Atuagagdliutit - 24.06.1971, Síða 30

Fællesmarkedets udvidelser er
rykket stort skridt nærmere
Topmødet i Paris har givet det politiske grundlag for fuld enighed om
alle de tilbagestående tekniske problemer, som nu næsten er løst.
AF MOGENS BRYDE.
Bruxelles i juni (RB-special).
En aften sidst i januar 1963 kom lordseglbevarer Edward Heath trist
og nedslået ind i den store mødesal i hotel Metropole i Bruxelles til
den afsluttende pressekonference for at bekræfte, at hans forhand-
linger om britisk medlemsskab af Fællesmarkedet var slået fejl på
grund af general de Gaulles veto. Alle tre hundrede journalister
rejste sig op og klappede spontant i et par minutter — et bevægende
farvel til en populær forhandler og god europæer.
Mere end otte år senere, den 21.
maj, kom Heath tilbage, denne
gang som triumfator, siddende i
den store festsal i Elyséepalæet i
Paris ved siden af præsident
Georges Pompidou, som nu med-
delte journalisterne, at der ikke
ville blive noget nyt veto mod
Storbritannien. I denne sal, hvor
general de Gaulle to gange havde
nedlagt veto, blev døren til Fæl-
lesmarkedet omsider åbnet.
Det var en sand triumf for
premierminister Heath, og det
var tydeligt, at han nød denne
situation. Det var hans fortjene-
ste, at de sidste politiske hin-
dringer for Storbritanniens med-
lemsskab af Fællesmarkedet var
blevet fjernet, og i modsætning
til talrige fremtrædende britiske
politikere kunne han i fuld op-
rigtighed erklære, at han i hele
sin politiske karriere har arbej-
det for skabelsen af stort Europa,
omfattende også Storbritannien
— og troet på det.
PARLAMENTETS STILLING
Det er formentlig allerede nogle
... når der diskuteres fiskeri
aulisarneK OKatdlisigineKarångat
fangst -
økonomi
og
effektiv
• stor driftsikkerhed
• små vedligeholdelsesomkostninger
• kort byggelængde
• lav vægt
• reservedele til omgående levering
• 100-2250 HK
• ingerdlanerdliuiåissuseK angnerpåK
• aserfatdlagtailiuinermut atugkat
arbejdstid
pissaKardluarneK
sulivfigssamigdlo
atuivdluarnex
TYPE 340-20/400-23
150-280 HK
B&W ALPHA hovedmotoranlæg
bestående af langsomtgående
2-takts ventillos dieselmotor
direkte koblet til propelleranlæg
med vridbare blade
-alt i enhedskonstruktion.
B&.W ALPHA motorivik, tåssaussox
dieselmotore kigaitsumik ingerdlanilik
ventileKångitsoK 2-taktilik, sarpilerfinut
fkutaK, sarpitdlo ulutertagkanik ulor-
nagdlit. -
tamaisa atautsimut sanagussat.

angnikitsut
naitsungordlugo sanåK
OKitSOK
reservedelit erninaK tuniuneKar
slnaussut
100—2250-nik HK-gdlit
ALPHA DIESELA/s
FREDERIKSHAVN • TELEGRAM - ADR.: ALPHA FREDERIKSHAVN • TELEX: 9783
uger siden, at præsident Pom-
pidou traf sin personlige beslut-
ning om ikke at lægge flere hin-
dringer i vejen for Storbritan-
nien, men tværtimod lette for-
handlingerne gennem indrømmel-
ser. Måske var det Vesttysklands
demonstration af selvstændighed
gennem vedtagelsen af D-mar-
kens flydende tilstand, der gav
udslaget. Det er i hverl fald
sandsynligt, at den franske præ-
sident har erkendt det rimelige
i at bringe Storbritannien med i
Fællesmarkedet som en slags
modvægt over for Vesttyskland
— både politisk og økonomisk.
Premierminister Heaths pro-
blem bliver nu at få parlamentet
overbevist om, at forhandlings-
resultatet i Bruxelles er accepta-
belt. Der er en klar modstand i
befolkningen mod britisk med-
lemsskab, men regeringen føler
sig overbevist om, at stemningen
vil svinge i den modsatte retning
takket være Frankrigs nye posi-
tive holdning. Hovedårsagen til
befolkningens relativt fjendtlige
indstilling er, at Frankrig to gan-
ge på en meget ydmygende måde
har afvist den britiske ansøgning
om medlemsskab.
Der er dog næppe tvivl om, at
det vil lykkes for Heath at skabe
et flertal i parlamentet for med-
lemsskab. Det skønnes i øjeblik-
ket, at formentlig kun 20-30 kon-
servative underhusmedlemmer
vil stemme imod, men op imod
hundrede arbejderpartimedlem-
mer har erklæret sig som til-
hængere af medlemsskab og der-
for antagelig vil stemme ja. Det
skulle give en klar overvægt til
fordel for medlemsskab.
DE VIDERE FORHANDLINGER
Der bliver i Fællesmarkedets in-
stitutioner lagt stor vægt på, at
forhandlingerne med Storbritan-
nien ikke er „afgjort" under top-
mødet i Paris, men at der skal
forhandles på normal måde in-
den for Ministerrådet om de til-
bagestående problemer. Det er
dog en betinget sandhed. Heath
og Pompidou har ganske åben-
bart forhandlet konkret om New
Zealands smøreksport til Fælles-
markedet, om det britiske bidrag
til det fælles budget og endog om
den fælles fiskeripolitik. Det be-
kræftes af de talrige franske og
britiske eksperter, som på de to
statsmænds anmodning havde
intensive drøftelser i selve Ely-
séepalæet om natten efter top-
mødets første dag og i løbet af
den anden dag.
Det er således rimeligt at for-
mode, at Heath og Pompidou ikke
blot er nået frem til en bedre
forståelse af problemerne — så-
ledes som det er blevet sagt, men
pQt Danmarklme tunineKarner-
pårtåt nårtunigssamut nåpautipi-
lungnutdlo igdlersutauvoK.
pGt silarssuarme pitsaunerpåt så-
nerpåtdlo. USA-me sanåt.
REGARD
REGARD
Danmarks mest solgte mærke.
Verdens bedste og tyndeste
hygiejne-gummi fremstillet i
USA.
— Beskytter mod svangerskab og
sygdomme.
at de faktisk har lagt grundlaget
for et afsluttende kompromis. Nu
skal detaljerne udarbejdes, men
der er ingen tvivl om, at det en-
delige resultat kan foreligge i
slutningen af juni.
DANMARK-NORGE-SVERIGE
De danske forhandlinger er stort
set overstået, og økonomi- og
markedsminister P. Nyboe An-
dersen og udenrigsminister Poul
Hartling har erklæret sig til-
freds. De sidste danske proble-
mer ventes løst i juli. Lidt mere
vanskeligt bliver det for Norge,
men Europakommissionens præ-
sident Franco-Maria Malfatti ud-
talte fornylig forvisning om, at
det også skal lykkes for Norge
og Irland at få deres forhand-
lingsproblemer klaret i juli. Det
gælder i særdeleshed for Norge
at få skabt klaring om beskyt-
telsen af landbruget og om den
fælles fiskeripolitik på grundlag
af den norske regerings nylig
fremlagte forslag. Det er på for-
hånd givet, at Norge ikke kan
betragte sine forhandlinger som
afsluttet, før der er fundet til-
fredsstillende løsninger på disse
to spørgsmål. Men selvom det for
Norges vedkommende skulle blive
nødvendigt med en forlængelse
af forhandlingerne til efteråret,
er det ikke ensbetydende med en
reel forsinkelse. Der skal under
alle omstændigheder være for-
handlinger også for Storbritan-
niens, Danmarks og Irlands ved-
kommende i efterårsmånederne,
idet man skal „samle trådene" på
fælles ministermøder, bl. a. for
at fastlægge en del institutionelle
bestemmelser såsom afstemnings-
regler i Ministerrådet og antal
medlemmer i Europaparlamentet
i Strasbourg.
Sveriges holdning kommer til
behandling i Ministerrådet til
efteråret, og da der er foretaget
et meget grundigt forarbejde
gennem kontakt med Europa-
kommissionen, kan selve for-
handlingerne foregå relativt hur-
tigt. Alt tyder i hvert fald i øje-
blikket på, at tidsplanen kan
holde: Fuldt medlemsskabs
ikrafttræden den 1. januar 1973
for Storbritannien, Danmark,
Norge og Irland og andre arran-
gementer for Sverige på samme
tidspunkt.
AFTALEN I PARIS
Der foreligger stadig ingen de-
taljerede oplysninger om indhol-
det af de aftaler, der blev ind-
gået i Paris under topmødet.
Men premierminister Heath
har dog meddelt den detalje, at
Storbritannien og Frankrig er
enige om at bevare princippet om
enstemmighed i Ministerrådet i
alle spørgsmål, der er af væsent-
lig betydning for de enkelte med-
lemslande, og desuden er de
enige om, at Ministerrådet skal
være det dominerende og bestem-
mende organ — ikke Europakom-
missionen. Det har virket skuf-
fende på Holland, Belgien og
Italien, som gennem årene har
arbejdet for et Europa med
stærke overnationale institutio-
ner, og som er gået ind for nød-
vendigheden af flertalsafstem-
ning i Ministerrådet — et princip,
der i øvrigt er fastslået i Rom-
traktaten.
Men det, der er sket, er blot,
at Storbritannien har indrettet
sig efter dagens realiteter: Fran-
krig boykottede i et halvt år i
1965-66 alt arbejde i Fællesmar-
kedet på et krav om bevarelse af
enstemmigheden i Ministerrådet
og begrænsning af Europakom-
missionens magt, og intet tyder
på, at Frankrig har skiftet me-
ning. Det franske syn på, hvor-
dan Europa skal styres, er såle-
des blevet accepteret af Storbri-
tannien.
ao