Atuagagdliutit - 10.05.1972, Blaðsíða 11

Grønlandske forudsætninger i
den grønlandske skole
Den fungerende skoledirektør
John Jensen skriver:
Stud. mag. Hans Christian Gulløv
har i Grønlandsposten nr. 7 af
29. marts 1972 præsenteret læser-
ne for sine synspunkter vedrør-
ende den grønlandske skole.
Det fremgår tydeligt af artik-
len, at hr. Gulløv har læst nær-
læsning på perspektivplanen for
Grønland 1971-85, som er udsendt
af Ministeriet for Grønland i for-
året 1970 som et led i regerin-
gens samlede perspektivplan. Den
er udsendt i både en danskspro-
get og en grønlandsksproget ud-
gave med et forord af daværende
grønlandsminister A. C. Normann,
hvoraf det fremgår, at det først
og fremmest er et materiale, der
skal danne baggrund for et skøn
over statens udgifter og perso-
nalebehov. Der er ikke tale om
en vedtaget „køreplan" for den
kommende udvikling i Grønland,
og det er derfor med allerstørste
betænkelighed jeg konstaterer, at
hr. Gulløv på grundlag af oplys-
ninger i perspektivplanen kon-
kluderer, at den grønlandske skole
mangler evne og muligheder for
tilpasning til det grønlandske
samfund. Han når frem til denne
og andre lignende konklusioner
om den grønlandske skoles totale
mangel på tilpasning til Grøn-
land under henvisning til, at der
i perspektivplanens prognoser
regnes med et stigende antal dan-
ske lærere i Grønland og en vis
afvandring, hvilket han iøvrigt
mener den førte skolepolitik til-
sigter.
Når hr. Gulløv i en omtale af
det han kalder „konsekvenserne
ved ikke at have en grønlandsk
skole" citerer perspektivplanens
side 81 for nogle oplysninger om,
at man må lade forbedringerne
komme af sig selv, idet man som
det hedder i perspektivplanen:
„må sigte lavt med hensyn til
opfyldelse af normerne" gør han
sig, så vidt jeg kan se, skyldig i
direkte vildledning. Perspektiv-
planens bemærkninger om opfyl-
delse af normerne går nemlig ikke
på undervisningen som sådan,
men alene på spørgsmålet om
klasse-kvotienter og udnyttelses-
grad af klasseværelserne. „Nor-
men" som man stiler imod er,
at hver elevklasse har sit eget
klasseværelse, således at elever
ikke i større omfang er henvist
til eftermiddagsundervisning.
Det forekommer ligeledes at
være en misforståelse, når Gul-
løv henviser til, at faldende klas-
sekvotienter og stigende lærer-
timeforbrug er udtryk for en sti-
gende ineffektivitet, hos de ud-
sendte lærere. Den pædagogiske
udvikling går i retning af at op-
hæve skellet mellem reallinien og
8.-10. klasserne med den hensigt
at give alle elever et individuelt
tilpasset undervisningstilbud i
form af videregående skolegang,
der opfylder den enkelte elevs
ønsker og behov. Det er gennem-
førelsen af denne skolereform, der
ved sit nødvendigvis store ind-
hold af valgmuligheder med un-
dervisning på forskellige niveauer
kræver et større lærertimefor-
brug.
Gulløv foreslår, at man gør sko-
len i Grønland mere grønlandsk
ved at give orienteringsundervis-
ningen et indhold med Grønland
og Grønlands historie og kultur
som noget centralt. Noget sådant
er allerede i meget høj grad til-
fældet. Undervisningen i oriente-
ring på 8.-10. klassetrin tager sit
udgangspunkt i elevernes egen
nutidige situation og på samme
måde er det med undervisningen
i ungdomsskolen. Det er således
forkert at slutte, at fordi formåls-
paragraffen i skoleloven ikke in-
Kontakt med stammefrænder
Fra tid til anden ser jeg at man
taler om at modernisere det grøn-
landske sprog og skriftsprog, om
der dermed menes en fordansk-
ning eller hvad man har tænkt
sig, undrager sig min viden.
Foranlediget ved artiklen i De-
res avis: Eskimoiske eventyr og
sagn fra Tsjukotka, hvori omtales
eskimologen dr. phil. Menovsji-
kovs banebrydende arbejder, bl. a.
med en eskimoisk ABC tillader
jeg mig hermed at foreslå, at
man studerede denne og samlin-
gen af eskimoiske eventyr og
sagn.
Jeg har ladet mig fortælle, at
østgrønlændere endnu kan tale
med eskimoerne i Canada; men
at det allerede kniber for vest-
grønlænderne. Før man begynder
den omtalte modernisering, synes
jeg man skulle forsøge, om man
ikke kunne afstemme grønlandsk
med de eskimoiske dialekter der
tales i Canada, Alaska og Rus-
land, da de grønlændere, der er
interesseret i eskimoisk kultur-
udveksling og bevaringen heraf
sikkert ville have stort udbytte
af et samkvem med deres slægt-
ninge hinsides havet.
Jeg vil derfor yderligere fore-
slå, at man her fra denne ø
selvstændigt satte sig i forbin-
delse med enten den Russiske
Ambassade i København (Kri-
stianiagade 5, 2100 København 0)
eller Den Danske Ambassade i
Moskva, der kan tilskrives via
Udenrigsministeriet, Christians-
borg, (1218 København K.), her-
om.
Med forfatterens tilladelse, ville
nogle af disse eventyr og sagn,
måske også være en god afløser
for „Rasmus Klump" — „Ferd-
nand" og hvad man ellers bringer
af den art, som jeg ikke rigtig
kan se, grønlandske børn kan
have særligt stort udbytte af.
Bennet Hansen,
Søndre Strømfjord.
Bekendtskab søges:
Er du pigen med humoristisk sans, et positivt livssyn — sans
for de etiske værdier, med interesse for bøger, kunst, naturliv,
og i øvrigt alt sundt.
Er du lærerinde, sygeplejerske ell. lign., og kunne du tænke
dig, her i Grønland eller hjemme, at skabe en tilværelse baseret
på „et jævnt og muntert virksomt liv", så skriv til 38-årig hånd-
værker. Diskretion en absolut selvfølge. — Billet mrk. 7294, Grøn-
landsposten, postboks 39, 3900 Godthåb.
deholder den af Gulløv ønskede
tilføjelse: „udfra grønlandske for-
udsæteninger", så er skoleloven
af 1967 udtryk for et skjult ønske
om en fordanskning af grønlæn-
derne. Intet er efter min mening
mere forkert. Jeg er ikke uenig
med Gulløv i, at den grønlandske
skole må bygge på elevernes
sproglige og kulturelle forudsæt-
ninger og må sikre, at de unge,
der forlader skolen har den størst
mulige grad af indsigt i landets
og dermed deres egen situation,
men jeg er uenig med Gulløv,
når han vil påstå, at dette ikke er
målet med skoleloven af 1967.
En vurdering af den grønland-
ske skole i dag bør ikke foretages
på grundlag af studier i perspek-
tivplan og skolelov, men bør støtte
sig til en vurdering af den for-
tolkning af skolelovens mulighe-
der, som kommer til udtryk i det
praktiske daglige skolearbejde.
John Jensen.

V/KSt/flD SJARK 31
ukiut tatdlimat ineriartornerup kingunerisimavå såkQt
måna sujuardluarsimassoK, sjakinik aulisauteKartunut
ingerdlatsivdluartunutdlo sujumut issigisfnaussunut
S pigssarsinarnerussoK torKigsinarnerussordlo.
akilersuinigssamut periarfigssaKardluarpoK
Petters Hydrauliske
Ford Sabb, 60 HK, 4 cylinderilik diesel reduktionilik 2,9 :1. SABB
tamanik atortulik, B.W. omstyring atautsimik manøverventililik
sarplsalo Kagfagtarnerata ungasiantt nåkutigineKarnigssånut 3
m-imik rujorilik. sarpisa atortue: kanårtåt 45 mm x 3,20 m, hylse
1,0 m, sarpé 17,5 mm diameterigdlit. 1 st. bærelager, delt 45 mm
hylsesmørerør 1'stk. 2,7 m, 1 stk. 3,7 m. 1. stk. skødemuffe, så-
kdtinut agdlagtarfissaK angisoK, kabelit 4 m. motoriata geariata-
lo ungasianit nåkutigineKarnigssånut atortutut tamåkissut (Morse
MT + M1) stationinit mardlungnit pissariaKartunik tilkoblings-
delilik, 2 stk. differensialer, 4 stk. 10 fods kablit åma 2 stk. 8 fods
kablit.
INNHALNINGSAPPARAT
amortaut silåinamik ingerdla-
ssok, ningitagkanut, Kagssutinut
Kalorssuarnutdlo (kutartumik
motorilik
ikus’sorneKarnigssånut tungassut: Qliamut tankit mardluk tamar-
mik ingmikut 200 literinik imaKarsinaussut, imersarfigdlit silåi-
narigsarfigdlit avdlanigdlo atortulersugkat, Qliamut Qgtortaut
akia erssitsoK, Qliamut rujoria motorianut koblertautilik avdlå-
ngorarsfnaussumik. batteri 90 amp. timer, sisangmik torKavilik.
silåinaup motorime kåvTårnigssånut suvdlulilik. gearskoppinut
uliarterivfilik. ingnåtdlagissamut ledningit motorip batterivdlo
akornåne taimatutdlo dashbordimut såkQtinutdlo agdlagtarftssa-
mut. suvdlugdlit Kivnigdlitdlo ikussomigssånut. Qlia motorimut
gearimutdlo. inerdlugo (kussQtdlugo, misiligtardlugo imånilo
atornigssånut nåpertutungorsardlugo.
motore ikutagssaK:
Ford SABB 60 HK imalunit Perkins Diesel 72 HK.
angnerussumik påsiniaissoKarsInauvoK.
VIKSUND BÅDIMPORT
nunalisitsissartoK: Asger Laursen . Postbox 153 . Telefon 1342 . 3900 Godthåb
niorKuteKartoK: Villy Andersen . Postbox 193 . 3900 Godthåb
11