Atuagagdliutit - 26.04.1973, Side 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ....................... kr. 74,00
Arsabonnement + porto, Grønland .............. kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Darmark, fly ..................... kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ..................... kr. 86,80
Løssalgspris ................ ................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NDngme .......... kr 74,00
uk. pissartagaKarneK 4- nagsiunera. Kal.-nunåta sivnerane ....... kr. 94.60
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103.70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik. Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
Nungme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
»sujunersut
silångajårtoK«
niorKutigssanut tapissutit
J. F. nunavtinut ministerip Knud
Hertlingip taimatut oKautigå lands-
rådip tamarmiussup inåssutå nu-
navtfne akigssautit nåkanganerpåt
atautsfkut malungnartumik Kagfaiv-
figineKarnigssånik. avisimut „Infor-
mation“imut nunavtinut ministere
åma oKarpoK ministereKarfiup tu-
ngånit sulissutigineKartoK akig-
ssautiklnerpåt årKivfigineKarnig-
ssåt. akigssautit pivdlugit naKisi-
maneKångitsumik isumaKatiging-
niarnerit ministerip akuerssorpai
isumaKardlunilo GAS isumaKati-
gmgniarnigssamut periarfigssamik
arsårneKåsassoK, ministeria tåsså-
ngåinaK politikip tungåtigut nålå-
ngitsugagssåungitsumik perKussu-
teKåsagpat.
landsrådip måna påsivå akig-
ssautiklnerpånik ajornartorsiut po-
litikimut tungassussoK, ministere-
Karfigdle sule isumaKarpoK tamå-
na peKatigigfik avKutigalugo iluar-
»Sindsygt
J. F. Sådan betegnede grønlands-
minister Knud Hertling det sam-
lede landsråds indstilling om en
generel forbedring for de lavest-
lønnede i Grønland. I en udtalelse
ti! dagbladet „Information" sagde
grønlandsministeren endvidere, at
man fra ministeriets side arbejder
på at få lavtlønsproblemet løst.
Ministeren gik ind for frie forhand-
linger og mente, at det vil være
at fratage GAS dets forhandlings-
muligheder, hvis ministeriet plud-
selig kommer med et politisk dik-
tat.
Landsrådet har nu erkendt, at
lavtlønsproblemet er et politisk
spørgsmål, men ministeren mener
fortsat, at det er et organisations-
spørgsmål, som man skal være
siniagagssaussoK, politikikut aku-
li uvfigisavd I ugo mianerssOtigissa-
riaKartoK. kisiåniliuna imåitoK,
ukiune 20-ngungajalersune GAS-ip
akigssautinik isumaKatigingniartar-
nere ministeriamit nålångitsugag-
ssåungitsumigdlusoK perKussute-
KarfigineKartarsimavdlutik. nuna-
mik tamåkissumik peKatigigfik må-
namut KanoK iliungårsinaussarsi-
mångilaK akerdlerissaminut nåla-
gauvfingmut. akigssautit angneru-
ssut Kagfariartornerat sukanerusi-
mavoK åpasingnerussuningarnit,
sordlo landsrådip sujuligtaissua
Lars Chemnitz erKortumik oKartoK.
sujunersut silångajårtoK taimåi-
ngitsordlunit. tåuna avKutigssa-
tuauvoK akigssautikinerpåt årKivfi-
gineKarnigssånut. nunavtine akig-
ssautikinerpånik ajornartorsiut po-
litikimut tungavoK. årKivfigineKar-
slnauvoK politikikut akuliunikut ait-
såt.
forslag«
varsom med at bryde ind i politisk.
Men sagen er den, at Ministeriet
for Grønland i snart 20 år så
at sige har dikteret overenskomst-
forhandlingerne med GAS. Lands-
organisationen har hidtil ikke kun-
net ret meget over for modparten
staten. De højere lønninger har
accelereret hurtigere end lavtløn-
ningerne, som landsrådsformand
Lars Chemnitz rigtigt sagde. Over-
enskomstforhandlinger løser ikke
problemet. Det har man set gang
på gang.
Sindsygt forslag eller ikke. Det
er den eneste mulighed at løse
lavtlønsproblemet på. Lavtløn i
Grønland er et politisk spørgsmål.
Det kan kun løses ved politisk ind-
griben.
kalåtdlit
kulturiat
radioavisikut tutsiupoK nagguve-
Kateiput canadamio inusugtoK
kalåtdlinik iliniartitsiniarpalugtoK
apumik igdluvigkiornermik. la-
måna tusardlugo apererKajånar-
poK kalåtdlimik iliniartitsissug-
ssaKarsimånginersoK apumik ig-
dluvigkiortarneK nunavtine pui-
gorneKarsimanerame? —tåssaKa!
sTrdlo tugdluarnerusimåsagaluar-
tOK iliniartitsinermik pinago ta-
kutilsineimigdle OKautigineKarsi-
rnassugune.
ukiune kingugdlerne akilivutdlo
alåssuteKarnerulersimanerput
nuånerpoK UalertariaKardluniio.
tamåna kullurikut sunivigeKali-
tigingnikut nukigtorsautåusaoK.
kulture atautsimik sangmivilik
akilivutdlo nagguvigårput, ing-
rnivtinutdle ungasigkavta tuping-
nångitsumik avdlåussuteKalårtar-
tOK.
atåssuteKalerneiput tamavtinut
r.uånårutåusagpat pilerdlautsivti-
ne pigissavtinik takutitagssaKar-
a 1 utalo tusartitagssaKartariaKar-
pugut. taimaingmat tusardlugo
erKumlpoK nunavtinit inusugtut
mardluk niperujorutinik akilivti-
r.ut tusartitsiartorpalungmata.
U'issaKame ivngerutinik tivaner-
migdlo ilisimassaKarpat?
alikusersugagssait isumaKaliså-
nginerput kalåtdlit niperujorutait
tåssaussut „inusugtut nuånari-
ssait“ tulugtut taigdlagdlit?
Julut
Grønlandsbankip
sivneKartorutai
573.000 krunit avdlanit pissagssa-
tut pérneKarérmata åmalo 164.000
krunit init pisatåinut bankivdlo
igdlutånut atortugssat ilångauti-
gineKarérmata ingerdlatsinerme
nautscrssusiat takutipåt Grøn-
sordlo naluneaångitsoK Kalåtdlit-
nunåta EF-imut ilaussortångor-
nera kinguneKarsimavoK niorKU-
tigssat nunalerinermit pigssarsiat
ilaisa Kalåtdlit-nunåne akitsu-
ngåtsiarnerånik, tåssame EF-imut
ilaussortångorneK sujorautdlugo
tamåko Kalåtdlit-nunåne akenar-
titausimagaluarmata danskit nu-
nanut avdlanut niorKutåitut. nå-
iagauvfiup aningaussanik akuer-
ssissartuisa Kalåtdlit-nunanut
ministereKarfiup sujunersuteKar-
neratigut akuerisimavåt igfiag-
ssat, Kajussat, puneK imugssuar-
dlo ukioK måna aprilip åipåta ki-
ngornagut Kalåtdlit-nunanut nag-
siuneKartut tapivfigineKartaler-
nigssåt.
tapivfigineKarnerup kinguneri-
ssånik niorautigssat tåuko EF-
imut ilaussortångornerup sujor-
natigutungajak akeKalisåput, år-
Kigssussinerdlo tåuna ukiune pi-
ngasune atåsaoK. 1973-ime tapi-
ssutit ima angnertussuseKåsåput:
igfiagssat ...... 0,20 kr. kilumul
Kajussat ........ 0,20 kr. kilumut
puneK .......... 4,90 kr. kilumut
imugssuaK ...... 2,00 kr. kilumut
1974- ime tapissutit ikilisineKaså-
put Kulåne taineKartut %-ånut
1975- milo Kulåne taineKartut to'
ånut.
tapissutit tuniuneKartåsåput
morKUtigssanik erKussissartunut,
tapIssuteKartarnerdlo ingerdlåne-
KåsaoK KGH avKutigalugo, nior-
Kutigssanigdlo erKUssissartut ta"
måna pivdlugo KGH-mut påsi"
niaisinéuput.
tapissutit pisissartunut atausi-
åkånut iluaKutigssåuput, niorKU-
tigssanigdlo erKUssissartut tarna-
tuminga atornerdluisimagunik ta-
pivfigineKartarneK ånaisinauvåt.
Kujåssut
80-inik ukioKalernivne pivdluar-
Kussuterpagssuarnut nuånårdlu-
nga tigusimassavnut KujaniardlU'
nga inuvdluarKUSsivunga.
Konrad Chemnitz.
Tilskud til landbrugsvarer
londsbanke 1972-ime 2,5 millio-
ner kruninik iluanåruteKarsima-
;sck. ukiumit Kångiutumit nung-
nrKartut 300.000 krunit migssigi-
ssåinltut ilånguteriarmata 2,8 mil-
lioner krunit atorsinaussungor-
put.
atornigssait pivdlugit februarip
5-iåne 1973 atautsimlnerme Grøn-
landsbankip sujulerssuissuisa isu-
maKatiglssutigåt generalforsam-
linge imatut sujunersuteKarfigi-
niardlugo: aningaussat sitdlima-
iigssat pissusigssamisortut 357.000
kruniusåput åmalo ingmikut sit-
dlimatigssat 2,06 millioner kru-
niusåput. 357.000 kroner regningi-
mut nutåmut ikårtitagssatut su-
junersutigineKarput.
ukiumut sitdlimatigssanut 2,5
millioner krunit ilineKarérmata
bankip aningaussautaisa uninga-
ssut 8 millioner krunit migssiliu-
lerpait.
generalforsamlingeKarnigssaK
pisaoK 27. april.
Efter at der er anvendt 573.000
kroner til afskrivning på og som
hensættelse til vedrørende ude-
stående fordringer samt 164.000
kroner til afskrivning af inventar
og bankbygning viser Grønlands-
bankens driftsregnskab for året
1972 et neltoverskud på 2,5 mil-
lioner kroner. Efter et tillæg af
overførsel fra forrige år, ca.
300.000 kroner, er der 2,8 millio-
ner kroner til anvendelse.
På et møde 5. februar 1973 har
Som bekendt har Grønlands til-
slutning til EF’s landbrugsord-
ning medført ikke uvæsentlige
prisstigninger for en række land-
brugsvarer som følge af, at de
grønlandske forbrugere før til-
slutningen til EF nød fordel af de
gældende danske eksportpriser.
Finansudvalget har efter indstil-
ling fra Ministeriet for Grønland
tiltrådt, at der kan ydes tilskud
til varegrupperne rugmel, hvede-
mel, smør og ost indskibet til
Grønland efter den 2. april d. å.
Tilskudsordningen medfører, at
en fuldstændig tilnærmelse til
EF’s priser sker i løbet af en 3-
årig periode. I 1973 bliver til-
skudsbeløbene for
rugmel ......... 0,20 kr. pr. kg
hvedemel ....... 0,20 kr. pr. kg
smør ........... 4,90 kr. pr. kg
ost ............ 2,00 kr. pr. kg
I 1974 nedtrappes tilskudsbelø-
Grønlandsbankens bestyrelse ved-
taget at foreslå generalforsamlin-
gen følgende anvendelse: lovmæs-
sig reservefond 395.000 kroner, og
ekstraordinær reservefond 2,06
millioner kroner. 357.000 kroner
foreslås overført i ny regning.
Efter årets henlægelser til re-
serverne, 2,5 millioner kroner,
udgør den samlede egenkapital
ca. 8 millioner kroner.
Generalforsamlingen er 27.
april.
bene til 2/3 af de anførte og 1
1975 til 1/3 af de anførte.
Tilskuddene ydes til de grøn-
landske importører, og tilskuds-
ordningen administreres gennem
Den kgl. grønlandske Handel,
hvorfra importøren kan modtage
nærmere orientering om prakti-
ske spørgsmål i forbindelse med
ordningens gennemførelse.
Tilskuddene skal komme den
enkelte forbruger til gode og mis-
brug af ordningen, vil derfor kun-
ne medføre bortfald af de ydede
tilskud
Bedre samarbejde med
folketingsmedlemmerne
Alle er enige om, at kontakten
mellem grønlandske politikere
bør være så god som muligt, sag-
de landsrådsformanden i et svar
på et forslag fra Otto Steenholdt,
Egedesminde. Otto Steenholdt f°"
reslog, at de sager, som anses
for vigtige af ministeren, lands-
rådet og folketingsmedlemmerne
behandles i samarbejde mellem
alle grønlandske centralpolitikere.
Det vil være nemmere, og det
vil spare tid, mente Otto Steen-
holdt.
Landsrådsformanden erklærede
sig principielt enig og bad o111
tilslutning til, at man samler alle
de såger, som ønskes drøftet med
ministeren eller folketingsmed-
lemmerne, så man på én gang Kan
drøfte dem i fællesskab.
Grønlandsbankens overskud
Forsidebilledet er taget af pressefotograf Peter Juul. Han har
givet sit mesterlige billede følgende tekst: „Nuser" sidder i
Vajgat og venter på den røde Baron.
sarKåne åsseK tåssa åssilissup Peter Juulip åssilisså torratdlatao-
KissoK Vajgatime ilulissamik nerssutip niaKuanut åsingussumik.
2