debitor, gerne et par gange,
om at betale. Hjælper det ikke, sender man kautionisten med-
delelse om debitors misligholdelse. Hvis der heller ikke reage-
res derfra, anmoder man kautionisten om at indfri gælden,
eventuelt at træffe en ordning med pengeinstituttet om gæl-
dens afvikling.
Normalt kræver pengeinstitutterne mindst 2 kautionister, som
hæfter solidarisk.
Det vil i praksis sige, at kreditor i tilfælde af hovedskyldnerens
misligholdelse kan holde sig til en af kautionisterne for gæl-
dens hele pålydende. Dette er ikke blot praktisk for kreditor
men kan også have stor økonomisk betydning, såfremt en af
kautionisterne skulle vise sig ude af stand til at betale gælden
hel eller delvis.
Når gælden først er indfriet af en af kautionisterne, er kredi-
tor ude af billedet. Tilbage står en række mellemværender kau-
tionisterne indbyrdes og med debitor.
Den kautionist, som har indfriet gælden, indtræder i kreditors
krav overfor debitor. Det er jo klart, at debitor i sidste ende må
betale gælden.
Imidlertid vil den indfriende kautionist naturligt være interesse-
ret i at trække den anden eller de andre kautionister for deres
anparter. Debitor havde jo misligholdt sine forpligtelser, og hvis
ikke det skyldes forbigående mangel på rede penge, vil ud-
sigterne for pengenes inddrivelse hos ham ikke være så gode.
Normalt vil den indfriende kautionist derfor holde sig til den
anden kautionist for hans del af forpligtelsen.
Normalt må kautionister være forberedt på en drøj kamp for
at inddrive deres tilgodehavender helt eller delvis hos debitor.
Kautionsforpligtelser er en alvorlig affære, som man kun bør
indlade sig på efter grundig overvejelse. I betragtning af, at
vel de fleste kautionsforpligtelser påtages som vennetjenester,
er kursen over for kautionisterne særdeles streng. Kautionens
værdi i samfundslivet beror imidlertid på, at den kan skabe sik-
kerhed i kreditorforhold. Ud fra det synspunkt synes det rig-
tigt, at man forudsættes, at kautionisten kun har forpligtet sig
efter moden overvejelse.
Derfor er der grund til specielt at beskytte en gruppe men-
nesker mod sådanne forpligtelser — de umyndige. Myndig-
hedslovens § 48 bestemmer som en ufravigelig regel, at de
umyndige ikke kan forpligtes ved kaution eller anden sikker-
hedsstillelse for tredie mands gæld. De umyndige, såvel min-
dreårige som umyndiggjorte, kan ikke. Værgen kan ikke —
ikke engang med pupilautoriteternes samtykke — pådrage sig
myndling kautionsforpligtelse.
Alle andre, hvis de ellers godtages af kreditor, kan forpligte
sig selv ved kaution. Heldigvis går det godt i de fleste til-
fælde — men tænk på før underskriften, at det kan blive meget
ubehageligt og dyrt.
17