Atuagagdliutit - 24.06.1971, Page 14

Nyt erhvervsområde i
Godthåb på 11,5 hektar
Der bliver plads til nyt elværk, skibsværft og større industrier.
Grønlands tekniske Organisation
er igang med de indledende ar-
bejder for etablering af det nye
erhvervsområde ved Nordhavnen
i Godthåb — et område som bli-
ver på ikke mindre end 11,5 hek-
tar, og som dermed så langt bli-
ver det største samlede erhvervs-
område i Grønland. Det nye er-
hvervsområde vil sikre udvidel-
sesmuligheder for byens er-
hvervsliv, og vil samtidig være
en væsentlig faktor, når det gæl-
der om at få flere virksomheder
til byen for derved af skabe nye
beskæftigelsesmuligheder. Arbej-
det er beregnet at ville koste godt
15 millioner kroner og skulle
kunne afsluttes i 1976.
Nordhavnsområdet er det ene
af de to hovedområder, der i di-
spositionsskitsen for Godthåb er
udpeget til erhvervsformål og det
er det område, der ligger nær-
mest det eksisterende Godthåb.
Dette indebærer, at Nordhavns-
området i tilfælde af at byvæk-
sten skulle afsvækkes efter 1980
alligevel vil få en central place-
ring i det samlede bybillede med
den udstrækning, byen til den
tid vil have.
Arbejdet, der er overdraget en
lokal entreprenør, er begyndt,
idet man er igang med at etable-
re en dæmning fra Flyrampe-
halvøen til Kuløen. Materialerne
hertil får man ved en nedspræng-
ning af Pakhusnæsset, hvorved
skaffes areal til det nye central-
pakhus. Næste år begynder man
udsprængninger på Flyrampe-
halvøen og Kuløen. I alt skal der
bortsprænges ca. 270.000 kubik-
meter fjeld, der udlægges som
opfyld i Nordhavnsvigen. I 1973
tager man endvidere fat på byg-
gemodningen af det nye område.
Arbejderne strækkes over ca. 4
år, for i så vid udstrækning som
muligt at give beskæftigelse til
den lokale arbejdskraft. Af sam-
me årsag har man valgt den lidt
dyrere løsning med opfyldning
med fjeld fremfor indpumpning
af sand.
På det nye erhvervsområde
bliver der plads til elværk, stål-
skibsværft, — forhandlingerne
om oprettelsen af et sådant værft
er dog endnu ikke afsluttet, —
ligesom der her bliver plads til
større industrier bl. a. antagelig
en fabrik for fremstilling af byg-
geelementer, som der vil blive
Flyttebil ?
bare klap i •••
så har De
en limousine!
Renault 4 har simpelthen
det hele. Avancerede køreegenska-
ber, uafhængig torsionsaffjed-
ring på alle 4 hjul, 4 døre, der
gør det nemt at stige
ind og ud. Der er
børnesikring på de to bageste.
Og så rummer Renault 4 det hele
- og lidt til - for er
der alligevel ikke plads
nok, så slå bagsædet ned - og
De får 800 liter
bagageplads mere. Transportbil
og limousine
- Renault 4 kan det hele.
Prøvekør den i dag.
Ring og aftal tid.
Pris fra kr. 19.995,- excl. lev.
□
nioncutit — iluarsaineK — kingorårtigssat
kingorårtigssat atortugssatdlo ernTnardlufnaK lagerimit isumagine-
Kartarput.
SALG — SERVICE — RESERVEDELE
Reservedele og tilbehør ekspederes omgående fra lager.
HUM «CTC HKM Trans-arctic marine
ijfi 3960 K’utdligssat. Telegramadresse - telegramerfigssax: Transarco.

Glæd Dem selv og andre med et
Anthon Berg Marcipanbrød
- den rene marcipan med den fine chokolade
- fornemste danske mærke...
ANTHON BERG
Anthon Berg Marcipanbrød
ilingnut avdlanutdlo mamarssautigitiguk
— marcipan avdlamik akoKångitsoK sukulåtivingmik
KagdligaK — danskit sdkulåtiliaisa pitsaunerssåt ...
L-- -j
Forhandler:
TAGE SCHJØTT
Rækkehuset 5 . 3921 Narssax
Grønland
brug for, når man i 1977 tager
fat på den næste store udvik-
lingsfase i Godthåb — bebyggel-
sen af Malenelandet.
Erhvervsområdet forsynes med
en stamvej, der tilsluttes den i
1969—70 etablerede Nordhavns-
vej. Fra denne stamvej udgår en
fordelingsvej mod nord til for-
syning af industri- og erhvervs-
parcellerne her, samt to forde-
lingsveje mod syd til forsyning
af elværks- og skibsværftsområ-
deme. Langs vejen etableres den
fornødne belysning.
Området vil få vandforsyning
fra den højdebeholder, der etab-
leres på den nordlige del af
K’uagssunguaK, øst for vandvær-
ket.
Ved dimensioneringen af vand-
ledningen er der taget hensyn
til, at udbygningen af Malene-
landet kan startes enten nord for
erhvervsarealeme eller øst her-
for.
Området tænkes kloakeret mod
syd for „gråt spildevand" med
udløb i Nordhavnen. For „sort
spildevand" påregnes anvendt *
tørklosetter. Hvis planerne om en
tunnel gennem Nugssuait til ny
renovationsplads gennemføres,
før den ydre byggemodning af
erhvervsområdet afsluttes i 1975,
kan det blive aktuelt at lede både
gråt og sort spildevand i en pum-
peledning gennem tunnelen og
etablere et udløb ved Admirali-
tetsøerne. )»
Erhvervsområdet tænkes el-
forsynet fra det elværk, der
etableres i området i 1975—77.
Der nedlægges telefonkabler
langs vejene og disse tilsluttes,
når tunnel- eller vejforbindelsen
Rinksvej-Nordhavnsvej er etab-
leret, via denne til bynettet ved
hjørnet af Rinksvej og K’uagssu-
nguaK.
Vest for Kuløen etableres en
anløbsbro, der placeres, hvor det
forventede skibsværft senere får
brug for en monteringskaj.
Nungme sulivfiliorfigssaK
umiarssualiviup Ki'nguane
tåssane inigssanåsaput elværkertågssaK, umiarssualiorfik su-
livfigssuitdlo angnerit
GTO autdlartisimavoK autdlar-
Kautaussunik suliagssanik suliv-
dlune ingerdlatsivigssamik nutå-
mik pilersitsiniarnerme Nungme
umiarssualiviup Kinguata tungå-
ne — nuna ima angnertutigissoK
11,5 hektariuvdlune, taimailiv-
dlune pilersitåusaoK ingerdlatsi-
vik Kalåtdlit-nunåne angnerpåK.
ingerdlatsivigtåp Nungme inussu-
tigssarsiutinik ingerdlatsivfit ku-
larnaitsumik agdleriarfigssaKaler-
sipai, åmalo igdlonarfingmut nu-
tånik ingerdlatanik erKussinig-
ssax periarfigssaKartineKarnigsså
sunerujugssuartugssauvdlugo su-
livfit nutåt pilersiortorneKåsagpa-
ta sulivfigssaKamiarnermut ilua-
Kutaussorujugssusavdlune. suliag-
ssaK 15 millioner kruninik akenå-
saoK 1976-imilo inersimassug-
ssauvdlune.
umiarssualiviup Kingua nuna-
mernit mardluk pingårnerit åipa-
råt Nungme ingerdlatsivigssatut
pilerssårusiarKåme najorKutag-
ssiame ingmikortitausimassoK,
nunaminerdlo tåuna måna Nup
igdlonarfianut KaningnerussoK.
tamatuma imarå umiarssuali-
viup Kingua 1980-ip kingornagut
igdloKarfik agdliartorpiarungnae-
raluarpatdlunit igdlOKarfiup Ker-
Kata migssånisavdlune, issikumi-
gut taimanikut igdlOKarfingmut
ilauliverérsimåsavdlune.
suliagssaK, måne nunaKavigsu-
mut tuniuneKarsimassoK, autdlar-
terérpoK, tåssa Sarfånguane ting-
missartunut amutsivingmit K’e-
Kertakasingmut sapusiorneKaler-
mat. nuniutåuput Nungme pak-
huseKarfigssuit Kaertiternerdlu-
kuinit, måna centralpakhusiussup
inikuanit pissut. ukiume tugdler-
me Sarfånguane KaertiterineKali-
saoK åmalo K’eKertakasingme.
katitdlugit KaertiterneKåsåput
270.000 kubikmeter KaersoK, umi-
arssualiviuvdlo Kinguanut imiu-
tåusavdlutik. 1973-ime suliaK
ingerdlaterKisaoK tamåna sanaor-
torfiginigssånut piarérsardlugo.
suliat ukiune sisamane ingerdlå-
nexåsåput, sapingisamigdlo nung-
miunik sulissoKarniåsavdlune. su-
livfigssaKartitsiniarnertaoK pi-
ssutaoKatauvoK Kaertiteriniamer-
mut siorKanik pumperivdlune
imineK pinago.
ingerdlatsivfigtåme inigssaxå-
saoK elværkimut, sisangnik umi-
arssualiorfingmut — kisiåne sule
isumaKatigingningniutit taimåitu-
mik pilersitsiniarnermut nåmag-
sineKångitdlat, — taimatutdle
åma sulivfigssuarnut angnerussu-
nut, ilåtigut imaKa igdluliorner-
me atortugssiorfik, pissariaKale-
rumårtoK 1977-ime Nup agdleria-
rujugssuarnigssånik sulilernerme
— K’uagssugssup tungånut nuna-
me sanaortulernerme. b
ingerdlatsivfik avKUsinerssua-
liorneKåsaoK, 1969—70-ime umiar-
ssualivingmut avKusiniamut ata-
ssugssamik. avKusinerssuarmit
tåssånga avangnamut atassumik
avguaissarfigssamik avKusineKå-
saoK sulivfigssuit inussutigssar-
siorfitdlo pajugtortarfiånik, åma-
lo kujåmut elværk- åma umiar-
ssualiorfiup tungånut taimatut
avKusineKåsavdlune avKusemit
sinait pissariaKarnera nåpertor-
dlugo KutdlilersorneKåsåput.
nuna tamåna imilersorneKå-
a
saoK portusumik imisiviliormkut,
K’uagssungup avangnamut isua-
ne imeKarfiup kangiane inigssisi-
massugssamik.
ervngup ledningiata angissusi-
lerneragut nautsorssutigineKarsi-
mavoK K’uagssugssup tungånut
nuname sanaortulerumårnigssaK
inussutigssarsiuteKarfit avangnå-
ne kangianilunit autdlartitugssa-
mik.
tamåna ervngup atornikup av-
KUsiorneKåsaoK „iminarmut" umi-
arssualiviup Kinguanut kugtug-
ssångortitamik „ånanutdlo" encai-
vik anartarfit igitsissartulersug-
kat atordlugit. pilerssårutit Nug-
ssuåkut putuvdlugo Kårusulior-
nigssaK nåmagsineKåsagpat, er-
KaissarfigtågssaK sule nåmagsine-
Kartinago, inussutigssarsiutinig-
dlo ingerdlatsivigssap sanaortor-
figineKarnigssånut piarértinago
KårusuliaK inisagaluarpat imåisi-
nauvoK imeK entagagssaK anar-
tarfitdlo pumpertagångordlugit
Kårusuliåkortitdlugit umiarssuali-
viup kujatinguane xeKertakasing-
nut aniatitsivilerneKartitdlugit.
inussutigssarsiorfik entarsauti-
gineKarpoK elektricitetilersorne-
KåsassoK, 1975—77-ime nuna ta-
måna pilersorneKalerpat. avKu-
sernit sinaisigut telefonit avKU-
sersorneKåsåput, atortitaulisav-
dlutigdlo, KårusuliaK — imalunit
avKUsineK Rinksvej — Nord-
havnsvejimut atåssuseriarpat, tå-
ssunarKUvdlugo igdlOKarfiup tele-
foninut Rinksvejime K’uagssu-
nguamilo.
K’eKertakasiup kitåne tulagtar-
fexåsaoK, inigssineKåsavdlunilo
umiarssualiorfigssaK pisatsersui-
ssarfeKartariaKalisagpat.
14