Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 05.07.1973, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 05.07.1973, Blaðsíða 18
Koncessionsudkast snart klar Beregninger af Danmarks andel i eventuel olieudvinding ved Grønland hemmeligholdes af hensyn til forhandlinger med de mange interesserede selskaber. Dagbladet Børsen véd, at ca. 20 danske og internationale oliesel- skaber står i kø for at få tilla- delse til at bore efter olie og gas i vestgrønlandske farvande. — Deres iver og ihærdige kon- takt med grønlandsministeriet efter forundersøgelserne, mener Børsen, — vidner om, at der lig- ger store energilagre under det isfyldte vand. — Vi har hørt meget om, hvor vanskelig selskaberne mener, jag- ten på olie bliver, men deres ved- varende grundige samarbejde med os tyder på, at chancerne for at finde olie ved Grønland er bety- delige, siger sekretær Claus Køl- pin, grønlandsministeriet, til Bør- sen. KONCESSIONSFORSLAG SNART FÆRDIGT For øjeblikket er koncessionsud- valget ved at lægge sidste hånd på det endelige udkast til olieud- vindingskoncessioner. Derefter skal det gennemdebatteres på parlamentarisk plan og først se- nere forelægges for olieselska- berne. Man regner med at tilbyde ca. 20 selskaber et større antal om- råder på 400—500 kvadratkilome- ter hver. Efter seks år efterforsk- ning overtager staten 1/3 af blok- ken, og efter 10 år endnu 1/3. Koncessionen for den sidste tred- jedel kan søges forlænget med seks år. Ved forfaldsdatoerne kan selskaberne imidlertid søge at forhandle sig til rette om en ny aftale. Børsen skriver videre, at man formoder, at staten allerede fra begyndelsen vil sikre sig råderet over et antal områder, som skal fungere som Danmarks sikker- hedsventil, så man ikke pludselig står med håret ned ad nakken, hvis det skulle vise sig, at den grønlandske havbund skjuler helt enorme forekomster af olie. DANMARKS ANDEL Spørgsmålet om efterforsknin- gens størrelse ventes at blive et diktat fra dansk side. Selskaberne vil hver få ordre til at bruge et fastsat minimumbeløb til efter- forskning. Overholdes det ikke, vil selskabet blive afkrævet de penge, som skulle have været brugt. Betaler selskabet ikke, mi- ster det koncessionen. Hertil kom- mer en mindre afgift (50 kr. pr. kvadratkilometer) for konces- sionsområdet. Først når olien springer, og produktionen er i gang, skriver Børsen, begynder de store sum- mer at klinge i statskassen: Først træder en arealafgift i funktion. Man starter med ca. 600 kr. pr. kvadratkilometer og lader den stige med 600 kr. pr. kvadrat- kilometer om året til den efter 10 år ligger på 6000 kr. pr. kva- dratkilometer. Så kommer der en royaltyaf- gift ovenpå på ca. 10 pct., og ende- lig skal overskuddet deles med den danske stat, så den får mel- lem 40 og 60 pct. Ministeriet for Grønland har gjort sig formodninger om, hvad oliej agten på Grønland kan ind- bringe, men disse tal hemmelig- holdes med henblik på forhand- lingerne med selskaberne. KONCESSION I 30 AR Hvor lang tid får selskaberne så lov til at beholde blokkene, hvis eller når olie begynder at springe? Man regner med en periode på ca. 30 år. Dansk Undergrunds Consortium har trukket sig ud af kapløbet om blokkene ud for Grønlands vestkyst fra 72. breddegrad ned til Kap Farvel. Men der er fort- sat danske selskaber med i kam- pen. Et af dem er Greenland Petroleum Consortium K/S, som består af et bredt udsnit af bran- cher indenfor dansk erhvervsliv. Et andet er Uno-X. —Vi er i første række interes- seret i at bibeholde så meget greb om olieefterforskningen ved Grønland som muligt og have fuld kontrol med udviklingen. Derfor bliver vores krav på højde med den, landene har stillet for Nord- søområdet, til trods for at områ- det vest for Grønland er meget mere vanskeligt tilgængeligt, si- ger Claus Kølpin, til slut til Bør- sen. -den. augtitagssarsiorsmaunigssamut najoricutagssiaK piarisassoK De populæreste blandt varevogne ••• HANOMAG HENSCHEL F20*F30*F35 Ligegyldigt hvilket trans- portbehov De skal ha’ opfyldt - helt op til 3,5 tons totalvægt, så rummer det populære trans- portprogram F 20 - F 30 - F 35 alle svarene ... De er størst i ladplads, rumindhold og nyttelast - og lynhurtige,takket være deres kvikke benzin- og dieselmotorer. De har forhjulstræk, stærke 2-kreds Duo-Servo bremser (F 30 og F 35 har også bremsekraftforstærker). De fås med 2 læssehøjder, 2 sporvidder, 4 akselafstande, forhøjede og forlængede kasser - og et væld af sikker- hedskomfort samt i mange specialmodel- ler, f. eks. med dobbeltkabine. Og ét plus til: - selv den største fkassemodel gi’r Dem vedligeholdelses- udgifter i »lommeformat«! Kom ind og se, hvor meget mere Hanomag-Henschel giver Dem for pengene. Hvorfor gå på kompromis, når De kan køre Hanomag-Henschel På vej mod 80 erne! Aut. Hanomag-Henschel forhandler: ASGER SIMONSEN INDUSTRIVEJ 9 — 4652 HAARLEV TELEGRAMADRESSE: „KVIKMEKANIK" HAARLEV nautsorssusiat Danmarkip pigssarsiagssainut Kalåtdlit-nuna- ne uliasiortoKaleraluarpat sule issertugåuput uliasiornigssa- mik soivutigingnigtut isumaKatiginiamigssait pissutigalugit avisip uvdlormut sancumersartup nalungilå danskit inuiaitdlo tama- nit pissut 20 migssait ingiamiuti- nalivigsimassut uliamik gasimig- dlo Kalåtdlit-nunåta imartaine Kivdlerivdlutik ujardlemigssamut akuerineKarnigssamik. — tamåko ilungersornerssuat anusingujuisårdlutigdlo Kalåtdlit- nunånut ministeriaKarfingmut a- téssuteicamiarnerat misigssuer- Kårnigssamik akuerineKarumav- dlutik, avisip uvdlormut sarKu- mersartup Børsen-ip isumaKarti- på — ugpemarsautaussoK imame sikorajugkaluaKissume toncortar- pagssuaKartOK silarssuarme nu- kigssamik pigssaKartitsisinaussu- nik. — tusakulaKårput piainiaKati- git KanoK ajomartigisangatikåt uliasiomigssaK, kisiåne Kasusui- såKalutik uvavtinik suleKatiging- ningniarnerisa ilimanarsisipåt Kalåtdlit-nunåne uliamik nav- ssåmigssaK KanoK ilimanartOKar- tigissoK, taimatut OKarpoK ag- dlagte Claus Kølpin Kalåtdlit- nunånut ministeriaKarfingmérsoK avisimut Børsen-imut. akuerineKamigssamut piu- massanik sujunersut eminaK inisassoK månåkorpiaK iluaKUtigingningni- arnigssamut udvalgiussup ininga- jalerpå iluaKutigingningniamig- ssamut akuerssissamigssamut a- kuerssissarnigssamut najorxutag- ssatut maligtarissagssaliaK inissu- taussugssaK. tamatuma kingoma nålagkersuinikut inuit Kinigaisa pilerssårusiaK OKatdlisigendgsa- savåt aitsåtdlo tamatuma kingor- na uliasioKatigingnut sancumiu- neKåsaoK. nautsorssutigineKarpoK uliasio- Katigit 20 migssait neKerorfigine- Kåsassut tamarmik ingmikut 400— 500 kvadratkilometerinik. ukiut arfinigdlit ujardlerémerup ki- ngornagut nålagauvfiup avgome- risa pingajuat tigusavå sulilo u- kiut Kulit ingerdlandgpata sule pingasorarterutit atautsit. sivne- rutut piaisinaunermut akuerssi- ssutit avgornerisa pingajuat irfnu- tigineKarsinauvoK ukiune arfini- lingne piginarsinaujumavdlugo. kisiåne isumaKatigissutip nånera- ne piainiaKatigit nutåmik isuma- Lys Faxe den risfise ølsmas -1 krone billisere Lys Faxe-erKortumik imiarsunsnilik ~l kronimik akikinerussoK HVIDTØL 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.