Atuagagdliutit - 01.12.1971, Page 14

Seksualnormer mellem
ugifte i Grønland før og nu
„Hos nogle er det brugeligt,
at de føre den unge Sæl-
Hunds-Fanger til en Pige, som
man er forsikret paa, svarer
til Navnet, for at lade hende
haand-føre til et eget sted, alt
i den Tanke, at det skal tjene
ham til stor Lykke."
Lars Dalager „Grønlandske
Relationer, Frederikshåb,
1752.“ /
Lars Dalagers næsten romantiske
anekdote er blandt de mange
brudstykker af muligt oprinde-
lige eskimoiske normer og hold-
ninger til kønslivets tildragelser,
man møder i Grønlandslitteratu-
ren. Hver skribent skriver dog
udfra tidens og egne forudsæt-
ninger. Nogle objektivt, nøgternt
refererende, andre tendentiøst.
Brudstykkerne kan nok samles til
et vist mønster, men man må
erindre sig, at det i højere grad
er de lærde end godtfolk, der
har givet bidrag dertil, og ganske
specielt, at det er det europæiske
tankesæt, der ligger bag. En
egentlig grønlandsk beskrivelse af
den eskimoiske kulturs sociale
normer for seksuel adfærd er det
ikke lykkedes at opspore.
FØR
Forud for Hans Egedes landing i
Grønland er de beretninger, der
omtaler seksuelt betonede hæn-
delser, få og stærkt præget af at
være øjebliksindtryk. Når Fro-
bisher og Feykes Haan omtaler,
at „De lever indbyrdes ærbare og
kyske* 1 2 * * * * * * * * 11, må det tages med samme
forbehold, som når Olearius be-
retter, at „kvinderne ombord på
de fremmede handelsskibe solgte
tøjet af kroppen", og Feykes
Hann, der omtaler, at nogle af de
grønlandske kvinder for knappe-
nåle eller perler „viser vore Folk,
hvad Almagt, Natur og Skam-
følelse forbyder os at stille til
Skue; „eller Danells beskrivelse
af samme iagttagelse 10. juli 1652.
Om ikke andet, viser disse beret-
ninger dog, at der som venteligt
også indgik seksuelle ydelser som
led i tuskhandelen. Selvom meget
tyder på, at det var de gifte
koner, der fik disse ydelser på-
lagt, kan man dog ikke se bort
fra, at denne — omend sporadiske
— kontakt med europæiske sek-
sualnormer kunne have en vis
indflydelse på eskimoisk adfærds-
mønster. Med de danske missio-
nærer og kolonisters bosættelse i
Grønland følger de mere fyldige
beskrivelser af befolkningens lev-
ned og sæder. Det indtryk, disse
tidlige tilsyneladende objektive
beretninger giver af de seksuelle
normer blandt de unge ugifte og
de gifte grønlændere, er, som det
fremgår af de efterfølgende cita-
ter, ret ensartet:
Hans Egede: „De unge leve me-
get tugtige og ærbare, Det 6te
Buds Synder angaaende, da haver
vi aldrig aabenbare seet eller for-
nummet nogen Utugt af dem at
bedrives, enten med Ord, Geber-
der eller Gierninger, undtagen en
iblandt de Giffte brugelig Hoere
Leeg.“
„Udi 15. Aar jeg var udi i Grøn-
land, veed jeg ikkun 2. eller 3.
Piger, som uden ægteskab ere
bievne besvangrede, thi de holde
Sligt for en stor Skarn", „Et heelt
Aar maa gaae forbie, førend de,
uden Blusel, kand have Børn,
skeere det før, da blive de lignede
ved Hunde. Disligiste, om en
Qvinde tit føder Børn. De nye-
gifte ere og i Begyndelsen meget
skamfulde, for at de af Jomfruer
ere bievne til Koner."
Lars Dalager: „Løsagtigheds
Synd ere vel Grønlænderne hen-
givne til, dog ikke i den grad
som andre Nationer. Pigerne i
deres første modne Aar stille sig
ogsaa meget kydske an, thi ellers
forspildte de gandske deres Lyk-
ke, at komme i Ægtestand med
en Ungkarl. Men derimod, om de
forkastes eller blive unge Enker,
regner de det ikke saa Nøye, og
som man meget sjelden skal høre,
at en Pige bliver besvangret, saa
seere man derimod mange ud-
stødte Qvinder at avle lige saa
mange børn, som rette Ægte-Ko-
ner."
David Cranz: „Die Grønlænder
fiihren dem åusserlichen Ansehen
nach ein ziemlich ziichtiges Leben,
und man hort und sieht keine
uanståndige Worte oder Hand-
lungen." „Ledige Leute verschie-
denen Geschlechts scheinen gar
keinen besondern Umgang mitein-
ander zu haben —.“
Oplysningerne om, hvor sjæld-
ne de uægteskabelige fødsler var
tidligt efter kolonisationen, må
opfattes som en vægtig bekræftel-
se på de øvrige beretninger fra
tiden.
Bent Jensen omtaler flere af de
seksuelle normer i ægteskabet og
påpeger, hvorledes disse normer
tjener til at befæste det givne
samfunds stabilitet og kontinuitet.
En illustrerende kontrast mellem
sociologiens erkendelsesniveau i
250 året og datidens fordømmelse
af, hvad man opfattede som de
løse sæder i ægteskabet.
Konflikten mellem de europæi-
ske og eskimoiske sociale normer
fører til, at man 60 år efter kolo-
nisationen kan observere de før-
ste tegn på en ændret holdning
hos nogle af de unge. I Egede
Saabys dagbog fra 1770-8 ses, at
— „de unge Karle see sig sædvan-
lig om efter en Kone, saasnart de
troe sig i Stand til at underholde
hende, men ikke før. Alligevel er
Ungdoms-Udsvævelser uanstæn-
dige iblandt dem, og høres ydersi
sjelden. Ikkun een Pige, i alle
de Aar jeg opholdt mig i Landet,
var bleven frugtsommelig ved sin
Kjæreste inden Brylluppet, og
maatte høre nok for sin Uforsig-
tighed. Med denne Afholdenhed
har kun egentlig Sted blandt
Landets egne Folk af begge Kjøn;
mod de Danske ere derimod man-
ge Piger næsten forekommende."
Banquecommissair Collin går i
sine notater fra 1798-1807 et skridt
videre — „I Godmodighed og
Sædelighed have Sydlændingerne
et afgjort Fortrin for det nord-
lige Grønlands Beboere, hvortil
aarsagen formenes at maatte ri-
meligst søges deri, at de sidste,
ved Hvalfangsten og den deraf
Gunnar Aagaard Olsen,
læge
flydende nojere Omgang med de
for en stor Deel usædelige matro-
ser, saavel Danske som af de
fremmede Nationer, ere komme
længere tilbage fra deres Folke-
slags oprindelige levemaade og
Charakter."
MIDTVEJS
Reservelæge Lange anfører i „Be-
mærkninger om Grønlands Syg-
domsforhold" i 1864, at: „Gono-
rrhoe have, saavidt jeg veed hel-
ler ikke tidligere været iagttagne
1 Grønland, men i Sommer havde
jeg ved Ivigtut Ledighed til at
overbevise mig om, at Grønlæn-
derinderne baade selv smittes
deraf og forplante Smitten videre,
ialfald til Europaerne. Hos grøn-
landske Mandfolk har jeg ikke
iagttagen Gonorrhoeen." Uanset,
at der fra 1804 regelmæssigt ob-
serveredes Syfilis hos tilrejsende
europæere, påvistes, ikke syfilis
hos de bosatte før 1872. I 1872/73
fandt lægen ved Ivigtut syfilis
hos 4 (danske) minearbejdere og
2 grønlandske tjenerinder og 3
af disses børn. Yderligere tilfælde
af syfilis og gonore blev iagttaget
i de følgende år, men der syntes
fortsat ikke at være grønlandske
mænd blandt disse. I 1894 skriver
Helms vedrørende Ivigtut: „Go-
nore var en meget hyppig Syg-
dom — medens den, saavidt jeg
ved, aldrig er fundet hos en Grøn-
lænder." I 1897 beskriver Meldorf
dog de første tilfælde af gonore
hos to ugifte grønlandske mænd.
De følgende 15 år ses sygdommen
udelukkende i skibstiden, og først
fra 1913 optræder gonoreen per-
manent i den ugifte grønlandske
befolkning.
Det er værd at bemærke, at der
går mere end 40 år fra iagttagel-
sen af kønssygdom hos de grøn-
landske kvinder i Ivigtut, og til
de første tilfælde konstateres hos
de grønlandske mænd.
Fra 1850 og fremefter forelig-
ger en lang række beretninger om
usædeligt levned blandt ugifte i
Grønland, og særdeles nedsæt-
tende bemærkninger kommente-
rer de grønlandske kvinders le-
ben med matroserne i skibstiden
og de ugifte danskere i øvrigt.
Det er dog igen øjebliksindtryk,
og ikke beskrivende for ungdom-
men som helhed. Fødselsstatistik-
Kujåssut
Apollop toKunerane telegram-
erpagssuit tigussavut Kamå-
ngavik Kujåssutigåvut. inuv-
dluarKussivdluta.
Karen mérKatdlo.
Arsuk.
ken fra 1850 til 1930 giver da Også
et ganske andet indtryk. Fodsler
uden for ægteskab udgør i denne
periode 5-6 procent af fødslerne i
Grønland — i Danmark derimod
9-12 procent. Betragtes i stedet
antallet af graviditeter påbegyndt
før ægteskabet, bliver resultatet
8-9 procent uægteskabelige gravi-
diteter i Grønland, og mellem 23
og 30 procent i Danmark. Sættes
antallet af graviditeter hos endnu
ugifte i relation til antallet af
kvinder i den fertile alder (15-49
år), fås et bedre sammenlignings-
grundlag. En sådan beregning vi-
ser, at der ved århundredskiftet
forekom omkring 5 graviditeter
pr. 1000 ugifte i Grønland og godt
60 pr. 1000 ugifte i Danmark. Det
må antages, at der på dette tids-
punkt ikke har været anvendt
præventive midler i Grønland, og
at disse kun sjældent anvendtes
i Danmark. Det må derfor være
berettiget at mene, at den før-
ægteskabelige seksuelle aktivitet
var mindre i Grønland end i Dan-
mark på dette tidspunkt. De
uægteskabelige fødsler i Grøn-
land var endvidere særlig sjæld-
ne for teenagers. Uden at kor-
rigere for fødslerne inden ægte-
skabets 9. måned var fødsel blandt
teenagers 4 gange så hyppige i
Danmark som i Grønland. Alf
Berthelsen giver i sin „Grønland-
ske Medicinske Statistik og Noso-
grafi" udtryk for undren over de
relativt få uægteskabelige fødsler,
idet han var af den opfattelse,
at der var en udbredt promiscui-
tet mellem de unge. Som forkla-
ring på dette tilsyneladende mis-
forhold anfører Berthelsen, at der
var minimal risiko for concep-
tion, idet samleje mellem grøn-
landske unge mentes „celebreret"
stående i næsten påklædt tilstand
— og som han formulerer det i
det engelske resume: „Extramari-
tal copulation is rarely consuma-
ted nowadays owing to the offi-
cially prevailing sexual morality."
At stående samleje også praktise-
redes i Grønland, er vel ikke så
overraskende, men postulatet, at
kvinder på så enkel vis skulle
kunne undgå uønskede svanger-
skaber, må derimod undre og la-
der sig ej heller bekræfte. Ber-
thelsens mening om den seksuelle
aktivitet blandt grønlandske unge
frem til 1930 må utvivlsomt op-
fattes som en uberettiget genera-
lisering udfra den adfærd, man
fik indblik i hos dem, der pådrog
sig kønssygdomme.
Efter 1930 bliver det imidlertid
stadig vanskeligere at foretage
sådanne sammenligninger. De ille-
gale aborter bliver hyppigere i
Danmark, medens sådanne ikke
forekommer i Grønland. Mulig-
heden for legal abort har været
benyttet af stadig flere ugifte i
Danmark, men indtil de seneste
år kun sjældent i Grønland. Det
er endvidere påvist, at anticon-
ceptionelle midler har været be-
nyttet i tiltagende udstrækning i
Danmark siden 1930. Anvendelsen
af disse midler i Grønland kan
næppe tillægges nogen betydning,
før spiralen begyndte at vinde
indpas i 1967-68. Med de under-
søgelsesresultater, der refereres i
sexualoplysningsudvalgets be-
tænkninger, kan der foretages en
korrektion af de danske tal for
uægteskabelige graviditeter. Af de
derved fremkomne tal synes det
at fremgå, at der omkring 1950-55
forekom forholdsmæssigt lige
mange uægteskabelige gravidite-
ter i Grønland som i Danmark.
Der er i dette ikke inkluderet no-
get skøn over de anticonceptionel-
le midlers eventuelle indflydelse
på antallet af graviditeter.
NU
Efter 1960 tyder fødselstallene på,
at de uægteskabelige graviditeter
nu forekommer hyppigere i Grøn-
EFTERLYSNING
I anledning af udbetaling af erstatning fra et forsikringsselskab,
anmodes Anders Lukassen, født 30. oktober 1930, hvis sidst
kendte opholdssted er Norge, men som nu menes at arbejde i
Grønland, om at sætte sig i forbindelse med
ARBEJDS- OG SOCIALDIREKTORATET
Postboks 615 . 3900 Godthåb.
ujarneicartoK
sitdlimasissarfingmit taorslssutigssax tuniuneicartugssaungmat,
Anders Lukassen, 30. oktober 1930 inungortOK KinuvigineKarpox
atåssuteKarfigerKUvdlugo sulinikut Kutdlersaxarfik NungmitoK.
ilisimaneKartut maligdlugit pinexartup sumivfigisimasså kingug-
dleK tåssausimavoK Norge.
ARBEJDS- OG SOCIALDIREKTORATET
Postboks 615 . 3900 Godthåb.
PØLSEVOGN TIL SALG
Meget velbeliggende pølsevogn (lukket cafeterievogn), Storesøkvarteret, Ju-
lianehåb, til salg.
Pølsevognen indeholder udover standardudstyr, følgende: Softicemaskine,
stor moderne model. — Kyllingegrill. — Bøfgrill. — Orangeadekøler. —
Dybfryser. — Køleskab. — Cigaretautomat.
Pølsevognen er tilsluttet helårsvandledning og kloak.
Pølsevognen er kun få år gammel, — og fremtræder som ny. — Kan evt.
købes på afbetaling, med stor udbetaling.
Henvendelse til: Brdr. Ibsen, postboks 62, Julianehåb.
14