Atuagagdliutit - 07.06.1973, Blaðsíða 17

Vesterbygden
Vesterbygden i området ved Godt-
håb Fjord og dens forgreninger
samt ved Ameralik Fjord var
ligesom Østerbygden i Juliane-
håb distrikt beboet af nordboer i
middelalderen.
Vesterbygden ligger 6-700 km
nordligere end Østerbygden, og
klimaforholdene er derfor gen-
nemgående mere barske. Vester-
bygden har også efter alt at døm-
me haft det mindste folketal.
Skriftlige kilder fra omkring 1300
nævner, at der skal være 90 gårde
(det halve af Østerbygdens) og 4
kirker
De første nordboer kom fil det
da folketomme Vesterbygd-områ-
de i tiden efter Erik den Rødes
bosættelse på Brattahlid (altså
omkring år 1000), men omkring
1350 forvandt befolkningen. Ifølge
Ivar Bardarson skete det på grund
af overfald fra eskimoerne. Han
var forstander på bispegården i
Gardar og foretog en rejse mod
nord for at se, hvordan det gik
befolkningen der. Han skriver:
„Nu har skrællinge ødelagt Ve-
sterbygden. Der er kun vilde heste,
geder og får og ingen mennesker
— hverken kristne eller hednin-
ge". (Altså hverken nordboer eller
eskimoer?) Der findes som be-
kendt eskimoiske sagn om sam-
menstød mellem nordboer og eski-
moer, men disse er først nedskre-
Tekst og foto:
OVE BAK
vet 400 år efter, at begivenheder-
ne har fundet sted.
Der har nok været sammenstød
mellem nordboer og eskimoer.
Det fortæller nordboerne selv ved
andre lejligheder, men det lyder
usandsynligt, at spredte indvan-
drende eskimogrupper skulle have
udryddet et samfund på måske
1000 mennesker. Desuden boede
nordboerne langt fra kysterne,
hvor et jægerfolk som eskimoer-
ne naturligt ville vælge at pla-
cere sine bopladser. Spredte be-
mærkninger forskellige steder —
bl. a. i de pavelige arkiver tyder
på, at en del nordboer forlod den
kristne tro og antog eskimoernes.
Noget sådant tyder snarere på
venskab og nære forbindelser. En
forklaring kan måske være, at
en stor del af nordboerne var
bukket under for en af de talrige
pestsygdomme, der i perioder
kunne udrydde mere end halvde-
len af befolkningen i mange egne
af Europa. Eskimoerne kunne så
have gjort det af med de resteren-
de mennesker på spredte gårde.
Der kan fremsættes mange teo-
rier De kan forsvares og modbe-
vises. Alt det så længe det histo-
riske kildemateriale er tilfældigt
og meget ufuldstændigt.
Jeg skal bare nævne, at jeg
tror, at fjendskab mellem eskimo-
er og nordboer højst kan være en
af mange grunde — ikke selve år-
sagen til no“dbofolkets under-
gang, som det ofte er hævdet
Det er spændende, hvad frem-
tidige arkæologiske undersøgelser
vil afsløre.
I Vesterbygden er der kun fore-
taget få udgravninger, men til
gengæld er et par af disse, der
blev udført i årene lige før sidste
verdenskrig meget omfattende
(Sandnæs-gården og et par gårde
i Austmannadalen).
Der er ikke foretaget en syste-
matisk undersøgelse af Vester-
bygd-området for ruiner. De fle-
ste ruinkort og også dette bygger
på Daniel Bruuns undersøgelser
i 1903 suppleret med senere ruin-
lokaliseringer. Der findes ganske
givet en del flere ruiner end vist
her.
Hovedparten af de kendte går-
de ligger på den halvø, der udgør
fjordarmen Kangersunex’s vest-
bred. Her ligger også to kirker:
Sandnæs i bunden af Ameralik
Fjord og K’asinguaK i Pisigfarfik
Fjord. Den tredje kirke er Ana-
vik ved Ujaragssuit. Den 4. kirke
er endnu ikke lokaliseret. (Ras-
mus Bjørgmoses undersøgelser i
bugten ved Kanguissax kan jeg
desværre ikke kommentere).
Det er uvist, hvor ukendte rui-
ner skal søges. Indlandet er vel-
kendt af renjægere, og evt. ruiner
ville for længst være set og de-
res tilstedeværelse blevet kendt
for historikerne. Hidtil ukendte
ruiner må søges på steder, hvor
folk sjældent eller aldrig kom-
mer. Måske ved Buksefjord og
søen TaserssuaK? Det er endvi-
dere ikke udelukket, at der er
Det mest kendte fjeld i Vesterbygden — Pisigsarfik eller Bueskyttefjeldet
set fra øst en regnfuld og mørk dag.
xåxarssuax IvnajuagtoK Niaxornånguamit issigalugo, tåuna portussuse-
KarpoK 1206 meter.
Kiste fra Herjolfsnæs kirkegård på Landsmuseet i Godthåb. Kisten blev i 1921 givet til bygden Frederiksdal af
Poul Nørlund. Den er senere skænket til Landsmus'eet.
Herlofsnæsip ilivexarfianit igdlerfik NQngme landsmuseumimltoK. igdlerfik (toKussup igdlerfia) 1921-me nu-
naxarfingmut Frederiksdalimut tuniunexarsimavox Poul Nørlundimit. kingorna landsmuseumimut tuniunexarpox.
Der findes uden tvivl uregistrerede nordboruiner i Vesterbygden. Billedet
her viser forrådshus i B143 på næsset NQgssuax nær bunden af Præste-
fjorden ved Godthåb. Jeg besøgte ruinen 29. juni 1972 sammen med
museumsleder Jens Kreutzmann og lærer David Sommer efter et vink
fra O. Albertsen. Alt tyder på, at det er en hidtil uregistreret nordbogård
— den nærmest liggende ved Godthåb. (Ruinernes bevaringsstand ude-
lukker dog ikke svag mulighed for, at der kan være tale om bygninger fra
hvalfangertiden, og kun en udgravning kan give helt sikker bestemmelse).
KularnångivigpoK Vesterbygdenime igdlukunik ilisimanexångitsoxartox.
åssilfssap Oma takutipå pigssamausivik B 143 NQgssuarmTtoK Præste-
fjordip NOp erKånitup Kinguata erKånguane. igdlukox 29. juni 1972 taku-
niarsimavara ilagalugo katerssugausiviup pissortå Jens Kreutzmann ill-
niartitsissordlo David Sommer, O. Albertsenimit kalerrlnexarérsimagat-
dlardlunga. tamatigut malungnarpoK igdlukoK xavdlunåtsiait igdlukorigåt
sule nalunaexutserneKarsimångitsoK — NOp igdloxarfianut xaningnerpåx.
(igdlukutdle avdlångorsimånglnerisa ilimanarteratarslnauvåt arfangniat
nalåne sananexarsimasinaunera, agssangneratigutdlo aitsåt ersserxigsi-
sinexarsinauvox sumerpiax pingorsimanersox).
nordboruiner ved Fiskenæsset —
flere end den enligtliggende, som
har været kendt i mange år
Det er mit håb, at folk vil vide-
rebringe oplysninger om iagtta-
gelser af ruiner, der måske kan
være af nordbooprindelse, enten
til Landsmuseet, Nationalmuseet
eller mig.
Mange af nordboruinerne i
Vesterbygden er meget sammen-
sunkne og utydelige tomter. Den
mest præsentable ruin er det store
forrådshus ved Anavik kirke. I
Austmannadalen findes flere store
ruinhøje af gårde. Området her
har nok været Vesterbygdens be-
folkningsmæssige centrum.
De kommende års undersøgel-
ser vil forhåbentlig afsløre hidtil
ukendte oplysninger om nordbo-
ernes liv — deres hverdag og
skæbne.
Ove Bak.
Ferietilbud ønskes
Tilbud vedrørende hotelpriser og leje af motorbåd i området
Godthåb, Søndre Strømfjord, Diskobugten for en voksen og
to børn (8 og 11 år) i tiden 26.6-16.7.
RICHARD HEIN NIELSEN
RCA-OMS BOX 621
3970 Dundas . Grønland
Skibssalg
M/sk ARCTIC VENTURE beliggende i Godthåb er til salg
for antageligt bud „as is“.
Data:
Bygget 1944 i Holbæk af eg på eg. Galv. isforhudning.
Lgd. 90’9. — Brd. 23’3. — Dybg. 7T.
Brt. 100. — NRT. 62.
Hovedmotor: 3 cyl. VØLUND, 4-takt, 240 HK, med aksel-
generator.
Hjælpemotor: 2 cyl. LISTER med kompressor og dynamo.
El-installation: 24 volt.
løvrigt: Radar, ekkolod, radiotelefon, kompasser, gummi-
flåde, jolle m. v.
Skibet er udstyret med stor luge: 11 meterX4 meter, be-
tjent af bom SWL 5 ts. med hydraulisk spil.
Ankerspil trukket af LISTER-motor.
Aftale om besigtigelse bedes rettet til nedennævnte firma,
hvortil også evt. skriftligt tilbud bedes sendt.
Albrecht og Boserup (Grønland) A/S
postboks 619 . 3900 Godthåb
Telex 91126 . Cable ALBOSHIP
17