Atuagagdliutit - 07.06.1973, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. åndgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Trykt i offset
på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
NQngme sinerfssap
kujatdliup naKiteriviane
offset-imik naxitat
Annoncer skal være redaktionen
i hænde senest 14 dage før udgivelse
Arsabonnement + porto, Godthåb ........................ kr.
Arsabonnement + porto, Grønland ...................... kr.
Årsabonnement + porto, Danmark, fly .................... kr.
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ................... kr.
Løssalgspris .......................................... kr.
uk. pissartagaxarneK + nagsiunera:
74,00 NQngme ....................................... kr. 74,00
94,60 Kal.-nunåta sivnerane ........................ kr. 94,60
103,70 tingmissartumik, Danmarkime .................. kr. 103,70
70,90 umiarssuarmik, Danmarkime .................... kr. 70,90
2,50 pisiarinerane ............................... kr. 2,50
ajordlunilo ajungilax
J. F. igpagssåne nagdliutorsiorne-
KarpoK nunasiaujungnaernivtlnit
ukiut 20-ngomerat. ukiune tåuku-
nane nunarput Danmarkip ilagisi-
mavå, pfssusigssamisusaordlo ape-
rlsavdlune, inatsisit tungaviussut
1953-imlngånérsut taimane isumav-
dluarsimanermut nåpertutumik ki-
nguneKarsimanersut.
„åp någgalo" aklssutiglsavdlugit
tamatumane ilumornerpåusaoK. pi-
simassut pitsaussufnarssQsimångit-
dlat åmale ajuvigsorsimanatik. ine-
riartorneK ajordlunilo ajorsimångi-
laK.
timfkut pigssaKarnfkut, ilfniarti-
taunlkut perKingnigssåkutdlo ang-
nertoKissunik pissoKarsimavoK. ta-
matumQna inatsisit tungaviussut
1953-imlngånérsut nunavtfnut tå-
ssausimåputdluséK „mato magpe-
rit“. igdlupalånguit taorserneKarsi-
måput igdlunik inigssanigdlo nutå-
liaussunik. imeK, ingnåtdlagiaK bi-
litdlo taimåitugssauglnartutut ig-
dloKarfingne issigineKalerput. ag-
dlåme igdloKarflt ardlaKartut Ka-
lipautilingnik fjernsyneKalerput. Ka-
ngaunerussoK nunavta ajoKåssua
tuberkulose ajugauvfigineKartutut
OKautigissariaKalerpoK. inuit ki-
ngugdlTt portuneruput, perKingne-
ruvdlutik taKimåineruvdlutigdlo u-
kiut 20 matuma sujornagut inQsug-
tunlngarnit. kalåtdlit inflsugtut uv-
dlumfkut danskit naligissamigtu-
ngajak issigait danskisutdlo oKalo-
Katigislnauvdlugit åssigTngitsorpag-
ssu arnik.
tamåko tamarmik ukiut 20 matu-
ma sujornagut takordlorneKarsinau-
simångitdlatdlunTt.
kisiånile tamarmik taimåingitdlat.
timfkut ineriartupilornerssuaK ka-
låtdlimik assagtussisimångeKaoK.
ukiut kingugdltt 20 angnertQmik
inugtut misiligauvfiusimåput. kalåt-
dlip ajornakusortlsimaKå nutåt su-
ngiusimanångitsutdlo ilordllkut ma-
lingnauvfiginiåsavdlugit. tamatuma
kingunerisimavå inugtut nikanarsa-
gauneK.
nåkåutQvigsimångilagutdle!
kukuneKartarsimavoK. tamåna ili-
maglngitsérneKarsInausimångilaK.
ajornakusorsimaKaorme inuiait ki-
nguarsimassut atugartCltut sujuarsi-
massungortiniåsavdlugit ukiut 20-
Inait ingerdlaneråne.
kukuneritdle illniarfigisimavavut.
uvdlumlkut påsinarsikånerérpoK su-
jumut avKutigssaK erKortoK, tama-
tumanilo sangmivigssat inigsslti-
terneKalerérdlutik.
inatsisit tungaviussut 1953-iml-
ngånérsut pilersimångitsOgpata nu-
narput uvdlumlkutut IngerKajaKaoK.
ineriartorneK ilordllkut atugardliOti-
nik nåmagtunik akilersimavarput,
sapTssusérutitåungilagutdle. kalåt-
dlit uvdlumlkut ingmingnut tatigi-
neruput, politikfkutdlo inerisimane-
ruvdlutik ukiut 20 matuma sujor-
nagornit. inOsugtut piumåssuseKar-
put Kavdlunåt isumavdlQtigTnarna-
git nangminérumavdlutik.
tamåna nuånårutigssauvoK.
nunavta OKalugtuarissaunerane
ukiut 20 pisimassoKarnerpåt aula-
terisimanerpåtdlo måna kingorKiu-
pavut. ukiut tugdligssat 20 taima
ajornakusértiginaviångitdlat.
nauk kukuneKartarsimagaluartoK
pIssutigssaKarpoK 1953-ime inatsi-
sit tungaviussut atulernerata ki-
ngorna nunavtlne sulisimaneK nå-
magisimåsavdlugo.
På godt og ondt
J. F. I forgårs fejrede Grønland
20 års dagen for kolonitidens op-
hør. I disse år har Grønland væ-
ret en del af Danmark, og det er
naturligt at spørge, om grundloven
af 1953 har indfriet de forvent-
ninger, som man dengang nærede.
„Ja og nej“, må blive det mest
sandfærdige svar. Det har ikke væ-
ret lyserødt altsammen, men hel-
ler ikke helt sort. Det har været
en udvikling på godt og ondt.
Materielt, uddannelsesmæssigt
og sundhedsmæssigt er der sket
store ting. I den retning har grund-
With Både
leveres overalt på kysten
SCHJØTH . NARSSAK’
loven af 1953 været et sesam-luk-
dig-op for Grønland. Faldefærdige
rønner er nu erstattet af moderne
boliger. Vand, elektricitet og biler
er en selvfølge i byerne. Adskillige
byer har ovenikøbet farvefjernsyn.
Tuberkulosen, Grønlands tidligere
store svøbe, er så godt som be-
kæmpet. Den unge generation er
højere, sundere og mere frejdige
end ungdommen for 20 år siden.
De unge grønlændere betragter i
dag danskerne næsten som deres
ligemænd, og uden besvær kan de
diskutere med dem om alt muligt
på dansk.
Alt dette kunne man ikke drøm-
me om for 20 år siden.
Men medaljen har også en bag-
side. Den voldsomme materielle
omvæltning er gået hårdt ud over
det grønlandske menneske. De sid-
ste 20 år har betydet store men-
neskelige prøvelser. Grønlænderen
Mekaniker
på 29 år søger arbejde på Grønland. Kendt med både person-
og lastvogne.
Billet mrk. 7274, Grønlandsposten, postboks 39, 3900 Godt-
håb.
har haft svært ved at få sin sjæl
med i alt det nye og uvante. For-
nedrelse af menneskelig art var
resultatet.
Men vi er ikke gået til bunds!
Fejl er begået. Andet kunne man
heller ikke forvente. Det har i sand-
hed været et kunststykke at bringe
et primitivt folk til et civiliseret
moderne samfund i løbet af bare
20 år.
Vi har lært meget af fejltagel-
serne. I dag kan man ane kontu-
rerne af den rette udvikling. Brik-
kerne i det store puslespil, der
hedder fremtidens Grønland, er
ved at blive sat på plads.
Uden grundloven af 1953 har
Grønland ikke været det, vi i dag
kender. Vi har betalt udviklingens
pris i rigt mål, men vi har ikke tabt
modet. Grønlænderen af i dag er
mere selvbevidst og mere politisk
moden end for 20 år siden. Den
unge generation er besjælet af
viljen om selv at klare ærterne.
Det er til at glæde sig over.
De mest hektiske og bevægede
20 år i Grønlands historie ligger
bag os. De næste 20 år bliver
næppe så vanskelige.
Trods fejltagelserne er der grund
til at være tilfreds med indsatsen
i Grønland siden grundloven af
1953.
kapisilingniarneK 1973-me
ukioK måna kapisilingniamigssa-
me maligtarissagssat tamåkissu-
mik måna sarKumiuneKarput, tai-
ma landshøvdinge nalunaerpoK.
tåuko angnertunerussutigut åssi-
gåt migssingersersut upemåK
lansdrådip atautsiminerane sar-
KumiuneKardlune akuerineitar-
toK. maligtarissagssane agdlagsi-
mavoK inuit ingmikut akuerine-
Karsimassut kisimik nunavta ki-
tåta imartaine kapisilingniarsi-
naussut. nunavtine najugaicartut
atautsimut pissarisinaussait 1100
tonsiuput, Danmarkimilo najuga-
Kartut atautsimut pissarisinau-
ssait 852 tonsiuvdlutik.
kapisilingniarumanermik Kinu-
tigissaK landshøvdingimut nagsi-
uneKåsaoK igdloKarfingne kæm-
nerit avKutigalugit. imersugagssat
KinuteKarfigssat piårnerpåmik
nagsiuneKartugssåuput. ilimagine-
KarpoK aulisamerinarmik inutig'
ssarsiuteKartut kisimik akuerine-
Karsinaussut. akuerineKamerrruk
agdlagartaK piumavfigineKarni-
kut takutineKartåsaoK kapisiling'
nut tunitsiviussune tamane. aku',
erssissume erssemigsumik ag'
dlagsimåsaoK, akuerssissut utef-
terKuneKarsinaussoK nunavta r®'
diuane nalunaemtigineKariarpat
pissagssarititaussut 1100 tons a'
nguneKarsimassut.
sianigerKuneKarportaoK ato'
rungnaermata sujornagut malif?'
tarineKaraluartoK Kåumatit aula'
j angersimassuinait kapis i lingniat'
fiussamigssånik, angatdlatit KaV'
sit kapisilingniutigineKamigssa'
nik maligtarissagssaK kisalo Kag'
ssutit monofilit inerterKutigine"
Kamera t.
Laksefiskeriet i 1973
Reglerne for laksefiskeriet i 1973
i de grønlandske farvande fore-
ligger nu i den endelige form,
meddeler landshøvdingen. De er
stort set identiske med det ud-
kast, som blev forelagt og god-
kendt af landsrådet på forårs-
samlingen. Bestemmelserne siger,
at fiskeri efter laks i de vest-
grønlandske farvande kun må
udøves af personer, der har au-
torisation hertil og kun inden for
en samlet fangstmængde på hen-
holdsvis 1100 tons, som må fan-
ges af personer og selskaber med
hjemsted i Grønland, og 852 tons,
som må fanges af personer og
selskaber med hjemsted i Dan-
mark.
Ansøgninger skal indgives til
landshøvdingen gennem de sted-
lige kæmnere på særlige blanket'
ter, som snarest vil blive udsendt-
Autorisation kan kun forvente5
givet til heltids erhvervsfiskere-
Autorisationen skal på forla11'
gende forevises ved enhver ind'
handling af laks. Det vil i auto'
risationen udtrykkeligt blive be
stemt, at de kan tilbagekaldeS
ved meddelelse i Grønlands
dio, når den samlede indhandling
når op på 110 tons.
Der gøres i øvrigt opmærksom1
på, at de tidligere gældende ret!'
ler om begrænsning af laksef1'
skeriet til visse måneder af åreti
begrænsninger i mængden af den
tonnage, der må indsættes i la*51'
sefiskeriet og forbud mod bru£
af monofilgarn ikke længere er
gældende.
norskit 12 sømilit avatånut
avåmut 6 sømilit iluatungåine
norskit aulisartarungnåisåput. u-
kiormåna 31. maj autdlarnerfiga-
lugo norskit aulisartue 12 sømili-
nik kigdleKartineKalisåput.
ukiune Kuline norskit 6 sømilit
12 sømilitdlo akornåne aulisartar-
nerat atorungnåisaoK.
tamåna norskit aulisartuinut
kalåtdlitdlo aulisartuinut KanoK
kinguneKåsanersoK uvane åncté'
ssuinivta inilemerane ilisimassa'
Karfigingipatdlårparput. Kularnå'
ngivigpordle rejeitarfit norsk1
aulisarfigissarsimassait dansk11
kalåtdlitdlo aulisartuinut pig1*1'
neKalisassut.
kingusingnerussukut avisin16
tamåna eiKartorumårparput.
Nordmændene skal uden for 12 sømil
Norske fiskere må ikke mere fi-
ke ind til seks sømil. Fra 31. maj
i år er fiskerigrænsen for norske
fiskere 12 sømil.
Det er en 10 år adgang til at
fiske mellem seks og 12 sømil,
som falder bort.
Hvilke konsekvenser, det vil få
for de norske fiskere og for det
grønlandske fiskeri, vidste vi ved
redaktionens slutning kun alt
lidt om. Men der er ingen tviv
om, at en del af de rejefelte1’
nordmændene har benyttet, h11
forbeholdes danske og grønland
ske fiskere.
Vi vender tilbage til sagen i e
senere udgave.
FORSIDE: Sommeren har nået de fleste steder i Grønland, og
solen driver sneen bort og løfter blomsterne frem af jorden. Her
er et parti fra Myggedalen i Godthåb, hvis vartegn er fjeldet,
SermitsiaK, i baggrunden.
sarKå: nunarput aussartorssuångorpoK, nuna aputaerdlune nau-
ssutdlo putussQtdlutik. tåssa NQp K’aKortuanit åssilissaK, ungat-
dliuvdlune igdloKarfiup ilisarnautå, SermitsiaK.
2