Atuagagdliutit - 07.06.1973, Blaðsíða 13

Skal vi bare lade stå til?
Eller kan det nytte noget at tage kampen op for at forebygge kønssyg-
domme i Grønland?
Lokalbladet „Inugsuk“ i Kangåtsian bragte fornylig et refe-
rat af en diskussion om emnet kønssygdomme og deres fore-
byggelse med oversygeplejerske Esther Balle som indleder.
Den foregik i tilslutning til et møde, som GOF’s lokalafdeling
i Kangåtsiak arrangerede, hvor distriktslæge Aage Christen-
sen, Egedesminde, orienterede om kønssygdomme og deres
skæbnesvangre følger.
I sin indledning sagde Esther
Balle bl. a.: „Som distriktslægen
gjorde opmærksom på i sit fore-
drag er kønssygdomme et langt
alvorligere problem end folk i al-
mindelighed tror Der er mange
især blandt de helt unge, der ikke
regner en gonorré for værre end
en almindelig forkølelse. I langt
de fleste 'tilfælde kan et angreb
af gonorré da også slås ned med
en sprøjte penicillin. Men der sker
desværre, at gonorré giver nogle
særdeles alvorlige komplikatio-
ner bl. a. underlivsbetændelse og
betændelse i leddene (gonorreisk
,,gigt“) Disse komplikationer kom-
mer ofte lang tid efter det akutte
anfald af gonorré, og de fleste
patienter sætter dem slet ikke i
forbindelse med deres gonorré.
Desværre er det også sådan, at
selvom en patient får at vide, at
hans sygdom skyldes gonorré, så
indrømmer han eller hun det
sjældent over for sin familie eller
venner, — et forhold, der gør,
at det er vanskeligt at overbevise
selv oplyste intelligente menne-
sker om, at gonorré kan være en
alvorlig sygdom. Alt sundheds-
væsenets personale har jo tavs-
hedspligt, men uden at bryde den,
kan man da godt, som distrikts-
lægen gjorde det, opyse, at der
hvert år i Grønland bliver adskil-
lige unge mennesker invalide og
uarbejdsdygtige af deres gonor-
reiske ledgigt.
100 GANGE SÅ STOR
I alle befolkningsgrupper, hvor
der forekommer gonorré, kommer
der altid før eller senere syfilis,
og det er ikke så mærkeligt da
smittemåden er den samme.
At syfilis er en langt alvorli-
gere sygdom end gonorré, ved
vist alle de tilstedeværende, og
jeg tror ikke det tjener noget for-
mål at sidde og beskrive sygdom-
men i alle dens frygtelige detal-
jer Jeg vil nøjes med at citere
en af vore tidligere landslæger,
der sagde: „Når der kommer sy-
filis til Grønland, rejser jeg“. Han
kendte dette samfund så godt, at
han kunne forudse, hvor vanske-
ligt det ville blive at bekæmpe
sygdommen. Desværre har det
vist sig, at hans bange anelser
slog til: I 1972 var der i konge-
riget Danmark 500 nye tilfælde
af syfilis, og heraf var de 200 i
Grønland. Så vidt jeg kan regne
ud, betyder dette, at hyppigheden
i Grønland er ca. 100 gange så
stor som i Danmark.
OPSØGNING VANSKELIG
Udover at behandle patienterne,
efterhånden som de bliver syge,
er der meget lidt som sundheds-
væsenet kan gøre. Det hører gan-
ske vist med til sundhedsvæse-
nets opgaver at opspore patien-
ternes kontakter, men det er næ-
sten umulig opgave i et samfund,
hvor promiskuitet hører med til
det almindelige livsmønster. Op-
søgning af gonorrépatienters kon-
takter er vanskelig, patienterne
har simpelthen så mange kontak-
ter, at de ikke kan huske dem,
og ofte er deres forbindelser så
tilfældige, at de hverken kender
navn eller adresse på deres kon-
takt Opsporing af syfilis-patien-
ters kontakter er endnu vanske-
ligere, fordi der går 2—4 uger fra
smitten og til de første sympto-
mer viser sig. Kontakter, der lig-
ger så langt tilbage i tiden er der
mange patienter, der ikke kan
huske. Der er således meget lidt
sundhedsvæsenet kan udrette i
bekæmpelsen af syfilis. Hvis der
skal dæmmes op for den epidemi,
der er på vej, må initiativet kom-
me fra den grønlandske befolk-
ning selv.
DET KAN NYTTE
Der er pessimister, der mener, at
der slet ikke er noget at gøre, at
det slet ikke nytter noget at for-
søge, men jeg selv er så meget
af en optimist, at jeg mener, at
det kan nytte. Den grønlandske
befolkning har gang på gang vist,
at den kan løse vanskelige op-
gaver og overleve truende situa-
tioner; man behøver blot at tæn-
ke på den store forståelse og sam-
arbejdsvilje, befolkningen har
vist i tuberkulosebekæmpelsen.
Men nu bliver ordet frit, og
jeg vil foreslå, at vi begynder
med at drøfte spørgsmået: „Kan
det nytte at forsøge at gøre no-
get, eller skal vi bare lade stå
til og lade det gå sin skæve
gang?"
OPGAVE FOR LANDSRÅDET
Der var blandt mødedeltagerne
enighed om, at intet fornuftigt
forsøg på at dæmme op burde
lades uprøvet. I diskussionen fo-
rekom der bl. a. følgende udta-
lelser:
„Da det i særlig grad er blandt
de unge, kønssygdommene findes
og spredes, vil det bedste nok
være, om man i de nye ungdoms-
os seniorklubber, som næsten
samtlige unge er medlemmer af,
gennemfører en oplysningskam-
pagne om kønssygdommene og
deres følger". — „Men oplysnin-
gen må tage sigte på etablering
af normer, for på det punkt har
vi ladt de unge i stikken". —
„Man skal passe på, at det ikke
bliver til, at nogle ældre står op
og holder formaningstaler for de
unge — den tid er forbi, hvor
der kommer noget godt ud af
det". — „Det må være de unge
selv, der ved at drøfte proble-
merne igennem, finder ud af,
hvad der er rigtigt og hvad der
er forkert". — „Når man først
virkelig har forstået, at det er
Her er Deres nye
scan-i™
Stereoradj
Den nye Scan-Dyna 2400
er en total nyskabelse
med et helt usædvanlig
elegant design og med
meget fine data.
Komplet FM/AM modta-
ger med 7 forvalgte FM
stationer. En stereofor-
stærker med mixerpultog
tilslutningsmuligheder for
flere grammofoner, bånd-
optager og mikrofon med
separate reguleringer.
2X60 watt musik ved 4
xerpult
ohm giver den fuldendte
musiknydelse.
Scan-Dyna 2400 sætter
helt nye normer for mo-
derne radioteknik.
duna
Tværkaj
Trafikhavnen
6700 Esbjerg
ens eget liv og førlighed, som
står på spil, vil man også være
interesseret i at undgå smitte".
„Der er personer, som den ene
gang efter den anden bliver be-
handlet for kønssygdomme, og
som regel hver gang har nået at
smitte andre. Hvorfor straffer
man dem ikke, når de jo virke-
lig bringer dem, som de smitter,
i fare for at blive invalider?" —
Det kan man ikke, sådan som
lovene er nu. Man kan i praksis
kun straffe personer, som over-
træder et samlejeforbud eller
smitter unge under 15 år (fordi
det er forbudt overhovedet at
have et seksuelt forhold til så
unge). En person kan smitte lige
så mange, han (hun) vil, lige så
tit, han (hun) vil — sker det ikke
i perioder, hvor han (hun) har
samlejeforbud, kan politiet ikke
gribe ind, for personen kan jo
blot benægte at have vidst, at
han (hun) havde kønssygdom-
men". — „Så må landsrådet tage
initiativet til, at lovene i Grøn-
land på dette område laves om".
FORÆLDRENE ER PASSIVE
„Vi skal ikke bare sidde og be-
klage os over de unge. Problemet
gælder alle, og de ældre kunne
sandelig også godt trænge til at
lære at tænke sig bedre om. —
„Mange forældre taler aldrig med
deres børn om den slags emner
og har et stort ansvar for, at de
unge bogstavelig talt intet ved
derom". — „Når forældrene er
så passive, så er det nødvendigt,
at skolerne gør meget mere ud
af seksualvejledning". — „Ja,
hvis det da ikke er seksualvejled-
ningens skyld, at promiskuitet og
kønssygdomme florerer. Inden der
blev indført seksualvejledning i
skolerne, var de jo ikke noget
problem". — „Nej, det skyldes
ikke den smule seksualvejledning,
man hidtil har haft, men derimod
at tiderne har ændret sig". —
„tidligere var det nok at få at
vide af andre, hvad man måtte
og hvad man ikke måtte. Nu for-
langer vi også en forståelig for-
klaring på det, som vi bør afholde
os fra". — „Der må være mere
åbenhed omkring disse spørgs-
mål". — „Enhver jordemoder
burde have alle anvendelige mid-
ler til at undgå uønsket gravidi-
tet og i skole, ungdomsklub, af-
tenskole o. 1. virkelig forklare,
hvordan de anvendes". — „Det
er en misforståelse at tro, at de
unge generer sig for at tale om
seksuallivet — det er bare noget
de ældre tror, fordi de selv gene-
rer sig".
ÆRLIGE SVAR
„Måske er filmene en medvirken-
de årsag til de mange tilfældige
seksuelle forbindelser. Når man
ikke forstår noget af, hvad der
bliver sagt, så kan man få mange
scener helt galt i halsen. Hvad
der tillades at vise på film, kan
opfattes som den udvikede ver-
dens anvisninger på, hvordan
man bør leve". — „Ved udvæl-
gelsen af film burde man tænke
på, at man i Danmark og Grøn-
land ikke opfatter filmene udfra
samme forudsætninger".
„Hvis man vil have noget godt
ud af en oplysningskampagne om
kønssygdomme blandt de unge,
er det vigtigt at vide, hvordan
de unge virkelig selv ser på disse
ting, og hvad de i forvejen ved.
Kunne man ikke forsøge sammen
med nogle unge at lave et spør-
geskema, som man så bad de
unge, som ville være med, om
at besvare — anonymt, således
at svarene kunne blive så ærlige
som muligt? Og på baggrund af
besvarelserne kunne man så til-
rettelægge oplysning og diskus-
sion".
Ovenfor har vi citeret noget af
det, som blev sagt på mødet, for-
di vi syntes, at det kunne være
et godt udgangspunkt for videre
overvejelse og diskussion — også
her i lokalbladet!
Hundested-
motoren
DEN MEST ENKLE OG LYD-
SVAGE MOTOR
A/S Hundested Motorfabrik
3390 Hundested . Telegramadresse: PROPELMOTOR
YANKIE BAR
Toms Yankie Bar
giver energi og godt humør
nakussagsaut Kimagsautdlo
13