Atuagagdliutit - 05.07.1973, Blaðsíða 12

Grønlandspolitikken
og grønlandsrådet
Landsrådets næstformand Jonathan Motzfeldt har givet Grønlandsposten
tilladelse til at trykke interviewet med ham i tidsskriftet „Grønland":
jeg sige, at det stadigvæk er et
Grl.: Som ung studerende i Kø-
benhavn var du politisk aktivist.
Hvad var dit syn på Grønlands-
rådet dengang?
JM: Jeg skal ikke sjule den
kendsgerning, at jeg aldrig har
været begejstret over oprettelsen
af Grønlandsrådet. På den anden
side forstår jeg udmærket idag,
at det er et meget praktisk arran-
gement for at få danske og grøn-
landske poltikere til at drøfte
problemer omkring det grønland-
ske samfund. Mine betænkelig-
heder gælder mest det politiske.
Frygten for et mere og mere de-
genereret politisk arbejde i lands-
rådet, hvor den egentlige rolle til-
syneladende skulle overtages af
Grønlandsrådet — i kke mindst
når sagerne drejer sig om større
linier i grønlandspolitikken — har
været de grundliggende argumen-
ter i min modstand mod Grøn-
landsrådets oprettelse.
Grl.: Efter at du selv er blevet
medlem i Grønlandsrådet, har dit
syn på dette så ændret sig?
JM: Mine anelser er blevet be-
kræftet med hensyn til det prak-
tiske. Men m.h.t. det politiske vil
forkert sted at lave en grønlands-
overbevisning det er nu engang
grønlænderne selv, der skal ud-
arbejde en grønlandspolitik.
Grl: Hvordan er samspillet mel-
lem danske og grønlandske poli-
tikere i rådet?
JM: Her gælder det gamle ord-
sprog også: „Lige børn leger
bedst".
Grl: Kan du kort beskrive ar-
bejdsgangen i rådsarbejdet? Lad
mig tage som eksempel, at der
er opstået et politisk spørgsmål
i Grønland. Hvem tager initiati-
vet til fremlæggelsen? Landsrå-
det? Landshøvdingen?
JM: Alt hvad der har med po-
litiske spørgsmål at gøre må og
skal løses først og fremmest af
landsrådet, når sagen drejer sig
om Grønland og det grønlandske
samfund. Det er en almen men-
neskelig ret og pligt, at befolknin-
gen i et hvilket som helst land
forsøger selv at løse sine egne
problemer. Men dermed udeluk-
ker jeg ikke den mulighed, at
vi i Grønland også kan tilkalde
eksperter til at være os behjælpe-
lige, når det drejer sig om spe-
cielle problemer. Hvis vi ikke
holder denne linie, må vi i mange
år indstille os på, at andre „tager
initiativer og løser problemer for
os". Og så fortsætter rouletten,
som Niels Højlund ganske rigtigt
kalder „Krise uden alternativ".
De sager, som rådet drøfter un-
der møderne, er blevet udarbejdet
af et sekretariat under Grøn-
landsministeriet. Og alle betænk-
ninger er som regel udarbejdet
på basis af undersøgelser, iagt-
tagelser, ja, gennem kontakter på
lokal basis på en yderst grundig
måde. Og jeg skal heller ikke be-
nægte, at det er dygtige personer,
der sidder i sekretariatet. Men
jeg savner alligevel større grøn-
landsk medleven og repræsenta-
tion i de forskellige udvalg, som
giver råd og vink til politikerne
forud for drøftelserne i Grøn-
landsrådet.
Grl: Er sekretariatets arbejds-
gang og fremlæggelse af doku-
menterne tilfredsstillende?
JM: Jeg skal ikke klage, men
det sker, at vi må efterlyse virk-
ningerne af vore synspunkter to
gange, før vi finder ud af, hvad
der er blevet af dem.
Grl: Embedsmandsvælde?
JM: Jeg plejer ikke at bruge
dette begreb, men som en folke-
valgt repræsentant plejer jeg
gerne at advare imod en tekno-
kratisk form for tilrettelæggelse
af et samfund. Grønlandsrådets
funktion ligger på randen af den-
ne fare. Der er for langt imellem
på den en side Sakæus og Benja-
min og på den anden side tek-
nikerne og embedsmændene. De
to sidste kender deres apparat på
både godt og ondt, kender deres
økonomiske og tekniske mulighe-
der, mens de førstnævnte sidder
med deres ekspertise i de lokale
anliggender, som sjældent når
frem til forhandlingsbordet. Der-
for mener jeg, at i fremtiden må
vi mere og mere satse på lokale
kræfter, der i kraft af deres kend-
skab til de lokale forhold — både
de økonomiske og erhvervsmæs-
sige — drages ind i udvalgsarbej-
Skibsplast Både
leveres overalt på kysten
SCHJØTH . NARSSAK’
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur i gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtæt, stødsikkert!
med dato. Stål eller guld-
double kasse ........... kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og nydeligt ur ......... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublelænke i murstens-
mønster ................ kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
der med henblik på forelæggelse
til politikerne.
Grl: Det at være medlem af
Grønlandsrådet som grønlandsk
politiker indebærer vel særlige
forpligtelser?
JM: Generelt kan jeg sige, at
til den, der til hver en tid sidder
som medlem af Grønlandsrådet
fra Grønland, ligger det særlige
krav, at vedkommende skal kun-
ne formulere sig på den måde,
at han/hun rammer grønlandske
ønsker og forudsætninger på en
så klar og enkel måde, at selv
folk, der aldrig har været i Grøn-
land, kan forstå, hvad meningen
er. Det er en kunst at kunne be-
herske det, derfor kan man godt
sætte det som krav.
Grl: Hvorfor frigiver man ikke
alle dokumenterne?
JM: Kære ven! Det er kun ri-
meligt, at de ansvarlige ledere
i samfundet også har en tavsheds-
pligt, hvad angår sager, der er be-
handlet under „lukkede møder".
Det er en sikkerhed, som alle vi
borgere i et demokratisk sam-
fund bør kræve og opretholde.
Tavshedspligt hører med til de-
mokratiets funktioner. Hvis man
fjerner den, tager man en af
grundpillerne væk for en sund
demokratisk udvikling i et sam-
fund. Sager, der er forelagt til
rådet, kan kræve denne sikker-
hed. Dette krav om sikkerhed mø-
des i alle demokratiske forsam-
linger lige fra folketinget til et
menighedsråd.
Grl: Har Grønlandsrådets sek-
retariat overlevet sig selv?
JM: Grønlandsrådet er en fi-
dus, som en eller anden klog em-
bedsmand i ministeriet i sin tid
har foreslået. En fidus, som har
udfyldt et behov, som den poli-
tiske udvikling har nødvendig-
gjort. Hvis jeg nu skal vurdere
dennes funktion, vil jeg sige, at
dette forum af danske og grøn-
landske politikere har været med
til at bane vejen for den for-
ståelse og positive modtagelse,
som hjemmestyreudvalget har op-
levet i Danmark. Jeg synes, at
alle er indforstået med, at den
videre udvikling i det grønland-
ske samfund kræver en ny tænk-
ning, ja, nye former for en jord-
nær og menneskelig, nej, folke-
lig administration af de politiske
beslutninger.
Det grønlandske samfund kan
sammenlignes med den grønland-
ske skole idag. I den grønland-
ske skole lever pædagogerne og
forældrene i hver sin verden. Den
skole vi har opbygget for dyre
penge står som noget uvedkom-
mende for forældrene, netop for-
di forældrene har en minimal ind-
flydelse på skolens drift og ad-
ministration, ikke mindst hvad
angår pædagogernes ansættelses-
og lønforhold. Igennem narresut-
ter af utallige udvalg afgiver for-
ældrene udtalelser, udtalelser og
atter udtalelser, men en reel ind-
flydelse har de aldrig fået.
Situationen er den samme i
det politiske liv i Grønland. Der
er for mange vigtige sager, som
vi i Grønland ikke har den di-
rekte indflydelse på. Derfor er
det ikke en snak i den blå luft, når
vi ønsker at drøfte en hjemme-
styreordning på vores nuværende
stade, ikke mindst på baggrund
af skattens kommende indførelse
i Grønland. Der en god vilje på
begge sider af Atlanten til at
drøfte mulighederne for en hjem-
mestyreordning i Grønland. Det
er en enestående situation, at en
tidligere koloni forsøger at få me-
re selvstændighed igennem en de-
mokratisk forhandling. Det er en
udvikling, som både danskerne og
grønlænderne virkelig kan være
bekendt.
Dobbeltsproget kontormedhjælper
En stilling som kontormedhjælper ved Sundhedsmedhjælper-
skolen er ledig til besættelse snarest eller efter aftale. Af-
lønning i henhold til GAS-overenskomsten. Arbejdstid efter
aftale. Ansøgning bilagt eventuelle anbefalinger stiles til
hospitalsinspektøren og sendes til Forstanderinden ved Sund-
hedsmedhjælperskolen, Dr. Ingrids Hospital, box 601, 3900
Godthåb.
Hospitalsinspektøren.
Assistent
Til Fælleskontoret ved GTO i Egedesminde, søges til til-
trædelse inden 1. august 1973, en velkvalificeret assistent.
Der lægges vægt på selvstændighed og stabilitet.
Aflønning i henhold til overenskomst med Ministeriet for
Grønland.
GTO vil være behjælpelig med fremskaffelse af bolig.
Skriftlig ansøgning med oplysning om uddannelse og tid-
ligere beskæftigelse samt bilagt evt. anbefalinger bedes sna-
rest sendt til:
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Fælleskontoret
3950 Egedesminde
assistente
Ausiangne GTO-p atautsimut agdlagfexarfiane 1. august 1973
atorfinigtugssamik pikorigsumik assistentimik inugtagssar-
siuineKarpoK.
nangminerssorsinåussuseK sulivfingmutdlo tuniusimaneK
pingårtineKarput.
Kalåtdlit-nunåta ministereKarfianik isumaKatiglssutausi-
massut maligdlugit aningaussarsiat aulajangerneKåsåput.
inigssaKarnigssamut GTO ikiukumavoK.
iliniarsimanermut sujornatigutdlo sume sulisimanermut
påsissutigssat ajornångigpat anbefalinginik ilavdlugit agdla-
géngordlugit unga nagsiuterKuneKarput:
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Fælleskontoret
3950 Egedesminde
IVERSEN & BORDIK
SMEDE OG MASKINFABRIK
Speditørvej 3 . 2450 København SV
TELEFON (01) 30 43 88
Lad os varetage Deres interesser som Deres indkøbsmand i
SYDDANMARK.
Vi leverer:
Alle former for bolte og skruer i alle dimensioner. Bygnings-
beslag af enhver art. SORTE såvel som GALVANISERET.
Beholderarbejde. STALSKORSTENE. Bolte og beslag for kaj-
anlæg. Endvidere alt maskinarbejde — drejning-, bore- og
fræsearbejde. Svejsning, såvel A-E, som CO2. — Speciale:
beslag — bolte og stålkonstruktioner. NYT VÆRKSTED.
LEVERANDØR GENNEM 20 AR TIL KGH SAMT GTO.
Lad os give Dem et reelt og hurtigt tilbud af Deres opgave.
12