Atuagagdliutit - 26.04.1973, Side 22

Svømmehaller i Grønland
AF JENS CHEMNITZ
„I landsrådet har foregangsman-
den landsrådsmedlem Jørgen Ol-
sen stillet forslag om, at man an-
befalede bygning af en svømme-
hal ved en ny skole, der skal op-
føres i Holsteinsborg", stod der i
Hvem-Hvad-Hvor 1973, side 187.
Så stod der videre:
„Jørgen Olsen mener at grøn-
lænderne bør lære at svømme.
Der er ingen mulighed for at
lære det i det alt for kolde hav-
vand, og der kan kun svømmes
i fjeldsøer i den allervarmeste
tid“. „Jørgen Olsen er af den op-
fattelse, at mange drukneulykker
i Grønland kunne undgåes, hvis
grønlænderne fik lært at svøm-
me".
Da jeg læste det, fik jeg den
tanke, at Jørgen Olsen måtte
støttes mere, og der måtte gives
flere oplysninger om svømmehal-
ler og om svømning inden alt for
længe. Og her vil jeg give mit
bidrag. Der bygges nu mange
svømmehaller og svømmesale
hernede i Danmark. Mindre kom-
muner (ca. 10.000 indbyggere)
bygger selv svømmehaller og når
større skoler, hvor 2 gymnastik-
sale ikke er nok, bygges gerne
en svømmehal som den tredie for
at kunne klare timerne i legems-
øvelser.
Nu er der måske nogen, der
gerne vil have at vide hvem jeg
er og hvorfor jeg blander mig i
den grønlandske svømmeproble-
matik.
Jeg er opvokset i Godthåb og
har prøvet at bade eller rettere
sagt soppet i „Agfardlerigssuit",
„KigsarnerKortunguit" og „Eica-
lugalinguit" både i den øverste
og den nederste sø i den aller
varmeste del af sommeren uden
at have lært at svømme.
Da jeg søgte til Danmarks Høj-
skole for Legemsøvelser, blev der
forlangt, at jeg skulle kunne do-
kumentere min svømmefærdig-
hed. Det kunne jeg ikke, men fik
lov at starte med den betingelse,
at jeg lærte flere svømmearter
inden jul. Det gjorde jeg og fik
lov til at fortsætte efter jul og
gennemførte svømmelærereksa-
men med hæderligt resultat.
Efter hjemsendelsen fra mili-
tæret har jeg i tiden 1961-69 un-
dervist i svømning i Løgstør
fjordbad i de ni sommerferier.
Da det blev besluttet, at der skul-
le bygges en svømmehal i Løg-
stør kommune, blev der lavet et
udvalg, og jeg kom ind som en
af de erfarende svømmelærere.
Efteråret 1969 blev det bestemt
hvor i kommunen svømmehallen
skulle ligge, og august 1971 blev
den smukke svømmehal indviet.
Det første skoleår havde jeg 4
svømmetimer i folkeskolen, 4
timer i ungdomskolen og 4 timer
på seminariet i Ranum, hvor hol-
det skulle afsluttes med svømme-
lærerprøve. Efter jul kørte jeg
også et hold lærere, i alt 22, i Nibe
kommune, hvor holdet skulle af-
sluttes med svømmelærereksa-
men. Nibe kommune havde byg-
get et friluftsbad, som om vin-
teren skulle overdækkes til boble-
hal.
I de to vidt forskellige svøm-
mehaller samt ved forberedende
arbejde i udvalget har jeg fået
en del indblik i svømmehallerne
og deres funktioner. Derfor me-
ner jeg, at kunne tillade mig at
blande sig i diskussionen.
Nu vil jeg gerne begrunde hvor-
for jeg støtter Jørgen Olsen i
hans forslag.
A. Alle der falder i vandet
skulle gerne kunne klare sig selv.
B. Svømning og udspring er
storartede sportsgrene.
Vind 8 dage
i luksus
- med alt betalt
ombord på
M/fe DISKO
for 2 personer under en Nordtur fra Godthåb til Upernavik - alt efter isforholdene. Bor vinderen
i Frederikshåb er transporten til Godthåb for egen regning. Turen foregår i maj eller septem-
ber - men De kan også få udbetalt kr. 3.000 kontant i stedet for Nordturen, hvis De bliver den
heldige vinder. Lodtrækningen foretages den 1. maj af De forenede Revisionsfirmaer i Godthåb.
Kom og køb ind
M
MAGASINET
så får De gratis en lodseddel

Frederikshåb — Godthåb Frederikshåb — Godthåb
C. Som fritidsbeskæftigelse for
familier, børn, unge og ældre.
D. Opdragelse til hygiejne.
E. Den grønlandske kulturs be-
varelse.
A. Jeg læste en gang, at der
havde været en bestemmelse, som
siger, at danske søfolk ikke måtte
lære at svømme, da deres pine
ved en drukneulykke ville blive
forlænget, hvis de kunne svøm-
me. Den opfattelse eksisterer ikke
mere — forhåbentlig heller ikke
i det grønlandske landsråd. Grøn-
lænderne bor tæt ved vandet. De
sejler meget og derfor er ufrivilli-
ge vandgange meget almindelige.
El menneske, der falder i iskold
vand, har ikke mange minutter
til at redde sig selv op. Hvis hans
legemstemperatur kommer for
langt ned, vil han dø af kulde.
Derfor er tiden meget kostbar og
hurtig hjælp er meget nødvendig.
De, der ikke bliver panikslagne
og er mere dus med vandet, har
største chancer for at redde sig
selv i land. Grønlænderne må
derfor lære at være dus med van-
det.
B. Svømning og udspring er
meget alsidige sportsgrene. Man-
ge, der vil betragte Grønland
som vintersportsland vil sige:
Hvad skal vi med de varme lan-
des sportsgrene? Prøv at regne
ud, hvor meget af årets 12 må-
neder der bruges til vintersport.
Grønland må ikke alene belave
sig på at dyrke vintersportsgrene.
Det er alt for usikker og aktivi-
tetsmulighederne er tidsbegræn-
sede af mørket og sneen. En, der
har normal arbejdstid, får først
fri ved mørkets frembrud og når
dagene bliver længere er sneen
som regel ret uegnet til skiløb.
Tænk bare på, at grønlandsme-
sterskaberne i skiløb for et par
år siden blev afholdt uden for
Grønland på grund af sneman-
gel. Hvis der blev lavet svømme-
haller i alle de større byer langs
kysten, bliver grønlændernes mu-
ligheder til at dyrke sport (svøm-
ning, vandpolo, udspring og syn-
kroniseret svømning) uden at
skulle tage hensyn til vind, vejr
og mørket.
lej en bil
til opholdet i Danmark, .cjg
Nye modeller, flere t størrelser. Billigste pri- ser bl. a. fordelagtige uge- og månedspriser. Skiv efter komplet pris- liste eller ring til 12 05 75

PUGGAARDSGADE 21, KØBENHAVN V.
C. Arbejdstiderne i det mere
industrialiserede Grønland ®r
mere faste og dermed også fri-
tiden. Fritidsmulighederne f°r
hele familien Grønland vil blive
stærkt forøget. Et fritidsmulig-
hed hvor hele familien, de voks-
ne, de gamle og de unge sarrn
børnene kunne på en gang drage
til svømmehallerne, hvor de kan
dyrke sport i hver sin temP°-
Hvor kriminaliteten er megej
stærkt stigende, er det en g°“
investering, at de unge har sun-
de og fristende fritidsmuligheder,
hvor alle er velkomne.
D. For brugerne af svømmehal-
lerne er hygiejnen af stor vigtig-
hed og stærkt nødvendigt. Man
vasker sig fra top til tå inden
man kommer i bassinet og sa
skyller man sig også ren bagef-
ter. Man er i hvert fald dejlig
ren efter et sådant svømmehals-
besøg.
E. Grønlænderne er berømt fen-
deres kajakker. De er dygtige tu
at sejle, kan lave grønlænderven-
dinger. Ja, hvor mange af de
unge grønlændere kan nu i grun-
den lave den grønlændervending-
Jeg er bange for at det er meget
få. Hvis der bliver lavet svømme-
haller, hvorfor så ikke have en
kajak som ekstra udstyr til
lære de forskellige færdigheder 1
kajak under de betryggende for-
hold. Det vil forlænge bevarel-
sen af den fornemme grønlandske
kultur.
Svømmehallen giver mange
muligheder. Derfor må Jørgen
Olsens bestræbelser støttes. DeI
må og skal bygges en svømme-
hal i hver større by langs den
grønlandske kyst, men der er
mange måder at bygge en svøm-
mehal på.
Til slut lige nogle mulighedel
på, hvor og hvordan de ca. 11.300
indbyggere i Løgstør kommune
kan dyrke sport i deres fritid-
Der er 10 fodboldbaner, 2 sports-
haller, 1 ridesal og 1 svømmehal-
Gymnastiksalene i de forskellige
skoler benyttes meget både om
eftermiddagen og om aftenen
af forskellige foreninger. Byens
roklub har to huse, en kanal Pa
5 km til træning samt fjorden-
De har for tiden 10 både, enere,
toer og firer både, outriggere °é
inriggere. Til sæsonen har de be-
stilt 2 både, den ene til 8.000 kr-
den anden til 12.000 kr. På land-
jorden træner foreningen „Fod-
slaw“ næsten hele året rundt. Ve
træner gerne mindst 8 km og °P
til 30 km pr. dag en eller t°
gange om ugen. For dem der
gerne vil dyrke sport er der mu-
ligheder nok. Hvordan har I det
i Grønland med hensyn til mu-
lighederne for at dyrke sport.
Jens Chemnitz.
/-------------------------------\
'Tom?' i \ Al Kl IE B AR
Toms Yankie Bar
giver energi og godt humør
nakussagsaut Kimagsautdlo
22