Atuagagdliutit - 01.12.1971, Qupperneq 6

Forhastet afgørelse?
Under denne overskrift skri-
ver lærer Thue Christiansen
i Christianshåb-bladet „K’a-
k oarssuaK":
I de sidste år har man fra grøn-
landsk side kritiseret den grøn-
landske retskrivning.
Den vigtigste begrundelse for
denne kritik var, at retskrivnin-
gen er for svær, så svær at den
almindelige grønlænder ikke har
chancer for at kunne lære ret-
skrivningen til bunds, ja ikke en-
gang børnenes lærere kunne lære
at skrive fejlfrit.
Den sidste påstand er rigtig,
og derfor nedsatte landsrådet i
sin tid et udvalg, der skulle be-
skæftige sig med den „gamle“
retskrivning og senerehen udar-
bejde forslag til en ny grønlandsk
retskrivning.
Dette udvalg har i løbet af sin
virketid ladet høre fra sig, bare
alt for sjældent. Man vidste at
udvalget beskæftigede sig med
udarbejdelsen af en ny retskriv-
ning. Således ankom et af med-
lemmerne af udvalget hertil Chri-
stianshåb for at tale med grøn-
landske lærere. Under sin rede-
gørelse kom han ind på udval-
gets forslag.
Vi diskuterede det kommende
forslag, og vi kom med flere, efter
min mening, velargumenterede
indvendinger mod forslaget, men
i det store og hele var vi glade
for, at der kom et alternativ til
vores gamle retskrivning. Men
hvem havde troet, at forslaget
allerede i år ville blive forelagt
landsrådet til godkendelse og ikke
mindst, hvem havde troet, at
landsrådet ville godkende forsla-
get i sin første behandling af det-
te, for os så vigtige forslag.
Vi var mange, dengang da dette
blev meddelt i radioavisen, der
blev forskrækkede.
Idag kan vi heller ikke rigtig
tro på, at vi har fået en ny ret-
skrivning.
Efter min mening har retskriv-
ningsudvalget forbigået den al-
mindelige grønlænder, der til
syvende og sidst vil føle følgerne
af den nye retskrivning. Man har
åbenbart ikke regnet med, at den
almindelige grønlænder er kom-
petent til at kunne udtale sig om
emnet.
Det samme mener jeg om lands-
rådet, der trods sin viden om, at
vælgerne ikke var forhåndsorien-
terede om forslaget, vedtog for-
slaget faktisk uden at „blinke
med øjnene".
Men det er for sent nu.
Vi har ikke en chance for at
kunne diskutere, om vi skal be-
holde t foran a, u og o eller
om vi ikke skal sige nej til q
som erstatning for vort kære k
(er retskrivningsudvalget afhæn-
gigt af standardskrivemaskinen?).
Men det er som sagt for sent.
Vi har fået en ny retskrivning.
Men. Dermed er ikke alle pro-
blemer løste.
Der vil komme mange prakti-
ske problemer i forbindelse med
landsrådets godkendelse:
Hvornår skal vi starte med den
ny retskrivning, ikke mindst i
skolen?
Skal vi anstrenge os for at lære
eleverne den gamle retskrivning,
når vi nu ved, der vil komme en
ny?
Har landsrådet råd til, at alt,
hvad der er nødvendigt i den dag-
lige undervisning, bliver „over-
sat" til den nye retskrivning?
Hvornår vil man fra landsrådets
side gå i gang med at uddanne
eller give kursus til underviser-
ne i den grønlandske retskriv-
ning?
Der findes mange andre spørgs-
mål. Men nok om det, dette var
de vigtigste, og det kan jo være
sådan, at man i radioen kom til
at sige „godkendelse" i stedet for
„foreløbig accept".
Ja, hvem ved?
PHILIPS
HiFi stereo
for v iderekomne
Her er anlægget for dem, der ikke
vil nøjes med mindre end det
absolut bedste. Stereoradioen
SCAN 90 er det avancerede midt-
punkt med elektronisk lynskift
mellem forudvalgte FM-stationer.
Endvidere LB, MB og KB med måle-
instrument for stationsindstilling.
Musikeffekt på 2x35 watt. Scan 90
er bedre end de internationale Hi-Fi
normer (DIN 45.500). Perfekt tone-
korrektion og separate trykknapper for
støjfilter og fysiologi. Alle tilslutningsmuligheder. Elegant kabinet
i teak, palisander eller eg. Hertil anbefaler vi 202 Electronic
- en Hi-Fi stereopladespiller med professionelle
specifikationer, vibrationsdæmpende ophæng,
regulerbar antiskating og elektronisk
styring af alle funktioner. Højttalerne er
type RH 403 - Hi-Fi i boghyldeformat.
Indeholder højttaler for bas- og mellem-
tone samt DOME diskanthøittaler.
Stereoradio Scan 90 kr.l66o,~
Plapespiller 202 Electronic Kr. 795,-
Hi-Fi højttalere RH 403 pr. stk. kr. 38o,-
KOMPLET KR. 3175,-
Vil De have båndoptager
anbefales Hi-Fi stereobåndoptageren 4500
- uden udgangsforstærker, kr. !74o,-
12 måneders garanti
PHILIPS
r ^
TVÆRKAJ - TRAFIKHAVNEN - 6700 ESBJERG
En gros-salg for Gronland. Forhandler anvises.
Hvad skal grønlænderne med ,
alle de bøger de ikke forstår?
Under overskriften „Skandaløse
forhold på Grønlands biblioteker"
bringer Politiken 4. november i
år en artikel, hvori der bl. a.
klages over, at der kun ofres 17
kr. pr. indbygger i Grønland på
biblioteksvirksomhed, mens vi i
Danmark bruger 75 kr. pr. ind-
bygger. Det siges ligeledes i ar-
tiklen, at bevillingerne hele tiden
skæres ned, og at det grønlandske
biblioteksvæsen er 27 år bagefter
det danske.
Netop i disse år er en ny er-
kendelse af den fejlslagne grøn-
landspolitik ved at vinde forståel-
se i mange kredse, som har med
Grønland at gøre. Det erkendes
fra flere sider, at vi i alt for høj
grad, for ikke at sige udeluk-
kende, har „kørt" den grønland-
ske udvikling efter danske nor-
mer, i nøje overensstemmelse med
danske ønskemål og med danske
midler, penge og tænkning.
Det er derfor kedeligt, at den
nævnte artikel ikke betragter pro-
blemerne omkring de grønland-
ske biblioteker i disse nye baner,
men i stedet med samlede ben
hopper ud i den gamle forkvak-
lede pøl. Især Politiken har da
tit netop gjort opmærksom på,
det forkerte i, at udviklingen i
Grønland ikke justeres ind efter
grønlandske normer.
Det er imidlertid klart, at der
ofres alt for få penge på bøger
og biblioteker i Grønland. Men
det er også klart, at de penge,
som trods alt hidtil er ofret, er
anvendt forkert. Man må nem-
lig gøre sig helt klart, at de grøn-
landske biblioteker er til for grøn-
lænderne, og det er langt de
færreste, som endnu kan læse så
godt dansk, at han får noget sær-
ligt udbytte af at læse danske
bøger. Hvis han gjorde det, var
det f. eks. helt urimeligt mere at
udsende grønlandsksprogede avi-
ser og radioprogrammer. Derfor
hjælper det grønlænderen dår-
ligt, at man smider de mange pen-
ge ud til transport af biblioteks-
bøger til byer og udsteder. Han
læser dem ikke!
I den forbindelse kan bøgerne
lige så gerne blive på biblioteket
på Amager. Og i samme forbin-
delse bør det for en ordens skyld
slås fast, at de udsendte danske
sagtens får tilfredsstillet deres
læsebehov ad anden vej.
Pengene bør i langt højere grad
anvendes til rimelige og anime- ^
rende honorarer til grønlandske
oversættere og translatører. Der
udgives under fem grønlandsk-
sprogede titler om året af Det
grønlandske Forlag i Godthåb,
som ganske enkelt ingen penge
har til honorarer. Og det er her
den virkelige skandale ligger. Man
har fra dansk side altid overset
denne ganske fundamentale
sprogbarriere, som kun kan bry-
des af grønlænderne selv. Og det
er til dette gennembrud, vi bør
ofre pengene, således at der kan
komme langt flere titler på grøn-
landsk på bibliotekernes hylder.
Der fandtes i 1970 kun lidt over
200 titler på grønlandsk, og disse
bøger er læst igen og igen af en-
hver grønlænder, som ligeledes
falder over årets tre-fire nyud-
givelser.
Det er klart, at vi også i Grøn-
land bør bruge 75 kr. pr. indbyg-
ger eller måske meget mere, såle-
des at grønlænderen med gavn og
udbytte kan gå på sit bibliotek
og hente ny viden og inspiration.
I dag er det sådan, at han går
efter den bog, som han har læst
mere end en gang i forvejen.
Først når den side af sagen i
løbet af nok mange år begynder
at blive tilfredsstillende, kan man
begynde at se på bibliotekets ydre
rammer. De er i øjeblikket sekun-
dære.
Har det grønlandske biblioteks-
væsen fundet sig i at få sine spar-
somme bevillinger reduceret år
efter år, så må det skyldes en
slap og uinspireret holdning i dets
ledelse, som ikke har forstået,
hvad sagen i virkeligheden drejer
sig om. Og er man 27 år tilbage i
udvikling, må der snarest nye
koste til. -
Helge Krogh,
redaktionschef,
Helsinge.
De gode viljer
I forbindelse med de konser-
vatives forslag om en ny
grønlandspolitik skriver Aal-
borg Stiftstidende:
Skønt ligeberettiget del af riget
— for tiden endog afgørende for
regeringens farve — omtales
Grønland ofte som „vort eget U-
land". Her skulle danskerne vise,
hvad vi kan gøre for en under-
udviklet del af verden.
Båret frem af gode viljer har
vi i de sidste 15 år sendt milliar-
der af kroner og titusindvis af
danske håndværkere derop for at
omskabe Grønland og grønlæn-
derne, så de hurtigst muligt kun-
ne få en europæisk tilværelse.
Vi har bevidst satset på kon-
centration og industrialisering.
Grønlænderne blev hentet ind fra
udstederne til fabrikker og etage-
boliger i hastigt og kunstigt vok-
sende kystbyer.
I den bedste mening øvede vi
vold mod deres livsform. Vi
skabte sociale og menneskelige
tragedier, nedbrød deres selvtil-
lid, tog deres stolthed fra dem. Vi
skabte alkoholisme og kriminali-
tet.
Enhver, der har besøgt Grøn-
land, véd det.
Intet sted har man et bedre
bevis end her på ungdommens
påstand om, at menneskelige vær-
dier er sat til side i ønsket om
økonomisk vækst og materiel
fremgang.
Intet sted har „rotteræset" givet
så sørgelige resultater som i Grøn-
land.
Det er med god grund, at Det
konservative Folkeparti har sat
et spørgsmålstegn ved den hidti-
dige Grønlands-politik og stillet
forslag om, at koncentrationspo-
litikken standses, så udsteder og
bygder får større andel i midler-
ne og bedre erhvervsmuligheder.
Herved vil grønlænderne påny
kunne blive herrer i deres eget
hus. De vil få mere ansvar for
udviklingen, som bringes i bedre
harmoni med den grønlandske
livsrytme.
En sådan ny politik vil betyde,
at man kan afskaffe det såkaldte
fødestedskriterium — den diskri-
minerende bestemmelse om, at en
udsendt dansker skal have højere
løn end en grønlænder for det
samme arbejde.
6