Atuagagdliutit - 13.09.1973, Qupperneq 16

REPORTAGER FRA FÆRØERNE (2).
Fjernfiskeri - Hjemmefiskeri:
Udviklingen i hjemmefiskeriet vil ændre hverdagen for os færinger
I denne samtale med fisker Gretter Valdemårsson, Skuvoy, berøres
to hovedaspekter i det færøske fiskeri. På den ene side står nød-
vendigheden af at fange fisken, hvor den er — overalt i Nord-
atlanten. — På den anden side står ønsket om, at størstedelen af
fiskeriet kunne foregå på bankerne omkring Færøerne.
Af AK’IGSSIAK’ MØLLER og LEIF AIDT.
Fisker Gretter Valdemårsson i sin færøbåd.
aulisartoK aperssorneKartoK Gretter Valdemårsson pujortulérKamine xa-
lexångitsume.
Det færøske fiskeri har altid væ-
ret trængt på hjemmebanen, lige
siden det begyndte at udvikle sig
til hovederhverv for godt 100 år
siden. Dengang var det navnlig
skotske og britiske fiskeskibe, der
konkurrerede færingerne ud,
hvorfor de måtte udvikle et hav-
gående fjernfiskeri ved Island,
Grønland og på andre fjerne plad-
ser. Dette fiskeri foregår i dag
med store, moderne fiskeskibe.
Færøernes 12-sømilegrænse fra
1964 skabte dog nye muligheder
i de hjemlige farvande, og hjem-
mefiskeriet har udviklet sig be-
tydeligt siden da. Det er forståe-
ligt, at færingerne ønsker fiskeri-
grænsen udvidet til 50 sømil for
at sikre udviklingen i dette fi-
skeri. Det kan heller ikke undre,
at fjernfiskeriet må være mindre
tillokkende, rent menneskeligt.
Man må være borte 4—5 mdr. ad
gangen. Man arbejder i al slags
vejr, undertiden døgnet rundt, og
først en dag, når lasten er fuld,
kan man vende hjemover.
TILVÆRELSEN SOM FJERN-
FISKER
— Hvordan behandles fisken om-
bord?
— Man sætter langlinerne ud,
og så haler man dem indenbords
efter en passende tid, normalt et
par timer. Fangsten består først
og fremmest af torsk, som renses,
flækkes og saltes. Vi kommer
udelukkende med saltfisk. Den er
helt klar til eksport, når den ud-
losses herhjemme. Den skal blot
vejes og pakkes.
— Er 4 mdr. den normale pe-
riode for en fjernfisker?
— Det kommer til at passe,
hvis man arbejder på en linebåd,
der f. eks. fisker ved New Found-
land og skal have 300—400 tons
saltfisk med hjem. Men vi har
jo fået nye bådtyper, de såkaldte
fabrikstrawlere, der oparbejder
frossen filet. Hver båd tager 600-
700 tons, og det tager altid 5—6
mdr. at gennemføre et togt til
Grønland eller New Foundland,
hvor disse både tager deres fang-
ster.
— Hvor lang ferie har du mel-
lem to togter?
— Jeg plejer at tage 3 uger
til 1 måned. Det er vist det nor-
male. Når man har været ude i
4—5 mdr., så vil man have en
god ferie bagefter. Det er ikke
altid så nemt at være så længe
borte, når man er gift og har børn.
DE FJERNE FISKEPLADSER
— Nu nævnte du Vestgrønland
som en fiskeplads for fjernfiske-
riet, og vi hørte om New Found-
land. Hvor fisker færingerne
ellers henne?
— Grønland og New Foundland
er vel nok vore vigtigste fangst-
felter for linebåde og fabriksski-
be med filetteringsmaskiner om-
bord, altså det egentlige fjernfi-
skeri. Men vi fisker også en del
ved Island. Her former fiskeriet
sig dog noget anderledes.
Fiskeriet ved Island er for ho-
vedpartens vedkommende ikke
fjernfiskeri. Man henter råfisk
deroppe. Det tager 2 dage at nå
til Island herfra. Så fisker man
i en halv snes dage, og hele fang-
sten ises ned. Fisken er lige ren-
set, men har stadig hovedet på.
Vi kalder det fersk-fisk, og den
er råvare for vore fabrikker her
på Færøerne, hvor den filetteres
og fryses til eksport.
— Fiskes der også i Barents-
havet og ved Nordnorge?
— Tidligere fiskede vi meget,
især med trawlere, ved Nordnor-
ge, men der har været så lidt
fisk i de senere år. Trawlerne er
i stedet trukket over til Vest-
grønland og New Foundland, hvor
de laver saltfisk.
Derimod har vi et stort fiskeri
i Nordsøen efter sild.
FJERNFISKER-FLÅDEN
— Du har nævnt linebåde, fa-
briksskibe og trawlere. Er der
flere typer fiskeskibe i fjemfi-
skeriet?
— Der er også kraftblokskibene.
Det er dem, der fanger sild med
kraftblok eller ringnot i Nord-
søen. Det er et meget omfattende
fiskeri, som har stor økonomisk
betydning. Silden landes især i
Danmark, i Esbjerg og Skagen f.
eks., men også i England. Nu er
man dog også begyndt at lande
sild her på Færøerne til behand-
ling i vore egne fabrikker. Det
er et stort fremskridt.
— Hvor stor er den samlede
fjernfiskerflåde?
— Jeg vil tro, at det drejer sig
om ca. 90 større skibe. Der er 8
saltfisktrawlere og lidt mindre
antal, ca. 25 almindelige linebåde
og et lignende antal kraftblok-
skibe, i øvrigt næsten allesammen
ombyggede linebåde. Hertil kom-
mer så godt 25 industritrawlere.
Vi er et sted mellem 1500 og 1600
påmønstrede fiskere til at beman-
de disse skibe.
HJEMMEFISKERIET
— Hvilke både benytter man i
hjemmefiskeriet?
— Ja, det er lige fra små åbne
både og opefter. I de sidste 5 år
er der blevet købt mange kut-
tere i Danmark fra 15—-20 tons
og op til 50 tons. De kan både
fiske med langline og med trawl.
Langline er især godt om vinte-
ren. De går ud om aftenen og
kommer hjem dagen efter. Fang-
sten indhandles til en af de 18
filetfabrikker, som findes her på
Færøerne.
Det er forresten første gang i
år, at der er givet tilladelse til
at trawle på visse afgrænsede om-
råder inden for 12-sømilegrænsen.
Det betyder meget for sommerfi-
skeriet, som ellers altid har været
en dårlig tid, rent fiskemæssigt.
— Hvilke fiskearter fanger man
her ved Færøerne?
— Først og fremmest torsk, men
også fladfisk. I det hele taget ta-
ger man, hvad man kan få, og
man må nok sige, at hjemmefi-
skeriet, som måske kun andrager
15—20 "Vo af de samlede fangster,
har den største betydning, rent
beskæftigelsesmæssigt. Der er
vokset små fabrikker op i byg-
derne, der er kommet både, som
indhandler til disse fabrikker, og
de mennesker, som bor på disse
steder, har fået gode muligheder
for varig beskæftigelse.
DEN LOKALE UDVIKLING
— Er der planer om et fiskeri-
anlæg her på Skuvoy?
— Der har været planer frem-
me om det, men de støder på den
hindring, at vores landingssted
ikke er så godt. Vi kan ikke bru-
ge kaj-anlægget om vinteren, når
vejret er hårdt. Om sommeren
er det anderledes. Vi har haft
linebåde på 120 fod liggende ved
kajen dernede, altså både på mel-
lem 150 og 200 tons, men det går
kun i den bedste tid om somme-
ren.
Vi har imidlertid planer om at
udbygge havneanlægget, så det
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
fr
Har De smagt
den lækre
Anthon Berg
specialitet?
Anthon Berg-it nutåt oxåtårpigit?
sukulåtit marcipanitdlo pitsaunerpåt blommimik madeiraving-
mltumik imagdlit naligssaxångitdlat, dKåtångitsdrtariaKångilatit
Den fineste chokolade og marcipan med blomme i ægte ma-
deira er en lækkerbisken, De må opleve . . .
LEVERANDØR TIL DET
KONGELIGE DANSKE HOF
>j4rvtåxm^A
en

J)
Plejemoder til Julianehåb
1 stilling som plejemoder ved elevhjemmet i Julianehåb
ønskes besat snarest muligt.
Aflønning vil ske i henhold til Regulativ om løn- og an-
sættelsesvilkår for hjemmehørende ikke-uddannede pleje-
modre, oldfruer og økonomaer i statens tjeneste i Grøn-
land.
Den månedlige aflønning udgør for tiden fra kl'. 1.387,00
til kr. 1.607,00 for henholdsvis begyndelses- og slutløn, og
herudover kan påregnes ydet et rådighedstillæg.
Bolig for enlig kan stilles til rådighed mod boligbidrag
efter gældende regler.
Skriftlig ansøgning bilagt evt. anbefalinger bedes sendt til
SKOLEDIREKTØREN FOR GRØNLAND
box 72 . 3900 Godthåb
»plejemoder« K'aKortumut
K’aKortume elevhjemime ningiutut atorfik piårnerpåmik
inugtagssarsiunexarpoK. ningiut, oldfruit økonomatdlo Ka-
låtdlit-nunåne nålagauvfingme sulivfexartussut nunalisitåu-
ngitsut iliniarsimångitsutdlo pivdlugit atorfinigtitsissarnerme
akigssausersuissarnermilo aulajangersagkat nåpertordlugit
akigssauserneKåsaoK.
autdlarniutaussumik xaumåmut akigssarsiagssat kigdlig-
ssaitdlo månåkut aulajangernexaratdlarput kr. 1.387,00-nit
kr. 1.607,00-nut.
kisimltumut inigssaKartitsineKåsaoK maligtarissagssat atu-
tut nåpertordlugit akilerneKartartugssamik.
agdlagkatigut Kinutexaut anbefalingexåsagpat tåukunånga
ilavdlugo unga nagsiuterKuneKarpoK.
SKOLEDIREKTØREN FOR GRØNLAND
box 72 . 3900 Godthåb
4

■i

k
16