Atuagagdliutit - 24.12.1971, Blaðsíða 33
har den båret et mordvåben, —
det har jeg kastet i floden. Jeg
ville have brugt den mod den
mand, som stjal min hustru, som
tilsølede mit navn, så jeg blev
fredløs, som stjal min jordiske
formue og drev mig ud på for-
nedrelsens veje, — men nu ved
jeg, at hævn er djævelskab, jeg
ved, at Gud vil tilgive ham, før
han tilgiver mig, — fordi jeg har
sat mig selv i Guds sted og gjort
mig selv til dommer. — Og der-
for, ædle venner, I som arbejder
for fredens sejr, vær først sikre
på at I ikke arbejder for jeres
egen sejr. Menneskehjertet vil
gerne bedrages ....
Der lød et bump, — stodderen
var slået i jorden. Og der lød et
lettelsens suk fra de kloge mænd;
nu kunne de med sindsro få stil-
let deres sult.
Nogen tid efter vågnede stodde-
ren i et skovbryn. Han prøvede
at få rede på sine tanker, og hvad
der var sket i fredens tempel,
stod snart helt tydeligt for ham.
Det havde jo været altfor over-
modigt af ham, at ville delagtig-
gøre den fine forsamling i sin
glæde. Men det gjorde ondt i sin-
det alligevel, det gjorde meget
ondt.
Selv om det var så mørkt, at
han kun lige kunne skimte træ-
stammerne, gik han ind i skoven.
Først gik han helt langsomt og
følte sig frem med fødderne for
ikke at falde; men snart blev del
for ham, som jog noget ham frem-
ad; det var ikke angst, snarere
lignede det forventning, — men
forventning om hvad? Ingen i
verden ventede på ham, han var
jo nu engang helt hjemløs. Han
gik. bare gik, snublede og rejste
sig igen og bad tankerne om at
lade ham i fred, bare en lille tid.
Uden at vide af det gav han sig
til at løbe, og han rev sig til blods
i underskovens kristtjørn.
Da hørtes et velkendt sus, et
svagt, velsignet fortroligt ånde-
dræt, havets mæle. Ja, havet ville
han nå, lægge sig på den yderste
revle, når der var ebbe og så
blive taget af floden, blive rullet
mod land igen og tilsidst suget
ud i det store dyb og være borte
med sin overmodige tro på det
gode i livet.
Efter en tids vandring, hvor
lang tid vidste han ikke, nåede
han ud til stranden; stranden —
tærskelen til evigheden, til den
gode drøms og den gode viljes
undergang. Han satte sig på hug
på sandbredden for i ro og mag
at sige farvel til livet. Regnska-
bet havde han gjort op, han kun-
ne aldrig betale sin gæld. Og selv
om han . . hvad var det? Det
lød som et barns gråd. Et barns
gråd her på den øde strand? I
det blege skær fra kimmingen
så han kun en enkelt stor sten;
om der virkeligt var et barn i
nærheden, måtte det være skjult
af denne sten; han rejste sig og
gik med værkende fødder hen til
stenen. Og dér, klemt tæt ind
under et fremspring i stenen lå
et lille lyshåret barn og hulkede,
dæmpet, men så inderligt smer-
tefyldt, og de tårefyldte øjne stir-
rede skræmt på ham. — Hvem
er du, stammede barnet, — gør
mig ikke mere bange.
— Du skal ikke være bange,
jeg gør dig intet ondt, jeg er kun
en hjemløs; men sig mig, hvem
er du?
— Mit navn er kun freden, og-
så jeg er hjemløs. Jeg blev vist
bort fra det store hus, som de
har opkaldt efter mig. — De ville
ikke kendes ved mig. — Åh, jeg
fryser, jeg fryser, må jeg komme
ind under din frakke bare et øje-
blik.
Og den fattige mand slog sine
laser om det skælvende barn, og
da han mærkede det lille hjertes
hastige slag, var det, som hans
bortkastede gode vilje igen tog
bolig i ham. Han vovede ikke at
sige noget, først skulle han have
flere kræfter, for nu var der brug
for ham. Livet havde brug for
ham.
— Hvor er der trygt hos dig,
du broder hjemløs, sagde barnet
med voksen røst.
De rejste sig mod gryet, der
just blev til gylden solopgang;
men de ville ikke vandre ad ly-
sets drømmebro, deres vej gik ud
til menneskene, som uden at ville
være ved det, længtes meget ef-
ter at gøre dem selskab.
Og, nu ved du lidt om, hvor-
dan den hjemløse ser ud, selv
om de kan gå forbi dig i mange
forskellige skikkelser. Det vil al-
tid være din næste, der er hjem-
løs som freden iblandt os.
niorKutit — iluarsaineK — kingorårtigssat
kingorårtigssat atortugssatdlo ernlnardlulnaK lagerimit isumagine-
Kartarput.
z
SE I/IN RU DE
SALG — SERVICE — RESERVEDELE
Reservedele og tilbehør ekspederes omgående fra lager.
igeff- Trans-arctic marine
3960 K’utdligssat.
Telegramadresse - telegramerfigssaK: Transarco.
HANDELSKOSTSKOLE
IKAST
HANDELSKOSTSKOLE
SØNDERPARKEN 21 -7430 IKAST
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
~1on$
HOLLY
BAR
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
Holly Bar tamanit kajungerine-
KartoK
ilivitsunik KåKortarialik
33