Atuagagdliutit - 10.05.1972, Blaðsíða 20

. ^ m.
f J

rrS^
Tilflytning til Godthåb
skal nu neddæmpes
Bolig- og beskæftigelsessituationen ser meget sort ud i Grønlands
største by. Der er ingen boliger at få frem til 1977.
— Kommunalbestyrelsen i Godthåb vil nu arbejde for at tilflytningen
til Godthåb by bliver neddæmpet. Opgaven er overdraget til kasse-
og regnskabsudvalget, som sammen med statslige myndigheder skal
prøve på at finde udveje til en neddæmpning af tilflytningen. Det er
efterhånden stærkt påkrævet af hensyn til boligmæssige og beskæfti-
gelsesmæssige problemer. Som et eksempel kan det nævnes, at det
er helt umuligt at skaffe boliger i Godthåb frem til 1977, siger borg-
mester Peter Thaarup Høegh, Godthåb, til Grønlandsposten.
Godthåb har i dag lidt over 8000
indbyggere, men derudover findes
der henved 500 mennesker, som
ikke er opført i folkeregisteret,
fortsætter Peter Thaarup Høegh.
Der er mange, som har boet i
Godthåb uden at være registre-
ret. Disse mennesker kan ikke
få boliger, fordi de ikke er hjem-
mehørende i Godthåb. Der er og-
så adskillige danske blandt dem.
INGEN BOLIGER AT FÅ
— De nævnte boligproblemet.
— Jeg er ikke medlem af bolig-
udvalget, men boligproblemet in-
teresserer mig meget. Der blev
nævnt i radioen, at 500 lejlighe-
der vil stå klar, når byggeriet på
Radiofjeldet er færdigt.. Det bli-
ver det først i 1977, men samtlige
lejligheder er i dag optaget. Det
vil med andre ord sige: Vi har
ingen boliger til rådighed i Godt-
håb i de kommende fem år.
— Er der ikke en anden løs-
ning?
— Vi ligger ikke på den lade
side, når det gælder boliger, men
det er meget svært at finde frem
til en anden løsning. Vi ved, hvor-
meget der er bevilget til boliger
frem til 1977. Hvis man ikke for-
højer bevillingerne, er der ingen
muligheder for at løse boligpro-
blemet i Godthåb frem til dette
tidspunkt.
HVAD SKAL MAN LAVE?
— Der er også beskæftigelses-
mæssige problemer?
— Det er Godthåb kommunal-
bestyrelses største hovedpine. Om
sommeren går det nogenlunde,
men i vinterperioden er det uhyre
vanskeligt at skaffe beskæftigel-
se. Byen vokser hurtigt. Antallet
af tilflyttere og unge mennesker,
der går ud af skolen, stiger. Der-
for er det ikke nemt at skaffe
beskæftigelse til den voksende be-
folkning.
Sidste år fremkom GTO med
en perspektivplan frem til 1985.
Ifølge planen vil beskæftigelsen
dale i de kommende år. Bygge-
aktiviteten vil formindskes. Om-
kring 1985 vil Godthåb by være
færdigudbygget.
— Flere og flere unge mennes-
ker går ud af skolen hvert år.
Hvordan skaffer man beskæfti-
gelse til dem?
— Det spørgsmål var til be-
handling i kommunalbestyrelsens
sidste møde. Vi gennemgik pro-
blemet sammen med uddannelses-
inspektøren og arbejdsmarkeds-
konsulenten. Mange unge menne-
sker går ud af skolen i de kom-
mende år. Hvis det er rigtigt,
skulle man gerne finde læreplads
til dem alle. Men det er et spørgs-
mål, hvor vi skal beskæftige dem.
Man har drøftet forskellige ud-
veje til beskæftigelse for de unge,
men mulighederne er meget be-
grænsede.
Man tænker sig, at fiskeriet
og fiskeproduktionen skal danne
grundlaget for hovedpartens eksi-
stens. Men det forudsætter, at
der stadig er fisk at fange. Der
er blevet nævnt, at en uheldig ud-
vikling på det område vil med-
føre, at flere og flere unge grøn-
lændere bliver i Danmark efter
endt uddannelse.
DEN DANSKE VELVILJE
— Man taler tit om, at grønlæn-
dere efterhånden skal overtage
stillinger og arbejdssteder.
— Det har vi også drøftet, men
vi ved, at det ikke kan realiseres
fra den ene dag til den anden.
Man kan ikke overtage en post,
såsnart man er færdig med sin
uddannelse. Der skal også erfa-
ring til.
Men man kan ikke undlade at
nævne, at der efterhånden bor
mange danske og færinger i Grøn-
land. Jeg kan ikke lide, at man
anmoder danskerne om at rejse
hjem af hensyn til den lokale be-
folknings beskæftigelse. Det gør
jeg af forskellige grunde. Mange
unge grønlændere rejser nu om
dage til Danmark på uddannelse.
Børn og unge mennesker indkvar-
teres hos danske familier i Dan-
mark. Hvis danskerne skal være
uønsket i Grønland, kan det nemt
gå ud over danskernes hjælpsom-
hed over for grønlænderne.
Den danske velvilje og forståel-
se over for grønlænderne vil
svækkes, og så vil vi høre udtal-
elser, som ikke klinger kønt i de
grønlandske ører.
— Der er flere danske vælgere
i Godthåb end grønlændere. Alle
de mange danske i Godthåb er
måske ikke lige uundværlige for
udviklingen?
— Lad mig først sige: Grønland
er en del af Danmark. Enhver
grønlænder kan frit rejse til Dan-
mark og bo der, ligesom danske
frit kan rejse til Grønland og bo
her. Det er rigtigt, at der her
i Godthåb findes adskillige dan-
ske, som ikke er uundværlige for
udviklingen. Der er også danske,
som er flygtet fra ansvaret. Pro-
blemet er ikke så nemt at løse
og jeg lægger vægt på, at det bli-
ver løst uden at nogen bliver trådt
over tæerne.
Det skal ikke forstås sådan, at
jeg er ligeglad med mine lands-
mænd grønlændere. Det spand af
år, hvori udviklingen er sket her-
oppe, er ganske kort i forhold til
andre steder. Hvis vi tilnærmel-
sesvis skal nå de danske forhold,
kan det kun ske i samarbejde
med danskerne.
— Godthåb er den by i Grøn-
land, hvor der bor de fleste dan-
ske. Er det ikke sådan, at dan-
skerne står i vejen for grønlæn-
derne med hensyn til beskæftigel-
se?
— Hvis man tænker på butik-
ker og anden privat virksomhed,
så er danskerne i overtal. Men
der findes også adskillige grøn-
lændere, som driver virksomhe-
der. Men nogle af disse grønlæn-
dere har måttet opgive af flere
årsager. Det er ikke så mærke-
ligt, fordi vi endnu står meget
langt tilbage i forhold til dansker-
ne, når det gælder erfaringer og
kunnen i at drive virksomheder.
Det kan ikke skjules, at grøn-
landske næringsdrivende har
svært ved at knytte kontakter i
Danmark. Men jeg håber og tror,
at grønlænderne gennem en øget
konsulenttjeneste får større mu-
lighed for at følge med. Jeg skal
ærligt indrømme, at kapitalman-
gel er en af årsagerne til, at vi
grønlændere har vanskeligt ved
at etablere os.
FISKENÆSSET — EN MULIGHED
— Man går nok efterhånden bort
fra planen om et Storgodthåb med
25.000 indbyggere?
— Ifølge planen fra 1967 skulle
der i det nuværende Godthåb bo
12.000 mennesker. Men planen
blev senere revideret. Nu har man
fundet ud af, at indbyggerne i
det nuværende Godthåb ikke må
overstige de 9000. Men baglandet
kan rumme mange mennesker. Vi
har besluttet, at man skal i gang
med at anlægge en ny bydel lige
efter 1975 ved Ravnebakkeområ-
det. Man regner med, at der kan
bo omkring 3.000 mennesker i det
område. Man har iddelt Godthåbs
bagland i fire dele til nye bolig-
områder. Når baglandet er ud-
bygget kan det rumme henimod
15.000 mennesker. Men i dag ved
vi slet ikke, om det bliver til-
fældet.
— Har man i disse planer også
tænkt på erhvervsmulighederne?
— Man har i bunden af Skibs-
havnsbugten reserveret et ret
stort område til forskellige virk-
somheder. Der skal det kommen-
de skibsværft ligge, ligesådan for-
skellige fabrikker. Vi er dog end-
nu ikke klar over, hvad disse skal
beskæftige sig med. Omkring
Ravnebakken har man også reser-
veret et område til forskellige
mindre virksomheder.
— Har man i planerne taget
eksporterhvervet med i betragt-
ning?
— Fiskeindustrien skal nu ud-
vides med en rejeafdeling, og
kommunalbestyrelsen lægger be-
gen vægt på, at Fiskenæsset ud-
bygges. Man tænker også på at
udvide produktionsanlægget på
stedet. Når det er sket, bliver det
muligt for Fiskenæsset at aflaste
Godthåb som tilflytterby. Det vil
være en stor fordel, hvis folk fra
Kapisigdlit og Godthåb kan flytte
til Fiskenæsset.
— Løsningen af vandproblemet
i Fiskenæsset er afgørende for
bygdens udbygning?
— Vi har i kommunalbestyrel-
sen beskæftiget os med det pro-
blem gennem flere år. På sidste
møde blev vi enige om at arbejde
for løsningen af det spørgsmål,
som kan ske ved at udnytte en
vandsø, der ligger ca. 2 km. borte
fra bygden. Det kan lade sig gøre
hvis der anlægges en dæmning
ved søen. Men oplandet er ikke
ret stort. Så det er et spørgsmål
om, man kan skaffe vand nok.
Der skal bruges masser af vand,
hvis der f. eks. skal anlægges en
rejefabrik.
Vi ved heller ikke, hvem der
skal betale udgifterne til helårs-
vand i Fiskenæsset. Men det un-
dersøger vi i kommunalbestyrel-
sen. GTO har allerede foretaget
undersøgelser til løsning af vand-
spørgsmålet dernede. Men der
kræves yderligere undersøgelser.
Etablering af et elværk, som er
en forudsætning til at få vand til
bygden, er nu ved at blive løst.
Vandledningen på 2 km skal nem-
lig være opvarmet og der skal
bruges en hel del strøm. Det hele
bliver en bekostelig historie.
For fem år siden gjorde man
fra kommunens side GTO op-
mærksom på, at det er nødven-
digt med en udviklingsplan for
Fiskenæssets vedkommende. Men
på grund af for stor arbejdsbyr-
de har GTO hidtil ikke været i
stand til at gøre noget ved sagen.
Fiskenæsset figurerer endnu ikke
i statsbevillingerne. Vi ved bare,
at man anser bygden som egnet
til udbygning.
DE SOCIALE PROBLEMER
— Har den store tilflytning ind-
flydelse på livet i Godthåb by?
— Mange tilflyttere føler sig i
begyndelsen lidt fremmede, men
de fleste af dem falder ret hurtigt
til i de nye forhold. Hovedparten
bliver med tiden gode borgere.
Men der er selvfølgelig også
nogle, som ikke rigtig kan klare
sig, og det er som regel de sam-
me mennesker, som heller ikke
kunne det i deres hjemby.
— Sociale ydelser er sikkert
store i en by som Godthåb?
— Det er rigtigt, men i forhold
til befolkningens størrelse er so-
cialydelserne mindre i sammen-
ligning med andre byer. Det skyl-
des blandt andet, at det er for-
(Fortsættes side 24).
Borgmester Peter Thaarup Høegh.
Nungmut nugtertitsineK
kigaitdlagtineKåsaoK
ineKarniarnermut sulivfigssaKarniarnermutdlo tungassut isu-
mavdluarnångeKaut nunavtine igdlonarfit angnerssåne. 1977-
ip tungånut igdlugssaKartitsissonangilaK
— mana kommunip tungånit sulissutigineualerpoK Nungmut nugter-
nerup kigaitdlagtlneKarnigsså. suliagssau tamåna isumagissagssångor-
tineKarpoK kasse- åma regnskabsudvalgimut, tåussumalo måne pissor-
tat sulexatigalugit avKUtigssarsiuniåsavå Nungmut nugternerup ka-
noK iliornikut kigaitdlagtlneKarnigsså. taimailiornigssarme pissaria-
KalivigsimavoK, aperuutit inigssaKarniarnermut sulivfigssaKarniarner-
mutdlo tungassut pissutigalugit. åssersutitut taineKarsinauvoK Nup
igdlOKarfiane 1977-ip tungånut inigssaKartitsissoKångivigsoK Nungme
borgmestere Peter Thaarup Høegh ouarpoK Atuagagdliutinut.
Nuk måna 8000 sivnilårdlugit i-
noKarpoK, tåukule saniatigut i-
nuit aridnut agdlangneKarsimå-
ngitsut 500 patdlingajagsimavait,
Peter Thaarup Høegh nangigpoK.
KavsxoKaut ukiut ardlerdlugit
Nungmlsimassut inuitdle aridnut
agdlangneKarsimångitsut. tai-
maingmat initårniaraluartut iki-
orneKarsinaussångitdlat nungmi-
ungingmata. tamåko kalålinåu-
ngitdlat KavdlunånigtaoK ilaKar-
put.
igdlugssaKångilaK
— taitsiarérpat inigssaKarniarneK
ajornartorsiutaoKissoK.
— igdloKarniarnikut udvalgi-
mut ilaussortåungikaluarpunga,
aperKUtdle soKutigeuigavko mi-
sigssortuartarsimavara. radioavi-
sime ungasingitsukut erKaineuar-
Pok radiup uduane sanaortorneK
inerpat inigssiat 500 pigssarsiari-
neKartugssaussut. tåukule tamar-
mik måndkut inugssaKarérput
aitsdtdlo 1977-ime inertugssauv-
dlutik. taimditumik OKartariaKar-
Pok ukiune tatdlimane aggersune
Nungme inigssaKartitsissoKångit-
SOK.
— avdlatut iliornigssaK ajornar-
dluinarpa?
— inigssaKarniarnerup tungåti-
gut iluarsartussinigssaK anguniar-
dlugo nipangersimångikaluaKau-
gut, månamutdle KanoK iliornig-
ssaK ajornakusortorujugssuvoK.
ilisimarérpavut 1977 tikitdlugo a-
ningaussat nålagauvfingmit atu-
gagssarititaussut Kavsiunersut.
tåuko amerdlineKåsångigpata
Nungme inigssaKarniarnikut ajor-
nartorsiutit KångerneKarneK sa-
pisåput 1977-ip tungånut.
i
sulerisanerpugut?
— sulivfigssaKarniarnikutaoK a-
jornartorsiuteKånguatsiaKaoK?
— tdssa tduna Nungme kommu-
nalbestyrelsip någdliutaisa ang-
nerpårtåt. aussaunerane ajorpat-
dldrtangikaluarpoK, kisidne ukiu-
nerane sulivfigssaKartitsiniarneK
ajornakusortupilugssuvoK. igdlo-
Karfik inugtusiartorpoK. tikerar-
tut iliniartutdlo inerartut amer-
t dliartorput. taimaingmat sulivfig-
ssaKartitsiniarneK imdinaujung-
naeralugtuinarpOK.
sujorna GTO nalunaeruteKar-
poK 1985-ip tungånut pilerssåru-
siamik, tåssanilo agdlagsimavoK
mesterit Kalåtdlit-nunånitut su-
liagssaKartitaunerata KanoK ang-
nertutigiumårnera ukiune agger-
sune, takuneKarsinauvordlo me-
sterit suliagssait angnikitdliartui-
nåsassut. igdluliortiternikut sa-
naortornikutdlo suliagssat ikilisi-
massugssåuput, igdloKarfiup ag-
dliartornera taimanikumut ini-
ssartutut oKautigineKarsinauli-
sangmat.
— inusugtut atuarfingmit ani-
ssartut ukiut tamaisa amerdliar-
torput. tåuko Kanos pineKåsåpat
sulivfigssaKartitsiniarnerup tu-
ngåtigut?
— apericut tåunarpiaK encartor-
parput atautsimlnivtine kingug-
dlerme, misigssorKigsårsimavar-
putdlo iliniartitsinerme direktøre
sulivfigssarsiussissarfingmilo su-
junersuissartoK suleKatigalugit. i-
nusugtorpagssuit ukiune tugdlig-
ssane inertitertugssåuput, pissut-
sitdlo erKUsagpata tamarmik ili-
niagaKarniartugssaugaluarput, a-
perKutaussordle tåssa sume su-
livfigssaKartiniåsagiVut. inusug-
tut suliagssaKartineKarnigssånut
avKutausinaussut åssigingitsut er-
KartorneKarsimåput, månale ti-
kitdlugo ilisimassavut angnertu-
ngeKaut.
fabrikeKarneK aulisarnerdlo er-
KarsautigineKarput kalåtdlit a-
merdlanerpåt inuniarnerånut tu-
ngaviussugssatut, taineKardlunile
aulisagaKartuåinarnigsså tamatu-
mane aulajangissujumårtoK. ajo-
raluartumik taineKarpoK ilimagi-
ssariaKarsinaussoK inusugtut a-
merdlanerussut Danmarkimut u-
mnartariaKarumårnigssånik.
danskit akuerssårnerat
— erKartorneKarpoK atorfit suliv-
fitdlo amerdlanerussut kalåtdli-
nit tiguneKariartornigssåt.
— tamånåtaoK taineKarsima-
vok, nalungilarputdlo imailiat-
dlåinardlugo nåmagsineKarsinåu-
ngitsoK. imåingilarme iliniarneK
ineråine atorfit åssigingitsut er-
ninaK tiguneKarsinaussut. tama-
tumane misiligtagaKarneK pingit-
sorane aperKutaussugssauvoK.
tåingitsortariaKångilartaoK Kav-
dlunåt amerdlaKissut savalingmi-
ormiutdlume nunavtine najuga-
Kalersimangmata. Kavdlunånik a-
ngerdlarKussinigssaK kalåtdlinik
sulissoKarniåsangmat, uvanga
nangmineK tusarnerineK ajorpara
åssigingitsut pissutigalugit. må-
nåkume kalåtdlit mérarpagssuit
inusugtorpagssuitdlo Danmarki-
mut autdlartineKartarput Kav-
dlunånilo inigssineKartardlutik
sapingisamik sujunigssåt ikior-
serniardlugo. nerdlerngussinertut
itumik pissoKalisagaluarpat isu-
maKartarpunga tamåna suniute-
KarsinaussoK Kavdlunåt ikiuku-
manerånut.
Kavdlunåt tungånit kajumissu-
seK påsingningnerdlo imaKa mig-
dliartulersinåuput, tauvalo o-
Kautsit kalåtdlinut tusarningitsut
anineKartalersinauvdlutik.
— Nungme Kavdlunåt Kinersi-
ssartut kalåtdlinit amerdlaneru-
put, imaKalo tamarmik ineriar-
tortitaunermut pissariaKavigsu-
mik suliaKångikaluarput?
— sujugdlermik OKardlanga:
Kalåtdlit-nunåt Danmarkip ilåtut
nautsorssuneKarpoK. kalåtdlit
Danmarkimut nugsinåuput Kav-
dlunåtdlo Kalåtdlit-nunånut nug-
sinauvdlutik. ilumorpoK pissaria-
Kavigsumik suliaKångitsut Kav-
dlunåt ardlagdlit måningmata,
åmalo ilaKarput Kimarngussutut
issigineKarsinaussunik. taimåika-
luartordle pingårtituarpara suli-
agssap tamatuma nåmagsineKar-
sinaunigsså tamanut nåmaginar-
tumik.
tamåna ima påsineudsångilaK
inuiaKativka kalåtdlit soKutigi-
ngikivka. nunavtine ukiut ineriar-
torfiussut avdlanut nalerKiutisa-
gdine ikigtoralånguatut issigine-
Karsinduput. Danmarkime pissut-
sit patdlimornidsaguvtigik tamå-
na kisimitdlula angunex saper-
parput, taimailiorsinauvdlutale
Kavdlunåtdlo suleuatigingnivtigut
aitsåt.
— igdloKarfingnut avdlanut na-
lei'Kiutdlugo Nuk KavdlunåKar-
nerpauvoK. malungnarKajångila
åssiglngitsutigut Kavdlunåt kalåt-
dlinik inangisimanerat?
— niuvertarfeKarneK sulivfiu-
teKarnerdlo taimaeKataitdlo er-
Karsautigalugit Kavdlunåt amer-
dlaneroKaut tamåkuninga piging-
nigtut. kalåtdlitaoK ardlagdlit tai-
matut autdlarnissarput ingerdlat-
sivdlutigdlo. åssigingitsunigdle pi-
ssuteKardlutik kalåtdlit ilait tu-
nuartariaKartarsimåput. tamåna
tupingnartorujugssuartut issigi-
ssagssåungilaK, niuvernerup tu-
ngåtigut avdlatigutdlume uva-
gut sule inorssangåtsiaKigavta.
miserratigineKarsinåungilaK
Danmarkimut atåssuteKarniarne-
rup tungåtigut ajornartorsiuteKa-
ravta. neriugdluarfigårale ukiune
aggersune konsulentit atuleriar-
tornerisigut kalåtdlit peKataune-
rat ajornånginerulisassoK. nalu-
ngitdluinarpara miserratigisångi-
laralo kalåtdlit aningaussaKångi-
nerssuarput tamatumunga pissu-
taussut angnerpåt ilagigåt.
K’eKei'tarssuatsiait
— Nup 25.000 anguvdlugit inoKa-
lersinaunigssånik erearsaut må-
na KimagkiartorneKalerunarpoK?
— 1967-ime pilerssårusiaK tå-
kungmat erKarsautigineKarsima-
vok NugpiaK 12.000-nik inoKar-
tugssaussoK. måna entarsautigi-
neKarpoK NugpiaK 9.000-inik ino-
KåsassoK. Nuvdle timå inugpå-
lugssuarnit najorneKarsinauvoK.
aulajangiusimavarput NugssuaK
igdluliorfigineKalisassoK 1975-ip
kinguninguatigut, nautsorssutigi-
neKarpordlo 3.000 erKåine tamåne
najugaKarsinaussut. Nup timå
sisamångordlugo avgorneKarsi-
mavoK igdloKarfiliorfiusinaussu-
tut. tåuko tamarmik ilångugpata
tagpavna 15.000 patdligdlugit ino-
KarsinåusaoK, aperKutåusaordle
taimatut pissoKarumårnersoK.
— inutigssarsiutausinaussut ta-
matumane erKarsautigineKarsi-
måpat?
— umiarssualiviup Kinguane
nunangåtsiarujugssuaK sulivfe-
Karfigssatut ingmikortineKåsa-
ssok erKarsautigineKarpoK. tåssa-
nitugssauvoK umiarssualiorfig-
ssaK, taimatutdlo fabrikit åssigi-
ngitsut sujumårnersut sule ilisi-
mångisavut. Nugssup igdloKarfig-
ssåne åma ingmikortitaKarpoK su-
livfit angnikinerussut inigssivfi-
gisinaussånik.
— avåmut niorKutigssiorneK i-
sumagalugo åma pilerssåruteKar-
toicarpa?
— sulivfigssuaK måna agdlini-
arneKarpoK rejelerivfigtalerdlugo.
kommunalbestyrelsip pingårtito-
rujugssuvå K’eKertarssuatsiait ag-
dlineKarnigssåt, erKarsautigine-
Karpordlo taruavane fabrikip ag-
dlineKarnigsså. taimailivdlune
Nungmut nungniartut ilait ima-
Ka sordlo kapisilingmiut taruavu-
nga nugtersindusdput, iluaKUtdu-
saKaordlo Nungméréraluartut i-
lait K’eKertarssuatsiainut nugsi-
naulisagpata.
— K’eKertarssuatsiait agdline-
Karnigssånut imeKarniarneK a-
perKutauvdluinarpoK?
— tarKavane imeKarniarnermut
tungassut ukiorpålukasit sangmi-
ssarsimavavut kommunulbesty-
relsime, piukussat åssigingitsut
erKartortardlugit. kingugdlermik
atautsiminerme tamåna agtua-
gavtigo isumaKatigigsimavugut
taseK K’eKertarssuatsiait ilånltoK
iluaKutsiutdlugo tarKavane ime-
Karniarnerup pitsångorsagaunig-
sså sulissutiginiardlugo. taseK
tåuna sapusiornikut angnertujår-
tungorsinaugaluardlune atautsi-
mik akornuteKarpoK, tåssa nuna
siagdlup torarfigsså angnertuvat-
dlånginame. rejelerivfeKalisagpat
imertortorujugssusaoK.
kisiåne månåkut ilisimångilar-
put imeKarniarnerup iluarsartu-
neKarnigsså kiap akilisanerå, ta-
månale kommunimingånit misig-
ssorniarparput. imeKarfiusinau-
ssut GTO-mit påsiniaivfigineKa-
rérput. angnerussumigdle misig-
ssuinigssaK pissariaKarpoK. aper-
Kutit angnertut ilagåt K’eKertar-
ssuatsiait månåkut ingnåtdlagia-
liorfigtårtiniarneKarmata. suvdlu-
lik ervngup avKutigsså 2 km-itut
takissuseKartugssaK Kerinavérsa-
gaussugssauvoK sarfardlo atugå
angnertungåtsiåsaKalune. suvdlu-
lingmik avKUsiornigssaK, sapusi-
agssaK avdlatdlo aningaussarpag-
ssuarnik naleKartugssåuput.
K’eKertarssuatsiait sujumut pi-
lerssårusiorneKarnigssåt Kini-
gauvfingme 1967—71-imut atassu-
me GTO-mut ilisimatitsissutigi-
neKarsimavoK. avdlanigdle suliag-
ssaKarpatdlårneK pissutigalugo
måna tikitdlugo tamatumuna ang-
nertunerussumik KanoK iliuseKar-
toKarsimångilaK. nunaKarfik sule
ilånguneKångilaK piorsainerme
nålagauvfiup aningaussalissutigi-
ssartagainut. unale ilisimåinar-
parput K’eKertarssuatsiait issigi-
neKarmata nunaKarfigtut agdliar-
tortugssatut.
ikiuimkut ajornartorsiut
— Nup nugterfiuvatdlårnera ig-
dloKarfingme inunermut suniute-
KarunarpoK?
— Nungmut nunasissut sungiu-
simångisamingnut pigångamik so-
runame avdlananårsissarput, ku-
janartumigdle amerdlanerpårtait
ajungitsumik ingerdlassut påsi-
ssarpavut. amerdlanerpårtait si-
vitsorångat inugtaKatauvdluar-
dlutik inulersarput. soruname i-
laKartarput malingnauvdluarneK
sapersunik, tåukugajugtarputdle
nunaKarfingmingne taimatut pi-
ssuseKarérsimassut.
— ikiutisiat angnertugunaKaut?
— aningaussat ikiuissarnermut
atortut tupingnångitsumik Nung-
me amerdlåput, inuitdle amerdlå-
ssusinut nalerKiukåine avguaKa-
tigigsitdlugo atugkat avdlaningar-
nit ikingneruput. pissutauvoK su-
livfigssat måne aussaunerane a-
jornånginerussarmata.
puigortariaKångilardle nugtar-
tut inusugtuinåungingmata ukiu-
nilo måkunane malungnarsivdlu-
artoK inuit perKingnerulernerat
suniuteKarsimangmat aningaussa-
nik amerdlanerussunik ikiuissa-
riaKalernermik. inuit utorKaline-
russalerput, åma tuberkulosip a-
tugausimanerujugssuata kingune-
re malungniusimåput. ajorung-
naersimagaluartut ilait Kangatut
sulisinaujungnaersimåput, tamå-
nalo sule ukiorpålugssuarne ma-
lungnartugssåusaoK.
tamdnarpiaK pissutigalugo kom-
munalbestyrelsip tungånit pingår-
tisimaKårput aningaussat ikiui-
nermut atortut amerdlisineKar-
nigssåt. ikiuinermut atugagssat
(Klip. 24-me nangisaon)
20
21