Atuagagdliutit - 08.06.1972, Qupperneq 16

Nanortalik 175 år
Den 15. august i år kan Nanor-
talik, Grønlands sydligste by,
fejre sit 175-års jubilæum.
Nanortalik (ell. Nennortalik =
„Bjørnestedet") er oprindelig
navnet på øen vest for Tasermiut
Fjords munding. Stednavnet ses
første gang på primitive kort fra
lige efter 1750.
Købmand Aron Arctander næv-
ner i sin dagbog 19/5 1778 „en
stor Øe, kaldet Nennortalik: hvor
Bjørne eller Bjørnejægere ophol-
de sig“. Samme år (1778) bestemte
købmand Andreas Bruun, at
Caspar Alsbach, Hans Egedes
dattersøn, skulle bosætte sig på
øen Nanortalik og i båd sejle
rundt og indhandle spæk og
skind. Tre år før var kolonien
Julianehåb blevet anlagt, og man
var stærkt interesseret i god han-
del for at få dækket udgifterne
ved etableringen. I disse år var
der god fangst på Kitsigsut-øerne
og ved Tasermiut Fjords mun-
ding. Caspar Alsbach flyttede
1780 til Frederikshåb, men det
ser ud til, at man fra Juliane-
håb hver sommer sendte en lille
handelsbåd mod syd. Snart op-
stod tanken om at oprette et ud-
sted ved Tasermiut Fjords mun-
ding. I 1794 blev J. C. March køb-
mand i Julianehåb, og nu optræ-
der for alvor planerne om en ny
handelsplads og fremhævelse af
de gode handelsmuligheder nær
Kap Farvel i brevene, der sendtes
fra Julianehåb til Den kgl. grøn-
landske Handels direktion i Kø-
benhavn. Sagen blev velvilligt
behandlet i København, og efter
et par års korrespondance og un-
dersøgelser gav Direktionen i
brev af 22. marts 1797 købmand
Mørch tilladelse til at foretage
alt nødvendigt med henblik på
at anlægge en ny handelsplads.
Samme år skulle der opføres en
ny købmandsbolig i Julianehåb,
og det blev bestemt, at det gamle
hus fra 1775 skulle flyttes til den
nye plads. Bødkeren David Kleist
blev udpeget til at være den før-
ste udligger.
Den 9. august 1797 sejlede køb-
mand Mørch og David Kleist med
koloniens transportbåd og 5 lejede
konebåde mod øen Nanortalik.
Den 15. lagde man til ved lokali-
teten SigssarigsoK (= „den smuk-
ke strandbred") på øens østside.
Her blev alle materialer sat i
land. Mørch overdrog Kleist an-
svaret med at opføre bygningerne
og sejlede tilbage til Julianehåb
3 dage efter.
Indhandlingen af spæk lå alle-
rede de første år på over 300 tdr.
årligt. I 1799 blev købmand Mørch
rost for det gode initiativ, han
havde taget med hensyn til at få
oprettet det nye anlæg. Mørch
blev herved opmuntret til at for-
søge at få etableret endnu et ud-
sted ved Lichtenau mellem Julia-
nehåb og Nanortalik. Han ind-
sendte ansøgning herom, og pla-
nen blev godkendt af K.G.Hs di-
rektion (cirkulære af 28/4 1800),
men af forskellige årsager blev
opsendelsen af materialer til han-
delsbygningerne udsat gang på
gang. Snart kom den store krig
1807—14. Derefter var der en fat-
tig tid for landet, og først i 1830
virkeliggjordes planerne om op-
rettelse af denne handelsplads —
som blev udstedet Sydproven 7
km syd for Lichtenau.
Udligger David Kleist roses
jævnligt i korrespondancen mel-
lem Julianehåb og København.
Det skal dog i denne forbindelse
nævnes, at han var købmand
Mørchs svoger. Geologen Giesecke
beskylder i 1818 Kleist for ikke
at kunne regne — „hvilket er
kedeligt, da Nanortalik er en god
handelsplads, hvor man indhand-
ler meget spæk og mange skind".
I 1820 afløstes Kleist af nordman-
den Immanuel Arøe, der havde
arbejdet i Grønland 1787 —1795
og igen fra 1815. Af senere be-
styrere af „Anlægget Nennorta-
lik", der efterhånden blev be-
tragtet som en mellemting mel-
lem en koloni og et udsted, kan
nævnes Ove Kielsen, P. H. Motz-
feldt, J. C. Simony og K. O.
Bugge.
I året 1830 blev Nanortaliks
handelsbygninger flyttet fra Sig-
ssarigsoK 3 km mod nordøst til
IluileK (— „landstykke der ligner
en ø“), hvor der er en noget bedfe
havn for større skibe. Den præ-
cise grund til flytningen har jeg
dog ikke fået klarlagt. Her er
byen siden vokset op, mens be-
byggelsen ved det første sted ef-
terhånden blev nedlagt.
Nanortalik, der nu har status
som „by“, blev adskilt fra Julia-
nehåb og gjort til midtpunkt for
en selvstændig kommune efter-
året 1950.
Nanortaliks indbyggerantal har
været jævnt stigende siden an-
læggelsen: 1800 — 34 indb., 1805
— 50 indb., 1831 (fra nu af ved
IluileK) — 66 indb., 1850 — 165
indb., 1919 — 289 indb. og 1968
— 1269 indb.
Der er sket en voldsom udbyg-
ning af Nanortalik i de seneste
år, men de stigende vanskelig-
heder med storisen det sidste 10-
år har været en betydelig hin-
dring for udvikling af rentable
erhvervsforhold.
Omkring 1830 kunne "W. A.
Graah berette om et enestående
dyreliv i storisen ved Nanortalik.
Han så således hundreder af sæ-
ler ligge og sole sig på isflagerne.
Skind og spæk var baggrunden
for et godt og sundt fangerer-
hverv indtil slutningen af 1800-
tallet.
Fremtiden er for Nanortalik
fuldt af problemer, men byens
befolkning og dens kommunalbe-
styrelse er indstillet på at yde
Nanortagdlip ilisarnautå KaersoK
kTnatut ilustlik oKalugfiup erKå-
nguane. tåuna taineKartarpoK „Kt-
narssivasik" — imalDntt „Knud
Rasmussen", tåssunga åssingunera
pivdlugo.
Nanortaliks vartegn — den mærke-
lige ansigtsformede klippe nær
kirken. Den hedder Kinarssivasik
— „Det store ansigt" — eller
„Knud Rasmussen" på grund af
den ejendommelige lighed. (NB.
klippen er ikke tilhugget!)
størst mulig indsats for at over-
vinde vanskelighederne.
Med denne korte oversigt vil
jeg gerne lykønske Nanortalik
med jubilæet og samtidig udtale
et håb om forbedrede erhvervs-
muligheder og dermed fremgang
for stedet.
Ove Bak.
P.S. Da jeg er bekendt med
sprogdiskussionen ang. sted-
navne ved Nanortalik, kan
jeg nævne, at jeg ingen ste-
der har mødt formen Na-
nertalik (= „stedet med
græstørv"). Stavemåden Ili-
uileK (= „stedet med grave")
kendes først efter år 1900.
Nanortalik. — Det første handelsanlæg ved SigssarigsoK. I 1830 blev
spækhus, butik og bestyrerbolig flyttet ca. 3 km mod nordøst til IluileK,
hvor den nuværende by ligger. SigssarigsoK blev affolket omkring 1900.—
Billedet er en akvarel på det Det kgl. Bibliotek udført af bestyrer Imma-
nuel Arøe eller hans søn Jacob. Årstallet 1834 må betyde, at det er en
kopi af et ældre billede. Det er sikkert lavet som hilsen til venner eller
bekendte. — Vi ser bestyrerboligen af træ (med butik?) og to spæk-
huse, der er opført af sten, samt nogle almindelige huse. Fundamenterne
ses tydeligt i dag. Kirkegården ligger bag den lave klippe ved be-
boelseshuset.
Nanortalik. — niuverfeKarfik sujugdleK Sigssarigsume. orssivik, niuver-
tarfik niuvertugssavdlo igdlua 1830-me nungneKarput, tåussuma avangnå-
nut kangianut 3 km-inik ungasigtigissumut lluilermut, måna igdloKarfiu-
ssup inigissånut. SigssarigsoK inuerupoK 1900-me. — åsseK imilersari-
ssanik KalipagauvoK kungip atuagausivigssuanltoK Immanuel Arøep
imaKaluntt ernerata Jacobip suliåt. 1834-mik ukiulerneKarsimangmat na-
lunångilaK pisoKaunerussumit åssilerKitaussoK. KularnångilaK ilisarisima-
ssanut inOvdluarKussutitut suliausimavoK. — erssIpoK niuvertup igdlug
KissQssoK (pisiniarfigtalik?) orss'ivitdlo mardluk ujarKanik Karmagdlit
åma igdlulnait ardlagdlit. tåuko torKavé uvdlumikut ersserKarigdluarput.
iliveKarfik Kaersortap ungatånTpoK igdlut ilåta timåne.
LEDERSTILLING
Nødbørnehave i Sukkertoppen søger pr. 1/8, gerne tidligere,
en leder til institutionen. Der er for tiden 19 heldagsbørn, men
børnehaven forventes udvidet til 30 børn til efteråret. — Stor
familiebolig står til rådighed. Løn efter grønlandske tjeneste-
mandslignende stillinger.
Ansøgning med udtalelser fra tidligere ansættelser og ek-
samenspapirer bedes sendt til bestyrelsens formand, fru Han-
sine Heilmann, Plateau D 202, Sukkertoppen.
KØB BIL PR. BREV - UDEN SKUFFELSER...
Det er ikke svært
men det er en
tillidssag at købe bil pr.
korrespondance.. sikkert derfor de fleste
køber en Ford hos
SCAhl I ADAM
Skriv efter brochure og priser på de Ford-
modeller De er interesseret i. Vor Grøn-
landsekspert Ole Gøtze svarer omgående
og ordner alt for Dem enten De vil have
vognen derop - eller De selv kommer her-
ned og vil ha’ en ferieklar vogn holdende.
Vi sælger gerne med 50% ud - og resten
over 18 måneder.
DANMARKS STØRSTE FORD FORHANDLING
H. C. Andersens Boulev. 18 -1553 Kbh. V • Telegramadr.: Scaniadam
Den ældste beboer i Nanoralik Mathilde Lund Sørensen fyldte 90 år den
25. maj i år. Her ses Mathilde fotograferet i 1885 sammen med sine for-
ældre og søskende. Faderen Isak Lund sidder med Judithe. Moderen
Athalie Lund f. Hansen (søster til Johannes Hansen) sidder med den
lille Mathilde. I midten står Hendrik, den senere så kendte digterpræ3t,
og foran ham Jens, der blev udstedsbestyrer forskellige steder i Juliane-
håb distrikt.
Nanortalingme utorKaunerssaK Mathilde Lund Sørensen 90-inik ukioKa-
lerpoK majip 25-åne ukioK måna. måne takugssauvoK åssilineKars ma-
ssok 1885-ime angajorKåne Katångutinilo ilagalugit. angutåta Isak Lundip
sardliarpå Judithe. arnåta Athalie Lundip (HansérKap Katångutåta) sar-
dliarpå MathildåraK. KerKane KCKarpoK IndaléraK, palase taigdliortoK
kingorna tusåmassarssuångortoK, sårdliuvordlo Jens K’aKortup erKåne
åssigTngitsune niuvertorusiusimassoK.
16