Atuagagdliutit - 01.12.1971, Síða 16

Seksualnormer
(Fortsat fra forrige side)
at de grupper, der må betegnes
som promiscuide, nu udgør en
større del af ungdommen end i
Danmark. De seneste sexologiske
undersøgelser fra Danmark (Her-
toft, Ekstrøm o. a.) har suppleret
vor viden om, hvilke baggrunds-
faktorer der synes at disponere til
et noget mere liberalt syn på
valg af partner. Disse undersøgel-
sesresultater gør det naturligt at
opfatte den mere omfattende pro-
miscuitet i Grønland som et
symptom på linie med det til-
tagende misbrug af alkohol og de
umiskendelige tegn på børn og
voksnes tilpasningsvanskelighe-
der i den forcerede udviklings-
situation, landet befinder sig i.
Herbert Shermann -fra Northern
Science Research Group i Canada
er utvivlsomt tæt ved sandheden
om den aktuelle promiscuitet, når
han i et brev skriver: „The lack
of A meaningfull challenge in
life seem to have given more cen-
tral place to sexuality in the indi-
ciduals life.“
Objektivt må man udfra for-
anstående konkludere, at der
igennem de sidste 2-300 år er sket
en sådan ændring af seksualnor-
merne i Grønland, at det idag
næppe er muligt at skelne disse
mellem . . .
fra normerne i de tilsvarende
grupper i Danmark. Den seksuelle
adfærd, der i disse år praktiseres
blandt ugifte i Grønland, er uden
forbindelse med eskimoisk tradi-
tion og må betragtes på linie med
de øvrige utilsigtede bivirkninger
ved den igangværende udvikling.
DET EMOTIONELLE ASPEKT
Med støtte i Alf Berthelsens publi-
kationer og Peter Freuchens og
andres rejsebeskrivelser har den
tidligere praktiserede konebyt-
ning givet næring til den opfat-
telse, at promiscuitet langt fra
skulle være en nyskabelse i Grøn-
land, at der med andre ord skulle
være tale dm en ubrudt tradition
frem til idag. Denne ubredte mis-
tolkning føles naturligvis som en
belastning for den nationalt be-
vidste del af den grønlandske be-
folkning og kommer bl. a. til ud-
tryk gennem nedenstående citat
fra lederen i Atuagagdliutit/Grøn-
landsposten fra 18. feb. i år.
Under overskriften: Hvor langt
skal vi ned i skidtet" skriver an-
svarshavende redaktør Jørgen
Fleischer bl. a.: „Der er noget
råddent ved Grønland. Ingen an-
dre steder optræder kønssygdom-
me som epidemier." Efter at have
refereret en distriktslæges udtal-
elser om kønssygdomssituationen
i en lokalavis skriver J. F. senere
i lederen: „Der må være mulig-
hed for at indskrænke den per-
sonlige frihed, når man ikke er i
stand til at forvalte den som et
voksent og fornuftigt tænkende
væsen."
J. F. foreslår derefter, at lands-
rådet ved tager: „at hver enkelt
patient, der lider af kønssygdom,
får et klækkeligt bødeforlæg, og
de værste smittebærere for en
tid bliver berøvet personlig fri-
hed. Det er bevidst sabotage af
den lægelige tjeneste i Grønland
og en underminering af Grøn-
lands i forvejen ikke alt for gode
renomé." Lederen slutter med:
„Hvor langt skal vi ned i skidtet,
før de ansvarlige reagerer?"
Denne reaktion er måske nok
forståelig, men dog på samme tid
forstemmende. Den er ej heller
enestående, idet lignende forslag
tidligere har været fremme. Det
er dog en nutidig bekræftelse på
Eilert Sundt’s iagttagelser fra
Norge i sidste århundrede, hvor
han finder, at bønder og by-al-
muen levede efter normer, de
højere klasser stod uforstående og
fordømmende overfor, men som
var selvfølgelig for de lavere klas-
ser.
De socialgrupper i Grønland,
der har anekteret de skandinavi-
ske sexualnormer, udgør en større
del af det grønlandske samfund
end af det danske. Samfunds-
strukturen i Grønland er yder-
ligere belastet af en stadig større
gruppe ugifte danskere, der med-
bringer seksualnormerne fra de-
res milieu i Danmark. Ej heller
denne gruppe bør man stille
urealistiske idealfordringer til.
Denne relevante reaktion fore-
kommer snarere at være besin-
delse og gennem større forståelse
for problemets baggrund at prøve
at finde frem til, hvilke virkemid-
ler der bør tages i anvendelse.
Det ér i det mindste ikke fair at
„PeKatigit Kalåtdlit" er nu en er-
faring rigere og har planer om
at arrangere charterrejser for tre
hold i sommeren 1972. Rejserne
vil vare tre og seks uger. Forenin-
gen har ved samtaler med Ster-
ling Airways opnået nogle alter-
native tilbud og datoer, som alle
laste de unge for en situation,
der er skabt af en udvikling, de
som følge af deres alder ikke har
haft mulighed for at påvirke.
Fodnote: Da artiklen, udover
at være en status foranlediget
af 250 året, også har karakter
af arbejdshypotese for udar-
bejdelsen af en mere omfat-
tende publikation over samme
tema, er enhver kommentar —
positiv såvel som negativ —
meget velkommen. Adressen er
da: Søvang 9, 3460 Birkerød.
er baseret på flyvning med Su-
per-Caravelle med 99 pladser til
og fra Søndre Strømfjord. Retur-
billetten vil koste mellem 650 og
700 kr., alt efter belægning.
Rejserne finder sted i juni, juli
og august næste år, og tilmeldin-
gen skal ske nu, senest 1. januar
1972. Charterbestemmelserne kræ-
ver, at man er medlem af char-
terarrangørens forening mindst et
halvt år, før rejsen finder sted,
og denne regel skal overholdes.
Medlemsskab i Grønland koster
kun 15 kr.
Nærmere oplysninger kan fås
ved henvendelse til „PeKatigit
Kalåtdlit", St. Kannikestræde 10,
København. Julut.
Første tunnel
i Grønland
Oplæring af grønlandske arbejdere
hos E. Pihi & Søn.
Ingeniør- og entreprenørfirmaet
E. Phil & Søn har sluttet kontrakt
med Grønlands tekniske Organi-
sation om bygningen af den første
vejtunnel i Grønland. I forbin-
delse med tunnelkontrakten har
det store entreprenørfirma for-
pligtet sig til at uddanne grøn-
landske arbejdere til udførelse af
opgaver, der, som f. eks. tunnel-
anlæg, kræver særlig skoling.
Den første grønlandske tunnel,
der skal føre fra Nordhavnen i
Godthåb under Nugssuaxhalvøen
til et punkt på halvøens østside,
bliver 385 meter lang og 6 meter
bred. Sammen med et kommende
vejsystem på NugssuaK-halvøens
østside vil tunnelen skabe forbin-
delse fra det nuværende Godt-
håb til Malenelandet, hvor byens
fremtidige udvikling kommer til
at foregå. Der skal i forbindelse
med tunel- og vejprojektet etab-
leres en losseplads, der som en
midlertidig foranstaltning vil bli-
ve placeret ved en bugt ca. 200
meter nord for tunneludmundin-
gen.
E. Phil & Søn har betydelig
erfaring i tunnelbyggeri, bl. a.
fra Færøerne. I løbet af 1972 vil
der i Sukkertoppen blive lavet
en tunnel magen til den, der nu
påbegyndes i Godthåb.
> i
IHD
DANSKE BOGSAMLERES KLUB
KØBMAGERGADE 25-27 . 1150 KØBENHAVN K.
DANSKE BOGSAMLERES KLUB ønsker sine mange medlem-
mer i Grønland en glædelig jul og godt nytår.
Tak for et godt 1971. Vi vil fortsat strenge os an, og begynder i
1972 med:
Leon Uris: QB VII.
Jimmy Breslin: HELLERE RAMME VED SIDEN AF . . .
F. Scott Fitzgerald: NATTEN ER BLID.
De mange medlemmer, der i 1971 fulgte opfordringen til at over-
gå til årsabonnement, løste problemet for postmesteren i Godt-
håb, der var ved at drukne i bøger. Årsabonnementet koster kr.
180,00 for 12 bøger frit tilsendt, og kan tegnes på et hvilket som
helst tidspunkt — det sparer besvær og porto. Ønskes bøgerne i
stedet fremsendt med postopkrævning er prisen kr. 18,50 pr. bind.
Antallet af medlemmer i Grønland er steget støt, og vi takker både
gamle og nye medlemmer for den store interesse og ønsker alle
et godt 1972.
Med venlig hilsen
DANSKE BOGSAMLERES KLUB
Billigrejser fra og til Grønland
Charterrejser fra og til Grønland er så småt begyndt. I sommer arran-
gerede grønlænderforeningen „PeKatigit Kalåtdlit" den første charter-
rejse til Grønland. Initiativet kom fra en lærerkreds i Julianehåb,
der ønskede et Danmarksophold på skoleferiens længde. De henvendte
sig til „PeKatigit Kalåtdlit" og spurgte om foreningen kunne fylde
et charterfly til Narssarssuak. Det lykkedes for grønlænderforeningen
at løse opgaven. Rejsen foregik med en lille maskine med 36 pladser
og returbilletten kostede 1100 kr.
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
16