Atuagagdliutit - 10.05.1972, Blaðsíða 14
Loven om
arbejderbeskyttelse
trådt i kraft
Ca. 9 år efter at Grønlands Arbejdersammenslutning for første gang
rejste kravet om arbejderbeskyttelse i Grønland, er loven nu sat i kraft,
og Grønland har samtidig tået en fabrikinspektør, som har fået over-
draget tilsynet med overholdelsen af loven og forskrifter udstedt i hen-
hold til loven. Fabrikinspektør Hasse Ekstrom fortæller i en samtale
med Torben Lodberg om fabrikinspektørens arbejdsopgaver.
ENDNU IKKE UDNÆVNT
Hasse Ekstrom, i forbindelse med
arbejderbeskyttelseslovens ikraft-
træden den X. april i år har Grøn-
land samtidig fået en fabrikin-
spektør, og denne skal have sit
sære i Godthåb. Er der dermed
også taget endelig stilling til
hvem, der skal besætte posten?
— Nej, det er endnu ikke ende-
lig afgjort. I første omgang er jeg
blevet sendt herop for at starte
arbejdet op omkring dette job.
Det er, som De selv siger, af-
gjort at fabrikinspektøren skal bo
og virke fra Godthåb, men stil-
lingen som fabrikinspektør er
endnu ikke opslået og dermed
heller ikke fast besat.
Det er jo ikke første gang, at
De, i forbindelse med lovens
ikrafttræden, er kommet herop?
— Mit første besøg fandt Sted i
1970, efter at Arbejdsrådet havde
været heroppe. Der var dengang
lavet en betænkning, et forslag til
loven, og i forbindelse med den-
ne betænkning besøgte Arbejds-
rådet Grønland. Da man så kom
tilbage til Danmark, fandt man
ud af, at man egentlig skulle vide
noget mere om, hvordan virksom-
hederne så ud, og hvordan ar-
bejdsforholdene var. Så blev jeg
sendt herop og rejste hele kysten
igennem og så på de forskellige
virksomheder. Efter min hjem-
komst med dette materiale, gik
man så igang med at udarbejde
de bekendtgørelser og vejlednin-
ger, som nu foreligger, og som
knytter sig til loven og skal bru-
ges sammen med denne. Efter min
første tur herop, har jeg så end-
videre været heroppe et par gan-
ge mere, bl. a. fo rat få etableret
det kontor, som foreløbig er ind-
rettet i den gamle administrati-
onsbygning, hvor vi har fået stil-
let 2 kontorer til rådighed.
Hvor stort et personale skal der
bruges i forbindelse med arbej-
det heroppe?
— Vi regner med at skulle bru-
ge en halvdags-kontordame ud-
over fabrikinspektøren. Det er jo
for det meste ude i marken, at
arbejdet skal udføres, men der er
jo selvfølgelig også noget kontor-
arbejde, der skal afvikles. Ikke
mindst i forbindelse med den op-
lysningsvirksomhed, der skal dri-
ves i forbindelse med lovens
ikrafttræden.
— Det er min tanke, at vi i
forbindelse med kontoret kan lave
en slags udstilling, som skal virke
oplysende. Hvis der f. eks. skulle
være en eller anden effekt, som
er skyld i en ulykke eller et
uheld, så er det min mening, at
vi skal fremvise denne genstand,
så de folk, der besøger os, kan
få lejlighed til at se, hvad der evt.
kan være skyld i, at uheld fin-
der sted.
Man har i dansk TV — og også
i det private TV i Godthåb — set
en række sikkerhedsfilm, der har
taget sigte på arbejderbeskyttel-
se. Vil der blive yderligere lejlig-
hed til at vise den slags film her
i Grønland. Evt. som forfilm til
de spillefilm, der kører rundt om-
kring i byerne?
— Ja, jeg har netop haft sam-
taler med Filmcentralen her i
Godthåb om, at disse små 5-mi-
nutters film, der er i farve, skal
sættes ind på spillefilmene og
køre som en forfilm i forbindelse
med filmforevisninger i de grøn-
landske biografer. Der skal så, da
filmen jo kun har dansk tale,
indtaler en fortekst, som på grøn-
landsk skal oplyse om filmen og
det emne, den omhandler.
— Endvidere vil der blive ind-
købt en række andre film om
arbejderbeskyttelse og sikkerhed
på arbejdspladsen, og disse film,
der skal stationeres i Filmcentra-
len, skal kunne lånes, af de man-
ge foreninger, der findes rundt i
hele Grønland.
— Vil der nu blive taget yder-
ligere skridt til oplysning omkring
arbejderbeskyttelsesloven?
— Der vil ikke alene her i Grøn-
land, men også ved kurser i Dan-
mark, hvor der deltager folk fra
Grønland, blive indlagt en kort
orientering omkring det sikker-
hedsmæssige for det område, kur-
set beskæftiger sig med. I Dan-
mark vil denne del af arbejdet
Kontordame
Til arbejdstilsynets kontor i Godthåb søges straks en ’A-dags
velkvalificeret og selvstændig medarbejder, helst dobbeltspro-
get.
Aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst med
GAS.
Skriftlig ansøgning med oplysning om uddannelse og hidtidig
beskæftigelse bedes sendt til:
ARBEJDSTILSYNET I GRØNLAND
Postboks 202 . 3900 Godthåb.
Komfort til søs med
SHETLAND 535
er en helt suveræn cabln cruiser i sin
prisklasse. Det smukke glas-fiber skrog,
der kun kræver et minimum af vedlige-
holdelse, gør langsom så vel som hurtig
sejlads til en leg hvor søens glæder kan
nydes i fulde drag. Den store, lyse kahyt
er monteret med toilet, hynder og koge-
blus og cockpittet, hvor pilotsæde, rat
og teleflexstyringen er anbragt, giver det
helt rigtige udsyn over båden, samt rig
mulighed for at nyde solen og luften.
Mast- og sidelanterner sørger for sikker-
heden ved affensejlads og cockpit-over-
trækket samt kalechen beskytter båd
og passagerer mod vejrets luner.
Shetland 535 er bygget i glasfiber
type E, hvor der er lagt de stren-
geste krav til grund for konstruktion
og design. Det er en båd, der med
ekstra soveplads under kalechen,
let tager 4 personer på langtur, og
udstyret, der leveres med båden,
gør den helt klar til sejlads - blot en motor på
og så til søs.
SUNTRIP
er sports-versionen af 535 med dennes
fine sejlegenskaber, blot ombygget til
en maximum fart-ydelse der bl.a. ses
på overbygningens aerodynamiske ud-
formning. Kahytten er let formindsket,
hvorved toilet og kogeblus er undladt
for at give plads til det store cockpit
med de 4 magelige ryg-til-ryg sæder.
Båden kan tage op til en 65 hk. out-
board-motor, der gør den til en sand
søens racer. Denne hurtige båd leveres
med samme udstyr som 535, dog uden
toilet og kogeblus.
SCHJØTT-GRØNLAND
3921 Narssaq • Telegramadr. SCHJØTT, Narssaq.
blive varetaget af specialinspek-
tøren for Grønland, som sidder i
København. Heroppe vil det blive
udført i samarbejde med Cen-
tralfagskolen her i Godthåb, så-
dan at alle, der får en uddannel-
se, samtidig får et sikkerheds-
mæssigt indsigt i det arbejde, som
de er blevet uddannet til.
— Har man tænkt sig den mu-
lighed at udsende små artikler til
lokalbladene med oplysning om
arbejderbeskyttelse? Man kunne
måske også tænke sig at A/G
bragte sådanne ting, som vil være
af interesse for en stor del af be-
folkningen?
— Ja, det er bl. a. en eller
flere af de måder, vi kan komme
i kontakt med brugerne af de
ting, vi gerne vil informere om i
forbindelse med sikkerhed på ar-
bejdspladserne. Det er i hvert
fald noget, vi vil tage op snarest.
— I Danmark har man netop
udvidet oplysningsarbejdet om-
kring arbejderbeskyttelsen, man
har antaget en PR-mand til den-
ne opgave. Vil der blive et sam-
arbejde mellem Grønland og Dan-
mark i dette arbejde?
— Ja, på samme måde som hver
kreds i Danmark vil have en di-
rekte kontakt til denne PR-mand,
der iøvrigt er den tidligere redak-
tør af LO’s blad „Løn og Virke",
så vil den fabrikinspektør, der
sidder i Grønland, have direkte
kontakt til denne PR-mand og
kunne drage nytte af det arbej-
de, han udfører.
NEDSÆTTELSE AF SIKKER-
HEDSUDVALG
— Er det på forhånd ikke en
uoverkommelig opgave for een
mand at skulle rejse de store
Ved et besøg på Sydgrønlands Bogtrykkeri viste det sig at liniesaven
ikke var forsynet med de påkrævede sikkerhedsforanstaltninger.
Kujatåta naKiterivianut pulaornerme påsinekarpok nakiterutigssanut aker-
dlunut kivdlut piumassarissaussutut isumangnaitdiisaivfiginekarsimångit-
sok.
Linieasaven manglede plexiglasskærm som skal sikre at små blystumper
ikke havner i øjet på brugeren af saven.
kivdlut igalåminermik aserornek ajortumik avssernekarsimångilak ator-
nerane akerdlumerngit is'sinut tangmikårkunagit.
14