Atuagagdliutit - 07.06.1973, Page 25

Fugle i Grønland
Stenvenderen
„Du lider fulge hva, så kom op et
øjeblik" lød det pludselig på klin-
gende norsk ombord på „Polar-
bjørn“ midt ude i Atlanterhavet
foi nogle år siden. Det var mig,
der blev kaldt på. Da jeg så stod
på dækket og kiggede efter år-
sagen til halløjet, fik et blødt fløjt
mine øjne i retning af hundefode-
ret, der var stablet op på dæk-
ket. Og der sad den sørme. Sten-
venderen. Den lille vader, som
mangen gang havde lokket mig
tidligt ud af fjerdene derhjemme,
uden at have set den. Den var
ligesom vi andre på vej til det
nordligste. Efter så mange år skul-
le jeg endelig se denne lille bro-
gede vadefugl her på Atlanten.
Stenvenderen er en sikker som-
merbebuder.
I juni lægger fuglen fire æg,
højt oppe i det nordligste Grøn-
land, hvor den yngler. Disse æg
er olivengrønne med plettede
mønstre. Så snart ungerne kan
klare sig selv, trækker de gamle
sydpå, hvor man da kan se den
på hele kysten. De unge fugle føl-
ger efter i september.
Stenvenderen er ca .25 cm. stor
og meget broget i fjerdragten. Den
har et brunt eller sort skjold på
det hvide bryst medens oversiden
er spættet i farverne brunt og
sort Den har lave ben og et kraf-
tigt næb, der som navnet siger
bruges til at finde vanddyr og ind-
sekter mellem strandens sten. Da
nunavtine tingmissat
talivfak
„tingmissat nuånarigugkit tauva
majuatsiarit" nipe norgemiorpa-
loKalune tutsiupoK umiarssuarme
„Polarbjøm“-ime AtlantikoK u-
kiorpåluit Kångiutut Kiterpårug-
tordlugo. tåssauna uvanga suaorå-
nga. umiarssup Kånut pigama
uitsånermut suna plssutaussoK
påsiniardlugo, ulngiatsiarpalung-
nerup sagdlaitsup Kingmit neri-
ssagssåinut umiarssup Kåvane ita-
leriårsimassunut Kiviartipånga.
den aflagde vort lille skib visit,
var den på vej til ynglepladsen
direkte. Men om efteråret kan
den godt tage den noget længere
vej ned om Kap Farvel. For nu
er der rigeligt af føde. Det er
sjovt nok, men om efteråret er der
åbenbart mere tid til lidt svinke-
ærinder.
Alle Grønlands Stenvendere
overvintre i Europa, flest i Eng-
land. Det er helt utroligt med
trækfuglende. Hvad får dem til
at søge mod nord og syd? Og
hvad er det der styrer disse mil-
lioner af fugle over oceaner og
verdensdele? Og hvad styrer de
efter. Vi ved i dag, at trækfugle-
ne navigerer efter stjernerne. Da
vi selv gør det samme, undrer det
ingen. Utallige forsøg har klart
vist os, at det er sandheden.
Men mon ikke kontinenternes
bevægelse er årsag til, at fuglene
overhovedet trækker. Engang var
afstanden mellem Amerika, Grøn-
land og Norge ganske lille. Men
nu er verdensdelene langsomt
flydt væk fra hinanden, og fugle-
ne har derfor vænnet sig til at
foretage den stadigt længere og
besværligere rejse for hver gene-
ration af nye kuld, for at komme
til de gamle ynglepladser.
Gå nu ned til havet og kik på
den vitale Stenvender dre netop
er ankommet. Det er sundt med
frisk luft. Det er gavnligt at stred-
se af, men pas på. Strandens sten
kan være glatte.
tåssavingmiuna tåssane mitsima-
ratånguartoK. talivfak. naluma-
ssortuarånguaK tåuna uvdlåralåK
angerdlarsimavfivnit itertitdlu-
nga makititsissarsimassoK måssa
takungisåinaraluardlugo. tåssa
måna uvaguvtitut avangnårpiar-
ssualiardlune AtlantikukorpoK.
nunap Kilauvdlo akornåne nalu-
ssavut tupingnartut amerdlanero-
aaut ilimagissavtiningarnit, tåu-
kulo ilagåt talivfak. tåunalo ku-
larnaitsumik aussalemeranik OKa-
riartortartuvoK, aussalernera ku-
larnåsanane takugåine sigssame
ujarKat KerKussatdlo akomisigor-
toK. junime sisamanik månilior-
tarpoK, avanerssuaK Kalåtdlit-nu-
nåta avangnarpiåne erniorfigi-
ssartagkamine. måne Korsorpa-
lugtumik KalipauteKarput. piar-
Kat nangminérsinångorniariar-
tut kujåmut utoncartait autdlar-
dlutik autdlartarput, sineriagdlo
tamåkerdlugo takugssaulersardlu-
tik. tauva piarnat angajorKåming-
nik malingnauvdlutik septembe-
rime kujåmut autdlartarput. ta-
livfak 25 cm migssiliordlugo angl-
ssuseKalersarpoK merKuilo Kali-
pautigigsårtaKalutik. sakissami-
ne KaKortussume uliguaussaicar-
Pok Kernerdlune kajortumik tu-
nualo Kalipautenartardlune mila-
kulårtumik kajortumik Kemertu-
nigdlo akuleringnik. niue naitsu-
put Kajangnaitsumigdlo siggoKar-
dlune, navdlunåtut arKata sordlo
OKalugtuameratut atorneKartar-
dlune imame umassunik sugdli-
nemigdlo nerissagssarsiornermine
sigssame ujarKat akornånl tunik
atortagkaminik. umiarssuånguar-
put pulaormago taimanikut inger-
dlaorpoK emiorfigissartagkane
toncåinardlugo ornigdlugo. ukiå-
kutdlo kujåmukårtitdlune sivisu-
nårnerusinaussarpoK Kap Farvel
uiartaramiuk. tåssame tamatuma
nalåne nerissagssaKardlualersi-
massarmat. KuianarsinauvoK på-
sivdlugo ukiåkut tamanut såtår-
dlune ingerdlaornigssamut piv-
figssaKarnerussånguatsiarmat. u-
massut ilarpagssue åma taimåi-
put. Kalåtdlit-nunåta talivfai ta-
marmik Europame ukissarput, a-
merdlanerpåt tuluit-nunåne. ila-
me tingmissat autdlartartut ug-
pemångingajagtumigdlunit pi-
ssarput. sunauna pissutigalugo
avangnamut autdlartartut kingu-
mutdlo kujåmut autdlanrigtar-
dlutik. sunauna avKutigssaming-
nut najorKutarissaråt tamåko
tingmissat millionilikutåt nunar-
ssup imarpigssue nunatarssuilo
Ferguson stereo
for perfektionister
som ikke er kapitalister
SS r i
y
Kulåussordlugit ingerdlalerånga -
mik? imalunit entornerussumik
OKardlune sunauna torårtaralugo
ingerdlassartut? uvdlumikut na-
lungilarput tingmissat autdlar-
tartut uvdlorissanik sujunerfing-
mingnut najoncutaKartartut. uva-
gut nangmineK taimailiortaravta
tupingnartutineKångilaK. misili-
nerpagssuit ugpemarsarsimavåt
ilumut taimåitoK.
kisiåne imåinginersoK-una nu-
navigssuit avigsåriartornerisa
tingmissat autdlartartungortisi-
magait. KangarujugssuaK Amerika
— Kalåtdlit-nunåt — Norge —
ingmingnut Kanigtoralårssuput.
tamatuma kingorna nunarujug-
ssuit ingmingnut avigsåriartuler-
simåput Kissugtut imap Kåne pug-
tavdlutik. tigsukartutut. tingmi-
ssatdlo kigaitsumik sungiussiar-
torsimåput taima avKutigissarta-
gartik sivitsoriartuinartoK ajor-
narsiartuinartordlo avKutigissar-
dlugo kinguårit tugdliussut avKU-
tigssåt tangnerussardlune, ernior-
fitorKamingnut ernioriartorniaru-
nik. tåssane erKaimassariaKarpar-
put, talivfait aussaunerane pe-
rortut ilait KåKat portusut Kulaut-
dlugit tingmivdluarsinauneruler-
simassut umaniardluarsinauneru-
ssarmata avKutigssartik KåKanik
portusunik KulåussagssaKarångat.
tåssame tingmissat åssigingitsor-
pagssuit pingortitarssup Kinigag-
ssaKarfigai Kanos ineriartortisav-
dlugit. imaKa perortut imaK ku-
lautdlugo tingmineK sungiuneru-
sinaussarpåt. tåssame tingmissat
ingmingnut avdlåussutåt ikigtua-
rarssuput angnertunatik. kisiåne
ukiut untritigdlit ardlalialuit Kå-
ngiunerisigut avdlåussutit agdliv-
dluartarput. ajornånginerussumik
takusinaussarpavut pingortitar-
ssuarmut nålagaoKissumut KanoK
umassut ajornånginersiordlutik
akiuniartartut umajumavdlutik,
kisiåne åma uvagut taimåipugut.
åma inuit taimatordluinaK Kiner-
nenartutut piginaunertunersiome-
icartarput. takuinaruk KanoK av-
Kusineme angatdlåneK inuit inu-
nerånik naleKartigissartoK. åmale
imamut aterit talivfagdlo umåre-
KissoK issigingnårdlugo måna ti-
kerKåmersimassoK. silåinaringme
anérneK perKingnartuvok. ulape-
rujungnermit KasuersåmeK ilua-
KutaussarpoK, mianerssorinale.
sigssame ujarKat uivssuminavig-
sumik Kuasartorujugssusinåuput.
ASKELADDEN Nyhed
Søstærk, rummelig vindskærmsbåd
Tværkaj Trafikhavnen
6700 Esbjerg
For fiskeri og jagt er de to nye Askeladden vindskærmsbåde
sikre, stabile og letsejlende med moderat motorkraft. Praktisk
indretning med liggepladser i fortrekant.
Askeladden 16, familie 487X180, vægt 275 kg, vindskærm, to
delt kalesche, styrestol, pulpit, rat og Teleflex styring, 10
knob med 10 hk og 2 pers. 18 knob med 25 hk — pris 11.300 kr.
Askeladden 14, camping 418X177, vægt 196 kg, vindskærm,
to delt kalesche, låsbart stuverum. Fart med 2 pers. 10 hk 15
knob, 20 hk 20 knob. Pris u. motor kr. 7.250,—.
Priserne er fob dansk havn. Bådene er Veritas godkendt og
begge for motor med lang stamme.
Askeladden tilbyder samme både uden udstyr, 16 fod for 6.600,
14 fod 4.700 kr. — desuden jollerne 14 fod Populær 3200 — 12
fod 2600 og 10 fod 1875.
TEMPO^m
BADE i
2670 Greve Strand
Danmark
25