Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.05.1972, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 10.05.1972, Blaðsíða 10
»De nøgne kendsgerninger« Fra grønlandsministeriet har vi modtaget følgende: I AG’s udgave af 29. marts 1972 har lederskribenten under over- skriften „Et slaraffenland" frem- sat visse betragtninger i tilknyt- ning til den netop afholdte EF- konference i Godthåb. Lederskri- bentens vurderinger af konferen- cens indhold må ganske stå for hans egen regning, dog skal det kort bemærkes, at „markedsfol- kene“, d.v.s. to medarbejdere fra markedssekretariatet og to med- arbejdere fra Ministeriet for Grønland alene mener at have fremsat „de nøgne kendsgernin- ger" i forbindelse med Danmarks og Grønlands eventuelle optagel- se i EF, dels som følge af deres stilling som embedsmænd, men som fremhævet på konferencen lige så meget på grund af kon- ferencens formål som var det, at deltagerne skulle have et rime- ligt grundlag for at kunne infor- mere andre om virkninger og føl- ger af Grønlands eventuelle op- tagelse i EF. På baggrund af den- ne målsætning fremkommer nær- værende indlæg, idet artiklen indeholder oplysninger, som er di- rekte forkerte, og som aldrig har været fremført på konferencen. Ved en gennemlæsning af lede- ren får man det indtryk, at der er indrømmet Grønland en 1 ti- årig overgangsperiode. Dette er ikke tilfældet, 10-års fristen gæl- der alene for fiskeriet, hvor Grøn- land indtil 1983 har fået en ene- ret til sit fiskeriterritorium med undtagelse af de overgangsord- ninger, der inden for en 5-års pe- riode kan indrømmes danske fi- skere, der ikke bor i Grønland. Det er heller ikke korrekt, når det i artiklen anføres, at de øvrige EF-landes fiskere efter 10 års ud- løb kan fiske frit på det grønland- ske fiskeriterritorium, tværtimod er det ved aftalens udformning og ved en erklæring, der er afgivet af de danske myndigheder over for EF, klart fastslået, at der skal ske ganske væsentlige ændringer i den grønlandske erhvervsstruk- tur, der næsten udelukkende er baseret på fiskeriet, før en åb- ning af fiskeriterritoriet kan fin- de sted. Med hensyn til toldspørgsmålet er der ikke tale om nogen 10-års ordning, der er derimod tale om en 5-års ordning, idet Grønland pr. 1. januar 1978 skal opbygge en fælles toldmur over for de lande, der ikke er medlemmer af EF, men man får så til gengæld mulighederne for toldfrit at af- sætte de grønlandske eksportpro- dukter til fællesmarkedslandene. Bemærkningerne om den frie etableringsret må også undergives visse begrænsninger, idet en af de væsentligste forudsætninger for Grønlands optagelsesansøg- ning til EF netop var en bibehol- delse af det 6 måneders krav, der stilles i næringsloven om 6 måne- ders forudgående bopæl i Grøn- land som betingelse for opnåelse af næringsbrev. Denne forudsæt- ning er accepteret af EF, og der er således ikke tale om ganske fri etableringsret. Arbejdskraftens frie bevægelig- hed vil derimod, hvis Grønland optages i EF, være en realitet pr. 1. januar 1973. Arbejdere fra EF- lande vil fra dette tidspunkt frit kunne tage arbejde d Grønland, Til fremsendte indlæg fra Arsuk vedrørende laksetransporterne til Frederikshåb skal jeg bemærke følgende: KGH kan være enig i, at trans- port af ufrossen skællaks altid vil medføre en vis kvalitetsforringel- se eller tab, men der har i 1971 slet ikke været tale om en for- ringelse eller et tab af den størrel- sesorden som angivet. løvrigt er det regnskabsmæssigt ikke mu- ligt at opgøre dette tab i relation til salgsbonus. At der ikke kan være tale om nogen særlig stor kvalitetsforringelse bekræftes af, at Frederikshåb og Arsuk fik 53 procent i salgsbonus og gennem- snittet for hele Grønland lå på 56 procent. Med hensyn til, at man udeluk- kende indhandler prima laks i Arsuk, må dette tilbagevises. Det forekommer ingen steder. Det an- føres, at hele indhandlingen af laks i Arsuk i 1964 på ca. 100 tons blev lynfrosset på stedet. Det korrekte er, at 61 tons blev fros- set og 36 tons saltet. I 1970 blev 46 tons frosset i Arsuk og 163 men det kræver, at man skaffer sig arbejde inden for 3 måneder, og der skal formentlig gives en europæisk arbejder ret store ga- rantier, før han tager dette skridt. En grønlandsk arbejdsgiver er ikke forpligtet til at yde en ar- bejder fra EF-landene nogen som helst fortrinsstilling, og den mod- satte regel om, at grønlændere frit kan tage arbejde i EF-lande- ne, vil ikke medføre, at en grøn- landsk arbejder i tilfælde af ar- bejdsløshed vil kunne tvinges til at tage til et af disse europæiske lande. EF-problemet indeholder mulig- vis yderligere en række spørgs- mål af betydning for en grøn- landsk stillingtagen, som det vil føre for vidt at komme ind på her, men i oplysningens inter- esse har man anset det for væ- sentligt at korrigere de fejlslut- ninger, som artiklens oplysnin- ger kunne give anledning til. P. m. v.: H. Lassen. tons transporteret til Frederiks- håb. I 1971 blev der i Arsuk ind- handlet 123 tons laks, så der blev transporteret et væsentligt større kvantum til Frederikshåb i 1970. Når transport af laksen til Fre- derikshåb foretrækkes, skyldes dette i første omgang et utilstræk- keligt lokalt anlæg til oparbejdel- se og indfrysning på stedet, og dernæst erfaring for mangel på arbejdskraft, som under topbe- lastning giver en betydelig risiko for indhandlingsstop. KGH er i gang med en under- søgelse af mulighederne for ud- bygning af anlægget i Arsuk til større kapacitet, som dog tidligst kan forventes realiseret i 1973, og der kan i denne forbindelse også henvises til de tidligere om- talte lokalt indledte drøftelser med KGH om dannelsen af et andelsselskab i Arsuk. Med venlig hilsen, Den Kongelige Grønlandske Handels, Handelsinspektoratet. J. Holten Møller. Jagtfalke og havørne Fra Den kgl. grønlandske Han- del har ministeriet i den senere tid modtaget underretning om et stigende antal fryselastforsendel- ser, som indeholder jagtfalke og havfalke. Forsendelserne kom- mer fra alle dele af vestkysten, og adressaterne er i reglen kon- servatorer, hvorfor man må gå ud fra, at fuglene skal udstoppes og måske videresælges. På denne baggrund vil mini- steriet herved indskærpe, at det er forbudt at udføre jagtfalke og havørne fra Grønland, levende såvel som døde. Bestemmelserne herom er for havørnens vedkommende at finde i cirkulære af 19. juli 1933, hvori det hedder, at udførsel fra Grøn- land af havørne eller skind heraf er forbudt. For jagtfalkens vedkommende findes bestemmelserne om udfør- selsforbudet fra Grønland i be- kendtgørelse af 17. november 1956. Den grønlandske jagtfalk er i øvrigt totalfredet i hele Grøn- land, medens havørnen er total- fredet i samtlige kommuner nord for Frederikshåb og fredet i perio- den fra 15. maj til 31. august i området syd for Frederikshåb kommunes nordgrænse. Salg af havørne såvel i død som i levende tilstand er tillige forbudt. De her nævnte fredningsbestemmelser findes i landsrådsvedtægt af 1. februar 1971. Baggrunden for disse frednin- ger og eksportforbud er den, at man ønsker at søge at sikre disse sjældne fuglearter imod erhvervs- mæssig udnyttelse. Ud over det kedelige retslige efterspil, opda- gelsen af sådanne fugleeksporter fra Grønland vil medføre i form af konfiskation og bøde, vil mini- steriet samtidig benytte lejlighe- den til at betone, at Grønland er et af de meget få steder på klo- den. hvor der findes en bestand af disse fuglearter. Uanset, at man ikke i kroner og ører kan gøre det op, overgår den biologi- ske værdi af, at der stadig er le- vemuligheder i Grønland for så- danne sjældne fuglearter, langt den beskedne værdi en sådan ud- stoppet fugl vil kunne bibringe nogen — selvfølgelig lige med undtagelse af møllene. Disse fugle bor leve i Grøn- land — ikke stå udstoppede rundt omkring i Danmark eller andre lande. Ministeriet for Grønland, den 17. april 1972. Knud Hertling. URE URE URE HERREUR nr. 72, vand- tæt, stødsikkert, 17 stene. Et fint og stærkt ur, m. en pæn skive. I stål .... kr. 134,— Samme ur i gulddouble kr. 139,— Automatisk herreur, nr. 74, vandtæt, stødsikkert, med dato. Stål eller guld- double kasse ........ kr. 188,— DAMEUR nr. 83, stød- sikkert, 17 sten guld- double, m. rem. Et smukt og nydeligt ur ...... kr. 142,— Samme ur med guld- doublelænke i murstens- mønster ............. kr. 178,— URREPARATIONER Urreparationer godt og hurtigt, de bliver afsendt senest 1 uge efter modtagelsen. URMAGER SVEND BILDE Købmagergade 23, København K. Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53 »Dansk-Grønlandsk Kulturfond« Af „Dansk-Grønlandsk Kulturfond“s midler er der i 1972 til disposition kr. 5.500,00, hvilket beløb i en eller flere portioner kan anvendes til følgende formål: a. Virke for bevarelse og udvikling af nationale kulturværdier i Grønland og af det grønlandske sprog. b. Støtte til grønlandske kunstnere og kunsthåndværkere. c. Arbejdet for styrkelse af den kulturelle forbindelse mellem Grønland og Danmark gennem tilskud, f. eks. til udveksling af udøvende kunstnere, afholdelse af udstillinger, udgivelse af oplysende litteratur og anskaffelse af film. Ansøgninger — der indsendes til fondens sekretær, landsrets- sagfører Per Rønnow Kønig, Ny Østergade 7, 1101 København K. — må være sekretariatet ihænde senest 4. august 1972. Bestyrelsen. PROKLAMA: Alle og enhver, der måtte have noget at fordre i dødsboet efter kok Benny Ankjær Andersen, Peter Høeghsvej, Juliane- håb, Grønland, i hvilket bo, arv og gæld ikke er vedgået, indkaldes herved til under deres fordringers fortabelse in- den 6 måneder fra dato overfor undertegnede skifteret, der behandler boet, at anmelde og bevisliggøre deres krav. Den 7-3-1972. SKIFTERETTEN I HOBRO V. Henningsen, retsassessor. FREMTIDSSTILLING TEKNIKER HOS NCR Til det stigende antal NCR kasseapparater og bogholderi- maskiner på Grønland, søger vi nu kontakt med en fast- boende tekniker. Vedkommende skal på delebasis varetage den tekniske service på vore produkter. Her er tale om en virkelig fremtidsstilling med gode mu- ligheder. Evt. oplæring og/eller omskoling vil ske på egen træ- ningsskole i København. Send venligst skriftlig ansøgning med udførlige oplys- ninger om baggrund og uddannelse til: Emilius Møller a/s - NCR Teknisk Afdeling Teglværksgade 31 . 2100 København 0 Transport af skællaks 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.