Atuagagdliutit - 05.07.1973, Blaðsíða 13

Kal-nunåne politikeri
ssaK grønlandsrådilo
landsrådip sujuligtaissuata tugdlia Jonathan Motzfeldt akuer-
ssisimavoK Atuagagdliutinut ilånguterKuvdlugo atuagagssiaK
„Grønland“ime aperssorneKarnine
Grl: Københavnime inusugtuv-
dlutit iliniamertujutitdlutit poli-
tikikut sukasimårtuvutit. taima-
nikut grønlandsråde KanoK issi-
gaiuk?
JM: issertomiångilara ilumor-
toK uvanga Grønlandsråde nuånå-
rutigissorssusimångisåinaravko.
igdlutungåtigutdle uvdlume påsi-
simavara, suliagssat ingerdlatinig-
ssånut nåmagsingningniarfiuv-
dluartussoK danskit kalåtdlitdlo
politikerisa inoKatigit kalåtdlit
ajomartorsiutéinik oKatdliseKa-
Katigigfigssåt. uvanga nangånarti-
tåka tungaveKameruput politikip
tungånut tungassunik. ersissutigi-
simagavko landsrådip politikikut
sulinera nukigdlåriartuinaratarsi-
naussoK suliardlo Grønlandsrådip
tigujartuinarsinaugå — pingårtu-
mik Kalåtdlit-nunanut politikeri-
ssap tungavigtut pingårtortaisigut
angnerussutigut — tåssalo tåuku-
simåput Grønlandsrådip pilersi-
neKalernerane akerdliunivnut pi-
ssutausimassut.
Grl: ivdlit nangmineK Grøn-
landsrådimut ilaussortauleming-
ne isumatit taméko' avdlångorsi-
måpat?
JM: suleriarfigssatut pasitsausi-
massåka encusimåput. kisiåne po-
litikip tungåtigut OKarumavunga,
sule kukussussutut issigigiga Ka-
låtdlit-nunanut politikigssamik
tåuna pilersitsissartusagpat. Råde
Kalåtdlit-nunanut nangminer-
ssomigssamut ungasigpatdlåKaoK,
tåssa sulissutagssaminut, uvanga-
lo isumaviga nåpertordlugo Kalåt-
dlit-nunanut politikiussumik pi-
lersitsissugssat tåssaussariaicar-
put kalåtdlit nangmingneK.
Grl: rådime Kavdlunåt kalåt-
dlitdlo politikerisa suleicatiging-
nerat KanoK ingerdlava?
JM: tåssunga oKartausitonaK
åma atorpoK una: „måncat nali-
git pinguardluamerussarput".
Grl: rådime sulineir naitsumik
OKalugtuarilårsinauviuk? åsser-
sutigeriardlara, sordlo nålagker-
suinikut apei’Kumik Kalåtdlit-nu-
nåne santumersoKarpoK. kiap
sarKiimiutdlugo sulissutigeriar-
tugssauvå? Landsrådip? Lands-
høvdingip?
JM: sut tamarmik politikimut
tungassut apernutit sujugdlerpå-
mik pingårnerpåmigdlo landsrå-
dimit nåmagsiniartariaKarput, a-
perKut Kalåtdlit-nunanut kalåt-
dlinutdlo tungagångat. tåssa su-
milunit inugtut pissagssaK pissug-
ssaunerdlo nunap suvdlunit nang-
mineK inuisa ajomartorsiutit
nangmingnérdlutik iluarsinigssåt
suliagssarissardlugo. taimalo o-
Karnikut periarfigssaK matuniå-
ngilara unaussoK tåssa uvagut
Kalåtdlit-nunåne åma påsisima-
ssaKardluartut ikiortiserisinau-
ssariaKarivut, suliagssat ingmikut
itut suliagssarititdlugit. taimatut
periauseKarsinåungikuvta, ukior-
pagssuame nautsorssutigissaria-
Karparput avdlat „suleriusslssuti-
sagåtigut ajornartorsiutivutdlo
sivnerdluta iluarsivdlugit. „tau-
valo taima ingerdlåinalisaugut
sordlo Niels Højlund-ip enaivig-
sumik oKarneratut taivdlugo „a-
jornartorsiut iluarseriarfigssaKå-
ngitsoK".
suliagssat rådip atautsiminermi-
ne OKatdlisigssai, agdlagteKarfing-
mit Kalåtdlit-nunanut ministe-
riaKarfiup atånitumit suliarine-
Kartarput. isumaliutigssissutitdlo
tamarmik suliarineKarajugtarput
tungavigalugit misigssuisimanerit,
alapemautarisimassat takussutig-
ssat, åp ilame agdlåt nunap ilå
pineKartoK atåssuteKarfigissaKå-
tårneragut tåssa perKigsårtorujug-
ssuarmik suliarineKartarput. åmå-
taoK issertorumångilara sekreta-
riatime sulissut pikorigsungmata.
taimåikaluartordle kalåtdlit pe-
Kataunigssåt angnerussoK udval-
ginilo ilaussortaKamerulemigssåt
amigautigåka, tåukume udvalgit
sujunersuteKartardlutigdlo ilisi-
massagssanik uparuartuissarmata
politikerinut Grønlandsrådime
oKatdlineKalersinago.
Grl: agdlagfeKarfiup suleriausia
agdlagagssautinigdlo sarKumiu-
sseriausia nåmaginarpat?
JM: nåmagigtaitdliuteKångila-
nga, kisiåne pissoKartarpoK isu-
mavta suniunere ilåne mardlo-
riardluta ujartorKårtarivut sumut
pisimanersut påsitinago.
Grl: atorfigdlit OKausigssaKar-
patdlårnerat?
JM: OKauseK tåuna atorajungi-
lara, kisiåne inungnit Kinigau-
ssutut mianerssorKussutigissar-
para inoKatigit årnigssugaunerat
teknikerinartut suliaussumik per-
Kunago. Grønlandsrådip sulinera
navianartup tåussuma kigdlerpiå-
nlpoK. tåssa avigsårut angivat-
dlårmat Sakæusip Benjamivdlo
inånit igdluatungånilo teknikerit
nålagauvfingmilo atorfigdlit a-
komåne. tainenartut kingugdlit
suleriausertik ajortutigut ajungit-
sutigutdlo ilisimavdluinarpåt, na-
lunagulo aningaussatigut tekniki-
kutdlo periarfigssarisinaussatik,
taineKartutdlo sujugdlit najugka-
mik pissusinik ilisimassaKardlui-
naraluartut isumait isumaKati-
gingniardlune atautsimivfingmut
aputiuitsungajåuput. taimåitumik
isumaKarpunga nunap inuvé ang-
nertunerujartuinartumik najor-
Kutarinialisagivut. nunamik ilisi-
mavdlulnamerat iluaKutigalugo
— aningaussarsiomikut inussutig-
ssarsiutitigutdlo — udvalgit suli-
nerånut akuliutitineKartalisassut
politikerinut sarKumiussagssa-
liornerme.
Grl: Grønlandsrådime politike-
ritut kalåtdlisut ilaussortauneK
piumassaKarunarpoK?
JM: atautsimut issigalugo OKar-
sinauvunga, kinalunit Kalåtdlit-
nunånit Grønlandsrådime ilau-
ssortaussoK uvguna ingmikut itu-
mik piumavfigineKarmat, tåssa
imatut oirausigssane OKautigisi-
nåusavdlugit kalåtdlit kigsautigi-
ssait enrordlugit anitåsavdlugit
åmalo periarfigssat encordlugit
ersserKigsumik påsiuminartumig-
dlo, agdlåt inuit Kalåtdlit-nuna-
nisimångiséinaraluartut påsisi-
nauvdlugit suna pineKamersoK.
tamåna erKumitsuliauvoK ilikar-
niartariaK, taimåitumigdlo piuma-
ssaussutut OKautigerusugpara.
Grl: sok agdlagautit tamaisa
tamanut sarKumiuneKameK ajor-
pat?
JM: arrå ikingut-å! pissusig-
ssamisuginarpoK inoKatigingne
akissugssåussuseKardlutik suju-
lerssuissut åma pissugssautitaug-
pata nipangersimassugssauner-
mik, suliat suliausimagångata
„matorKassunik atautsimlnerne".
tåssa isumangnaitdlisaut inoKa-
tigingnik demokratiskiussune ta-
mavta piumassarissariaKagarput
atatiniardlugulo. taima OKarKU-
ssåunginermik pissugssautitau-
neK demokratiskiussumik suline-
rup ilagå. pémeKarpat tauva ino-
Katigit demokratiskiussumik ine-
riartornigssamut tungavisa pi-
ngårnerit ilåt pérsimåsaoK. suliag-
ssat rådimut sancumiussat taima-
tut isumangnaitdlisaineK pissa-
riaKarsinaussarpåt. taimatut isu-
mangnaitdlisainigssamik piuma-
ssaK demokratiskiussumik ataut-
simitartune tamane folketingimit
llagit sivnissuinut atorneKartoK
takussarparput.
Grl: Grønlandsrådip agdlagte-
Karfia atorfigssaerunikuva?
JM: Grønlandsråde iluagtitåre-
riarfiuvoK, ministeriame atorfig-
dlit ilåta silatup sordliunersup tai-
manikut isumagssarsiarisimasså.
iluagtitseriarfik, pissariaKartita-
mik imisimassoK politikikut ine-
riartornerup pissariaKartilersima-
sså. tåssalo måna uvanga taimatut
suliap uvdlume sunera ugtortar-
niåsaguvko OKarumavunga, tåu-
na danskit kalåtdlitdlo OKatdliv-
figissartagåt avKutigssiuissusima-
ssok påsineKarnigssavtinut åma-
lo akuerssårneKamivtinut hjem-
mestyreudvalgip Danmarkime
misigisimassånut, isumaKarpunga
tamarmik akuerssiumassut ka-
låtdlit inåKatigit sujuarsarKisa-
gåine nutåmik erKarsartauseKa-
lersariaKartOK, åp nutåmik ilusi-
lingnik inunermut nalerKUtumik
inugpalårtumigdlo, ilame inuinar-
palårtumik ingerdlatsinikut po-
litikerit aulajangigåt piviussu-
ngortitaussåsassut.
Kalåtdlit-nunåne kalåtdlit ino-
Katigit åssersuneKarsinåuput sor-
dlo uvdlume kalåtdlit atuarfinut.
kalåtdlit atuarfine iliniartitsissut
angajorKåtdlo tamarmik ingmikut
silarssuaKardlutik inuput. atuar-
fik akisoKissumik ineriartortisi-
mavarput aningaussarpagssuitdlo
atorneKaraluartut angajoncåt su-
ssagssarerpiångisamigtut issigi-
gunarpåt, pissutigerpiardlugo a-
ngajorKåt atuarfiup ingerdlatitau-
neranut pissortatigutdlo atorfilig-
tigut isumagineKarnermut OKau-
sigssaKångingajagdluinarmata, pi-
ngårtumik iliniartitsissut atorfi-
nigtitaussamerine akigssarsialer-
sornerinilo. milukårtagkatut mé-
rårKanut sagdloKitautitut udval-
gerpagssuaKarpoK tåukunatigut-
dlo angajorKåt OKauseKauteKarti-
taussarput, OKauseKautit kingu-
mutdlo OKauseKautit, kisiåne pi-
viussumik suniuteKartitaulersimå-
ngiséinarput.
pissutsit politikikut nunavtine
taimatut åma iput. suliagssat pi-
ngårtorujugssuit amerdlavatdlå-
Kaut uvagut suniuteKarfigisinåu-
ngisavut. taimåitumik silåinarmut
OKalungnerungilaK hjemmestyre-
Kalerumavdlune kigsautigissarput
OKatdlisigileravtigo uvdlume a-
ngusimassavut najorKutaralugit,
pingårtumigdlo tunuleKutaralugo
Kalåtdlit-nunåne akilerårtalerne-
rup erKuneKarnigsså. Atlantikup
igdluane akianiio tamarmik piu-
méssuseKardluarput periarfigssat
OKatdlisiginigssånut hjemmesty-
reKalernigssamut. tåssa pisima-
ssok KaKutigordluinartoK sujoma-
gut nunasiausimagalup angneru-
ssumik nangminerssulerumanine
demokratiskiussumik isumaKati-
gingniamikut anguniarmago. tå-
ssauna ineriartomerup erssiutå
danskit kalåtdlitdlo usorssisimå-
rutigisinaussåt.
UNIPOWE R
EL-FORDELINGSSYSTEM
Bedre system
byggepladsens el-forsyning.
Hovedcentraler, fordelings-
centraler, underfordelings-
tavler og kontaktboxe.
Gennemført sikkerhed for drift
og mandskab.
Skriv til os. Vi sender meget gerne brochuremateriale.
KRAFT
KVALITET
KUNDESERVICE
Roskildevej 519-523 - 2600 Glostrup -Tlf. (01) 9641 22
Gunnar Clausensvej 7 - 8260 Viby - Tlf. (06) 14 00 55
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
Faglærer til specialarbejderskolen
Med henblik på udbygning af den FISKERIFAGLIGE UNDER-
VISNING i Grønland opslås herved en stilling som FISKERI-
FAGLÆRER/KURSUSLEDER til besættelse pr. 1. september
1973 ved Specialarbejderskolen i Grønland, Godthåb.
Arbejdsområdet omfatter medvirken i planlægning af fiskeri-
faglige kurser, der påregnes gennemført i forskellige byer i Grøn-
land. Endvidere skal faglæreren lede kursernes gennemførelse
samt undervise i visse fag.
Den ansatte vil foreløbig få bopæl i Godthåb. Stillingen med-
fører er del rejseaktivitet.
En dobbeltsproget ansøger, der har praktisk erfaring inden
for fiskerierhvervet og som eventuelt er styrmands- eller skibs-
føreruddannet samt har interesse og eventuel tidligere erfaring
inden for voksenundervisningsområdet, vil blive foretrukket.
Faglærer til teknisk skole
Endvidere søges ansat faglærer senest pr. 1. september 1973 til
Teknisk skole i Grønland, Godthåb i forbindelse med gennem-
førelsen af den obligatoriske undervisning af MASKINARBEJ-
DERLÆRLINGE, herunder „ajourført trin 1 — undervisning".
Faglæreren skal undervise både teoretisk og praktisk (værk-
stedsundervisning) i samtlige fagklasser.
En ansøger med følgende prioriterede kvalifikationer vil blive
foretrukket:
— udlært maskinarbejder
— grundige faglige og teoretiske kundskaber.
— gennemført pædagogisk grundkursus
— dobbeltsproget.
Stillingerne aflønnes tjenestemandslignende i de grønlandske
lønrammer 13/21/23. Hertil kommer et særligt tillæg med grund-
beløb på kr. 1.080,00 årligt. Den samlede årlige begyndelsesløn
incl. tillæg udgør herefter pr. 1. juni 1973 kr. 44.303,00 for en
udsendt og kr. 37.365,00 for en hjemmehørende.
Skriftlig ansøgning med oplysning om tidligere beskæftigelse
bilagt kopi af evt. eksamensbeviser og anbefalinger bedes sendt
til Uddannelsesinspektøren i Grønland, postbox 622, 3900 Godt-
håb senest den 20. juli 1973.
13