Atuagagdliutit - 10.05.1972, Blaðsíða 5

kalåtdlit kussanartuliait
sarKumeriartulerput
kukunerusaoK ingerdlåneicamerat Danmarkiminganit årKig-
ssuneKåsagpat. tamåna måuganit pilertariaKarpoK ingerdlat-
seKatigingnikut, fru Birte Christensen onarpoK
kalåtdlit erKumitsuliaisa sanålugaisalo sujuarsarneKarnigssånik komi-
té norKåissutigingnigtOK. nuna tamåkerdlugo unangmisitsivoK 1963-ime,
åipåguane prinsesse Benediktip tikerårnera iluagtitdlugo Nungme sar-
Kumersitsinerssuarmik naggatårneuartumik. komité pilersineKarsima-
ssok fru Birte Christensenip sulissutigingningneratigut, kingoma pe-
KatigigfingorpoK taiguteuartoK „Kalåtdlit Kussanartuliait", sujuligtai-
ssoralugo autdlarnissoK. måna landshøvdingip nuliata Birte Christen-
senip nunarput Kimåpå, kalåtdlit kussanartuliåinut tungassumik ki-
magsaissutut kingunenardluartumigdlo ukiorpagssuit sulisimavdlune.
fru Birte Christensen kalåtdlit
sanålugåinik merssugåinigdlo so-
KutigingnilersimavoK 1947-me
maunga pigamile. kalåtdlit erKU-
mitsuliortut ardlagdlit pikorig-
samigssamut Kimagsartarsimavai.
taméko ilagåt Simon Kristoffer-
sen, erKumitsuliutdlåmagtut ilisi-
maneKalersimassoK nunavtine
Danmarkimilo.
sarKuminiångipatdlåt
— autdlarniutigårput kussanar-
tuliortartunik pikorigsunik angu-
tinik arnanigdlo nivtarsåussineK,
fru Birte Christensen OKarpoK.
tamåna Kalåtdlit-nunåne sangmi-
simassama nuånemerpåt kingu-
neKamerpåtdlo ilagisimavåt. inuit
tåuko éssigingitsorpagssuamik ili-
kagaKarfigisimavåka uviga åipa-
ralugo sinerissame angalaortar-
nivne.
pingitsorumångilangåtaoK Atu-
agagdliutit tåisavdlugit autdlar-
terKåravta uparuartussisimang-
mata kalåtdlit erKumitsuliortar-
nerata kussanartuliortarneratalo
pingåssusianik. OKamiarpungå-
taoK tamåna kipunago ingerdlåta-
riaKartoK. kalåtdlit kussanartu-
liait nipangiunagit OKatdlisigissa-
rianarput.
— kalåtdlit kussanartuliait inu-
tigssarsiumut tapertagssatut pi-
ngåruteKarpat?
— tamåna ersseridgsumik aki-
sinåungilara. pexatausimavunga
agssagssugkanik erKumitsulior-
tartut pikorigsut ilisimaneKångit-
sut nivtarsåuneKarneråne. isuma-
Karpunga kukunerussoic tamåko
sarKuminiångipatdlåKingmata. —
kussanartuliortartut pikorigsut
kikutdlunit arKe ilisimaneKalerta-
riaKarput. agssagssugkanik eritu-
mitsuliortarneK inutigssarsiumut
tapertaulisagpat ajunginerussu-
mik åreigssutariaKarpoK tamåku-
ninga amerdlasungordlugit nior-
Kusiomermut xaningnerussungor-
dlugo. isumanarpunga taimåitunik
autdlarnissoKarsinaussoK, pilersit-
sissussariaxarputdle agssagssug-
kanik erKumitsuliortartut atau-
siåkåt imalunit pexatigigfit be-
styrelse atausiåkåt.
kukunerusaoK tamåna Dan-
markimingånit årKigssuneKåsag-
P at. mångånit pilertariaKarpoK
ingerdlatseKatigingnikut. nalu-
ngilara inuit ardlanartut taimatut
erKarsauteKartut. agssagssugka-
nik erKumitsuliornermik år Kig-
ssussiniarneK igdloKarfingme
nangminerme ingerdlåtariaKar-
Pok igdloKarfingmit avdlamingå-
nit pinago. taimatut påsissauar-
punga ukiut 25 Kalåtdlit-nunåni-
nivne.
akucrissauvugut
•— kalåtdlit kussanartuliåinik sar-
KumersitsissoKartarsimavoK Dan-
markime Amerikamilo. Kalåtdlit-
nunanut tungassunik santumersi-
tat måna USA-me angalaortine-
Kai-tut åma ilaKartineicarpat ka-
låtdlit erKumitsuliåinik nutåliau-
ssunik?
■— nunanut avdlanut ministe-
renarfik sågfigingnigsimavoK nå-
lagauvfiup katerssugausivigssua-
nut, téunalo atugkisimavoK ka-
terssugautime kussanartut ilåi-
nik. erKarsautigilersimavarale tai-
matut Kalåtdlit-nunaningånérsu-
nik sarKumersitsinenåsagpat nu-
tåliaunerussunik åma ilaKartine-
KartariaKartut. påsiniaisimavunga
katerssugausivigssuaK taimåitute-
KarnersoK påsisimavdlugulo pe-
KartOK, tåukuputdlo peKatigigfik
Kalåtdlit Kussanartuliait-nit pi-
siarineKarsimassut katerssugausi-
vigssuarmutdlo tunissutigineKar-
simassut. åmale nangmines ka-
terssugautima angnertoKissut ilåi-
nik atugkiussaKarsimavunga.
nålagauvfiup katerssugausivig-
ssua nunanutdlo avdlanut mini-
stereKarfik soKutigingnigtut påsi-
narsingmat, tauva akuerissaussu-
tut issigineKalersimavugut. Ka-
låtdlit-nunåta kitåne 1960-ikune
kussanartuliausimassut ajukunar-
simdngitdlat Amerikame anga-
laortineKåsavdlutik. tamåna ilu-
agtitdlugo, mauna tainiarpara
isumaKarama tamåna pingårute-
KardluinartOK inungnut tamåku-
ninga kussanartuliortartunut.
eriagissagssat
— kalåtdlit kussanartuliaisa tå-
marnigssåt årdlerinauteitarpa?
— taima isumaKångitdluinarpu-
nga. kalåtdlit kussanartuliait sar-
Kumeriartorput, isumaKångilanga-
lo tamatumuna Canadamit ki-
ngugdliuneroKissugut, sordlume
taima OKartoKartartoK. 1950-ikut
ingerdlatilålerneråne autdlartisi-
Fra en udstilling af moderne grønlandsk folkekunst.
nalivtlne kalåtdlit kussanartuliåinik s'arKumersitsinermit.
mavugut angnikikaluamik. kalåt-
dlit kussanartuliait sarKumeriar-
tusåput, tamåna Kularingitdlui-
narpara.
— kalåtdlit kussanartuliåinut
tungassumik suliat nangikumår-
simaviuk?
— ingminut nangartorneK sapi-
sagunarpunga. måname katerssu-
gauterpagssuaKarpunga. taimai-
liungitsorsinausimångilanga, ka-
låtdlit kussanartuliåinut tunga-
ssut sangmiuarsimagavkit. kussa-
navigsunik pigssarsisimavunga,
katerssuinerdlo autdlartisimavara
1947-me maunga pigamale. mer-
ssugarpagssuit sanålugarpagssuit-
dlo tunissutisiarisimavåka, nang-
minerdlo åma ukiut ingerdlane-
råne pisiortorsimavdlunga.
tåuko atungitsorsinåungilåka.
atorniarpåkalo nivtartemiardlugo
måne Kalåtdlit-nunåne eriagi-
ssagssaKartoK Danmarkime av-
dlanilo inuit naluvdluinagåinik.
Julut.
formandigssarsiorneK
Påmiune byggetjeneste avKusinerissunut formandigssarsiorpoK
piårnerpåmik ikutugssamik. piumassarineKarpoK KinuteKartug-
ssaK sujulerssuisinåusassoK ilisimassaKardluåsassordlo avKUser-
ngit asfaltertarnerånik åma suvdlugdlit erKagkanut avKutit
ingerdlåneneKarnerånik aserfatdlatsailiornerånigdlo.
atorfinigtitsissoKåsaoK akigssausissoKésaordlo formandit
underformanditdlo Kalåtdlit-nunåne nålagauvfingme sulivfeicar-
tut pivdlugit maligtarissagssane ingmikortoK 4 nåpertordlugo.
telegramikut agdlagkatigutdlunit KinuteicartoKarKuneKarpoK
1. juni 1972 tikitinago, unga:
Vej formand
Til byggetjenesten i Frederikshåb søges vej formand for tiltræ-
delse snarest. Gode lederegenskaber og godt kendskab til asfalt-
vejarbejde samt drift og vedligeholdelse af kloaker er påkrævet.
Aflønning og ansættelsesvilkår efter paragraf 4 i regulativ om
formænd og underformænd i statens tjeneste i Grønland.
Telegrafisk eller skriftlig ansøgning bedes inden 1. juni 1972
tilsendt
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Direktoratet
Hauser Plads 20 . 1127 København K.
Maskinoflicerer til
hæktrawlere i Grønland
Den kongelige grønlandske Handel har 4 trawlere i drift
eller under udrustning, og i løbet af 1973 overtages yderligere
3 nybyggede trawlere.
Trawlerne er udrustet med hovedmaskineri på 2000 HK og har
normalt 24 mands besætning.
Fiskeriet foregår på bankerne ud for Grønlands vestkyst,
og trawlerne lander fangsten ugentlig i byerne Frederikshåb,
Godthåb og Sukkertoppen.
Aflønning består af fast løn plus fangstbonus, og der vil
kunne stilles familiebolig til rådighed i Grønland på rimelige
betingelser.
Skriftlig ansøgning med personlige oplysninger og referen-
cer bedes sendt til:
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Ansættelseskontoret,
Strandgade,
1004 København K.
Flymekanikerlærlinge
Pr. 1. august 1971 kan Grønlandsfly A/S antage 4 flymeka-
nikerlærlinge til hovedværkstedet i Godthåb.
Læretiden er 4 år, hvori der er indbefattet 11 ugers fagskole
i Godthåb og fire gange 6 uger på teknisk skole i Køben-
havn.
Er du teknisk interesseret, og har du realeksamen eller af-
sluttet 10. klasse med gode kundskaber i matematik og en-
gelsk, da kontakt Grønlandsfly’s tekniske afdeling i Godthåb,
tlf. 1288 — lokal 21, for nærmere information.
GRØNLANDSFLY A-S
teknisk afdeling
box 612
3900 Godthåb
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører &. Entreprenører
Godthåbsvej 104 — København F.
Tig. adr.: BYGHANS
5