Atuagagdliutit - 08.06.1972, Síða 9

skede man, at afstemningen i
Grønland alligevel fandt sted se-
nere end afstemningen i Dan-
mark. Det er meget sjovt at be-
mærke, at man tror, at man der-
ved tilgodeser Grønlands interes-
ser. Jeg vil påstå, at med den af-
gørelse, jeg har truffet, og som
regeringen har truffet, har vi for-
søgt at tilgodese grønlandske in-
teresser, altså at have afgjort sa-
gen ud fra grønlandske forudsæt-
ninger. Sagen er nemlig den, at
hvis udfaldet af afstemningen i
Danmark bliver det, at der er
stort flertal for EF, vil den af-
stemning, der så skal finde sted
i Grønland, være betydningsløs,
altså vil grønlandske vælgere stå
i den situation, at det ville være
ligegyldigt, om de sagde ja eller
nej, deres stemmer ville ikke
tælle med. Det betyder, at man
ville give disse vælgere en narre-
sut. Hvis vi derimod står i den
situation, at afstemningen i Dan-
mark står lige på vippen, så stil-
ler vi den grønlandske vælger
over for den situation, at han
eller hun skal til at afgøre, om
Danmark skal ind i EF eller ej.
For at give den grønlandske væl-
ger den mulighed må man være
ret hårdhjertet, for problemerne
er meget forskellige set fra Grøn-
land og set fra Danmark. Netop
for at spare den grønlandske be-
folkning, de grønlandske vælgere,
for denne situation, har vi afgjort
sagen på den måde, som vi har
afgjort den. Jeg vil gerne under-
strege, at denne afgørelse er truf-
fet ud fra grønlandske forudsæt-
ninger.
Jeg var lidt ked af, at hr. Moses
Olsen brugte en del af sin tale-
tid til ligesom at komme med en
slags trussel over for folketinget,
eller hvem det nu er.
Hele spørgsmålet om Grønlands
selvstændighed er noget, vi drøf-
ter og skal drøfte i mange år
endnu, og jeg tror, det er forkert,
at en grønlandsk folketingsmand
her fra denne talerstol, så længe
hele spørgsmålet er så uafklaret,
som det er, bruger netop dette
spørgsmål som en slags trussel.
Statsminister Krags sidste be-
mærkninger til Moses Olsen inde-
holder så absolut tanker, som må
interessere alle: — Jeg finder det
fuldt berettiget og rimeligt, at
hr. Moses Olsen henleder vores
opmærksomhed på åbningstalen
af 19. oktober 1971, der jo flere
gange er blevet omtalt her i dag,
og jeg vil gerne benytte lejlig-
heden til at bekræfte, at den nu-
værende regering, som det blev
sagt dengang, vil søge en ny vur-
dering af principperne i Grøn-
landspolitikken og vil søge at
finde et grundlag for en ny Grøn-
landspolitik ved et nært samar-
bejde med Grønland og med
grønlandske politikere. Der er
ikke sket nogen ændring i vores
målsætning på disse områder, og
det er da også mit indtryk af
Grønlandsministerens arbejde, at
han på regeringens vegne meget
nært og snævert søger at for-
følge de mål, vi dér har stillet op.
Jeg vil videre sige til hr. Moses
Olsen, at det forekommer mig, at
man, når man skal tage stilling
til Grønlands forhold til fælles-
markedet, også må overveje, om
det grønlandske hovederhverv,
fiskeriet, får sine vilkår forbed-
ret ved medlemskab i EF eller
ikke får dem forbedret. Her kan
der næppe være tvivl om, at net-
op Grønland opnår store fordele
ved EF-medlemskab. Man opnår
en øget beskyttelse af egne fiske-
rifarvande inden for 12 sømile-
grænsen, og man opnår bedre
eksportmuligheder. I øjeblikket
er der vel ret gode konjunkturer
tor fisk, men som enhver fiske-
eksporterende nation ved, kan det
skifte. I perioder med mindre go-
de konjunkturer for fiskeafsæt-
hing har de europæiske fiske-
ordninger meget stor betydning
og vil i den situation betyde både
øgede eksportmængder og bedre
eksportpriser, end man ellers ville
være i stand til at opnå.
Kommer vi ind i en situation,
hvor fiskerikonjunkturerne er
dårlige, vil man opdage, at de
nationer, der er medlemmer af
fællesmarkedet, bliver førsteleve-
randører til de store købekraftige
markeder i Europa, hvorimod de,
der ikke er medlemmer, først
kommer ind som reserveleveran-
dører, når førsteleverandørerne
har udsolgt. Derfor har det både
for danske, grønlandske og fær-
øske fiskere stor betydning at op-
nå adgang til de europæiske mar-
keder som medlem af EF.
Endelig kunne man måske og-
så nævne, at Grønland vel er den
eneste del af det danske rige, der
'har mulighed for at opnå udvik-
lingshjælp fra EFs fond. Man kan
så nærmere overveje, hvor stor
betydning man vil tillægge det.
Grønlandsministeren var, som
man kan se det i hans indlæg,
„ked af, at Moses Olsen brugte
en del af sin taletid til ligesom
at komme med en slags trussel
over for folketinget, eller hvem
det nu er“. — Jeg har grønlands-
ministeren mistænkt for at have
Den bløde dåse er en pose -
den beskytter den skønne
ARABA aroma som en dåse-
og så fylder den mindre.
Posen indeholder 250 gr. netto.
blundet under Moses Olsens ind-
læg. Moses Olsen sagde jo ikke
andet, end at det ville være glæ-
deligt, hvis man i al stilfærdig-
hed kunne begynde at diskutere
problematikken omkring en stør-
re selvstændighed for Grønland.
Det ville endda være glædeligt
for ham, sagde han, om man kun-
ne gøre det i samdrægtighed og
uden store armbevægelser. —
Knud Hertlings reaktion til disse
fredelige ord var helt igennem
mærkværdig. For os virkede den
endda som et forsøg på at frem-
stille Moses Olsen som den store,
slemme ulv. Samtidig virkede den
sørgelig og pinagtig: et forsøg på
at efterligne nogle af de mere
ynkværdige danske parlamenta-
rikere, der af mangel på argu-
menter tit slår ind på mistænke-
liggørelsens rådne vej.
Statsministerens sidste henven-
delse til Moses Olsen indeholder
en glædelig forsikring om, at den
nuværende regering vil søge en
ny vurdering af principperne i
Grønlandspolitikken ved nært
samarbejde med Grønland og
med grønlandske politikere. Der-
imod må jeg driste mig til at
sige, at jeg er skuffet over Krags
udtalelser angående det grøn-
landske fiskeri. Efter min vur-
dering var det, Krag fremførte,
KivdlertussaK KitugtoK
pugssiauvoK - ARABAp
tipigissusianik Kivdlertussatutdle
atatitsissarpoK - iniklneruvdlunilo.
pOgssiap imarai 250 gr. netto
i bedste fald ønsketænkning og
i værste fald forførelse. Når
Grønland skal tage stilling til
EF-spørgsmålet, må der — ikke
mindst for fiskeriets vedkom-
mende — foreligge helt realistiske
oplysninger, som bl. a. vedrører
følgende: 1. Hvordan ligger det
med hensyn til de nuværende
EF-landes selvforsyningsgrad af
fiskeriprodukter? 2. Hvordan på-
virkes denne selvforsyningsgrad
af Norges og Englands eventuelle
indtræden i fællesskaberne? 3.
Hvilken virkning får det forhold,
at Island flytter sin grænse til
50 sømil? Vil det f. eks. mindske
omfanget af Englands og Nor-
ges fiskeriproduktion? 4. Foregår
der ikke en betydelig flugt fra
fiskerierhvervet i lande som Eng-
land, Tyskland og Norge til for-
del for industri og handel? 5. Er
det ikke mere nærliggende, at
det er USA (og Canada måske),
der køber grønlandsk fisk (og at
vi eksporterer via USA og ikke
fjerntbeliggende København)?
Det kan vel også tænkes, at
Afrika og Østeuropa fremover vil
være aftagere af grønlandsk fisk?
6. Hvordan kan det være, at Is-
land åbenbart ikke er bange for
at holde sig uden for EF?
Jeg har det indtryk, at der for
tiden er mangel på fisk i Vest-
europa taget under eet. Jeg har
også det bestemte indtryk, at i
hvert fald Færøerne ikke nærer
frygt for manglende afsætning af
fiskeprodukter. Samtidig er det
for mig en nærliggende tanke,
at Grønland, Island og Færøerne
(for ikke at tale om New Found-
land og Nord-Norge) i en ikke
alt for fjern fremtid etablerer et
nært samarbejde inden for fiske-
produktion og afsætning. Det
industrielle Europa, som har an-
dre erhvervsmuligheder, vil da
kunne få sine fiskeforsyninger fra
de nordatlantiske samfund til en
pris, der skal sikre disse produ-
centsamfund en lige så høj mate-
riel levefod som aftagerlandenes.
Måske ønske-drømmer jeg lige
som Krag — men, lad mig da løbe
linen ud: den vigtigste forudsæt-
ning for gennemførelse af et så-
dant nordatlantisk samarbejde vil
efter min mening være, at man
tilstræber at opnå og bevare selv-
stændig handleevne og mulighed
for at vælge og gennemføre den
politik, der bedst sikrer tilvæ-
relsen for disse små samfund.
Udstrakt grad af selvstyre, selv-
stændighed, må derfor være mål-
sætningen — og herefter samar-
bejde med dem, der har nogen-
lunde de samme eksistensbetin-
gelser og muligheder.
^Den bløde dåse! åseåbner~*!
KivdlertussaK KitugtoK! O Kivdlertus
ARABA kaffedåse har indbygget
dåseåbner, som åbner uden skar-
pe kanter. Luk op for go’ aroma
og go’ kaffe - i et snuptag. ,—^
Dåsen indeholder (f x\
500 gr. netto.
Kivdlertussamut angmautl
KivdlertussaK ARABAt puat
angmautitaKarpoK, angmaissartu-
mik sinai ipigtutinagit. tipigigsoK
kavfilo pitsak angmåkit -
tåssOgulnaK.
KivdlertOssap imarai 500 gr. netto
9