Atuagagdliutit - 10.05.1972, Page 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb .............. kr. 70,00
Arsabonnement + porto, Grønland ........................ kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Darmark, fly ............ kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib .....................kr. 86,80
Løssalgspris .................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK 4- nagsitinera, NOngme .......... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ... kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
igdloKarfiussårssuaK
J. F. nunavtine sanaortorfit ang-
nerssåt NOk inigssaKartitsingilaK
1977-ip tungånut. igdloKarfigtaoK
sulivfigssaKarniarnerup tungåtigut
isumavdluarnartoKångeKaoK. A/G-
ip normuane uvane NOp borgme-
steria Peter Thaarup Høegh oxar-
poK: inigssaKartitsIngilagut ukiut
sujugdITt tatdlimat, sulivfigssaKar-
tfrigilavutaoK inusugtorpagssuit
ukiune aggersune atuarfingmit ani-
ssarumårtut.
taimaingmat NOngme kommunal-
bestyrelsip suli'ssutiginialerpå ig-
dloKarfingmut nugternerup kigait-
dlagtlneKarnigsså. månåkutut nug-
tertoKåinåsagpat tamåna inigssa-
Karniarnerup sulivfigssaKarniarne-
ruvdlo tungaisigut ajornartorsiuti-
nik KångerneKarsinåungitsunik pi-
lersitsissugssauvoK.
nalunaerut tamåna isumakulQtig-
sstngitsungilaK, sule åmalo taku-
titsivdlune inungnik exiterisitsi-
niarnerup iluagtingitsorsimanera-
nik. silåinaup plssusia inQtigssar-
siornermutdlo tOngassut erxarsau-
tigalugit nalerKutfngilaK fssigtune
igdloxarfiliornigssax 10.000 sivner-
dlugit inulingnik, pingårtumigdlo
taimåipoK nunavtine igdloxarfit
akornåne nunékut atåssutexarnex
ajornartume.
ajOssårutigssauvoK pilerssåru-
siornerme kalåtdlit suniutexångi-
patdlårnerat. suliagssat nangma-
gagssatdlo avguatårnexarnigsså-
nik udvalge imalunft udvalge KGH-
ip sujunigssånik sangmissaxartox
kalåtdlimik ilaussortaxångitdlat.
taimåisimavordlo ukiut 20 xångiu-
tut ineriartornerup autdlarnernera-
ta kingornagut. pilerssårutit inerfg-
kat kalåtdlinut takutinexartarput
akuerissagssångordlugit, kalåtdlit-
dle suniutexångitdlat pilerssårutit
ilusilersorneKarneråne.
Danmarkime nunavtlnilo niputau-
jartulnarpoK ineriartornerup kalå-
lerpalårnerussumik årxigssunexar-
nigsså. nunavtine ineriartorneK
Danmarkime plssutsinik Issuainerl-
nåusångilax, ingerdlånexåsavdlu-
nile nunavtine periarfiusinaussut
pissariaxartitsinerdlo tungavigalu-
git.
taimåitumik pivfigssångorpox ig-
dloxarflt pivdlugit pilerssårusior-
neK nunavtine kommunalbestyrel-
sinut tuniunexåsavdlune. tåukunia-
raluarpume plssutsinik påsisima-
ssaxarnerpaussut. isumaginexarsi-
nåungilax igdloxarfiussårssuarmik
NQp agdliartornigssåtut pilerssåru-
taussumik Issigtune pilersitsinig-
ssax, igdloxarfingme taimåitox
ungatå erxarsautigalugo atanig-
ssamut periarfigssaKångilax.
Et monstrum af en by
J. F. Grønlands største byggeplads,
Godthåb, mangler boliger frem til
1977. Det ser heller ikke alt for
lyst ud for byen, hvad angår be-
skæftigelse. I dette nummer af
A/G siger borgmester Peter Thaa-
rup Høegh, Godthåb: „Vi har ingen
boliger til rådighed i de første
fem år, og vi har ingen beskæfti-
gelse til de mange unge menne-
sker, som går ud af skolen i de
kommende år.
Derfor vil kommunalbestyrelsen i
Godthåb arbejde for, at tilflytnin-
gen til byen neddæmpes. En
uhæmmet tilgang af tilflyttere vil
skabe uoverskuelige problemer af
boligmæssigt og beskæftigelses-
mæssigt art.
Det er en alarmerende moddol-
else, som endnu engang viser, at
•koncentrationspolitikken har spillet
fallit. Af klimatiske og erhvervs-
mæssige årsager kan det ikke være
hensigtsmæssigt at skabe byer
med over 10.000 indbyggere i de
arktiske egne og specielt i Grøn-
land, hvor en landforbindelse mel-
lem byerne er umuligt.
Det er beklageligt, at grønlæn-
derne har så lidt indflydelse på
planlægningsarbejdet. Hverken op-
gave- og byrdefordelingsudvalget
eller udvalget, der beskæftiger sig
med KGH’s fremtid har et grøn-
landsk medlem. Sådan har det væ-
ret siden udviklingen begyndte for
20 år siden. Grønlænderne får fær-
dige planer til godkendelse, men
de har ingen indflydelse i planer-
nes udformning.
Både i Danmark og i Grønland
efterlyses nu en mere grønlandsk-
venlig politik. Udviklingen i Grøn-
land skal ikke foregå efter danske
normer, men efter grønlandske for-
udsætninger og behov.
Derfor er det på tide, at by-
planlægningsarbejdet bliver over-
draget kommunalbestyrelserne i
Grønland. Det er jo trods alt dem,
der ved bedst besked med tingene.
Det kan ikke være meningen at
skabe et monstrum af en by som
det planlagte Storgodthåb ude i
det arktiske, en by, som ikke har
forudsætninger for at eksistere på
længere sigt.
Ny publikation:
Velkommen til Grønland 1972
Så er anden årgang af Anders
Nyborg’s „Velkommen til Grøn-
land" udkommet. 100 sider hvor-
af godt halvdelen er med farver.
Der er igen i år en del virkelige
gode farvefotografier, men allige-
vel er det ligesom om den første
årgang, hvad det angår, var bed-
re.
Foruden de mange annoncer,
som det iøvrigt er vanskeligt at
se nytten af, så er det lykkedes
forlaget at få samlet nogle gode
tekstindslag.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz har leveret introduktionen,
og han skriver om mennesket og
det store land:
— Fjeldmark, bræer, bjergegne
er ikke reservater, det er selve
substansen i landet. Sæler, rener,
ræve, moskusokser og isbjørne er
de selvfølgelige indbyggere, vi
andre er et lille fremmedelement
i naturen.
Men vi har været her så længe
og overlevet i kraft af en evne
til at indrette os. Så først de aller-
nyeste dele af de voksende byer
genspejler den nye kraft til at
erobre landet virkeligt — på
trods.
— De vil opleve et stort land
med masser af kræfter, små byer
med masser af vilje.
„Kalåtdlit" må De selv vurdere
efter en rejse her.
Den verdensberømte skotske
forfatter Eric Linklater, som i
sommeren 1971 besøgte Grønland
på forlagets vegne, har i en tu-
ristartikel gjort denne vurdering.
Grønlandsminister Knud Hertling
har leveret et indlæg om udvik-
lingen, og eskimologen Bent Jen-
sen’s indlæg behandler spørgs-
målet om „Permanent kulturkon-
flikt — eller alternativ samfunds-
udvikling". Palle Petersen for-
tæller i en artikel om den grøn-
landske slædehund og den tidli-
gere formand for Dansk Bjerg-
klub, landsretssagfører Erik Hoff
skriver om bjergbestigning i
Grønland. Lærer Ove Bak be-
skriver „Nordboernes land ved
Kap Farvel" og vicedirektør Jens
Fynbo, KGH, har leveret en ar-
tikel om Grønlands Postvæsen.
Ivigtut kingornagut Kitåne ang-
nertumik augtitagssarsiomigssaK
sujugdleK måna piviussungorti-
neKartugssångorpoK. augtitag-
ssarsioKatigit Greenex aulaja-
ngerput „lngile KernertoK“-me
Omdnap kangerdluane piaineKå-
sassoK. misigssuerKigsårnerit ta-
kutipåt augtitagssaK 4 mill. tonsi-
nik angnertussuseKartOK, sujug-
Povl Westphall har skrevet om
Grønlandsflyvning, og der brin-
ges et uddrag af Peter Freuchen’s
„Erindringer", ligesom der for-
tælles om „tupilakfigurer".
Spørgsmålet er så blot, om den-
ne publikation, der er dobbelt-
sproget (dansk/engelsk), er andet
end en god annonceindtægt for
forlaget, eller om den virkelig
kommer ud i verden og gør re-
klame for Grønland.
-rg.
ukiut åipagssåne Anders Nyborg-
ip naKitertitå „Kalåtdlit-nunanut
tikitdluarit" sarKumersimavoK
100-nik KupemeKarpoK tåukulo
agfait sivnigdlit KalipauteKardlu-
tik. ukiOK måna åma Kalipauti-
lingnik éssilissat pitsauvdluartut
ardlaKarput, kisiåne tamåkunu-
nga tungassutigut ukioK sujug-
dleK sarKumigkat pitsaunerusori-
narput.
annoncerpagssuit sumut ilua-
Kutåussusigssåt takuneK ajoma-
kusortut saniatigut naKiterisitsi-
ssarfik iluagtitsisimavoK OKau-
sertaussugssat pitsaussut ardlag-
dlit katerssorsimagamigit.
landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnitz sujuleKutsisimavoK, i-
malo agdlagsimavoK ipuk åma
nunarujugssuaK pivdlugit:
— nunat inoKångitsut, sermit
KåKatdlo avdlångutsailissatut er-
Kigsisimatitåungikaluarput, tå-
ssåuputdle nunap nangmineK ila-
gissai. puissit, tugtut, teriangniat,
umingmait nånutdlo inugtatOKåu-
put, uvagutdlo pingortitame er-
KuméKutaulåginarpugut.
kisiåne sivisoKissumik månisi-
mavugut nungutausimanatalo na-
lerKutungorsarsinåussuserput na-
koKutigalugo. igdloKarfivta agdli-
artuinartut nutaunerpårtaisa ait-
såt erssersipåt ajornakusoralua-
KissoK nunap pigissarilivingnig-
ssånut nukigssaK nutåK".
— misigiumårpat nunarujug-
ssuaK nukigpagssualik, igdlOKar-
uvdlormut piarneKartarsinauju-
mårtOK. augtitagssarsioKatigit u-
kiumut 300.000 kr-nik akiliute-
Kartåsåput danskit nålagauvfiå-
nut. aningaussallssutaussut ta-
marmik akilerneKarérpata ilua-
nårutit 45 pct-iat nålagauvfing-
mut nåkartineKartartugssauvoK.
nunavtinut ministereKarfingme
férxat piumåssuserKortorssuit.
måne angalaréruvit nangminér-
dlutit „kalåtdlit" KanoK isuma-
Karfigilersinauvatit.
skotlandimio atuagkiortOK si-
larssuarme tusåmaneKardluartoK
Eric Linklater, naKiterisitsissar-
fik sivnerdlugo 1971-ime aussåkut
Kalåtdlit-nunanut tikerårsima-
ssok, takornarianut agdlagarissa-
mine isumamik taima itumik sar-
KumiussisimavoK. Kalåtdlit-nunå-
nut ministere Knud Hertling i-
neriartorneK pivdlugo agdlaga-
KarsimavoK, åmalo eskimunik i-
lisimassaKardluartoK Bent Jen-
sen erKartuisimavoK apencumik
„kulturikut akerdlerigtuameK —
imalunit inuiaKatigit ineriartorti-
tauneråne KinigagssaK". Palle Pe-
tersen Kalåtdlit-nunåne KingmeK
KimugtorineKartartoK pivdlugo
agdlagaKarsimavoK, åmalo dan-
skit KåKasiortartut sujomatigut
sujuligtaissorisimassåt Erik Hoff
Kalåtdlit-nunåne KåKanik KaKi-
ssiniartarnermik agdlauserissa-
KarsimavoK. iliniartitsissoK Ove
Bak agdlauserissaKarsimavoK
„Nunap-Isuata entåne Kavdlu-
nåtsiait nunånik" åmalo vicedi-
rektør Jens Fynbo agdlauserissa-
KarsimavoK Kalåtdlit-nunåne ag-
dlagkerissartoKarneK pivdlugo.
Povl Westphall Kalåtdlit-nunåne
tingmissartortårneK pivdlugo ag-
dlauserissaKarsimavoK, åmalo Pe-
ter Freuchen-ip „erKaimassaler-
ssårutaisa" ilåinik ilångussisso-
KarsimavoK, åmalo „tupilangnik
Kiperugkat" oKalugtuarineKarsi-
måput.
aperKutauginarpoK naKitigaK
tåuna danskisut tulugtutdlo ag-
dlangneKarsimassoK naKiterisitsi-
ssarfingmut annoncit pivdlugit i-
luanårutigssauvdluåinamersoK, i-
malunit silarssuarmut iluamik si-
aruarumårnersoK åmalo Kalåt-
dlit-nunånut pilerisårutauvdluar-
dlune.
-rg.
departementschefiussoK Eril Hes-
selbjerg avisimut „Aktuelt“imut
OKauseKarpoK ilimagigine piaini-
kut nålagauvfik ukiumut 40 mill.
kr-nik pigssarsissarsinaujumårtOK
ukiut 15 ingerdlaneråne.
Julut.
naKitigaK nutåK:
Kal.-nunanut tikitdluarit 1972
augtitagssaK ilimagissamit
pitsaunerussoK påsineKartOK
„lngile KernertoK“-me augtitagssaK angneruvoK pitsaune-
ruvdlunilo sujugdlermik isumaKarsimagaluarnermit. augti-
tagssarsioKatigit mana aulajangerput piaineKåsassoK
dlermik isumaKartoKarsimagalu-
ardlune augtitagssaK 2,5 mill.
tonsiussoK. dma påsineKarsima-
vok augtitagssaK ilimagissami-
ngarnit akuinerussoK.
augtitagssarsiorfigssaK ukioK
måna piarérsarneKalisaoK, tamå-
na isumagineKåsavdlune danskit
sulisitseKatigingnit aggersitanit
danskinitdlo sulissartunit. ukiut
ardlaKartut Kångiugpata aitsåt
agssartuineK auldlartisinaulisaoK.
nautsorssuligineKarpoK ujarak
augtitagssamik akulik 1000 tons
Forsidebilledet: Isbjørnen har været i Nanortalik i vinter og et par
stykker har måttet lade livet. For et stykke tid siden blev een
skudt udenfor byen, og den blev pelset og slagtet under stor op-
mærksomhed. Jeg nåede først frem, da pelsen var hevet af, men
fik den fremvist af bjørnejægerens stolte far. — Tekst og foto:
Max Martner.
sarxåne åsseK: ukioK måna Nanortalingme nånut mardluk pissarine-
Karsimåput. ungaslngitsukut nånugtoKarpoK igdloxarfiup erxå-
nguane, nanordlo alutorineRaxalune pilangnexardlune. pilaréråt ait-
såt tikiupunga, åssilivarale amia nånugtup angutåta tugdlOsimår-
dlune nivtarterå. — agdl. åss.: Max Martner.
2