Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.12.1971, Blaðsíða 33

Atuagagdliutit - 24.12.1971, Blaðsíða 33
har den båret et mordvåben, — det har jeg kastet i floden. Jeg ville have brugt den mod den mand, som stjal min hustru, som tilsølede mit navn, så jeg blev fredløs, som stjal min jordiske formue og drev mig ud på for- nedrelsens veje, — men nu ved jeg, at hævn er djævelskab, jeg ved, at Gud vil tilgive ham, før han tilgiver mig, — fordi jeg har sat mig selv i Guds sted og gjort mig selv til dommer. — Og der- for, ædle venner, I som arbejder for fredens sejr, vær først sikre på at I ikke arbejder for jeres egen sejr. Menneskehjertet vil gerne bedrages .... Der lød et bump, — stodderen var slået i jorden. Og der lød et lettelsens suk fra de kloge mænd; nu kunne de med sindsro få stil- let deres sult. Nogen tid efter vågnede stodde- ren i et skovbryn. Han prøvede at få rede på sine tanker, og hvad der var sket i fredens tempel, stod snart helt tydeligt for ham. Det havde jo været altfor over- modigt af ham, at ville delagtig- gøre den fine forsamling i sin glæde. Men det gjorde ondt i sin- det alligevel, det gjorde meget ondt. Selv om det var så mørkt, at han kun lige kunne skimte træ- stammerne, gik han ind i skoven. Først gik han helt langsomt og følte sig frem med fødderne for ikke at falde; men snart blev del for ham, som jog noget ham frem- ad; det var ikke angst, snarere lignede det forventning, — men forventning om hvad? Ingen i verden ventede på ham, han var jo nu engang helt hjemløs. Han gik. bare gik, snublede og rejste sig igen og bad tankerne om at lade ham i fred, bare en lille tid. Uden at vide af det gav han sig til at løbe, og han rev sig til blods i underskovens kristtjørn. Da hørtes et velkendt sus, et svagt, velsignet fortroligt ånde- dræt, havets mæle. Ja, havet ville han nå, lægge sig på den yderste revle, når der var ebbe og så blive taget af floden, blive rullet mod land igen og tilsidst suget ud i det store dyb og være borte med sin overmodige tro på det gode i livet. Efter en tids vandring, hvor lang tid vidste han ikke, nåede han ud til stranden; stranden — tærskelen til evigheden, til den gode drøms og den gode viljes undergang. Han satte sig på hug på sandbredden for i ro og mag at sige farvel til livet. Regnska- bet havde han gjort op, han kun- ne aldrig betale sin gæld. Og selv om han . . hvad var det? Det lød som et barns gråd. Et barns gråd her på den øde strand? I det blege skær fra kimmingen så han kun en enkelt stor sten; om der virkeligt var et barn i nærheden, måtte det være skjult af denne sten; han rejste sig og gik med værkende fødder hen til stenen. Og dér, klemt tæt ind under et fremspring i stenen lå et lille lyshåret barn og hulkede, dæmpet, men så inderligt smer- tefyldt, og de tårefyldte øjne stir- rede skræmt på ham. — Hvem er du, stammede barnet, — gør mig ikke mere bange. — Du skal ikke være bange, jeg gør dig intet ondt, jeg er kun en hjemløs; men sig mig, hvem er du? — Mit navn er kun freden, og- så jeg er hjemløs. Jeg blev vist bort fra det store hus, som de har opkaldt efter mig. — De ville ikke kendes ved mig. — Åh, jeg fryser, jeg fryser, må jeg komme ind under din frakke bare et øje- blik. Og den fattige mand slog sine laser om det skælvende barn, og da han mærkede det lille hjertes hastige slag, var det, som hans bortkastede gode vilje igen tog bolig i ham. Han vovede ikke at sige noget, først skulle han have flere kræfter, for nu var der brug for ham. Livet havde brug for ham. — Hvor er der trygt hos dig, du broder hjemløs, sagde barnet med voksen røst. De rejste sig mod gryet, der just blev til gylden solopgang; men de ville ikke vandre ad ly- sets drømmebro, deres vej gik ud til menneskene, som uden at ville være ved det, længtes meget ef- ter at gøre dem selskab. Og, nu ved du lidt om, hvor- dan den hjemløse ser ud, selv om de kan gå forbi dig i mange forskellige skikkelser. Det vil al- tid være din næste, der er hjem- løs som freden iblandt os. niorKutit — iluarsaineK — kingorårtigssat kingorårtigssat atortugssatdlo ernlnardlulnaK lagerimit isumagine- Kartarput. z SE I/IN RU DE SALG — SERVICE — RESERVEDELE Reservedele og tilbehør ekspederes omgående fra lager. igeff- Trans-arctic marine 3960 K’utdligssat. Telegramadresse - telegramerfigssaK: Transarco. HANDELSKOSTSKOLE IKAST HANDELSKOSTSKOLE SØNDERPARKEN 21 -7430 IKAST Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser ~1on$ HOLLY BAR Alle holder af Holly Bar den er med hele hasselnødder Holly Bar tamanit kajungerine- KartoK ilivitsunik KåKortarialik 33

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.