Atuagagdliutit - 05.07.1973, Blaðsíða 18

Koncessionsudkast snart klar
Beregninger af Danmarks andel i eventuel olieudvinding ved Grønland
hemmeligholdes af hensyn til forhandlinger med de mange interesserede
selskaber.
Dagbladet Børsen véd, at ca. 20
danske og internationale oliesel-
skaber står i kø for at få tilla-
delse til at bore efter olie og gas
i vestgrønlandske farvande.
— Deres iver og ihærdige kon-
takt med grønlandsministeriet
efter forundersøgelserne, mener
Børsen, — vidner om, at der lig-
ger store energilagre under det
isfyldte vand.
— Vi har hørt meget om, hvor
vanskelig selskaberne mener, jag-
ten på olie bliver, men deres ved-
varende grundige samarbejde med
os tyder på, at chancerne for at
finde olie ved Grønland er bety-
delige, siger sekretær Claus Køl-
pin, grønlandsministeriet, til Bør-
sen.
KONCESSIONSFORSLAG
SNART FÆRDIGT
For øjeblikket er koncessionsud-
valget ved at lægge sidste hånd
på det endelige udkast til olieud-
vindingskoncessioner. Derefter
skal det gennemdebatteres på
parlamentarisk plan og først se-
nere forelægges for olieselska-
berne.
Man regner med at tilbyde ca.
20 selskaber et større antal om-
råder på 400—500 kvadratkilome-
ter hver. Efter seks år efterforsk-
ning overtager staten 1/3 af blok-
ken, og efter 10 år endnu 1/3.
Koncessionen for den sidste tred-
jedel kan søges forlænget med
seks år. Ved forfaldsdatoerne kan
selskaberne imidlertid søge at
forhandle sig til rette om en ny
aftale.
Børsen skriver videre, at man
formoder, at staten allerede fra
begyndelsen vil sikre sig råderet
over et antal områder, som skal
fungere som Danmarks sikker-
hedsventil, så man ikke pludselig
står med håret ned ad nakken,
hvis det skulle vise sig, at den
grønlandske havbund skjuler helt
enorme forekomster af olie.
DANMARKS ANDEL
Spørgsmålet om efterforsknin-
gens størrelse ventes at blive et
diktat fra dansk side. Selskaberne
vil hver få ordre til at bruge et
fastsat minimumbeløb til efter-
forskning. Overholdes det ikke,
vil selskabet blive afkrævet de
penge, som skulle have været
brugt. Betaler selskabet ikke, mi-
ster det koncessionen. Hertil kom-
mer en mindre afgift (50 kr. pr.
kvadratkilometer) for konces-
sionsområdet.
Først når olien springer, og
produktionen er i gang, skriver
Børsen, begynder de store sum-
mer at klinge i statskassen:
Først træder en arealafgift i
funktion. Man starter med ca. 600
kr. pr. kvadratkilometer og lader
den stige med 600 kr. pr. kvadrat-
kilometer om året til den efter
10 år ligger på 6000 kr. pr. kva-
dratkilometer.
Så kommer der en royaltyaf-
gift ovenpå på ca. 10 pct., og ende-
lig skal overskuddet deles med
den danske stat, så den får mel-
lem 40 og 60 pct.
Ministeriet for Grønland har
gjort sig formodninger om, hvad
oliej agten på Grønland kan ind-
bringe, men disse tal hemmelig-
holdes med henblik på forhand-
lingerne med selskaberne.
KONCESSION I 30 AR
Hvor lang tid får selskaberne så
lov til at beholde blokkene, hvis
eller når olie begynder at springe?
Man regner med en periode på
ca. 30 år.
Dansk Undergrunds Consortium
har trukket sig ud af kapløbet
om blokkene ud for Grønlands
vestkyst fra 72. breddegrad ned
til Kap Farvel. Men der er fort-
sat danske selskaber med i kam-
pen. Et af dem er Greenland
Petroleum Consortium K/S, som
består af et bredt udsnit af bran-
cher indenfor dansk erhvervsliv.
Et andet er Uno-X.
—Vi er i første række interes-
seret i at bibeholde så meget greb
om olieefterforskningen ved
Grønland som muligt og have fuld
kontrol med udviklingen. Derfor
bliver vores krav på højde med
den, landene har stillet for Nord-
søområdet, til trods for at områ-
det vest for Grønland er meget
mere vanskeligt tilgængeligt, si-
ger Claus Kølpin, til slut til Bør-
sen. -den.
augtitagssarsiorsmaunigssamut
najoricutagssiaK piarisassoK
De populæreste
blandt varevogne
•••
HANOMAG
HENSCHEL
F20*F30*F35
Ligegyldigt hvilket trans-
portbehov De skal ha’ opfyldt
- helt op til 3,5 tons totalvægt, så rummer det populære trans-
portprogram F 20 - F 30 - F 35 alle svarene ... De er størst i
ladplads, rumindhold og nyttelast - og lynhurtige,takket være
deres kvikke benzin- og dieselmotorer. De har forhjulstræk,
stærke 2-kreds Duo-Servo bremser (F 30 og F 35 har også
bremsekraftforstærker). De fås med 2 læssehøjder, 2 sporvidder,
4 akselafstande, forhøjede og
forlængede kasser - og et væld af sikker-
hedskomfort samt i mange specialmodel-
ler, f. eks. med dobbeltkabine.
Og ét plus til: - selv den største
fkassemodel gi’r Dem vedligeholdelses-
udgifter i »lommeformat«! Kom ind og se,
hvor meget mere Hanomag-Henschel
giver Dem for pengene.
Hvorfor gå på kompromis,
når De kan køre Hanomag-Henschel
På vej mod
80 erne!
Aut. Hanomag-Henschel forhandler:
ASGER SIMONSEN
INDUSTRIVEJ 9 — 4652 HAARLEV
TELEGRAMADRESSE: „KVIKMEKANIK" HAARLEV
nautsorssusiat Danmarkip pigssarsiagssainut Kalåtdlit-nuna-
ne uliasiortoKaleraluarpat sule issertugåuput uliasiornigssa-
mik soivutigingnigtut isumaKatiginiamigssait pissutigalugit
avisip uvdlormut sancumersartup
nalungilå danskit inuiaitdlo tama-
nit pissut 20 migssait ingiamiuti-
nalivigsimassut uliamik gasimig-
dlo Kalåtdlit-nunåta imartaine
Kivdlerivdlutik ujardlemigssamut
akuerineKarnigssamik.
— tamåko ilungersornerssuat
anusingujuisårdlutigdlo Kalåtdlit-
nunånut ministeriaKarfingmut a-
téssuteicamiarnerat misigssuer-
Kårnigssamik akuerineKarumav-
dlutik, avisip uvdlormut sarKu-
mersartup Børsen-ip isumaKarti-
på — ugpemarsautaussoK imame
sikorajugkaluaKissume toncortar-
pagssuaKartOK silarssuarme nu-
kigssamik pigssaKartitsisinaussu-
nik.
— tusakulaKårput piainiaKati-
git KanoK ajomartigisangatikåt
uliasiomigssaK, kisiåne Kasusui-
såKalutik uvavtinik suleKatiging-
ningniarnerisa ilimanarsisipåt
Kalåtdlit-nunåne uliamik nav-
ssåmigssaK KanoK ilimanartOKar-
tigissoK, taimatut OKarpoK ag-
dlagte Claus Kølpin Kalåtdlit-
nunånut ministeriaKarfingmérsoK
avisimut Børsen-imut.
akuerineKamigssamut piu-
massanik sujunersut eminaK
inisassoK
månåkorpiaK iluaKUtigingningni-
arnigssamut udvalgiussup ininga-
jalerpå iluaKutigingningniamig-
ssamut akuerssissamigssamut a-
kuerssissarnigssamut najorxutag-
ssatut maligtarissagssaliaK inissu-
taussugssaK. tamatuma kingoma
nålagkersuinikut inuit Kinigaisa
pilerssårusiaK OKatdlisigendgsa-
savåt aitsåtdlo tamatuma kingor-
na uliasioKatigingnut sancumiu-
neKåsaoK.
nautsorssutigineKarpoK uliasio-
Katigit 20 migssait neKerorfigine-
Kåsassut tamarmik ingmikut 400—
500 kvadratkilometerinik. ukiut
arfinigdlit ujardlerémerup ki-
ngornagut nålagauvfiup avgome-
risa pingajuat tigusavå sulilo u-
kiut Kulit ingerdlandgpata sule
pingasorarterutit atautsit. sivne-
rutut piaisinaunermut akuerssi-
ssutit avgornerisa pingajuat irfnu-
tigineKarsinauvoK ukiune arfini-
lingne piginarsinaujumavdlugo.
kisiåne isumaKatigissutip nånera-
ne piainiaKatigit nutåmik isuma-
Lys Faxe den risfise ølsmas
-1 krone billisere
Lys Faxe-erKortumik imiarsunsnilik
~l kronimik akikinerussoK
HVIDTØL
16