Atuagagdliutit - 26.04.1973, Síða 13

Minedrift i Grønland
Af magister Robert Petersen
Den grønlandske eskimolog, magister Robert Petersen, har skrevet en
serie artikler om minedrift i Grønland. Her bringes den første artikel.
række gentagelsen- af visse be-
Den planlagte artikelserie skyldes
en forventning om, at en mine-
drift vil få langtrækkende følger
f°r det grønlandske samfunds
struktur og erhvervsliv. Af for-
skellige årsager må denne serie
skrives som kommentarer til pla-
nerne, før vi har haft mulighed
tor at lave en forskning på dette
telt. At vi ikke kender mange
takta om dette spil, må medføre,
at en række af artiklerne må bli-
ve ret pessimistiske i deres vur-
deringer. Det er ikke sikkert, at
det vil gå så galt som vi forestil-
ler os muligt. Men på den anden
side må netop de dystre perspek-
tiver bringes frem, fordi det er
meningen at advare imod de uhel-
dige dispositioner. Det er klart
at minedrift finansieret af store,
Private selskaber vil medføre en
del nye muligheder, men så san-
delig også store vanskeligheder.
Det er tanken med denne ar-
tikelserie at påpege, at minedrif-
ten ikke kan betragtes som et iso-
teret fænomen, men at den vil på-
virke en masse forhold inden for
det grønlandske samfund, og at
det vil påvirke det grønlandske
samfunds muligheder på en lang
rakke områder. Vi vil påpege
bogie af de ting, vi betragter som
de vigtigste, og vi vil ikke holde
os fra at påpege modstridende
interesser. Derfor vil artiklerne
lr>d imellem virke som selvmod-
sigende, men blot de kan med-
virke til debat, og de kan med-
virke til en mere nuanceret hold-
bing til minedriftens impulser, vil
det være umagen værd at bringe
den frem. Det må være vores håb
at vække en politisk holdning,
ikke nødvendigvis enig med os,
Men som gerne skulle være byg-
Set på de samme forhold, som en
vurdering af en række interesser.
Derfor er det heller ikke sikkert,
at jeg uden videre vil regne den
buværende lovgivning for en selv-
følge. Der kan netop være grund
til at ændre lovgivningen hist og
her, når der kan stables en virke-
iig politik om minespørgsmålet.
Der kan være på lokalt så vel
Som på landsplan være en del ting,
der gør minedriften attaktiv. Der
kan være ønsker om at finansiere
grønlandske forhold fra grønland-
ske ressourcer, og der kan være
Ønsker om at bruge minedriften
til afhjælpning af behov for nye
Mdtjeningskilder. Disse ting er
fuldt ud forståelige, men hvis man
skal gå ind for sådanne ting, må
det i alt fald ikke være på grund
et ukendskab til de vanske-
hgheder, som minedriften vil
Medføre. Man skulle nødig kom-
Me frem til nogle afgørelser uden
at kende sagens anden side, og
Uden at kende noget til en række
følger, som disse afgørelser kan
Medføre.
Minedrift i Grønland rummer
Mange spørgsmål ud over spørgs-
målet om rentabiliteten af driften
°§ grønlændernes deltagelse i
Selve brydningen. Den rummer
spørgsmål om arbejdskraftens be-
Vaegelighed, arealudnyttelses, til-
flytterproblematik, lønpolitik,
skolepolitik, spørgsmål om ned-
læggelse af minen og minebyen,
°g ikke mindst ejendomsretten
bl jorden. Vedrørende disse al-
vorlige spørgsmål savner vi en
artikuleret politik, der vejer for-
dele og ulemper ved minedriften
*Mod hinanden. Det rummer og-
så i sidste ende spørgsmålet om
. fordelene" ved minedriften over-
hovedet ville være til fordel for
befolkningen, hvis den ikke gør
Poget konkret for at udnytte dem,
med andre ord ville fremmede
komme og udnytte disse mulig-
heder.
I øjeblikket er der en politisk
linie, der lige som kører uden
hensyn til de forhold, som mine-
driften ville ændre. Hvis vi ikke
er forberedt på ændringerne, vil
de komme bag på os. Naturligvis
kan vi ikke komme ind på alle
spørgsmålene, thi der er sikkert
adskillige forhold, hvor vi hid-
til har overset problematikken.
Men hvis man ikke skal over-
rumples helt, må så mange af pro-
blemerne som muligt berøres her,
som pladsen og effektevitetshen-
syn tillader, og der vil sandsyn-
ligvis blive tale om en snes korte
artikler, hvor en række spørgs-
mål sættes i fokus. En del af van-
skelighederne i en sådan artikel-
serie består i, at udstykke emner-
ne i små overskuelige enheder og
samtidig påpege sammenhængen
mellem de forskellige spørgsmål.
Det vil uden tvivl medføre en
taimatut maligtariårtunik agdlau-
tigissaKarniarnerup pissutigå aug-
titagssarsicrneK nunavtine årKig-
ssussinermut inutigssarsiutinutdlo
angnertunik suniuteKarsinaung-
mat. åssiglngitsut pissutigalugit
OKauseitautigssal tåukc sule mi-
sigssueriartinata autdlarterérta-
riaKarput. pisimassunik iluamik
tungaveKånginerput pissutigalugo
llåtigut årdlerisårissariaKartå-
saoK, måssa imasa pissutsit tai-
matut ajortiginaviångikaluarner-
sut. lgdluatungåtigutdle pissaria-
Kartutipara sut årdlerinarsinau-
ssut iluamik sarKumiunigssåt.
augtitagssarsiornerme peKatigig-
ssuarnit privatinit ir.gerdlåneKar-
tOK iluaKutigssanik ilaitaraluaru-
nilunit ajernakusorutigssanik i-
lr.KarumårtoK KularissariaKå-
ngingmat.
erKarsautigåra erssendgsaru-
sugdlugo augtitagssarsiorneK nu-
navtine pissutsinit avdlanit ing-
mikuvigsutut issigineKarsinåu-
ngitsoK nunavtine pissutsil pingå-
ruteKartut ardlagdlit suniuteKar-
figissugssaugamigit, inuiaKatigit
akornåne pissutsit inutigssarsior-
nikutdlo pissutsit. pingåruteicar-
lutitavut erKartorniarpavut, pi-
ngårnerit.dlo tamåkerniaråine i-
latigut isumat akerdlerit sarKU-
miutariaKartåsåput, tåssa igdlua-
tungåinarsicrnigssaK pingitsorni-
ardlugo, taamtumunale neriuti-
gårput OKatdlinermut autdlarniu-
i auvdlutik augtitagssarsiornerup
suniutainut påsissutauniarumår-
tut. neriugpugume nunavtine po-
lilikime årra augtitagssarsiorner-
mut tungassut ilånguneKåsassut,
susa uvagut isumaKatigingikalu-
tidluta tungavigssatutdle uparu-
artugkavut åma nautsorssutigalu-
gil. taimåitumik åma pissutigssa-
Karsoraunga augtitagssarsiorneK
pivdlugo inatsisiliorneK pissaria-
Karsorivfiagut issornartorsiusav-
dlugo. isumaKarpungame nunav-
tine augtitagssarsiorneK pivdlugo
tragtninger, men del skulle gerne
være således at hovedvægten hver
gong lægges på et nyt problem-
område.
Der findes en lov om udnyttel-
se af mineralerne i Grønland. Den
handler hovedsagelig om forhol-
det mellem staten og de minesel-
skaber, der gerne vil udnytte
mineralerne i Grønland. Den si-
ger ikke noget om forholdet mel-
lem mineselskaberne og den grøn-
landske befolkning, og heller ikke
noget om minedriften kontra de
eksisterende erhverv i Grønland.
Det er nok meget godt, at der
ikke lovgives på disse felter, før
der findes en egentlig minepoli-
tik i Grønland eller i Danmark.
Når vi ikke ved, i hvor stor
udstrækning grønlænderne kan
arbejde inden for minedriften og
hvilken slags arbejde de kan få,
og når vi samtidig ved, at mine-
driften rummer en reel fare for
ødelæggelse af den lokale føde-
vareproduktion eller fødevareeks-
port, kan vi ikke betragte mine-
driftspørgsmålet som en ligegyl-
dig ting. Spørgsmålet kan blive
særdeles livsvigtigt.
isumat CKatdlisaulerdlutik politi-
kimut ilaulerpata ailsåt augtitag-
‘ sarsicrneK pivdlugo inatsisilior-
nigssamut iluamik tungavigssaKa-
lisasscK.
nunaKarfit ilåine, nunavtinilu-
nit tamarme pissutsit ilait tunga-
vigalugit augtitagssarsiorniartu-
nul kåmagtuissutigssanik pissu-
tigssaKardluarpoK, tungavigssat
ilagisinauvåt nunavtine ingerdla-
titsinerup nunavta pisussutainik
akilersugaunigssånik kigsauteKar-
i:ck. imalunit nunavtine sulivfig-
ssaileKinerup tutsiutaleralugtui-
nartup ikicrserneKarnigssånik
kigsauteKarneK. kigsautigissat ta-
måkc påsivdluarsinauvavut, ki-
siåne tamåko tapersersusagåine
sianigissariaKåsaoK ajornartorsiu-
t,. usinaussunik arajutsinermik
palsiseKartariaKångingmat, tai-
matiime aulajanginiåsagåine au-
laja ngersarniagkap igdluatungå
ilisimavdlugo pissai iaKarpoK, a-
malc aulajangigkap kingunerisi-
naussai pingårnerit sianigerérni-
artariaKarput.
augtitagssat piarnerata ingmi-
nut akilci sinaunerata kalåtdlitdlo
suleKatausinaunerata saniatigut
aperKuterpagssuit augtitagssarsi-
ornermut atåput. tamåkua ilagåt
nunavtine suliagssarsiortut nung-
niarsinaunigssåt, nunap piniarfi-
uvdlunit iluaKutiginiarnera, nug-
tertut ajornartorsiutait, akigssar-
siat pivdlugit politiko, atuartitsi-
ntK pivdlugo polilike, igdloKarfit
augtitagssarsiorfit inuiartarnig-
ssånut tungassut, åmalo nunamik
pigissaKarsimanermik aperKulit.
tamåko sumiginagagssåungitsut
pivdlugit ersserKigsumik sukumi-
ssumigdlo politikeKångilaK sule,
augtitagssarsiornerup iluaKutig-
ssartainik ajOKutigisinaussainig-
dlo ingmingnut OKimailutaissoKå-
ngilaK. tamåkuåtaoK ilagåt aper-
Kut augtitagssarsiornerup „ilua-
KUtigssar“tai nunaKarfingmiunit
runere iluamik påsineKardlutik i-
l.taKUtiginiai neKångigpata. takor-
nartåinarnit iluaKutiginiarneKå-
srgpata ingagdluta „issigingnår-
tu“sagaluarpugut.
pelitike månåkut ingerdlåne-
KartoK Kavsérpagssuartigut aug-
titagssarsicrtoKalernigssånik ara-
jutsisimassutut ipo.K, ajornartor-
siutausinaussut sitdlimavfigeri-
ngikuvtigik pakasartitagssauvu-
gut. soruname ajornartorsiutau-
ssugssat tamaisa sujumut ilisi-
marérneK ajornarput, pakasarti-
kumångikåinile ajornartorsiutau-
sinaussut sapingisamik sujumut
ilisimarérsinaussat uvane ilångu-
niartariaKåsåput. agdlautigissat
20-t sanianisagunarput, ajornar-
1 crsiutausinaussutdlo tugdleriår-
alugit ersserKigsarniarneKarput.
tcimatut ingmikutårinerup ajor-
nakusorutaisa ilagåt takingitsu-
nguåkutårdlugit ingmikortiteri-
nerme ajornartorsiutausinaussut
ataKatigingnerat tåmainavérså-
gagssaungmat. tamåna pissutiga-
lugo OKausererigkat ilarpålue
KagdlerKingneKartåiagunarput,
kisiåne ersserKigsagkat tamatigut
nutaussarniåsagaluarput.
nunavtine augtitagssarsiorneK
pivdlugo inatsiseKarpoK. imarine-
ruvai nålagauvfiup augtitagssar-
sicrtitseKatigitdlo ingmingnut pi-
st usigssait. augtitagssarsiortitse-
Katigit kalåtdlitdlo pissusigssait,
åmalo augtitagssarsiortitseKati-
gingnut nunavtinilo inutigssarsiu-
tinut tungassut ilånguneKarsimå-
r.gitdlat, tamånalo ajunginaru-
narpcK nunavtine tamåko piv-
dlugit iluamik politikeKalersina-
Hehctla
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
nemme poser
12 forskellige slags
- pugssiarigsut
— åssiglngitsut 12
./
nunavtine augti-
tagssarsiorneK
agdl.: magister Robert Petersen
mauna ilånguneKarpoK nunavtine augtitagssarsiornermut tu-
ngassut pivdlugit agdlautigissat maligtariårtut sujugdlersåt
go inatsisiliutigissai iaKångingma-
ta.
naluvarput kalåtdlit KanoK ang-
nertutigissumik augtitagssarsior-
nerme sulissorineKarsinaussut. su-
nigdlo suliagssaKai tineKarsinau-
ssut, igdluaiungåtigutdle nalu-
ngil arpul augtitagssarsiornerup
nunaKarfit ilåine nerissagssanik
nicrKuteKarneK, nunavtinitdlo ta-
marmik inussutigssanik niorKu-
teKaineK angnertumik sivisumig-
dlo ajoKUsersinaugai. taimåitumik
aiigtitagssarsiornermut tungassut
aperKUtit susupagissagssaunatig-
dlo pipatdlagagssåungitdlat, ka-
låtdlit nunamingne inuiagtut ata-
t inaunigssånut auglitagssarsior-
neK aulajangéKatausinauvoK.
Robert Petersen.
Motorsejleren med overskud a£
plads. Med sikkerhed og kom-
fort sat 1 højsædet. Soveplads
til 5-6 pers. Alle moderne fa-
ciliteter indbygget. En stor båd
til fritid på vandet. Trods
størrelse og udstyr er prisen
kun kr. 78.200,— komplet med
36 HK Volvo diesel MD-III-B.
(Fås også med 48 HK Perkins).
Alle både er godkendt af Norsk
Veritas. Priserne er incl. moms.
lev. ab Fredericia.
SALGET FOR 1973 ER I FULD
GANG —
Gør Dem selv en tjeneste. Re-
kvirer venligst udførlig bro-
chure hos eneimportør:
BÅDIMPORT
ERIK ANDERSEN
De nordmænd ved,
hvordan en sødygtig båd
skal bygges
HER ER TRE
AF DE BEDSTE
1973-modeller med masser
af nyheder.
^iz9vr20
Sødygtig som få, klinkbygget,
stabil og bred snekke. Indven-
dig en moderne rummelig fa-
miliebåd med 4-5 sovepladser,
pantry o.s.v. — Trods det er
prisen kun kr. 31.450,— komplet
med 15 HK Volvo benzin m.
elstart.
SKILS023
Kabinebåd med lækker apte-
ring og 1. kl.s udstyr (også
toilet). En sødygtig feriebåd i
topklasse, hvor alt det ekstra
er standard, skønt prisen kun
er kr. 49.400,— komplet med
25 HK Volvo diesel MD-II-D.
Købmagergade 19-21,
tlf. (05) 922499
FREDERICIA
13