Atuagagdliutit - 26.04.1973, Blaðsíða 11

Danmark og Grønland
Af folketingsmand Bernhard Tastesen, Kolding
Vor gæstekronikør i dag, folketingsmedlem Bernhardt Tastesen,
er valgt af Socialdemokratiet i Vejle amtskreds, Kolding-kredsen.
Bernhardt Tastesen blev første gang indvalgt i Folketinget i sep-
tember 1964 og havde forinden fra 1963 været medlem af Kolding
byråd, dette arbejde forlod han i 1966.
I årene 1956-71 var han medlem af bestyrelsen for Socialdemo-
kratiet i Kolding by og i perioden 1959-69 endvidere formand for
Socialdemokratiet i Kolding-kredsen.
Uden for Folketinget er Bernhardt Tastesen konsulent og han
har igennem en årrække været assurandør og bl. a. været formand
for Forsikringsfunktionærernes fagforening i Kolding fra 1959-65.
Han er formand for Socialdemokratiets narkotiudvalg fra 1970
og siden 1971 har han været formand for Landsforeningen Ung-
domsringen. -rg.
Bernhardt Tastesen
Danmarks politik over for den del
af riget, der hedder Grønland, må
På ny tages op til kritisk vurde-
ring.
Vi har altid villet det rigtige,
men er ofte kommet til at gøre
det forkerte.
Da statsminister Stauning i 1925
besøgte Grønland, drog han efter
besøget den konklusion, at vi
måtte beskytte den grønlandske
befolkning imod den vesteurpo-
Paiske civilisation. Eskimobefolk-
hingen skulle have fred til at ud-
vikle sin egen kultur og bevare
sm grønlandske identitet.
Den grønlandske befolknings
levevilkår var i følgende år stort
s®t uforandret, man levede af
fangst, jagt og fiskeri, og man
døde for en stor parts vedkom-
mende tidligt af tuberkulose. Be-
folkningstallet var derfor nogen-
lunde konstant. Kapitaloverførs-
len fra Danmark var ringe — ca.
1 miil. kr. om året — men efter
datidens vurdering nok til at for-
syne K.G.H.s butikker med abso-
lut nødvendige livsfornødenheder.
Efter den 2 verdenskrig blev
det klart, at Grønland ikke kun-
de fortsætte som et selvforsy-
uingsområde. De grønlandske
landsråd accepterede i 1948 stats-
minister Hedtofts tilbud om at
maerksætte en indgribende æn-
dring af hele samfundet til en
moderne industrikultur. Denne
Udvikling har i dag nået sit højde-
punkt på godt og ondt. Vi har
Sivet Grønland en højt udviklet
mfrastruktur, der ikke har fået
følgeskab af en nødvendig er-
hvervsstruktur. Sundhedstilstan-
den er forbedret, og befolknings-
lallet er stigende. I dag 46.313
hvoraf de ca 10.000 er født i Dan-
mark. Halvdelen af befolkningen
er i eller under den skolepligtige
Plder, men hvilken fremtid har
den foran sig?
Efter et kort besøg på Grøn-
land med en folketingsdelegation
han jeg naturligvis på ingen må-
de kalde mig sagkyndig, men som
Politiker og dermed ansvarlig for
den økonomiske og menneskelige
udvikling på Grønland må jeg
tage et medansvar for fremtiden.
Udgangspunktet er at vi i dag
har et grønlandsk samfund, hvor
befolkningen i alt væsentligt le-
ver af kapitaloverførsel fra Dan-
mark — mellem 20.000 og 25.000
kr. pr. år pr. indbygger — med-
regnet de 10.000, som er født i
Danmark. Næsten alle investerin-
ger i produktivt erhvervsliv har
været tbgivende, og kun få steder
er opnået en rentabel drift. Kort
sagt har vore investeringer på
Grønland ikke ført til udvikling
og trivsel før den grønlandske
befolkning, tværtimod synes
grønlænderen at være fremmed-
gjort i sit eget land
Det moderne industrisamfund
har givet os i den sydlige del af
riget store menneskelige proble-
mer, men de er for intet at regne
i forhold til de problemer, der
rammer befolkningen på Grøn-
land.
På grund af de ringe erhvervs-
mæssige muligheder er store dele
af den grønlandske ungdom ble-
vet ubrugelige — ca. 1/3 af alle
unge mellem 18 og 25 år er uden
reel beskæftigelse og derved ud-
sat for en social nedværdigende
situation. Det er i øvrigt iøjne-
faldende, at alt for mange, som
er flyttet til Grønland hernede
fra, er blevet deroppe og begyndt
selvstændig virksomhed med han-
del, transport eller håndværk på
områder, som den grønlandske
befolkning udmærket godt selv
kunne klare. Vi har haft det mål
at motivere grønlænderne for
initiativer, vi har tværtimod ta-
get initiativet fra dem og hindret
dem i at prøve egne kræfter og
muligheder.
Hvad bør så i dag være mål-
sætningen for vor Grønlands-po-
litik.
I overensstemmelse med grund-
lovens bestemmelse om, at Grøn-
land er en lige berettiget del af
det danske rige, bør der i højere
grad indføres lige pligter og ret-
tigheder. Jeg tænker her i sær-
lig grad på, at befolkningen på
Grønland må til at betale skat-
ter og afgifter på linie med den
øvrige del af den danske befolk-
ning. Dette er da også under for-
beredelse. Frem for to års be-
stemmelsen om skattefrihed for
udsendte danskere til Grønland
vil jeg foretrække, at der beta-
les et særligt tillæg, ud over det
danske lønniveau, i de tilfælde
hvor det kniber med at få besat
stillinger, der kræver særlige
kvalifikationer. I konsekvens af
denne udvikling må fødekriteriet,
der har haft en psykologisk dår-
lig virkning, ophæves. Målet skal
være, at løsningen af de særlige
grønlandske opgaver i højere grad
må blive den grønlandske befolk-
nings egen sag.
Det er i øvrigt min bestemte
opfattelse — efter besøget på
Grønland — at det ikke vil være
nogen lykke at styre frem imod
en udvikling, der gør de grøn-
landske byer endnu større. Vi må
gradvis trække de danske initia-
tiver tilbage og give den indfødte
befolkning mulighed for at finde
melodien i deres egne bysamfund.
De grønlandske børn og unge,
som udgør hovedparten af befolk-
ningen, er et kapitel for sig. Der
findes ingen rimelig erhvervs-
mæssig fremtid for dem alle på
Grønland.
I denne forbindelse er det glæ-
deligt, at der synes at være ind-
trådt en mindre tilbagegang i an-
tallet af nyfødte. Vi skal natur-
ligvis, under de vanskelige vil-
kår der nu engang er gældende,
søge at give de grønlandske børn
bedst mulig grunduddannelse i
folkeskolen. Her skal der både
tages hensyn til grønlandsk sprog
og kultur og samtidig til, at det
danske sprog er nøglen til al vi-
deregående uddannelse. Grund-
uddannelsen skal helt klart finde
sted i de grønlandske børns egen
miljø i skolen på Grønland. Men
når det gælder den videregående
uddannelse, så må den i det væ-
sentlige finde sted i Danmark af
flere grunde. Bortset fra en vi-
deregående teknisk uddannelse,
der har et særligt sigte på grøn-
landske forhold, vil det kræve alt
for store investeringer at gen-
nemføre uddannelsen på Grøn-
land.
De grønlandske børn bør inte-
greres i det danske uddannelses-
system med den størst mulige
spredning. Herved opnår de i hø-
jere grad en sproglig indlæring
og en personlig udvikling, der gi-
ver social modenhed
Den danske befolkning bør tage
vel iod de nge grønændere på den
måde, at de flytter ind som lo-
gerende i de danske hjem, frem
for at de skal bo i grupper på
kollegier og lign. Vi skal ikke
tro, at det bare er os, der der-
ved giver dem noget. I grønlæn-
dernes værdimålinger har vi no-
get at hente, som kan være af
betydning for os, der ellers jager
af sted i et alt for stresset tempo.
Selvfølgelig har grønlænderne og-
så et behov for at komme indbyr-
des sammen i klubber og forenin-
ger bl. a. for at modvirke for
stærk hjemve.
Efter endt uddannelse hernede
må den enkelte unge træffe sit
fri valg, om han/hun vil bruge
uddannelsen hjemme på Grøn-
land eller bruge uddannelsen et
eller andet sted i den øvrige del
af Danmark. Jeg tror dog, at lyk-
ken for mange vil være integre-
ring i det danske samfund. Her-
ved kan der forhåbentlig skabes
en befolkningsmæssig balance,
der i selve det grønlandske sam-
fund giver større mulighed for
en sund menneskelige trivsel på
de vilkår, de særlige naturfor-
hold betinger.
Mine synspunkter vil sikkert
ikke uden videre blive accepte-
ret, men det er min overbevis-
ning, at afskaffelsen af de sær-
lige privilegier, der gives til man-
ge, der hernede fra er rejst op
til Grønland, vil give færre pro-
blemer, end det er tilfældet i dag.
Vi skal ikke afskaffe eller ned-
sætte kapitaloverførslen til Grøn-
land inden for en overskuelig
fremtid, men vi skal først og
fremmest bruge pengene i ud-
dannelsesektoren for at give den
grønlandske ungdom lige mulig-
heder med ungdommen i Dan-
mark.
Vi er forpligtigede hertil efter
Haag-afgørelsen i 1933, og efter
grundloven af 1953. Målet for vor
grønlandspolitik må være at give
grønlænderen identitet med egen
tilværelse, hvad enten han væl-
ger at virke og leve på Grønland
eller i den sydlige del af det dan-
ske rige.
B. Tastesen.
Ferguson TV
for perfektionister
som ikke er
kapitalister
52 r "i
i f
Tværkaj • Trafikhavnen 6700 Esbjerg

tfrfor
løfter og trækker
bedre i enhver retning...
800-3000 kg. TIRFOR
taljer er Deres bedste
trække- og løfteværktøj.
Fås i 3 størrelser. 2 års
diplomgaranti.
Skriv til os efter brochuremateriale med priser.
KRAFT
KVALITET
KUNDESERVICE
Roskildevej 519-523 - 2600 Glostrup - Tlf. (01) 96 41 22
Gunnar Clausensvej 7 - 8260 Viby - Tlf. (06) 14 00 55
11