Atuagagdliutit - 01.12.1971, Side 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Trykt i off-set
på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
Nungme sinerissap
kujatdliup naKiteriviane
off-set-imik naKitat
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ....................... kr. 70,00
Årsabonnement 4- porto, Grønland ....................... kr. 86,80
Årsabonnement + porto, Danmark, fly ................... kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib .................. kr. 70,90
Løssalgspris .......................................... kr. 2,50
uk. pissartagaxarnex + nagsiunera;
NOngme ...................................... kr. 70,00
Kal.-nunåta sivnerane ....................... kr. 86,80
tingmissartumik, Danmarkime ................. kr. 103,70
umiarssuarmik, Danmarkime ................... kr. 70,90
pisiarinerane ............................... kr. 2,50
atorfigssaerutisaugut?
J. F. ukiune kingugdlerne Kuline
nunavtlne sangmineKartarsimavoK
nunavta niuveKatigingnut ilångu-
nigsså. 1963-ime Atuagagdliutit
ukiortåme normoruåne agdlautigi-
ssat pingårnerssåne tamåna erKar-
torneKarpoK, taineKardlune ukior-
tåme ajornartorsiutit årKingniagag-
ssat pingårnerssarigåt. avtsime tai-
neKarpoK ajornakusOsaKissoK nu-
navta niuveKatigit avatånltlneKar-
nigsså, Danmark tåukununga kag-
dlutisagpat, tåssame nunarput ani-
ngaussarsiornlkut Danmarkip ilåtut
taimågdlåt atasfnaungmat.
agdlautigissatdle pingårnerssåne
åma tfkuarneKarput ulorianautau-
ssut ardlaKartut, sordlo aulisarnl-
kut kigdligerKussat, niuveKatiging-
nut ilaussortat nunavtine ingerdlat-
sinigssamut pisfnautitaulernigssåt,
nuname avdlamiut aningaussalissa-
lernigssåt, niorKutigssat akitsQtaisa
ilångauserissoKarneruvdlo erKune-
Karnigssåt, niorKutigssiornerme
aningaussartQtit, pilersuineK KGH-
lo, pissutsit avdlångortineKarneråne
atasinaunaviångitsoK.
måna sivitsutdlartoK kisame pi-
morutdlugo aulajanginiartoKaler-
poK. kalåtdlit sivnissue Bruxelles-
ime atautsiméKatausimassut isu-
mavdluarput kalåtdlit nangånarti-
taisa akuerineKarsinaunigssånik.
Kulåkérsfnaunerparputdle ingmikut
pine Kami gssap ataju art ungo rtine-
Karnigsså? sagdliutdlugit tamatu-
mane erKarsautigineKartut tåssa
aulisarnikut kigdleKarfik 12 sømiliu-
ssok nunavtinilo ingerdlatsinigssa-
mut pisfnautitaulernigssaK.
nunavta nåmagisinåungitdlumar-
på ukiut Kulit atassugssamik ing-
mikut årKigssussinigssaK. neriutigi-
sfnåungilarput ukiut Kulit ingerdla-
neråne aulisarnikut niuvernikutdlo
ingerdlats'inikut nagdlersusinauler-
nigssarput nunanut niuveKatiging-
nut. uvdlumikut kalåtdlit ajornaku-
sorteKåt Kavdlunånut måne nunag-
ssisimassunut nagdlersuniarssari-
neK. Kanorme tauva pissoKaralug-
tuaKå inuiait avdlat kigdleKångitsu-
mik aulisarsinautitaulerdlutigdlo
niuvernikut autdlarnisinautitauler-
pata, tamånalunit pisagaluarpat
ukiut Kulit Kångiuneråne aitsåt?
ukiune ikårsårfiussune årKigssu-
ssigatdlarnigssamik akuerssinig-
ssaK nalerKutingitdluinarpoK politi-
kerit inusugtut niputigiligånut, tå-
ssa nunarput sujugdlermik kalåtdli-
nut tungatineKåsassoK, inutigssar-
siornikut nagdlersusinaunigssaK a-
nguneKångikatdlartitdlugo. tamå-
nalume uvgunåinaK pinaviångilaK.
taimaingmat Kanordlunit pissoKå-
sagaluarpat piumassarissariaKar-
parput nunavtine inungnik taisisit-
sinigssaK. nunavta niuveKatiging-
nut kagdlunigssånut pingitsorane
aperKutautitagssaK tåssaussaria-
KarpoK nangånartoKartitat tungai-
sigut atajuartugssamik årKigssussi-
nigssaK. taimåisångigpat imalunit
ikårsårfiussugssaK aulajangigkamik
sivisussusilerneKåsagpat, ajungine-
rusaoK ernlnaK taimaitinaruvta. tau-
va månamit piviussungortiniartaria-
KalisaoK nunavtinit autdlararnig-
ssarssuarmik erKarsaut, nunarput-
dlo niuveKatigingnut tuniutdlugo.
Skal vi pakke sammen?
J. F. I de sidste ti år har spørgs-
målet om Grønlands tilslutning til
fællesmarkedet optaget sindende i
Grønland. Lederen i Grønlandspo-
stens nytårsnummer i 1963 beskæf-
tigede sig med det, som efter bla-
dets mening var det mest aktuelle
problem i det nye år. Bladet gjor-
de gældende, at det blev svært at
holde Grønland udenfor, hvis Dan-
mark indtrådte i fællesmarkedet,
eftersom Grønland kun kan eksiste-
re som en økonomisk del af Dan-
mark.
Men lederen påpegede også en
række farer bl. a. fiskerigrænserne,
fri etableringsret, udenlandsk ka-
pital, indførelse af told og afgifts-
systemet, produktionsomkostnin-
ger, forsyning og KGH, der næppe
vil kunne eksistere under de æn-
drede forhold.
Nu skal man til at tage det afgø-
rende skridt, langt om længe. De
grønlandske repræsentanter, der
har været til forhandlingerne i Bru-
xelles er optimistiske med hensyn
til accepteringen af de forbehold,
som man stiller fra grønlandsk si-
de. Men har man garanti for, at
undtagelsen kan gøres permanent?
Det gælder først og fremmest sø-
territoriegrænsen på 12 sømil og
retten til fri etablering.
Grønland kan umuligt stille sig
tilfreds med en overgangsordning
på ti år. Vi kan ikke gøre os håb
om i løbet af ti år at blive konkur-
rencedygtige med fællesmarkeds-
landene, hvad angår fiskeri og
etablering. I dag har grønlænderne
det største besvær med at tage
konkurrencen op med de bosidden-
de danskere i Grønland. Hvad sker
der så ikke, når man giver andre
nationer fri adgang til fiskeri og
etablering, selv om det først bli-
ver om ti år?
Accepteringen af en overgangs-
ordning vil ikke harmonere med rø-
sterne fra de unge politikere om;
at Grønland først og fremmest skal
være for grønlændere, i hvert fald
så længe der ikke er skabt et kon-
kurrencedygtigt erhvervsliv. Og det
er der lange udsigter til.
Vi må derfor under alle omstæn-
digheder kræve, at der bliver fol-
keafstemning i Grønland. Betingel-
sen for Grønlands indtræden i fæl-
lesmarkedet må være, at vi opnår
en permanent ordning. Sker det
ikke, eller hvis en eventuel over-
gangsordning skal gøres tidsbe-
stemt, kan vi ligeså godt pakke
sammen med det samme. Så må
man fra nu af gøre alvor af tanken
om masseafvandring og overlade
Grønland til fællesmarkedet.
Møbleret lejlighed eller hus
Vi skal hjem på kursus og ferie, — hvem kan hjælpe os? Vi
søger en møbleret lejlighed eller et møbleret hus fra 1.2.72 til
1.5.72.
Beliggenhed: København-Roskilde-Køge området eller Lyng-
by-Holte-Hillerød.
Vi er to voksne og to børn på 9 og 12 år.
Henvendelse til: Butiksbestyrer Arne Fischer, Den kongelige
Grønlandske Handel, 3940 Frederikshåb.
SermitsiaK angnerulersoK
SermitsiaK uvdlumikut nunavtine
avisinit angnerssaulerpoK, Kuper-
nere annoncilo eiKarsautigisagåi-
ne. amerdlåssusisa tungaisigut
Atuagagdliutit sule angnerssåu-
put, Sermitsiavdle A/G angujar-
lupiloKå. SermitsiaK atuagkanik
naKiterissarnertut naKineKartar-
poK, 1900-ngordlugo sapåtit aku-
nere tamaisa, imalunit 3800-ngor-
dlugo sapåtit akunere mardluku-
tåsagåine. SermitsiaK sapåtit aku-
nerine mardlungne KuperneKar-
tarpoK 40-nik, A/G-p Kupérnerisa
angerKatåinik. A/G-ip Kupernere
28 åma 32 akornånitarput KaKUti-
guinardlo 36-ussardlutik. A/G uv-
dlumikut naKineKartarpoK 6700-
ingordlugo.
Sermitsiap imagssai sungivfing-
me ingerdlåneKarput, kajumissut-
simit. A/G-ip åmigssuissoKarfia-
ne avisiliortut pingasuput uvdloK
tamåt sulissut.
ukiut ardlaKalersut erKartorne-
KartarsimavoK A/G-ip sapåtip
akunikutålernigsså, Kavsinitdlo
tupigusutigineKåsagunarpoK sule
taimailissoKarsimångingmal. pi-
ssutåuput naKiterissarnermut tu-
ngassut. sujornagut A/G atuagkat
pissarneråtut naKiterneKartarpoK
månakornit angnerungåtsiaKalune
tamatigutdlo pivfigssåkut sarKU-
mersardlunc. uvdlumikut nuunå-
rutigineKartarpoK avise pivfigssaK
erKordlugo sarKumersinaussarå-
ngat.
pissutaussoK tåssa naKiteri-
ssautsimut nutåmut off-setimut *
ikårsårneK. isumaKartoKarsima-
galuarpoK off-set atulerpat ajor-
narungnåisassoK A/G-ip sapåtip
akunikutålernigsså. taimåingilar-
dle. off-seteKalermat sapåtip aku-
neranik kinguariarneKarpoK.
sapåtip akunikutårtumik nuna-
mik tamåkissumik atuagagssiaKa-
lernigsså pissariaKartineKalersi-
maKaoK, pingårtumik kalåtdlisui-
naK atuarsinaussut erKarsautiga-
lugit. tamåna A/G-ip månåkut sa-
perdluinarpå. inuit off-setimik
påsisimassaKartut OKartaraluarput 4
avise sapåtip akunikutårtOK naKi-
terissautsip nutåp sutigingitdlui-
nåsagå. sule neriutigineKarpoK
A/G-ip sapåtip akunikutålernig-
sså iluagtikumårtoK. imaKame tai-
mailissoKarnigsså erininarpatdlå-
rungnaerpoK
Julut.
SermitsiaK større end A/G
SermitsiaK er i dag det største
blad i Grønland, hvad sideantal
og annoncer angår. Oplagsmæssigt
er Grønlandsposten stadig det
største, men SermitsiaK vinder
hurtigt ind på A/G. SermitsiaK
udkommer i bogtryk. Oplaget er
på 1900 ugentligt, eller 3800 hver
14. dag. To numre af bladet har
40 sider, omregnet til A/G’s for-
mat. A'G’s sideantal svinger mel-
lem 28 og 32 og i sjældne tilfælde
36. Bladets oplag er i dag 6700.
SermitsiaK drives som fritids-
beskæftigelse på frivillig basis.
Redaktionen på A/G består af tre
heldagsbeskæftigede journalister.
I adskillige år har man talt om
at gøre A/G til et ugeblad. Mange
undrer sig nok over, hvorfor det
ikke er sket. Årsagen er af tek-
nisk art. Før i tiden udkom A/G
i bogtryk i betydeligt større for-
mat end nu og altid til tiden. I
dag er man lykkelig for, hvergang
det lykkedes, at bladet udkommer
til tiden.
Det skyldes overgangen til off-
set. Man ^troede, at. off-set ville
gøre en ugeavis mulig. Men det
har ikke været tilfældet. Off-set
betød tværtimod en tilbagegang
med en uge.
Der er efterhånden stort behov
for et landsdækkende ugeblad,
ikke mindst hos de grønlandsk-
sprogede læsere. Dette behov kan
A/G langt fra dække i sin nuvæ-
rende form. Folk med forstand på
off-set siger ellers, at anlæggets
kapacitet er mere end stor nok
til at klare en ugeavis. Man hå-
ber stadig, at det vil lykkes at
gøre A/G til en ugeavis. Den dag
er måske ikke så fjern endda.
Julut.
Forsidebilledet er tegnet af grønlandsmaleren Harald Moltke en
julenat i Jakobshavn for 69 år siden. Dengang sang man salmer
uden for husene en årle julemorgen. For dem, der har oplevet
det, er „silatangiaineK" — julesang uden for husene — en af (
julens mest uforglemmelige minder. I dag er den smukke skik
desværre en saga blott.
Harald Moltkes smukke billede bringes til minde om hans 100
års dag, den 14. december. På side 22 i dette nummer skriver
lærer Karl Kruse en artikel om Harald Moltke.
sarKåne åssiliaK „amissup" Harald Moltkep titartagarå jutdlip
unuåne llulissane ukiut 69 matuma sujornagut. taimane jutdlime
uvdlånguaK silatangiaissoKartarpoK, tamatumingalo Kautussa-
Kartunut silatangiaineK jutdlime misigissat puigunåinerpåt ila-
gåt. månåkut uggornaraluartumik ilerKOK kussanartoK tamåna
oKalugtuåinångorpoK igdloKarfingne amerdlanerne.
Harald Moltkep titartagå kussanartoK ilånguneKarpoK decem-
berip 14-iåne inungorneranit ukiut 100-ngornigssånut erKainiuti-
tut. normorume uvane KuperneK 23-me iliniartitsissoK Karl Kruse
agdlagaKarpoK Harald Moltke pivdlugo.
2